Baggrund
Sagen var anket af Novo Nordisk A/S (herefter Novo). Novo påstod frifindelse overfor Kodas krav om, at Novo som arrangør var forpligtet til at indberette til Koda, når de afholdt deres store personalearrangementer med afspilning af musik. Byretten havde dømt Novo, idet et arrangement af denne størrelse efter rettens opfattelse på ingen måde kunne antages at være af privat karakter. Derfor var fremførelse af musik omfattet af begrebet offentlig fremførelse af ophavsretligt beskyttet musik med deraf følgende ret til vederlag for kunstnerne. Konkret var der tale om Novos sommerfest i 23. august 2013, som blev afholdt på Roskilde dyrskueplads med ca. 8.000 deltagere, herunder også ledsagere til medarbejderne. Til arrangementet spillede Outlandish, Alphabeat, Thomas Helmig, Nephew, Everybody's Talking, Mads Langer, Hannah Scneider, Rasmus Nøhr, Basseralle, Copenhagen Steelband, De Gæve Sømænd og Trad Lads. De optrædende musikere havde modtaget deres honorarer for deres optræden. Men sagen drejede sig om, hvorvidt der (som påstået af Novo) var tale om en lukket fest, hvorefter der ikke (også) skulle afregnes rettighedspenge for den offentlige fremførelse af musikernes værker til Koda, eller om der (som påstået af Koda) netop var tale om offentlig fremførelse, hvorefter det påhviler arrangøren at indberette brugens af den ophavsretligt beskyttede musik. I sidstnævnte tilfælde følger det af en hovedaftale i musikbranchen, hvilke takster der skal følges for betalingen, alt efter hvor mange tilhørere der er tale om samt karakteren af den offentlige fremførelse i øvrigt.Forklaringer (resume)
Anette Hougs, Novos event manager, forklarede bl.a., at personalefesten i Novo er et socialt arrangement, der giver de ansatte mulighed for at mødes og feste sammen. YouTube-klippene, der blev vist i retten fra personalefesten i 2013 er øjebliksbilleder, som kunne give et ikke retvisende indtryk af, at personalet alene stod ved scenerne og hørte musik. Det er ikke korrekt, idet de ansatte fordelte sig over hele det store område. Novo har i tidligere år holdt personalefesten i Parken. Der var også tale om en ”seated dinner” med bordplan, hvor der først blev spillet musik efter maden. I 2014 blev personalefesten holdt i Bella Centret. Konceptet var overordnet det samme som i 2012. I 2015 blev personalefesten holdt i Roskilde efter samme overordnede koncept som i 2013. Koda har ikke henvendt sig i anledning af årsfesterne i 2014 og 2015. Hun deltager i et netværk med kolleger fra andre virksomheder og har fra ingen af de øvrige deltagere hørt om, at andre virksomheder er blevet mødt af lignende krav fra Koda. Jimmi Riise har forklaret bl.a., at han ikke arrangerer firmafester, men som underleverandør skaffer kunstnere eller teknisk assistance til den, der arrangerer firmafesten. Han er selv Koda-medlem og er meget opmærksom på at overholde Kodas retningslinjer. Han betragter ikke et arrangement som offentligt, blot hvis det var tilladt en medarbejder at medbringe en ledsager. Han anså et arrangement for lukket, hvis personerne var inviteret og ikke skulle betale entré. Så skulle der heller ikke betales afgift til Koda. Når han for byretten har forklaret, at han ”indtil videre” har set sådan på det, at der ikke skal indberettes til Koda, når der er tale om lukkede ”events”, afspejlede det, at han afventer udfaldet af denne sag, der eventuelt kan føre til ændrede retningslinjer. Det har efter hans opfattelse betydning for den enkelte artist, om artisten deltager i et åbent eller lukket arrangement. I et åbent arrangement er gæsterne typisk fans af artisten, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet ved et lukket arrangement. Deltagelse i et lukket arrangement har derfor ofte ingen betydning for artistens mulighed for at afholde andre koncerter. Der skal derfor være styr på, om gæsterne er inviteret til arrangementet, og styr på, hvor mange gæster der kommer. Det har også betydning, om arrangøren ønsker at markedsføre sig i forbindelse med artistens tilstedeværelse. Det markedsføringsmæssige aspekt kan få et sådant indhold, at arrangementet ikke længere kan anses for lukket. Novo markedsfører sig ikke i forbindelse med artisters tilstedeværelse under virksomhedens fester. Tværtimod har Anette Hougs gjort det klart, at Novo ikke ønsker, at hans artister offentliggør billeder eller lignende fra deres deltagelse i festerne. Han er bekendt med, at Dansk Supermarked er i færd med at arrangere Danmarks hidtil største firmafest for sine 39.000 ansatte. Der forventes at deltage 25.000 ansatte. Han skal levere artister til arrangementet, og efter de retningslinjer, han arbejder ud fra, betragter han ikke festen som offentlig, idet gæsterne er inviterede og ikke skal betale entré. Han har ikke været i dialog med Koda om dette arrangement.Retsgrundlag
Ophavsretsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014, indeholder i § 2 sålydende bestemmelse om indholdet af den ophavsretlige beskyttelse: ”§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.Stk. 2. …
Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når
1) …
2) …
3) værket fremføres offentligt.
Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også
1) …
2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke offentlig.”
Af lovbemærkningerne fremgår bl.a.:
”Ophavsmandens eneret til at råde over sit værk ved at gøre det tilgængeligt for almenheden omfatter, hvad man hidtil har betegnet som retten til ”offentliggørelse”. Man har valgt en ny formulering bl.a. for at præcisere, at afgørelsen af, om et værks fremførelse eller spredning skal betragtes som offentlig i ophavsretlig forstand, må træffes selvstændigt og uafhængigt af, hvorledes foranstaltningen bedømmes i andre henseender f. eks. politimæssigt.
