Købet af en ejerlejlighed i en nyopført ejendom kan indebære en række faldgrubber, og nedennævnte opremsning er bestemt ikke udtømmende, men udelukkende udtryk for en række praktiske erfaringer, opstillet i ”telegramstil”:
Ad byggefelter m.v.
Husk at få afklaret, om der skal ske bebyggelse af de omkringliggende grunde. Om ejendommen/området som sådan kan det være meget nyttigt at slå den op på www.dingeo.dk, idet den rummer oplysninger om miljø, trafikstøj, skybrud etc.
Østre Landsret har i TBB.2018, side 748 ff., afsagt dom i en sag, hvor en projektudvikler efter at have solgt 15 ejerlejligheder i henhold til et salgsprospekt, efterfølgende besluttet at inddrage dele af fællesarealet med henblik på at bygge endnu en ejerlejlighed. Landsretten fandt, at den ændring, der bestod i indretning af en ny ejerlejlighed, ikke var hjemlet i kontraktgrundlaget.
Ad kombineret grundkøb/entrepriseaftale
Vær særlig opmærk på denne kombination, hvor særligt et af de store typehusfirmaer ikke accepterer, at aftalerne skal gøres integrerede i den forstand, at grundkøbet ikke skal gennemføres såfremt entrepriseaftalen ikke opfyldes. Det kan føre til, at købesummen for grunden skal betales, når adkomst til denne er lyst uden præjudicerende retsanmærkninger; uagtet at selve huset ikke er (færdig)opført. Entreprisesummen skal ikke betales – typisk – før aflevering, men grundkøbet er gennemført, og køber bærer derfor risikoen for entreprenørens/sælgers insolvens. Det bemærkes herved, at punkt B i AB Forbruger ofte er fraveget, så entreprenøren ikke har stillet sikkerhed. Dette skal forsøges aftalt med sælger/entreprenøren.
Min seneste erfaring er, at projektbyggefirmaerne nu i større udstrækning ikke har andet end et ”strategisk” samarbejde med grundsælgeren. I sådanne situationer er der endnu større grund – så at sige! - til at overveje, om man som køber vil stå med risikoen for at skulle entrere med et nyt projekthusfirma, hvis det første går konkurs eller misligholder aftalen og altså ejer en grund uden hus på, og hvor grundens værdi kan være faldet væsentligt, når det er endeligt afklaret, at det oprindelige projekthusfirma har misligholdt. Modsat kan situationen også være, at en grundudstykning ikke gennemføres og så har man købt projekthuset! Det er lykkedes for mig, at opnå, at der i den sidstnævnte situation kan ske annullering, hvorefter der kun er risikoen ved at eje grunden.
Ad bankgarantistillelse for købesummen
Husk at få afklaret, om standardbankgarantiteksten fraviges og videre at få afklaret, hvornår frigivelsen af købesummen skal ske, og om der er ret til tilbagehold for væsentlige mangler, konstateret ved afleveringen. Kun for etagebyggeri kan en frigivelse relateres til kravet om udstedelse af ibrugtagningstilladelse. Som det mindste bør en sælger acceptere, at der i købsaftalen og garantien indsættes en bestemmelse om, at der skal foreligge en midlertidig ibrugtagningstilladelse/indflytningstilladelse på sædvanlige vilkår, der ikke er til hinder for købers anvendelse af ejerlejligheden; således at købesummen altså ikke frigives før førnævnte betingelser er opfyldt.
Frustrationen er tydlig
I en nylig sag har klienterne og jeg med nogen forundring af Danske Bank - som havde kreditvurderet og godkendt projektkøbet – i forbindelse med den senere garantistillelse med nogen konsternation konstateret (da der gentagne gange var rykket for garantien til entreprenøren), at banken som et nyt krav pludselig vil have konkrete detail- og plantegninger over huset; endskønt det på intet tidspunkt i sagsforløbet har været stillet som krav. Dette stillede klienterne i et rigtig dårligt lys, når garantien ikke ”blot” blev stillet – som lovet. Husk derfor på at få afklaret dette på et meget tidligt tidspunkt.
