Der er en revision af reglerne om konkurskarantæne på vej i 2024. I artiklen redegøres der nærmere for ændringerne, der forventes vedtaget i 1. halvår 2024.
1. Indledning og baggrund
Reglerne om konkurskarantæne blev indført i 2014, og der er siden deres indførelse blevet afsagt et par tusinde domme, hvor ledelsen er blevet pålagt Konkurskarantæne.
Bagerst i artiklen findes et sammendrag om de nye regler under pkt. 8. Sammenfatning.
Her knap 10 år efter reglernes indførelse har Konkursrådet i juli 2023 afgivet en Betænkning nr. 1582, hvor der foreslås visse mindre ændringer til KK-reglerne. De nye regler forventes vedtaget i foråret 2024 med ikrafttræden pr. 1. juli 2024.
Konkursrådet offentliggjorde dens betænkning om revision af konkurskarantænereglerne d. 5 juli 2023, hvori der fremgår flere ændringsforlag til de nugældende regler om konkurskarantæne. Ændringsforslagene vil blive oplistet nedenfor:
2. Konkurslovens § 157
Virksomhedsbegrebet
Det fremgår af Konkursrådets overvejelser om virksomhedsbegrebet i Konkurslovens § 157, stk. 1, at konkursrådet foreslår, at ændre virksomhedsbegrebet. Konkursrådet foreslår, at begrebet ”virksomhed” ændres til ”erhvervsvirksomhed” i Konkurslovens § 157, stk. 1, så denne er i overensstemmelse med Konkurslovens § 159. Det nuværende virksomhedsbegreb omfatter kun virksomheder med aktiviteter, som i udgangspunktet har til formål at opnå økonomisk gevinst efter retspraksis. Derfor anfører Konkursrådet, at ved at ændre begrebet vil bestemmelsen udvides og omfatte alle juridiske enheder, som enten efter deres art karakteriseres som erhvervsdrivende eller udøver forretnings- eller erhvervsmæssige aktiviteter i et økonomisk henseende og ikke kun virksomheder med aktiviteter, som i udgangspunktet har til formål at opnå økonomisk gevinst. Udvidelsen af begrebet mener Konkursrådet, vil stemme mere overens med hensigten bag konkurskarantænebestemmelserne.
Den tidsmæssige betingelse
Det følger af bestemmelsen, at ledelsesmedlemmer, der har deltaget i ledelsen af en konkursramt virksomhed senere end et år før fristdagen, kan pålægges konkurskarantæne, forudsat at denne i perioden har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Det følger dog at den gældende retstilstand, at hvis et ledelsesmedlem udviser grov uforsvarlig forretningsførelse tidligere end et år før fristen, kan dette tillægges en indirekte betydning ved vurdering om, hvorvidt ledelsesmedlemmet skal pålægges konkurskarantæne. Konkursrådet foreslår, at denne retstilstand skal kodificeres direkte i lovteksten.
Adfærdsbetingelsen (”groft uansvarlig forretningsførelse og uegnethed til at deltage i ledelsen”)
Konkursrådet foreslår endvidere, at der af adfærdsbetingelsen om ”groft uansvarlig forretningsførelse” oplistes en ikke udtømmende liste i bestemmelsen, således at følgende forhold som udgangspunkt anses for værende begrundelse for pålæg af konkurskarantæne:
- Væsentlig tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til skatte-, told-, og afgiftslovgivning
- Væsentlig tilsidesættelser af bogføring og regnskabsmæssige forpligtelser
- Ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner, som har medvirket til, at skyldnerens aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for fordringshaverne
- Deltagelse i en stråmandskonstruktion. Se nedenfor.
- Medvirken til en fortsættelse af driften i en længere periode efter det tidspunkt, hvor det pågældende ledelsesmedlem måtte have indset, at en videreførelse ville medføre et væsentligt tab for fordringshaverne
Stråmandskonstruktion
En ståmandskonstruktion består af en stråmand og en eller flere bagmænd. Her er ”stråmanden” en person, som er registeret og fremstår formelt som del af ledelsen i et selskab, men som reelt ikke er tillagt ledelsesmæssige beføjelser. En ”bagmand” eller flere ”bagmænd” skal forstås som den reelle leder af selskabet, men som ikke er registeret.
Konkursrådet foreslår, at den som agerer som stråmand eller bagmand i en stråmandskonstruktion anses som udgangspunkt for groft uforsvarlig forretningsførelse, der i sig selv kan føre til pålæg af konkurskarantæne til dem begge to.
Koncernforbundne virksomheder
Af bestemmelsens stk. 3 foreslår Konkursrådet, at erstatte den gældende regel med en ny regel om, hvori der vil fremgå, at konkurskarantænesager mod et ledelsesmedlem, der har deltaget i ledelsen af to eller flere konkursramte erhvervsvirksomheder, der er nærtstående i konkurslovens forstand, skal behandles i forbindelse med hinanden ved samme skifteret.
3. Konkurslovens § 158
Karantæneperiodens længde
Konkursrådet anfører, at udgangspunktet om karantæneperioden på 3 år forbliver, men perioden bør kunne gradueres yderligere. Her foreslår Konkursrådet, at det både skal være muligt, at forkorte perioden, ligesom i dag, men også være muligt at fastsætte en længere karantæneperiode på 5 år, såfremt der er udvist særdels groft uforsvarlig forretningsførelse.
