Konkurstrussel – Kan du heller ikke betale dit Coronalån til SKAT

Som det fremgår af dagspressen er antallet af konkurser tårnhøjt i øjeblikket og det er især små og mindre virksomheder der tages under konkursbehandling. Typisk er SKAT (Gældsstyrelsen) eneste eller dog væsentligste kreditor. Derimod lider bankerne typisk ingen tab.

Årsagen til det høje konkurstal er primært, at virksomhederne ikke kan tilbagebetale deres corona lån indenfor den relativt korte tidshorisont som Gældsstyrelsen kræver. Mange virksomheder er først nu ved at komme sig efter corona krisen, de er ofte meget tyndt kapitaliseret, egenkapitalen er tabt og de har kun kunnet undgå en konkurs tidligere grundet hjælpepakkerne, og de har ingen eksterne finansieringsmuligheder og absolut ingen kreditfacilitet i banken.

Har virksomheden mistet sit forretningsgrundlag eller har den mistet sin fremtidige indtjeningsevne er det eneste rigtige som regel en konkurs eller anden form for nedlukning. Ofte er det Gældsstyrelsen, der indgiver konkursbegæring for at lukke virksomheden og sikre, at der ikke påføres det offentlige yderligere tab.

Der er alternativer til en konkurs, som bør overvejes:

  1. Rekonstruktion, hvis betalingsudygtigheden kun er forbigående.
  2. Likvidation ved en frivillig gældsordning med Gældsstyrelsen, som indebærer en afvikling af selskabet, men man undgår en konkurs. Kræver dog, at der er aktiver i selskabet for mindst 100.000 kr. og er især velegnet, hvis Gældsstyrelsen er eneste eller dog hovedkreditor.
  3. Anden form for kreditoraftale.

Det vigtigste er, at skyldneren henvender sig til advokat så tidligt i forløbet som muligt, så advokaten kan løbe de forskellige muligheder igennem og derved muligt undgå en konkurs.

---oo0oo---

Homann rådgiver om insolvensret og kreditorordninger og kontakt gerne advokat Bjørn Wittrup herom.
 

Seneste artikler