Baseret på en frisk erfaring fra et projektsalgskøb, har jeg været udsat for, at den medvirkende mægleren gjorde gældende, at uanset, at advokatforbeholdet var påberåbt og handelen derfor ikke endelig, ikke var udtryk for, at bankgarantien – forudsat at købers bank havde kreditgodkendt - ikke skulle stilles. Da handelen ikke er endelig er jeg uenig i en sådan fortolkning, men da en standardformulering i købsaftalen er, at senest 8 dage efter parternes underskrift af købsaftalen stilles der bankgaranti …” bør der i den betingede acceptskrivelse for tilfældes skyld ”gøres en bemærkning herom.
Ad sælgerselskabet
Husk at få afklaret, hvor velpolstret dette er, og om meningen er, at selskabet skal likvideres straks efter, at samtlige lejligheder er solgt. Dette giver en række udfordringer.
I en 2020-handel så jeg eksempelvis følgende bestemmelse: ”Køber er bekendt med, at selskabet må forventes likvideret efter projektets gennemførelse på helt sædvanlig vis”. I samme købsaftale var stort set alt, hvad der kunne stille en køber dårligere, indarbejdet, herunder for eksempel, at køber skulle tolerere en op til 5 % arealafvigelse og udskydelse af mangelsafhjælpning til etårs gennemgangen (hvor sælgerselskabet jo rent faktisk kunne være likvideret!).
I en 2021-handel har jeg været udsat for, at en meget kapitalstærk pensionskasse solgte via et anpartsselskab med en anseelig anpartskapital, men i øvrigt med ret til at overdrage i form af eller ordre. Det var ikke muligt at få oplyst, hvorfor denne bestemmelse var indføjet – eller sagt på en anden måde: Klienterne måtte blot acceptere, at ”sådan var det”.
Ad mangeldiskussionerne/hæfter en entreprenør?
Det ses mere og mere, at sælger frem for selv at forestå etårseftersyn og femårseftersyn giver ejerforeningen en transport i rettighederne mod entreprenøren, således at det er ejerforeningen, der som juridisk person skal gøre mangelsindsigelser gældende. Det stiller selvsagt krav til, at den enkelte køber, indtil der er en bestyrelse i ejerforeningen, selv ofte har brug for at få en tekniker til at føre tilsyn. Lige så snart der er mulighed for det, bør købere ”pulje sig” og få en tekniker på. Når sælgere vælger at sælge på sådanne vilkår, er formålet ofte, at det selskab, der har opført bebyggelsen – typisk et ApS – skal likvideres(se også li afsnittet lige ovenfor), når sidste lejlighed er solgt. Det er nærmest umuligt at få ændret sådanne – ganske urimelige – betingelser.
Desværre er tendensen i 2017, at der i projektsalgene vedrørende huse i høj grad sker fravigelse af AB Forbrugerreglerne, og sælgerne bruger deres egne Almindelige Betingelser, som ikke indeholder ”andet” end en afleveringsforretning og typisk 8 uger til afhjælpning – og således intet om tilbagehold til afhjælpningsudgifter eller overhovedet en detaljeret definition af, hvornår der er afleveret kontraktsmæssigt. En køber bør her søge rådgivning.
Såfremt der er mulighed herfor, bør en køber af et projektsalg få transport i retten til at gøre mangelsindsigelser gældende – såfremt der ikke er aftalt dels en mangelsafhjælpningsprocedure, dels ret til tilbageholdelse af et aftalt eller af en bygningssagkyndig fastsat beløb – mod – som det typisk er – totalentreprenøren, men også gerne mod eventuelle underentreprenører. Som enkeltkøber kan det være svært at få dette gennemført, hvorfor det optimale er, jf. også bemærkningerne i afsnit 1, at der er stiftet en ejerforening, som har disse rettigheder.
Den i forrige afsnit nævnte beløbsansættelse kan for eksempel fastsættes i medfør af reglerne i AB2018 Forenklet, § 52, jf. § 54 eller § 66 i AB2018. Det afgørende må være, at køber sikres, at manglerne enten afhjælpes af sælger, eller at der er dækning for afhjælpningsbeløbet. Ét af de mere groteske eksempler, jeg har set i 2020, var, at afhjælpningen af mangler kunne udskydes ”til foretagelse sammen med afhjælpning af eventuelle mangler, konstateret ved etårs eftersynet”. Det bør ikke være svært at forestille sig, hvor belastende dette kan være for en køber.
