Efter flere tilløb er en stor del af loven trådt i kraft pr. 1. marts 2010, og nye regler om indkaldelse til og afholdelse af generalforsamling er hermed trådt i kraft. Det afhænger af nye it-systemer, hvornår resten af loven træder i kraft.
I denne artikel ser vi på, hvad de nye regler generelt betyder for selskabernes vedtægter og for aktionær- eller anpartshaveroverenskomster.
Selskabets ledelse bør gennemgå selskabets vedtægter, således at de eventuelt kan ændres i forbindelse med førstkommende ordinære generalforsamling. Ledelsen skal vurdere, om de nye regler kræver, at der skal ske ændring af vedtægterne, eller om det eventuelt blot er hensigtsmæssigt. Endelig skal selskabets ejere vurdere, om bestemmelser i en aktionær- eller anpartshaveroverenskomst skal overføres til vedtægterne for at sikre, at de er gyldige i forhold til selskabet.
Vedtægter
Hidtil har loven krævet, at en række oplysninger, fx hvor selskabet har hjemsted, skal stå i vedtægterne. Det har betydet, at hvis selskabet flytter sin adresse til en anden kommune, så har adresseændringen skullet indføres i vedtægterne. Det har forudsat, at man indkalder til generalforsamling og på den beslutter at ændre vedtægterne. Herefter er vedtægtsændringen blevet anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Når hjemsted ikke længere skal indgå i vedtægterne, bliver det enklere at få registreret en ny adresse for selskabet. Ledelsen skal imidlertid huske at melde adresseændring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, da det kan medføre tvangsopløsning, hvis Styrelsen ikke kan komme i kontakt med selskabet på grund af ukorrekt adresse.
Selvom der ikke længere er krav om, at oplysninger skal stå i vedtægterne, er der ikke noget til hinder for, at bestemmelserne fortsat er med. Men ledelsen bør vurdere, om det er hensigtsmæssigt at forenkle vedtægterne, så de blot medtager de nye lovkrav.
Følgende oplysninger behøver ikke længere at indgå i vedtægterne:
Hjemstedskommune
Antal bestyrelsesmedlemmer
Revisor
Regnskabsår
Vedtægtsændringer skal fortsat besluttes på en generalforsamling. De fleste vedtægtsændringer kan besluttes med 2/3 flertal af såvel de afgivne stemmer som af den del af selskabskapitalen, som er til stede på generalforsamlingen. Som noget nyt gælder dette nu også for anpartsselskaber. Vedtægtsændringer, der er særlig byrdefulde for kapitalejerne, kræver fortsat 9/10 flertal.
Fristen for indkaldelse til generalforsamling er forlænget fra 8 dage til 2 uger før generalforsamlingen. Indkaldelse kan fortsat tidligst ske 4 uger før generalforsamlingen. Indeholder vedtægterne en frist, der ikke svarer til den nye frist, skal vedtægterne ændres senest på den førstkommende ordinære generalforsamling.
Vedtægtsændringer skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter dato for beslutningen på selskabets generalforsamling.
Aktionæroverenskomster / ejeraftaler
Aktionær- eller anpartshaveroverenskomster har ikke tidligere været reguleret i selskabslovgivningen. Men den nye selskabslov fastslår som noget nyt, at selskabet ikke er bundet af en ejeraftale, det vil sige en aftale, som aktionærer eller anpartshavere har indgået.
Det betyder, at træffer generalforsamlingen en beslutning med det flertal, som er nødvendigt i henhold til selskabets vedtægter, så er beslutningen gyldig. Det gælder, selvom beslutningen er i strid med en ejeraftale. Beslutningen er også gyldig, selvom selskabet har tiltrådt og underskrevet den ejeraftale, som beslutningen er i strid med
Kun hvis selskabet ejer egne aktier eller anparter og har tiltrådt ejeraftalen, bliver selskabet bundet af ejeraftalen på lige fod med de øvrige kapitalejere.
