Højesteret har med sin afgørelse af den 16. april 2020 omstødt en tidligere landsretsdom og taget endeligt stilling til en retslig usikkerhed omkring afbrydelsen af fordringers forældelse, hvor kun en del af den fulde fordring indbringes for fogedretten med anmodning om foretagelse af udlæg, jf. forældelseslovens § 18, stk. 1. Det er således slået endeligt fast, at forældelsen kun afbrydes for den begrænsede del af en fordring, der indbringes, uagtet om fogedretten bedes tage stilling til den fulde opgørelse.
Afklaringen kommer, efter at to kendelser vedrørende lignende problemstillinger fra henholdsvis Vestre Landsret og Østre Landsret af 5. juli 2019 og 6. september 2019 blev kæret til Højesteret, der nu har givet en endelig afklaring på den retslige usikkerhed. En usikkerhed, der blev mere aktuel efter den ny forældelseslovs ikrafttræden den 1. januar 2008, hvor forældelsen for eksempel for krav fastslået ved dom blev nedsat fra 20 år til 10 år. Kreditor er således nødt til hyppigere at indbringe sit krav for fogedretten, hvis kravet ønskes fastholdt, hvilket er forbundet med omkostninger til retsafgifter, der fastsættes ud fra fordringens størrelse.
For at nedbringe disse omkostninger har udviklet sig en praksis, hvor anmodning om udlæg sker for et begrænset, mere realistisk, beløb, jf. retsplejelovens § 507, stk. 2, men med henblik på afbrydelse af forældelse for det fulde beløb, der forbeholdes indkrævet, hvis debitor viser sig at have tilstrækkelige midler.
En praksis der ifølge Højesteret ikke tilgodeser de grundlæggende hensyn, der udgør grundlaget for forældelseslovens tilblivelse. Hensyn, der navnlig består i, at fordringer skal afvikles inden for rimelig tid, og at undgå procesførelse af meget gamle fordringer.
Hvis en påmindelse om fordringen fra kreditor til debitor kan afbryde forældelsen, vil retsstillingen blive som under Danske Lovs 5-14-4, hvilket ikke var meningen med forældelsesloven af 2008. Når et beløb indbringes for fogedretten for et begrænset beløb, får det karakter af en sådan påmindelse i forhold til den resterende del af fordringen. Højesteret fandt, at en påmindelse ikke var nok til at afbryde forældelsen, der skal en udlægsbegæring til for det beløb som forældelsen skal afbrydes for.
Tilbage står kreditor med en begrænsning af sin mulighed for at fastholde sit krav over for en debitor, der ikke aktuelt er betalingsdygtig, men som potentielt kan blive det.
Læs mere i Højesterets afgørelse : U.2020.2188 (kræver adgang)
---oo0oo---
Har du spørgsmål mv. til emnet inkasso og insolvens, er du velkommen til at kontakte Homann Advokater på telefon 33 15 01 02.