Too much monkey business
Såvel i den førnævnte 2020-sag som i en sag fra 2021 har jeg kunnet konstatere, at en sælger kan medvirke til at ”sælgeren (har) ret og pligt til at afhjælpe (disse) mangler”, der konstateres ved overtagelsesdagen. Så langt, så godt, men ønsker køberen, at der foretages tilbagehold i købesummen, og er sælger uenig i reklamationens berettigelse – og bestemmelsen ses indimellem ”gemt” i et særbilag om krav til garantistillelsens udformning –, er køberne henvist til at begære en vurderingsmand udmeldt af Voldgiftsnævnet, således at den almindelige forbrugerbeskyttelse helt er tilsidesat. Projektsælgerne kan ikke formås til at acceptere – uanset, at køberne i øvrigt har ret –, at sælger skal betale for vurderingsmanden, hvilket ellers vil være sædvanlig praksis, jf. AB 18, § 68, stk. 7. I disse ejendomshøjkonjekturer synes enhver form for afbalancering af parternes interesse at være tilsidesat af projektsalgssælgerne. Fra én af de konkrete sager, jeg har medvirket i som det seneste, er der opnået retshjælp, men det er jo ikke ”særlig sjovt” at skulle sige til en klient: ”I har ret, men det kommer til at koste jer en selvrisiko”, og i én af de konkrete sager er der oven i købet tale om, at sælger anerkender, at der kan holdes tilbage, men ikke at der er mangler, hvilket fører til, at vi er nødt til at begære indenretligt syn og skøn.
Husk altid at, hvis der er givet oplysninger om konkrete forhold kan der aldrig opstå såkaldte ”skuffede forventninger” og derfor næppe heller være tale om, at der er en mangel.
Dommen i TBB 2020.125VLD, side 125 f., belyser ganske godt situationen, hvor et projektselskab går konkurs, men havde nået at sælge 20 ejerlejligheder. Sælgerselskabet havde benyttet sig af en totalrådgiver og en hovedentreprenør. Køberne stiftede en ejerforening, og denne anlægger sag mod hovedentreprenøren med krav om erstatning for en række mangler, idet det blandt andet gøres gældende, at der er springende regres. Væsentlige dele af entreprisen var udført af hovedentreprenørens underentreprenør. Hovedentreprenøren blev frifundet, for så vidt angik de mangelfulde arbejder, udført af underentreprenøren, idet det af dommens præmisser fremgår, at der ikke var noget kontraktsforhold mellem ejerforeningen og hovedentreprenøren. Andre påberåbte mangler førte heller ikke til domfældelse, idet retten ikke anse det for bevist, at hovedentreprenøren ”… efter manglernes karakter havde udvist forhold, der gav grundlag for at rette direkte krav mod hovedentreprenøren …”. Endelig var der påberåbte mangler, hvor det var usikkert, om der forelå ”udførelses- eller projekteringsfejl”. Førnævnte dom accentuerer endnu mere, at den enkelte køber skal sørge for, at der er tilbageholdsret for mangler.
Med udgangspunkt i, at det stadigvæk er ”sælgers marked” for projektsalg, finder jeg anledning til at fremhæve en nylig erfaring vedrørende et projektsalgsbyggeri i Furesø Kommune, hvor køberne på min foranledning antog egen arkitekt til at bistå sig med, dels en gennemgang af ejendommen før den tilvarslede afleveringsdag, dels med henblik på at føre kontrol med sælgers egen mangelliste. Da jeg ikke kan huske nogensinde at have set så mange mangler – 137 i alt –, kan jeg ikke advare kraftigt nok imod en købsaftalebestemmelse om, at ”hvis køber påberåber sig væsentlige mangler ved ejendommen, og sælger ikke er enig i eksistensen heraf, skal køber straks og senest inden ti arbejdsdage foranledige, at der indsendes en begæring til Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed om at få en uafhængig sagkyndig til at vurdere, hvorvidt der foreligger væsentlige mangler eller ej”. Såfremt køberne ikke indsendte en sådan begæring, skulle manglerne ”anses for uvæsentlige og ejendommen dermed for afleveret og overtaget af køber”. I den konkrete sag blev sælger ved med at love bod og bedring, selv tre måneder efter overtagelsesdagen, hvor der i øvrigt har været gentagne mere eller mindre forgæves afhjælpningsforsøg. Det er naturligvis helt urimeligt, og i den konkrete sag ender det formentlig med, at køberne/klienterne med bistand fra egen arkitekt får udfærdiget en mangelliste med angivelse af de beløb, der fremsættes begæring om til tilbageholdelse, og herefter må Voldgiftsrettens vurderingsmand kigge på sagen. Heldigvis er det lykkedes at få stoppet frigivelsen af hele købesummen – men det er så en helt anden sag. Jeg har kendskab til eksempler, hvor der så at sige slet ikke var noget at ”gøre godt med”, da manglerne efter overtagelsen af et projektkøb blev konstateret.
