Sagen drejede sig om salg af en hest. Køberen havde det særlige ønske, at hestens ryg blev røntgenfotograferet i forbindelse med handelsundersøgelsen.
Handelsundersøgelsen blev gennemført uden anmærkninger.
Køberen fik kort tid efter handelens gennemførelse undersøgt hesten hos en dyrlæge i Sverige, hvor man konstaterede, at der var væsentlige røntgenologiske forandringer i hestens torntappe. Køberen ønskede at hæve handlen og anlagde sag mod sælgeren og mod den dyrlæge, som havde foretaget handelsundersøgelsen.
Der blev under sagen udpeget en uvildig dyrlæge som skønsmand, der foretog en selvstændig undersøgelse af hesten og tog røntgenbilleder af hestens ryg. Under sagen i Landsretten accepterede den sagsøgte dyrlæge, at han havde begået en fejl i forbindelse med handelsundersøgelsen.
Det fremgik af handelsaftalen, at ”hesten sælger bekendte ikke var behæftet med skjulte fejl eller mangler”, og at ”sælger fraskriver sig ansvar for fejl og mangler, som burde være opdaget af køber under besigtigelse af hesten”.
Handelsaftalen viste sig i Landsretten at få væsentlig betydning i forholdet mellem køber og sælger. Landsretten udtalte, at det var ubestridt at dyrlægen, i forbindelse med undersøgelsen af hesten, ikke beskrev og risikovurderede de omhandlede røntgenforandringer ved torntappene. Derefter udtalte Landsretten, at efter indholdet af købs- og handelsaftalen havde sælger gyldigt fraskrevet sig et eventuelt ansvar for mangler som han ikke var bekendt med og som burde være opdaget ved dyrlægens undersøgelse af hesten. På dette grundlag fik sælger medhold og køber kunne ikke hæve handlen.
Med sit ræsonnement, kunne Landsretten undlade at tage stilling til, hvorvidt dyrlægen var købers eller sælgers repræsentant. Dyrlægen blev dømt til at betale en erstatning til køberen på kr. 65.000, samt sagens omkostninger for By- og Landsret med kr. 120.000. De ca. kr. 230.000 som køberen havde afholdt i omkostninger for at passe på hesten i de ca. 5 år sagen verserede, fik køberen ikke godtgjort, da resultatet af dommen jo var, at det hele tiden havde været køberens hest.
Dommen giver endnu et eksempel på, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man skriver handelsaftalen, når det drejer sig om heste.
--oooOooo---
For eventuelle spørgsmål i forbindelse med denne artikel eller andre forhold vedrørende land- og dyrebrug, kontakt venligst advokat Jens H. Elmerkjær.