At grundvandet står stadig højere langt de fleste steder i Danmark er en naturlig følge af klimaforandringerne med mere nedbør til følge. Dette kan være problematisk på flere måder, herunder ikke mindst i forhold til spildevandsafledning, idet et højt grundvandsspejl sætter afledningskapaciteten under pres og gør en almindelig anvendelse af boligejendomme udfordret.
I regeringens Klimatilpasningsplan 1 fra 2023 fremgår, at der skal udarbejdes et lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand i byer. Der foreligger nu sådan et lovforslag med tilsigtet ikrafttræden 1. juli 2025.
Forarbejdet blev gennemført som et pilotprojekt udført af Miljø- og Ligestillingsministeriet og KlimaEnergi- og Forsyningsministeriet i samarbejde med bl.a. Kommunernes Landsforening og en række enkeltkommuner og spildevandsforsyningsselskaber. Af projektet fremgik det, at 450.000 bygninger med boliger har mindre end 1 meter til grundvandsspejlet 80 % af året og at det kun bliver værre som følge af klimaforandringerne.
GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland) har foretaget modelberegninger, der viser, at grundvandet i gennemsnit forventes at stige med mellem 10 og 27 centimeter i Danmark frem mod slutningen af dette århundrede. De økonomiske konsekvenser kan være store for den enkelte grundejer med en sådan trussel mod ejendomsværdier og belåningspotentiale. Og det er typisk ikke noget, som kan håndteres på individuel basis. Beregninger fra KL og DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) peger da også på, at det i områder med tættere bebyggelse er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at håndtere det terrænnære grundvand i kollektive løsninger.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
Spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt
Med lovforslaget foreslås ændringer i miljøbeskyttelsesloven, så spildevandsforsyningsselskaberne skal foretage grundvandssænkende foranstaltninger inden for selskabets forsyningsområde for at undgå eller begrænse oversvømmelse af infrastruktur og bygninger samt uønsket indsivning af terrænnært grundvand i spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg i det omfang, at det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt inden for områder, der er fastlagt af kommunalbestyrelserne.
Spildevandsforsyningsselskaberne har i dag pligt til at forsyne ejendomme inden for spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde med kloakker til brugsspildevand (fra husholdningen) og tag- og overfladevand (regnvand) i det omfang, som det fremgår af deres spildevandsplan.
Desuden håndteres særlige former for drænvand allerede i spildevandsforsyningsselskabets kloakker, f.eks. drænvand fra kirkegårde og private omfangsdræn. Forsyningspligten foreslås som noget nyt således udvidet til også at gælde forsyning med grundvandssænkende foranstaltninger vedrørende terrænært grundvand, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Formålet med at stille betingelse om og dermed fastlæggelse af, hvorvidt de grundvandssænkende foranstaltninger er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige, er at undgå, at tilsluttede grundejere og spildevandsforsyningsselskabers forbrugere skal betale unødigt meget for løsningerne. Herved sikres det også, at der kun gennemføres grundvandssænkende foranstaltninger, i det omfang de sparede skader er større end udgiften til forebyggelse.
Tilladelse til bortledning og anden sænkning af grundvandsstanden
Lovforslaget indfører ændringer i vandforsyningsloven, hvorefter alt bortledning og anden sænkning af grundvandsstanden vil kræve tilladelse fra kommunen.
Der vil gælde en række undtagelser hertil, herunder de undtagelser, der i forvejen følger af den gældende lov. Herudover foreslås der indført en regel, hvorefter mængder der anslås at udgøre under 10.000 m3 om året ikke vil kræve tilladelse.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at spildevandforsyningsselskabernes projekter med at håndtere terrænnært grundvand vil medføre, at grundvand vil blive bortledt eller sænket i større omfang end det i dag. Bortledning af grundvand kan få betydning for grundvandsressourcens kvantitative tilstand, og af hensyn til bevaring af grundvandsressourcen vil en tilladelse til bortledning derfor skulle indeholde bl.a. en beskrivelse af det pågældende arbejde og dets formodede indvirkning på grundvandsstanden.
Det foreslås, at kommunen vil skulle meddele tilladelse for et bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år og skal forlænges, i det omfang der fortsat er behov for bortledningen, medmindre samfundsmæssige hensyn eller anden lovgivning er til hinder herfor.
Efter gældende regler vil en tilladelse kunne tilbagekaldes eller ændres uden erstatning, hvis de forudsætninger, som lå til grund for afgørelsen, viser sig urigtige eller ændres væsentligt.
Miljø- og Ligestillingsministeriet forventer, at størstedelen af de tilladelser, der vil blive givet, vil være en del af de kollektive løsninger, som spildevandsforsyningsselskaberne forpligtes til at udføre. Kravet om tilladelse vil dog gælde, uanset om grundvandet bortledes som en del af de løsninger, som spildevandsforsyningsselskaberne forpligtes til efter lovforslagets ændringer af miljøbeskyttelsesloven, eller af andre årsager.
Det lægges til grund, at der foretages bortledninger i dag, som ikke sker som led i bygge- og anlægsarbejder eller ved råstofgravninger, og som således ikke er omfattet af en tilladelse, idet der ikke har været krav herom tidligere. For de bortledninger, der i dag foretages uden at være omfattet af en tilladelse, foreslås det, at der indsættes en overgangsordning, hvorefter bortledningerne vil skulle være omfattet af en tilladelse senest 10 år fra lovens ikrafttræden, dvs. senest 1. juli 2035.
Udkast til lovforslaget kan findes på Folketingets hjemmeside.
---oo0oo---
HOMANN Advokater rådgiver om de fleste aspekter af sager om fast ejendom og miljøret, herunder også forsyning med spildevandsafledning. Kontakt gerne advokat Nicolai Platzer Funder eller en af kontorets øvrige eksperter for en vurdering af din sag.