Selvom jeg har måttet erfare, at flertallet af projektsalgssælgere agerer som oven for anført, har jeg kunnet konstatere, at for eksempel de seneste projektsalg i ”Carlsberg Byen” indeholder en bestemmelse om, at såfremt en køber ikke vil tiltræde afleveringsprotokollen, skal der indhentes, såfremt parterne måtte ønske det, en sagkyndig erklæring i henhold til ABT93, § 46 (pudsigt nok ikke ABT2018), og den sagkyndige – som det hedder – ”træffer afgørelse om fordeling af sagsomkostninger til den sagkyndige”. Dette er selvfølgelig en fair måde at behandle et sådant forhold i modsætning til det oven for anførte.
Ad byggeskadeforsikring
Det gælder om ikke at have for
mange "spændbånd"
Husk at undersøge, om der er en sådan, hvorved bemærkes, at en sådan er lovpligtig. Husk at undersøge, om der har været sager mod forsikringsselskabet og om der er værneting i Danmark i evt retssager.
Ad lejlighedens boligareal
Husk at få afklaret, om der er selvstændige pulterrumsfaciliteter, eller om et eventuelt walk-in closet også skal bruges som pulterrum.
Særligt skal en køber være opmærksom på sælgers mulighed for at udvide arealet til en meget høj kvadratmeterpris, og skal der reduceres, ses det indimellem, at kvadratmeterprisen er lavere end ved udvidelsen.
Nedenfor i afsnittet Ad overtagelsesdagen er der supplerende bemærkninger om sælgers ændring af projektet m.v. Under dette punkt henleder jeg derfor blot kort opmærksomheden på, at selvom det i øjeblikket øjensynligt er nemt at sælge en projektsalgsbolig, viser en erfaring fra en konkursramt sælger i Farum, at de arealmæssigt store enheder i projektet ikke kunne sælges, hvorfor størrelsen blev omprojekteret, hvilket herefter gik ud over købere af de mindre enheder med det til følge, at køberne af disse fik ændret de plantegninger, de havde købt ud fra. Det endte med, at sælgers konkursbo annullerede handlerne. Selvom det kan være svært at få rettet så meget som et ”komma” i en aftale, kunne det måske være en idé at stille som betingelse, at under ingen omstændigheder må der ændres på selve plantegningen, udover hvad der er af eventuelle arealreguleringer, jf. ovenfor under Ad lejlighedens boligareal. Det kan også overvejes, om der skal indsættes en betingelse om, at køber kan annullere, såfremt der ikke på et givet tidspunkt er solgt et vist antal lejligheder, idet der ellers i mange tilfælde vil være risiko for enten, at projektet udskydes eller også, at sælger, jf. foran, ikke har likviditet til at færdiggøre projektet.
Ad eksklusive brugsrettighede/ret til videresalg
Husk at få afklaret, om der er brugsret til p-kælder, haveareal, tagterrasse eller andet, og ved tagterrasse, husk at få afklaret, om der eventuelt skal opsættes ventilationsanlæg på denne.
Opmærksomheden henledes på, at sælgere ofte begrænser retten til videresalg i en kortere årrække. Såfremt man ønsker en ret til videresalg straks efter, at købsaftalen er endelig, tilråder jeg, at dette gøres til en konkret betingelse; dvs retten skrives ind i aftalen blot der er den mindste tvivl.
Ad den nystiftede ejerforenings budget/ejendomsskatter/tillægsbetalinger
Der findes kyndige advokater som mener, at der næsten altid er ca. 30 %’s underbudgettering. I hvert fald skal der lyde en opfordring til meget nøje at gennemse budgettet med henblik på kontrol af særligt de store poster – og også vedligeholdelsesposten (hvis der er sugeaffaldsanlæg, mahognifacader eller andet, der koster mange penge, skal der tages højde herfor i budgettet).
