Der føres stadig mange retssager ved de danske domstole om konkurskarantæne, og der dukker jævnligt nye problemstillinger op, som det er værd at omtale.
Størrelsen af kreditormassen i konkursboet, dvs. hvor mange kreditorer, der har anmeldt krav i konkursboet, spiller en stor rolle ved vurderingen af, om der skal pålægges konkurskarantæne eller ej.
Jo større kreditormassen er, jo mere taler for, at der skal pålægges konkurskarantæne.1
MEN hvor stor en selvstændig rolle spiller kreditormassen, er der en bagatelgrænse, er der nogle krav, der er finere end andre og hvad med bestridte eller omtvistede krav - tillægges de også betydning? Det vil jeg kort kommentere på nedenfor.
Når man ser på kreditormassen er det afgørende, hvilke krav, der er anmeldt til gældbogen. Krav der ikke er anmeldt til gældbogen, kan man som det klare udgangspunkt se bort fra i en konkurskarantænesag.
1. Bagatelgrænse
Det har været drøftet, om der gælder en bagatel- eller undergrænse. Der står ikke noget om det i hverken lovteksten eller forarbejderne. Det er min vurdering, at der formentlig kan siges at gælde en bagatelgrænse om, at der skal være en gæld til SKAT på mindst ca. 50.000 kr. Dog skal man huske, at tabets størrelse kun er ét blandt flere parametre, der indgår i bedømmelsen af, om der skal pålægges konkurskarantæne. Hvis der ingen gæld er til SKAT, skal der formentlig mindst være en gæld til andre kreditorer på mindst kr. 100.000 kr. for at nogen kurator vil overveje at anlægge en konkurskarantænesag, medmindre der er andre grove forhold, der taler for konkurskarantæne.2
Det er vigtigt at understrege, at man også er nødt til at sætte gældens størrelse i forhold til selskabets omsætning. I en mindre virksomhed kan en gæld til SKAT på 500.000 kr. måske svare til mere end 1 års gæld til SKAT, mens den i en større virksomhed måske kun svarer til 1-3 måneders skatte- og momstilsvar. De fleste selskaber, der går konkurs, har ikke afregnet A-skat eller moms i de sidste 1-3 måneder op til dekretet, uden at det er noget, som automatisk skal udløse konkurskarantæne.
2. Er nogle krav finere end andre?
Efter min opfattelse er SKAT/Gældsstyrelsens krav finere end andre krav, fordi SKAT har status af tvangskreditor, dvs. at SKAT har ikke selv positivt valgt at indgå aftale med det pågældende selskab om levering af en ydelse, idet SKAT’s krav er udsprunget af selve den omstændighed, at der har været en erhvervsmæssig drift og omsætning i selskabet, som har udløst et skatte-, moms- eller afgiftskrav. SKAT har kort sagt ikke selv valgt at blive kreditor. Det står i modsætning til de andre kreditorer, der selv positivt har valgt at entrere med det nu konkursramte selskab.
At SKAT’s krav er finere betyder i konkurskarantæne sammenhæng, at man ser mere alvorligt på en gæld til SKAT end på en tilsvarende gæld til andre ikke-offentlige kreditorer, og at der skal mindre til, før en gæld til SKAT udløser konkurskarantæne end en tilsvarende gæld til andre kreditorer.
3. Bestridte krav
Hovedreglen er, at såfremt SKAT truffet en afgørelse, vil den som udgangspunkt kunne lægges til grund for konkurskarantænesagen.3
Er der andre bestridte krav, må der som udgangspunkt kunne finde en bevisførelse sted i skifteretten, som de facto har karakter af en slags fordringsprøvelse, bare i mindre formel grad. Det er så op til skifteretten at afgøre, om kravet består eller ej eller eventuelt kun i et mindre omfang.
Det kan i princippet være alle bestridte krav, lige fra en verserende skattesag på konkurstidspunktet, hvor SKAT ikke har truffet nogen afgørelse endnu, og hvor sagen ikke er afgjort administrativt, til tvister med en medkontrahent, hvor der f.eks. har været mangelsindsigelser til en leverance af en vare eller en tjenesteydelse. Her må skifteretten så som et led i sin vurdering af, om der skal pålægges konkurskarantæne, tage stilling til, hvilken kreditormasse, der skal lægges til grund i bedømmelsen.