4. Retsvirkning af en pålagt konkurskarantæne – konkurskarantæne i udlandet
Grundet usikkerheden om konkurskarantænens retsvirkning i udlandet foreslår Konkursrådet endvidere, at det skal fremgå i konkursloven, at konkurskarantænens retsvirkning også bør omfatte et forbud mod deltagelse i ledelsen af erhvervsvirksomheder i udlandet. Dette er for at skabe en overensstemmelse imellem straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. og konkurskarantænereglerne i forhold til potentielt strafansvar efter straffelovens § 131.
5. Forlig mellem kurator og ledelsesmedlemmet
Konkursrådet finder, at der bør foreligge en nærmere regulering af, hvornår der kan indgås forlig mellem kurator og det ledelsesmedlem, som begæres pålagt konkurskarantæne.
Her finder Konkursrådet bl.a. at forliget mindst skal pålægge ledelsesmedlemmet et års karantæneperiode og være rimeligt i forhold til sagens omstændigheder. Derudover vil et forlig kunne betinges af, at ledelsesmedlemmet betaler et beløb til konkursboets kreditorer, der retter helt eller delvist op på det tab, som kreditorernes forventes at lide som følge af konkursen.
Forliget skal fastsættes af skifteretten.
6. Forholdet til rekonstruktionsbehandling
Konkursrådet foreslår, at konkurskarantænereglernes anvendelsesområdet udvides så, at konkurskarantæne også kan pålægges under en almindelig rekonstruktionsbehandling. Dette begrundes bl.a. med, at konkurskarantænereglerne har til formål, at sikre mod, at en af et ledelsesmedlem der har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse videreføres til skade for potentielle fremtidige kreditorer og samfundet.
Konkursrådet opstiller dog følgende krav for karantænereglernes anvendelsesområde i relation til en rekonstruktionsbehandling:
- Rekonstruktionsbehandling skal ophøre med stadfæstelsen af et rekonstruktionsafslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, og
- Konkurskarantænereglerne omfatter alene de ledelsesmedlemmer, der er fratrådt ledelsen senest to uger efter stadfæstelsen af rekonstruktionsafslaget og skal have deltaget i ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed senere end et år før fristdagen.
7. Adgang til konkurskarantæneregistret
Konkursrådet forholder sig til, hvordan private kan få adgang til oplysningerne konkurskarantæneregistret.
I de nuværende regler har private ikke adgang til registret, hvilket Konkursrådet opvejer for og imod.
Konkursrådet opstiller fire mulige modeller for, hvordan private kan få adgang til oplysninger i konkurskarantæneregistret:
- Model: At give fuld offentlig adgang til alle oplysninger i konkurskarantæneregistret.
- Model: At give fuld offentlig adgang til oplysninger om gengangere og særligt grove tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse.
- Model: At give adgang til personer med en særlig berettiget interesse. Disse gives adgang til alle oplysninger i konkurskarantæneregistret.
- Model: Der oprettes en attestordning, hvorefter en person selv – eller en tredjemand efter indhentelse af samtykke fra den, som der ønskes oplysninger om – kan anmode om oplysningerne i registeret.
8. Sammenfatning
De nye regler vil indebære en skærpelse af konkurskarantænereglerne, idet det vil blive lettere at pålægge en ledelse konkurskarantæne. Det skyldes, at det med de nye regler vil være muligt at pålægge en ledelse konkurskarantæne, bare et af de eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse er opfyldt, som er opregnet i den nye § 157 stk. 1., fx, at der er foreligger Væsentlig tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til skatte-, told-, og afgiftslovgivningen, er opfyldt. Det er en klar skærpelse i forhold til i dag, hvis der skal ske en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder.
Dernæst kommer der en række præciseringer af reglerne, som i vidt bomfang er udtryk for, at man skriver den retspraksis, som er kommet på området ind i lovreglerne. Det må hilses velkomment, idet lovteksten så bliver mere informativ.
Det er en stramning, at man også vil søge at lade en konkurskarantænedom have virkning i udlandet, og det bliver spændende at se, hvordan det vil søges gennemført i praksis i udlandet.
Mere åbenhed omkring konkurskarantæneregisteret må hilses velkommen. Det kunne være en ordning, således at fx banker, kreditinstitutter og leasingselskaber kan kræve, at de får fuldmagt til at kontrollere at deres potentielle kunde ikke står i konkurskarantæneregistret eller at kunden skal fremlægge en egen indhentet bekræftelse på, at han ikke står i registeret på samme måde, som man i dag kender det fra kravet om ren straffeattest.
De nye regler vil givet medføre, at antallet af sager om konkurskarantæne vil stige og at der vil blive afsagt flere domme om konkurskarantæne.
Personligt havde jeg gerne set, at der svar sket en lempelse af reglerne, således at konkurskarantæne var forbeholdt de grovere sager og gentagelsessagerne.
---oo0oo---
Kontakt advokat Bjørn Wittrup for yderligere rådgivning.