Særligt købere af projektlejligheder, hvor der først er aftalt indflytning i 2021, skal være meget opmærksomme på, at ejendomsmæglerens estimat over, hvad den fremtidige grundskyld (grundskat) og ejendomsværdiskat bliver, om ikke er grebet ud af den blå luft, så dog fastsat på stort set ukendt grundlag, idet hverken den konkrete størrelse af de fremtidige boligskatter kendes, eller for den sags skyld den fremtidige rente. På SKAT’s hjemmeside kan der læses om ejendomsbeskatningen ”frem mod 2021” og ”fra 2021 og frem”. Bladet Bolius har en række beregningseksempler, og i den udgave af bladet, der udkom i januar 2019, er der en meget instruktiv artikel på side 9, hvor den lejlighed, der koster kr. 5 mill. her og nu, betaler ca. kr. 30.000,00 i boligskatter, men en ny tilsvarende prissat lejlighed i 2021 måske skal betale kr. 20.000,00 mere. Jeg skal ikke kunne sige, om der er tale om rene gisninger, men at problemet skal tages alvorligt, kan der næppe være tvivl om.
Jeg finder anledning til at henlede opmærksomheden på en foreløbig utrykt dom, afsagt af Østre Landsret den 6. april 2021 under ref. BS-11845-OLR, hvoraf fremgår, at en løbende forpligtelse for en køber af en ejerlejlighed til over en periode af 60 år at betale en tillægskøbesum til Udviklingsselskabet By & Havn I/S, var en forpligtelse, som kunne håndhæves af udviklingsselskabet.
Ad materialer og indretning
Som køber skal man være meget opmærksom på, at få henvist til materialevalg/indretning i en prøvelejlighed og i øvrigt, så vidt muligt, at få et detaljeret bilag over, hvad der medfølger af inventar/løsøre og hvorledes en lejlighed er indrettet. Det skal også klart fremgå af aftalen, hvad det koster, at få ændringer.
Ad færdiggørelse af udenomsarealer/fællesarealer
Det er vigtigt, at man som køber sætter sig ind i, hvorledes udenomsarealerne kommer til at fremtræde og at også dette bliver en sælgerforpligtelse. Det gælder både beplantning, flisebelægninger, trappeopgange og kældre. Såfremt der er mulighed for det bør det sikres, at der, fra sælgers side, er likviditet til at foretage disse arbejder.
Fordelen ved, at en artikel som denne løbende er på hjemmesiden, indebærer, at der gøres nye erfaringer hele tiden, og én af de seneste erfaringer er et større projektbyggeri på Islands Brygge, hvor der allerede er købere, der er flyttet ind. Ifølge det oplyste omfatter hele området både ejerlejligheder, udlejningslejligheder, diverse grundejerforening og formentlig også et p-hus. Byggeriet er blevet væsentligt forsinket, og ejerne er blevet opkrævet kr. 15,00 + moms pr. ejet kvadratmeter bolig. Det kan naturligvis drøftes, om det er rimeligt, at køber skal betale for en forsinket udførelse af et projektbyggeri, men hvis det ellers har været en del af aftalen (også Joakim von And-klausulerne), er der næppe noget at gøre; men det viser, at projektkøbere virkelig skal være vågne i timen.
I en artikel den 18. august 2018 i Berlingske Tidende kunne det læses, at en konkursramt projektsalgssælger overhovedet ikke havde færdiggjort fællesarealerne, og at grundejerforeningen nægtede at færdiggøre disse, hvad den heller ikke er forpligtet til. Tidligere forlangte kommunerne en garanti for færdiggørelse af fællesarealer og udenomsarealer, men dette er ikke tilfældet længere.
Ad parkeringshuse, bådpladser mv.
