Konkurskarantæne er en alvorlig sag og en anden kedelig sanktion af en konkurs. Artiklen indeholder nogle gode råd til, hvordan man undgår at blive pålagt konkurskarantæne og konsekvenserne, hvis det alligevel sker.
Reglerne om konkurskarantæne kom ind i konkursloven ved lovændringen i 2013.
Konkurskarantæne kan pålægges den, der har været registreret som ledelse i et kapitalselskab, det være sig som direktør, bestyrelse eller medlem af tilsynsrådet indenfor det sidste års tid før fristdagen, som er den dag, skifteretten modtog anmeldelse om rekonstruktion eller begæring om konkurs. Tillige kan man efter praksis pålægges konkurskarantæne, hvis man er gået personlig konkurs med sin enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab.
Pålægges man konkurskarantæne, medfører det, at man typisk i 3 år regnet fra dommen er afskåret fra at deltage i ledelsen af et selskab med begrænset ansvar, det være sig som bestyrelsesmedlem eller direktør. Og udelukkelsen gælder ikke kun nye roller. Er du i forvejen direktør eller bestyrelsesmedlem i et eller flere kapitalselskaber, bliver de roller slettet, når konkurskarantænedommen er endelig.
For mange er det den alvorligste sanktion af alle, at man efter at være gået konkurs med et selskab og dermed typisk har mistet sin investering og ens levebrød oveni skal pålægges konkurskarantæne og dermed blive afskåret fra i 3 år at være ledelse i et nyt selskab, der skal sikre ens fremtidige levebrød, og tillige udelukket fra at være direktør i andre selskaber, der ikke er under konkurs.
Dernæst er direktørens ære på spil. Mange omfatter det som enormt ærekrænkende, at de oveni at have mistet deres levebrød og gået konkurs med deres selskab, skal lide den tort, at retten stempler dem med konkurskarantæne stemplet: Groft uforsvarlig forretningsførelse!
Derfor er det relevant både før og efter en konkurs at gøre sig nogle tanker om, hvordan man undgår konkurskarantæne.
Her er 13 råd til, hvordan du undgår konkurskarantæne. Opregningen er vejledende, men ikke udtømmende.
- Undgå at gå konkurs. Det kan lyde enkelt, og det er det også. Vær bevidst om, at går du konkurs, er risikoen for konkurskarantæne, der også. Det er blevet farligere og mindre risikofrit end tidligere at gå konkurs, idet man risikerer en yderligere sanktion, som ikke var der før 2013.
- Sørg for, at bogføringsmaterialet er tilstede og sørg for, at der er bogført regelmæssigt. Lad være med at tro, at bare bilagene forsvinder, så forsvinder alle problemer også. Det gør de ikke. Historien om, at bogføringsmaterialet er mistet ved en brand, tyveri eller blev glemt i en taxa eller bortkom ved et uheld er prøvet før. Retten tror ikke på dem! Og uanset om de er sande eller ej, så er de bare en dårlig forklaring, og den manglende tilstedeværelse af bilagene falder altid tilbage på direktøren. Han vil fra start være bagud på point i en senere retssag om konkurskarantæne.
- Stor gæld til SKAT er aldrig godt. Og især ikke i relation til en konkurskarantæne sag. Sørg i det mindste for, at der løbende er indsendt angivelser af moms og A-skat til SKAT, og har der manglet likviditet til at betale, så kontakt SKAT i tide og lav en afdragsaftale. Manglende betalingsevne er skidt, men manglende betalingsvilje er værre.
- Lad være med at fortsætte driften, hvis alt realistisk håb for længst er ude. Drift efter håbløshedstidspunktet, altså efter det tidspunkt, hvor du som ledelse indså eller burde indse, at driften skulle være indstillet, er minuspoint i en konkurskarantænesag og kan ydermere være personligt ansvarspådragende. Dvs din personlige formue kan komme i spil, selvom du drev virksomhed i selskabsform. Stop driften, når alt realistisk håb er ude. Kontakt advokaten i tide.