Det er i øvrig som hidtil overladt til domstolene at trække grænsen mellem de offentlige fremførelser og de fremførelser, der finder sted for kredse af privat karakter, og der er ikke ved den ændrede formulering tilsigtet nogen ændring i den herskende praksis på dette område.
…
I de senere år har man i industrivirksomheder og andre større erhvervsvirksomheder i stigende omfang taget musikken, navnlig gennem radio eller grammofon, i brug som stimulans eller underholdning for de i virksomheden beskæftigede personer under deres arbejde. Kredsen af arbejdere i en virksomhed af nogen størrelse kan ikke siges at have den private karakter, som må være betingelsen for, at værker kan fremføres uden hensyn til ophavsretsbeskyttelsen. I overensstemmelse hermed er det i retspraksis, jfr. højesteretsdommen i U. f. R. 1952, pag. 269, (Obel-dommen) statueret, at en fremførelse af beskyttet musik i en fabrik, der beskæftigede et par tusinde mennesker, måtte anses for offentlig i forfatterretslovens forstand."
I betænkning af 27. april 1961 fra det folketingtingsudvalg, der behandlede lovforslaget, (Folketingstidende 1960-61 (2. samling), tillæg B, sp. 629-630), fremgår bl.a.:
”Ad § 2.
…
Ved den sidste fremsættelse af lovforslaget er der til § 2, stk. 3, føjet en bestemmelse sigtende på den såkaldte ”industrimusik”: grammofon- og radiounderholdning i fabrikker og andre erhvervsvirksomheder. Tilføjelsen går ud på, at ”som offentlig fremførelse anses også fremførelse, der finder sted i en erhvervsvirksomhed inden for en større sluttet kreds”. Dette stemmer med de svenske og finske bestemmelser, og der er også i udvalget enighed om, at sådan fremførelse bør anses som offentlig. Som bestemmelsen er formuleret, kan den imidlertid give anledning til den ikke tilsigtede modsætningsslutning, at en fremførelse, der finder sted inden for en større sluttet kreds, men ikke i en erhvervsvirksomhed, altid skulle anses som ikke-offentlig. For at imødegå en sådan modsætningsslutning foreslås ved ændringsforslag nr. 1 en anden formulering af tilføjelsen, som bedre dækker meningen.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Den ophavsretlige beskyttelse indtræder efter ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr. 3, når et værk gøres tilgængeligt for almenheden ved offentlig fremførelse. Der skal ved vurderingen af bestemmelsens anvendelsesområde således foretages en afgrænsning mellem offentlige fremførelser og fremførelser for kredse af privat karakter. Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at fremførelsen af musik ved Novos personalefester i august 2012 og august 2013 med deltagelse af et betydeligt antal ansatte savner en sådan reel privat karakter, der kan begrunde, at musik fremføres som sket uden hensyn til ophavsretsbeskyttelsen. Det forhold, at musikfremførelsen fandt sted udelukkende for Novos ansatte og dermed uden adgang for udenforstående, herunder at de ansatte deltog uden egenbetaling, kan ikke føre til at anse fremførelsen som privat og ikke-offentlig. Det ændrer ikke på denne vurdering, at musikken efter det oplyste ikke adskilte sig fra musikunderholdningen ved personalefester i andre virksomheder, at udgifterne til musikken kun udgjorde en forholdsmæssigt mindre del af de samlede udgifter til personalefesterne, at musikken ikke blev anvendt i arbejdet hos Novo, eller at udgifterne til musikken ikke medførte en umiddelbar erhvervsmæssig eller økonomisk fordel for Novo. Landsretten tiltræder desuden, at Novo var arrangør af personalefesterne og derfor må anses som ansvarlig over for Koda for musikfremførelsen under disse. Af de grunde, byretten har anført, og da det, der er fremkommet for landsretten, ikke kan føre til en anden vurdering, tiltrædes det endvidere, at Koda ikke har udvist retsfortabende passivitet i forhold til krav på vederlag for musikfremførelsen ved personalefesterne i 2012 og 2013, eller at Koda i øvrigt kan anses for at have frafaldet krav herpå, ligesom Novo ikke findes at have haft grundlag for at gå ud fra dette. Det forhold, at Koda ikke har stillet tilsvarende krav om betaling over for andre virksom-heder og ikke har angivet nærmere kriterier for opkrævningen eller for prisen, kan ikke føre til, at Koda i medfør af ophavsretslovens §§ 47 og 75 a, aftalelovens § 36 eller kon-kurrencelovens §§ 6 og 11 er afskåret fra at rejse krav om vederlag for musikfremførelsen i 2012 og 2013 ved Novos personalefester. Med disse bemærkninger stadfæstede landsretten byrettens dom.Perspektivering
Afgørelsen henleder opmærksomheden på ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 2, hvorefter fremførelse af ophavsretlige værker – i dette tilfælde musik - i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke offentlig alligevel i lovens forstand betragtes som offentlig fremførelse, og dermed er undergivet eneretsbeskyttelsen for ophavsmanden.
Koda på den ene side og Dansk Arbejdsgiverforening samt Dansk Industri og Dansk Erhverv har i en årrække forhandlet om betaling for brugen af musik til store firmafester men er endnu ikke nået til enighed. Ifølge Koda betragtes sagen med Novo derfor som en prøvesag, som derfor kan få stor betydning for Kodas medlemmer på sigt.
--oooOooo---
For bistand i lignende sager eller sager om andre forhold indenfor immaterielle rettigheder kontakt da venligst vores afdeling for Immaterialret.