Personalegoder – mod aftale om nedgang i kontant løn

Som udgangspunkt kan en arbejdsgiver og en medarbejder med skattemæssig virkning indgå aftale om, at medarbejderen i stedet for et kontant beløb i løn, får et personalegode. Der opnås kun en skattemæssig fordel ved disse aftaler, hvis personalegodet beskattes med et lavere beløb, end det reelt koster. I praksis stilles der dog en række betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter disse aftaler:

1. Aftalen skal indebærer en reel nedgang i den fremtidige kontante løn
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal give mulighed for at aftale lønreduktion i tilknytning til et personalegode
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel aftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
4. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af personalegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed, og den ansatte skal have mulighed for - med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen, selvom arbejdsgiveren fortsat er bundet til kontrakten med leverandøren.
5. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Det betyder, at arbejdsgiveren som udgangspunkt enten skal være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet. Har den ansatte eksempel vis fri bolig til rådighed, skal arbejdsgiveren enten eje boligen eller stå som lejer på lejekontrakten med udlejer.

Eksempler på personalegoder, hvor den ansatte ikke beskattes af den fulde værdi af personalegodet er:

Fri bolig

Fri bolig, hvis den ansatte ikke er medejer eller har væsentlig indflydelse på sin egen løn. Den leje, som den ansatte beskattes af, beregnes efter retningslinjer for offentligt ansattes tjenesteboliger, og vil typisk være lavere end den husleje, som arbejdsgiveren betaler til udlejer eller som det reelt koster arbejdsgiveren at stille boligen til rådighed.

Pendlerkort

Et for tiden meget brugt personalegode er pendlerkort. Arbejdsgiver kan betale for den ansattes befordring mellem hjem og arbejde og dermed for pendlerkort, uden at den ansatte beskattes af værdien af kortet. Hvis den ansatte på grund af kort afstand til arbejde (0-24 km daglig) ikke har fradrag for befordring hjem-arbejde, vil det være en fordel for medarbejderen af få et pendlerkort som skattefrit personalegode, selvom den ansatte er med til at finansiere det gennem en kontantlønsnedgang. Har medarbejderen mere end 24 km daglig befordring hjem-arbejde, skal der foretages en konkret beregning på, om et pendlerkort er økonomisk fordelagtigt, når det skal finansieres gennem en aftale om kontant lønnedgang, eller det bedre kan svare sig at tage befordringsfradrag. Man kan ikke både få pendlerkort som personalegode og tage fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.

Telefon, pc

Stiller arbejdsgiveren pc med sædvanligt tilbehør eller telefon, internetabonnement mv. til rådighed for den ansattes private benyttelse, medfører det multimedieskat med kr. 3.000 årligt. Afhængigt af hvor store de årlige udgifter er og den ansattes indkomstforhold og skattesats, kan der være en økonomisk fordel ved at aftale fri pc mv. som personalegode mod kontantlønsnedgang. Fordelen er til stede, hvis de årlige udgifter er større end summen af lønreduktion efter skat og multimedieskat (skatten af de kr. 3.000).

--oooOooo---

Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Gitte Skouby.