4. Koncernkrav
Der vil ofte være interne krav i form af mellemregninger mellem de forskellige selskaber i en koncern, og det kan ofte være lidt tilfældigt, hvor en given indtægt bogføres, eller hvor stor en del af en avance/udgift, der regnskabsmæssigt placeres det ene eller det andet sted.
Tilsvarende kan der være udlån mellem selskaberne, som kan have en fuld legitim berettigelse og være et naturligt led i koncernens samlede interesse eller formål.
Derfor er det min vurdering, at man i en konkurskarantænesag skal se mildere på gæld til andre koncernselskaber end på anden gæld, forudsat at gælden i øvrigt er udtryk for reelle og koncernbegrundede dispositioner.
Det er i øvrigt ikke et emne, som jeg har set omtalt nogetsteds, hverken i lovforarbejder, teori eller retspraksis.
5. Krav efter KL § 95 m.v.
Man kan spørge, om de lønmodtagerkrav, der udløses i kraft af konkursen ved kurators fritstilling/opsigelse af de ansatte, skal tælle med i kreditormassen i en konkurskarantænesag. Der er typisk ikke tale om krav, der bestod før dekrettidspunktet, men som er blevet udløst af konkursen.
Det er min opfattelse at man skal bortse fra disse krav, når man ser på kreditormassen i et konkurskarantænesag.4
Det er i øvrigt ikke et emne, som jeg har set omtalt nogetsteds, hverken i lovforarbejder, teori eller retspraksis.
6. Afslutning og rådgivning
Jeg har lige ført en sag om konkurskarantæne, hvor flere af ovennævnte emner om kravets størrelse var i spil og som endte med, at den sagsøgte direktør blev frifundet for konkurskarantæne.
Retten begrundede sin afgørelse med bl.a. følgende præmisser:
At mellemregningernes opståen ikke i sig selv var udtryk for en uforsvarlig begunstigelse af søsterselskaberne,
At henset til, at selskabet havde en omsætning på hhv. 21 og 37 mio. kr. i de 2 seneste regnskabsår, var en kreditormasse på kr. 2,5 mio. kr. relativt beskeden (heraf udgjorde § 97-krav 1,5 mio. kr. og § 95-krav kr. 1 mio. kr., min tilføjelse),
At en gæld til SKAT på ca. 500.000 kr. der var opstået i tiden op til konkursen kunne ikke anses for at være en selvbestaltet udnyttet kreditfacilitet, og
At Retten herefter ud fra en helhedsvurdering ikke fandt, at den forelå en groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorefter Retten frifandt direktøren for konkurskarantæne.
Hos Homann Advokater har vi meget stor erfaring med at føre sager om konkurskarantæne, idet vi både anlægger sager om konkurskarantæne som kurator og fører sager, hvor vi repræsenterer den sagsøgte direktion eller bestyrelse. Vi kender derfor sagerne fra begge sider.
---oo0oo---
Hvis du bliver sagsøgt i en sag om konkurskarantæne, eller hvis vil du vide mere om reglerne eller praksis på området, er du velkommen til at kontakte advokat Bjørn Wittrup Tlf. 33 15 01 02, mobil 22 66 12 96 eller bw@homannlaw.dk.
1 Der stilles ikke i KL § 157 krav om, at der er lidt et økonomisk tab, herunder et betydeligt tab som betingelse for at pålægge konkurskarantæne, men det ligger i sagens natur, at der næsten altid forelig-ger er tab i større eller mindre omfang, når en virksomhed tages under konkursbehandling. Forarbejder-ne forudsætter imidlertid, at der skal foreligge et betydeligt tab. Tabet indgår derfor som en væsentlig faktor i alle sager, når det skal vurderes, om der er grundlag for konkurskarantæne, se tillige Konkurs-karantæne Version 2.0 af Lindencrone m.fl. (2024-udgaven).
2 Lindencrone omtaler bagatelgrænsen i Konkurskarantæne Version 2.0, s. 58-61.
3 I U 2011.1471 H fastslog Højesteret, at det påhviler en skatteyder at godtgøre, at skønsmæssige ansæt-telser er åbenbart urimelige eller hviler på det forkert grundlag. Dette princip gælder formentlig også i relation til konkurskarantænesager, således at skifteretten som udgangspunkt kan lægge SKAT’s afgø-relse til grund for den videre behandling, medmindre andet sandsynliggøres. Se Konkurskarantæne Ver-sion 2.0, s. 69.
4 Der tænkes ikke her på lønrestancer m.v., der var skyldige allerede forud for konkursdekretet.