Genopretningspakken

Regeringen og Dansk Folkepartis har vedtaget de økonomiske stramninger, der var indeholdt i aftalen om en GenopretningsPakke. På skatteområdet har pakken disse elementer:

Beløbsgrænser fastfryses

Beløbsgrænser i skattelovgivningen fx for personfradrag, beskæftigelsesfradrag og andre fradrag bliver ikke reguleret hverken i år eller til og med 2013. Fastfrysning af beløbsgrænserne betyder, at der fra 2014 igen sker en regulering, men på grundlag af det lavere niveau fra 2009, således at der er tale om en regulær reduktion af beløbsgrænserne også i de efterfølgende år. Denne fastfrysning betyder en væsentlig stigning i opkrævning af skatter og afgifter, der rammer meget bredt. Merprovenuet i 2013 alene fra denne fastfrysning vurderes at udgøre godt 6 mia. kr. årligt.

Forhøjelse af grænsen for topskat udskydes

Næste års planlagte forhøjelse af grænsen for topskat udsættes til 2014. Reelt sker dermed i stedet en nedsættelse af bundgrænsen, fordi beløbet ikke reguleres i 2010 – 2013. Det resulterer i, at antallet af personer, der betaler topskat, forventes permanent at stige ganske væsentligt fra ca. 565.000 til 700.000. Til og med 2013 er grænsen for topskat kr. 389.900, og den forhøjes i 2014 med kr. 19.200 til kr. 409.100.

Loft over lønmodtageres fagforeningskontingent

Der kommer et loft på kr. 3.000 årligt for lønmodtageres kontingent til fagforeninger. Loftet indføres med virkning fra 2011. Loftet gælder ikke for betaling af bidrag til A-kasse. Ifølge GenopretningsPakken skal der også indføres loft på kr. 3.000 over arbejdsgiveres kontingent til foreninger med arbejdsmarkedsformål. Dette lovforslag forventes fremsat til efteråret.

Børnefamilieydelse

Børnefamilieydelse opdeles i en børneydelse (0-14 år) og en ungeydelse (15-17 år). Der bliver et loft på 35.000 kr. over de samlede ydelser. Dette loft indføres gradvis over perioden 2011 – 2019 og samtidig sker i 2011 - 2013 en generel reduktion med 5 pct. i ydelsen til alle modtagere.

Praksisændring – fri bolig

Når en ansat får helt eller delvis fri bolig af sin arbejdsgiver, beskattes værdien af den fri bolig ganske lempeligt. Det skyldes, at der er fastsat særlige regler for beregning af den leje, som den ansatte skal beskattes af. Denne beregning giver en leje, der normalt ligger ganske betydeligt under den almindelige markedsleje. Der er nu sket en ændring af praksis, således at den ansatte kun kan blive beskattet efter disse lempelige regler, hvis arbejdsgiveren enten selv ejer den ejendom eller lejlighed, som medarbejderen får stillet til rådighed, eller har indgået en lejeaftale direkte med ejeren af ejendommen. Det er hermed ikke længere tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren over for den ansatte har påtaget sig at afholde alle udgifter til boligen. Er det den ansatte selv, der har indgået lejekontrakten, vil arbejdsgiverens betaling af husleje blive betragtet som et kontant løntilskud, uanset om arbejdsgiveren overfor udlejer har påtaget sig at indbetale lejen mv. Den ændrede praksis fremgår af et bindende svar fra Skatterådet og senest af en dom afsagt af Østre landsret.

Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Gitte Skouby eller advokat Jesper Dreyer

Seneste artikler