Vær opmærksom på, om der i selve ejerforeningens vedtægter er indsat en bestemmelse om, at den til enhver tid værende ejer af p-kælderen ikke skal betale fællesudgifter – sammenholdt med, at ejerforeningen – alligevel – har vedligeholdelsen af p-kælderen. Særligt kan dette, hvis membranen er utæt, som der er en del eksempler på, medføre store udgifter i selve ejerforeningen. Derfor bør der stilles store krav til, at sælger sørger for et ordentligt tilsyn under byggesagens forløb, og at der er aftalt etårseftersyn og femårseftersyn og naturligvis stillet entreprenørgaranti og tegnet den allerede nævnte byggeskadeforsikring. Særligt om bådpladser og lignende skal det dokumenteres, at sælger i forhold til kommune og havneejeren har rådighedsret.
Ad overtagelsesdagen
Man skulle jo gerne være sikker på at bo på
den rigtige adresse!
Det ses tit at den rykkes som følge af force majeure, vejrforhold eller forsinkelser i øvrigt. Det tilrådes at få aftalt en definitiv annulleringsfrist og eventuelt dagbøder og videre, at det defineres, i hvilken stand lejligheden skal overtages i (f.eks. uden væsentlige mangler)
Mange projektsalgssælgere betinger aftalens endelighed af, at der indgås et bestemt antal bindende salgsaftaler. Vaer her opmaerksom på, at sælger ofte har den yderligere betingelse, at sælger kan udskyde overtagelsen i måske op til 12 måneder. Derfor er det vigtigt for en køber på forhånd at afklare, hvor længe man vil afvente og altså ultimativt selv at kunne annullere uden omkostninger, jfr ovenfor.
I den ovenfor nævnte konkurssag fra Farum var der tale om, at overtagelsen – uden at der var aftalt konsekvenser for muligheden for at annullere handlen – kunne udskydes, og dette skete ikke mindre end tre gange. En køber skal sikre sig, at der efter første udskydelse er annulleringsret, såfremt sælger også en 2. gang har behov for at udskyde, og under alle omstændigheder skal der aftales dagbøder. I den førnævnte sag udløste den 3. udskydelse dagbøder, men disse kom aldrig til udbetaling, idet projektsælger gik konkurs.
Min allerseneste erfaring med udskydelse af overtagelsesdagen er en sag fra november 2018, hvor et byggeri i Espergærde – Helsingør Kommune – efter et halvt års byggesagsbehandling har ført til, at kommunen nægtede at give en dispensation med det til følge, at bygherren har varslet ikke nærmere definerede ændringer og en udskydelse af overtagelsesdagen, hvilket skal sammenholdes med, at bygherren end ikke ville acceptere en maksimal tidsfrist for udskydning af overtagelsesdagen – for eksempel tre år. Jeg kan kun på det så at sige skarpeste tilråde, at en liebhaver finder en anden projektsalgslejlighed eller et andet projektsalgshus, hvis ikke det er muligt at få en sådan maksimal tidsfrist for aflevering af et byggeri.
Ad finansiering af købesummen
Sørg altid for at få bankens finansieringstilsagn på skrift og det skal indeholde både tilsagn om garantistillelse og tilsagn om maksimal ejerskiftebelåning. En lånesag tager stort set altid længere tid end påregnet og ofte to til tre uger. Altovervejende vil et samlet tilsagn være betinget af, at en nuværende er solgt.
Såfremt en køber i forvejen ejer en bolig – dog ikke sommerhus og forældrekøb – har Finanstilsynet strammet låneudmålingsreglerne op, så dels skal låntageren kunne betale renter og afdrag på alle boliglån i hele ejerperioden og dels skal låntageren kunne klare et værdifald på 40% samtidig med risikoen på fald af andre aktivers værdi. en af årsagerne til denne opstramning er bl .a. de mange projektsalg, hvor Finanstilsynet vil modvirke spekulation.
På Finanstilsynet hjemmeside kan der blandt andet læses forskellige analyser om kreditvurdering, herunder en Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder m.v.
Ovennævnte er på ingen måde udtømmende, som det allerede er anført.
--oooOooo---
Nyttige links
Om gode råd i projektsalg, se
- www.bolius.dk Bolius formål er at forbedre livskvaliteten for alle ved at gøre viden om boligen tilgængelig og anvendelig.
- www.ramboll.dk/management-consulting om fejl og mangler i danske byggerier.
- www.bygningsreglementet.dk Bygningsreglementet udspecificerer byggelovens krav og indeholder de nærmere detaljerede krav, som alle byggearbejder skal leve op til.
Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Bent-Ove Feldung.