- Lad være med at tro, at konkurskarantæne kun rammer personer, der er gået konkurs før og ikke dig, der går konkurs for første gang. Faktum er, at de fleste der pålægges konkurskarantæne aldrig er gået konkurs før. Konkurskarantæne rammer ikke kun konkursryttere, som mange fejlagtigt tror. Meningen med konkurskarantæne var især at ramme konkursryttere, men ikke kun dem. Og praksis er meget strengere.
- Tro ikke, at du kan gemme dig bag en proforma direktør eller ny ejer, som du lige indsætter til allersidst, hvor selskabet står med det ene eller begge ben i konkursens sorte grav. Den er prøvet før. Både proforma direktøren og den reelle eller tidligere direktør risikerer konkurskarantæne.
- Glem alt om gældssanering, hvis du idømmes konkurskarantæne. Konkurskarantæne vil diskvalificere dig fra at kunne få gældssanering indtil videre. Formentlig i mindst 3-5 år. Så vær opmærksom på den tillægsstraf, der ligger i konkurskarantæne også i den relation.
- Lad være med at låne penge af dit selskab. Ulovlige aktionærlån skal tilbagebetales, de er tillige skattepligtige, og de er tilmed sikre minuspoint i en sag om konkurskarantæne.
- Hold dig fra smarte aftaler. Aftaler om at sælge virksomheden eller enkelte aktiver ud af bagdøren for en slik, når konkursen står for døren. Det er prøvet før og bliver altid opdaget. Det er snyd og er både strafbart og en klar glidebane lige ned til en dom om konkurskarantæne og erstatningsansvar.
- Behandl SKAT på helt samme måde som andre kreditorer. Alle kreditorer skal behandles ens, medmindre nogen har sikkert pant. Mange tror, at SKAT ikke gør indsigelse, og det vigtigste er, at de andre kreditorer, som råber højest får fuld dækning fx ved en overdragelse før konkursen. Intet kan være mere forkert. Det er både forkert og strafbart, og det er den sikre ved ned ad slidsken til en dom for konkurskarantæne.
- Friske penge eller anden kapitaltilførsel. Har du eller andre tilført selskabet ny kapital indenfor kortere tid op til konkursen, vil det tale imod konkurskarantæne. Det viser, at du selv eller andre har været villige til at skyde penge i selskabet og dermed troet på, at selskabet havde en levedygtig forretningsidé. Tilsvarende vil realistiske budgetter altid være en fordel. MEN, det vil kun være et blandt mange momenter i rettens vurdering af, om der skal pålægges KK. Det er ingen garanti mod konkurskarantæne.
- Tro ikke, at der er gratis at føre konkurskarantænesager. Du kan ganske vist få beskikket en advokat, og så lægger statskassen sagsomkostningerne ud. Men taber du sagen og bliver pålagt konkurskarantæne, skal du refundere sagsomkostningerne til statskassen på typisk 40.000 kr. til kurator og 40.000 kr. til din egen advokat. Mange advokater vil kun tage din sag, hvis du betaler ham honorar efter medgået tid, og det vil typisk være langt mere end kr. 40.000. Årsagen er, at konkurskarantænesager typisk er omfangsrige og fakta- og regnskabstunge og dermed ganske tidskrævende.
- Generelt råd. Driv virksomheden ordentligt og forsvarligt og vær dit ledelsesansvar bevidst. Kommer du alligevel ud i en konkurs, så samarbejd med kurator. Ender du alligevel i en konkurskarantænesag, så søg advokatbistand hos en advokat, der er vant til den slags sager. De kræver både viden om konkurs og erfaring med konkurskarantænesager.
---oo0oo---
Har du spørgsmål mv. til emnet konkurskarantæne, er du velkommen til at kontakte advokat Bjørn Wittrup på e-mail bw@homannlaw.dk eller telefon 22 66 12 96.