Ved afgørelse af 26. januar 2023 har Ankestyrelsen tilsidesat en formandsafgørelse truffet af formanden for Børn-og Ungeudvalget i Københavns Kommune, hvorefter et barn blev akut anbragt uden for hjemmet.
Barnet og familien var kendt af kommunen gennem flere år, hvor der var særlig opmærksomhed på barnets særlige udfordringen, og dertil var der kommet en bekymringsunderretning fra en person, der angiveligt en morgen på barnets skolevej havde observeret moderen og mormoren henhold slå/daske barnet på hovedet/brystet og trække barnet i håret. Samtidigt havde familien planlagt en ferierejse til deres hjemland, og forvaltningen mente derfor også, at der var en bortførelsesrisiko.
I Ankestyrelsen argumenterede moderens advokat ud fra, at en formandsafgørelse kun kan træffes, når sagen ikke kan afvente en ordinær behandling i Børn-og Ungeudvalget med udarbejdelse af det materiale, som loven foreskriver, og at det – henset til at barnet og familien var kendt af forvaltningen gennem flere år - ikke kunne være en akut begrundelse, at barnet havde særlige udfordringer.
Tilbage stod så, om den angivelige voldsudøvelse var tilstrækkeligt til at bære en formandsafgørelse.
Advokaten argumenterede på dette punkt med, at beskyldningerne om vold savnede substans, idet der ikke var sket partshøring, og idet der alene var tale om andenhånds udsagn, der ikke var underbygget af andre forhold, ligesom der (endnu) ikke var rejst sigtelsen imod moren og mormoren. Under mødet i Børn- og Ungeudvalget vedr. formandsbeslutningen kom det frem, at både barnet, moren og mormoren bestred, at der nogensinde havde været udøvet vold af mor og/eller mormor over for barnet.
Ankestyrelsen lagde formelt ikke vægt på disse betragtninger, men lagde afgørende vægt på, at kommunen på tidspunktet for formandsafgørelsen ikke havde forsøgt at indhente samtykke til anbringelsen. Ankestyrelsen henviste i sin afgørelse bl.a. til sin tidligere principafgørelse nr. 15-17.
Med hensyn til den angielige bortførelsesrisiko anførte Ankestyrelsen, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, da man forinden kunne have forsøgt at opnå samtykke.
Advokaten argumenterede med hensyn til den angivelige bortførelsesrisiko med, at der var tale om en årligt tilbagevendende ferierejse for at besøge barnets far, at rejsen på forhånd var godkendt af barnets skole og at der var indkøbt returbilletter. Det fremgår ikke af Ankestyrelsens afgørelse, om dette er tillagt betydning, men det kan formentlig antages, at Ankestyrelsen under andre omstændigheder (f. eks. kun køb af enkeltbillet og uden at rejsen var drøftet eller planlagt med skolen), kunne være kommet til et andet resultat.
---oo0oo---
For uddybende bemærkninger eller anden rådgivning inden for området kan advokat Hans Mogensen kontaktes.