Er ejeraftaler så overflødige? Nej, det er de ikke.
En ejeraftale er en aftale, der forpligter de ejere i selskabet, der deltager i aftalen. At ejeraftalen ikke binder selskabet, ændrer således ikke på, at aftalen giver parterne rettigheder og pligter i forhold til hinanden. Derfor er det fortsat væsentligt, at kapitalejere, især i selskaber med en lille ejerkreds, regulerer deres indbyrdes forhold i en ejeraftale for at undgå tvivl om deres indbyrdes rettigheder og pligter og dermed undgå konflikter i ejerkredsen.
I modsætning til vedtægterne, der kan rekvireres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod et mindre gebyr, er ejeraftaler ikke offentligt tilgængelige. Når ejeraftaler ikke er offentlige betyder det, at ejerkredsen kan bevare fortrolighed om aftalens bestemmelser, således at udenforstående ikke hverken får indblik i aftalen eller kan gøre krav gældende baseret på bestemmelser i aftalen.
Hvad skal man gøre, hvis man allerede har en aktionæroverenskomst/ejeraftale?
For at sikre, at ejeraftalen får virkning som ønsket, skal den sammenholdes med selskabsloven. I selskaber med få ejere, vil ejeraftaler typisk indeholde bestemmelser om, at aktionærerne eller anpartshaverne skal være enige, hvis selskabet skal foretage fx større dispositioner som køb af fast ejendom og pantsætning. Indeholder ejeraftalen sådanne bestemmelser, som skal være bindende også for selskabet, skal de indarbejdes i vedtægterne.
Følgende er eksempler på bestemmelser, der giver særlige rettigheder til kapitalejerne, og som ofte er optaget i ejeraftaler, men som bør indarbejdes i vedtægterne:
Stemmerettigheder;
Forkøbsret, køberet og evt. medsalgsret/-pligt;
Udpegning af medlemmer til bestyrelsen/ledelsen;
Udpegning af revisor;
Salg af selskabets virksomhed eller væsentlige dele heraf.
Det må pointeres, at man ikke kan komme uden om problemet ved at henvise til ejeraftalen i vedtægterne. En sådan henvisning er ikke gyldig og ændrer derfor ikke på, at selskabet ikke er bundet af ejeraftalen.
Risikoen for ejerkredsen er således, at selskabet foretager en disposition, der strider mod den indgåede ejeraftale, men er i orden ifølge vedtægterne. Den, der har indgået aftalen fx om køb af selskabets ejendom, kan således kræve aftalen opfyldt, da den er gyldig. De medejere, som vil påberåbe sig, at salget strider mod ejeraftalen, kan eventuelt have et erstatningskrav mod de øvrige medejere, men de kan ikke kræve, at handlen ophæves.
Ejeraftalen kan selvfølgelig godt henvise til vedtægterne, og der er ikke noget til hinder for, at kapitalejerne bestemmer, at aftalen skal gælde frem for vedtægterne. Herved sikres, at parterne er bundet af aftalen i deres indbyrdes forhold, selv om selskabet som nævnt ikke er det.
Anmeldelse / registrering
Selskabsloven indfører en generel anmeldelses- og registreringsfrist til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på 2 uger.
Det er ledelsens ansvar, at anmeldelse/registrering sker rettidigt. Som noget nyt indestår anmelderen for, at anmeldelsen/registreringen er lovlig samt at dokumentationen herfor er gyldig. Anmelderen er således ansvarlig for den anmeldte beslutnings gyldighed i henhold til gældende lovgivning, dvs. ikke kun selskabsloven. Der er fortsat pligt til at opbevare dokumentation for anmeldelsen/registrering, men perioden er nedsat fra 5 til 3 år svarende til den almindelige forældelsesfrist i forældelsesloven.
---oooOooo---
Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Gitte Skouby eller advokatfuldmægtig Solvejg Bosche.
