Den 1. juli 2014 træder en række ændringer af retsplejeloven i kraft (lov nr. 737 af 25. juni 2014). Især retsplejelovens regler om syn og skøn bliver ændret på en række områder.
Syn og skøn er en meget brugt metode til at opnå en sagkyndig vurdering af tekniske spørgsmål under en rets- eller voldgiftssag. Ved syn og skøn afgiver en uafhængig skønsmand, der er udmeldt af retten, en erklæring med besvarelse af en række spørgsmål, som parterne har stillet.
Processen har traditionelt været både tids- og omkostningskrævende, bl.a. idet reglerne tidligere foreskrev, at parterne skulle være enige om formuleringen af spørgsmålene til skønsmanden. I mangel af enighed mellem parterne måtte retten meget ofte træffe afgørelse om spørgsmålenes formulering.
Ændringen af retsplejeloven har således især til formål at gøre syn og skøn mere effektiv og mindre tids- og omkostningskrævende.
De nye regler indebærer navnlig følgende ændringer:
Det er ikke længere et krav, at en parts spørgsmål til skønsmanden skal godkendes af den anden part. Retten kan dog afvise spørgsmål, som eksempelvis ligger uden for den ramme for skønsforretningen, som retten har fastsat, eller som utilbørligt forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning.
Inden en skønsmand endeligt udpeges, skal vedkommende sende et overslag over de forventede omkostninger ved skønsforretningen til retten, samt oplysninger om hvornår skønserklæringen forventes at være færdig. Først når parterne har haft lejlighed til at udtale sig herom, udpeger retten skønsmanden endeligt.
Den part, der har begæret syn og skøn, hæfter for omkostningerne hertil, både for så vidt angår egne spørgsmål og modpartens spørgsmål. Modparten hæfter dog ligeledes for den del af omkostningerne, der kan kenføres til modpartens spørgsmål.
De nye regler indebærer formelt en effektivisering af processen, men det er endnu usikkert i hvilket omfang den ønskede effektivisering vil slå igennem i praksis. Det er sandsynligt, at den udvidede adgang til at stille spørgsmål, der ikke er godkendt af modparten, vil medføre en vis forøgelse af antallet af skønsspørgsmål. Det kan heller ikke udelukkes, at retten fortsat vil blive mødt med indsigelser omkring spørgsmålenes eventuelle utilbørlighed eller uforenelighed med temaet for skønssagen.
En effektiv gennemførelse af en skønssag må således forventes også i fremtiden at afhænge af den rette styring af sagen, samt om der kan opnås en hensigtsmæssig dialog mellem parterne om de spørgsmål, som skønsmanden skal beskæftige sig med.
--oooOooo---
For eventuelle spørgsmål om denne artikel, entreprise eller syn og skøn kontakt venligst advokat Frederik Bue Johnsen.
