EU's energiministre nåede den 24. november 2022 til enighed om en rådsforordning om fastlæggelse af en midlertidig ramme for fremskyndelse af tilladelsesprocessen og udbredelsen af projekter om vedvarende energi. Dette vil give udbydere bedre muligheder for at opnå tilladelser og at afsætte sine produkter i den pågældende periode.
Forordningen indfører hasteforanstaltninger, der er særligt rettet mod bestemte teknologier og projekttyper, som har det største potentiale for hurtig udbredelse af grønne projekter og den mindste indvirkning på miljøet.
En formel vedtagelse af forordningen skal efter det oplyste ske hurtigst muligt. Beslutningerne af 24. november 2022 foreligger derfor d.d. stadig alene i form af det forslag, som førte til rådsbeslutningen (se nedenfor).
Initiativet skal ses i lyset af energikrisen i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Det har forud herfor gennem nogen tid været debatteret, om strenge regler for miljø- og naturbeskyttelse i for høj grad var til hinder for den grønne omstilling, herunder tunge procedureregler i fm. miljøvurderinger efter SMV-direktivet, VVM-direktivet og habitatdirektivet og deraf følgende lange sagsbehandlingstider.
Med nødforordningen tages et midlertidigt opgør på 18 måneder, hvor reglerne svækkes for at fremme vedvarende energi. Det er tanken, at der inden udløbet af de 18 måneder (ultimo 2023) skal tages stilling en evt. forlængelse. Forordningens art. 2 har til formål at modvirke tvivl om, hvorvidt projekter for vedvarende energi.
Forordningens indhold
Rådet var overordnet enigt om, at planlægning, opførelse og drift af anlæg og installationer til produktion af vedvarende energi formodes at være af væsentlig samfundsinteresse. Dette vil gøre det muligt for sådanne projekter at drage fordel af en forenklet vurdering af en række miljøforpligtelser, der findes i specifikke EU-direktiver. Medlemsstaterne tilføjede en mulighed for at begrænse anvendelsen af disse bestemmelser til visse dele af deres område, teknologi- eller projekttyper.
Rådet var således enigt om at give medlemsstaterne mulighed for at anvende de hurtigere tilladelsesregler på igangværende ansøgninger om tilladelser.
For solenergi blev medlemsstaterne fx enige om, at tilladelsesprocessen ikke må overstige 3 måneder. Og under visse omstændigheder vil solenergiprojekter på eksisterende kunstige strukturer være helt undtaget fra kravet om at skulle gennemføre en særlig miljøkonsekvensvurdering. Installation af solenergiudstyr med en kapacitet på op til 50 kW, bl.a. dem med vedvarende energi, der producerer solenergi til eget forbrug, vil være omfattet af en stiltiende aftale efter en måned efter deres anvendelse, forudsat at der ikke er problemer med netsikkerhed, -stabilitet og -pålidelighed.
Forordningen medfører derudover, at solanlæg på bygninger generelt undtages fra VVM-reglernes krav om screening og udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Undtagelsen vil gælde både for nye anlæg samt ændringer og udvidelser af eksisterende projekter og er ifølge betragtningerne til forordningen begrundet med, at der typisk ikke er miljømæssige bekymringer for solanlæg på bygninger.
For varmepumpers vedkommende blev medlemsstaterne enige om en frist på 1 måned for tilladelse til installation af varmepumper på under 50 MW og 3 måneder for jordvarmepumper. For visse kategorier af varmepumper gives der tilladelse til nettilslutning til transmissions- eller distributionsnettet efter meddelelse. Medlemsstaterne kan udelukke visse områder eller strukturer af hensyn til beskyttelse af kulturarven, nationale forsvarsinteresser eller af sikkerhedshensyn.
Se forordningen her: Forslag til Rådets forordning
---oo0oo---
For uddybende bemærkninger eller anden rådgivning inden for miljøret kan advokat Nicolai Platzer Funder kontaktes.