Skattereform

Regeringens Skattereform er i slutningen af maj måned vedtaget af Folketinget. Til grund for skattereformen ligger en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. En væsentlig del af reformen har allerede virkning fra 1. januar 2010. Hvor intet andet er angivet nedenfor, gælder de nye regler og satser fra 1. januar 2010. Skattereformen indeholder mange enkelte elementer. Hovedindholdet af de nye regler og satser på skatteområdet er:

1. Personskatter

Lavere personskat

Marginalskatten sænkes fra ca. 63 pct. til ca. 56 pct. inkl. kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Skatteloftet sænkes fra 59 pct. til 51,5 pct. ekskl. kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Nedsættelsen er sammensat således:

• Bundskatten nedsættes med 1,5 procentenheder til 3,76 pct.
• Mellemskatten på 6 pct. afskaffes

Topskatten er fortsat 15 pct. Sundhedsbidraget er uændret 8 pct.

2010	Pct.
Kommunale skatter (gennemsnitskommune)	24,81	(i 2009)
Bundskat	3,76
Sundhedsbidrag	8,00
Topskat	15,00
Skatteloft	51,50
Arbejdsmarkedsbidrag	3,83	(skatteværdi ved topskat)
Gennemsnitlig kirkeskat	0,73
Marginalskat, gnsn.	56,03

Grænsen for topskat sættes op til:

• kr. 389.900 og yderligere til
• kr. 409.100 i 2011.

Der betales ikke topskat af de første 40.000 kr. i positiv nettokapitalindkomst (for ægtefæller kr. 80.000). Det betyder, at disse beløb beskattes med ca. 37,3 pct., da der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af kapitalindkomst. Finansiering af skattelettelsen sker bl.a. ved at undlade at regulere beløbsgrænserne for skat i 2010. Det betyder fx, at personfradraget, der i 2009 er kr. 42.900, udgør samme beløb i 2010. Fra 2011 genoptages de årlige reguleringer.

Arbejdsmarkedsbidrag

Bidragssatsen er uændret 8 pct., og bidraget er fortsat fradragsberettiget i personlig indkomst. Med virkning fra og med indkomståret 2011 bliver grundlaget udvidet til at omfatte alle vederlag, der udgør personlig indkomst. Det gælder både vederlag i og uden for ansættelsesforhold, hvilket bl.a. medfører, at der skal svares arbejdsmarkedsbidrag af betalinger til fysiske personer for udnyttelse af immaterielle rettigheder (patenter, varemærker, knowhow, ophavsrettigheder, goodwill), dvs. alle former for royalty-betalinger. Desuden vil personer, der er socialt sikret i et andet land, fra og med 2011 ikke være fritaget for arbejdsmarkedsbidrag.

Lavere værdi af fradrag

Sundhedsbidraget omlægges gradvis i perioden 2012–2019 til bundskat. Når omlægningen er gennemført i 2019 vil bundskatten være på 11,76 pct. (3,76 +8). Det medfører, at værdien af ligningsmæssige fradrag falder fra ca. 33,5 pct. til ca. 25,5 pct. i en gennemsnitskommune. Dette gælder fx værdi af personfradrag, beskæftigelsesfradrag og fradrag for befordring mellem hjem og arbejde. Det betyder også, at skatteværdien af negativ kapitalindkomst reduceres fra ca. 33,5 pct. til ca. 25,5 pct.. Nedsættelsen gælder dog ikke for årlige nettorenteudgifter (negativ nettokapitalindkomst) op til 50.000 kr. og for ægtefæller 100.000 kr. For disse beløb fastholdes en fradragsværdi på op til 33,5 pct. Beløbet reguleres ikke. Endelig er indført en kompensationsordning, der skal sikre, at personer med særligt store fradrag, inklusive ligningsmæssige fradrag, ikke kan miste mere som følge af nedsat fradragsværdi, end svarende til de indkomstskattelettelser, man opnår.

Højere beskæftigelsesfradrag

Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 4,25 pct., dog maks. 13.600 kr. til 5,6 pct., dog maks. 17.900 kr. Forhøjelsen sker som kompensation for den lavere fradragsværdi af ligningsmæssige fradrag.

Grøn check

Der indføres en indkomstafhængig grøn check på 1.300 kr. Den grønne check er ikke en check, men udbetales løbende via et højere fradrag på skattekortet. Formålet med den grønne check er at give grupper med lav indkomst en kompensation for de forhøjede energi- og miljøafgifter, der indføres for at finansiere de lavere personskatter. Den aftrappes ved indkomst udover grænsen for topskat og bortfalder fuldstændigt, hvis indkomsten overstiger grænsen for topskat med 17.300 kr. Der indføres endvidere en supplerende grøn check til personer, der har børn under 18 år. Den supplerende grønne check er på 300 kr. pr. barn og ydes til maks. 2 børn.

Aktieindkomst 

	aktieindkomst op til kr. 48.300*	aktieindkomst over  kr. 48.300*
2010	28 pct.	42 pct.
2011	28 -	42 -
2012	27 pct.	42 -

*for ægtefæller kr. 96.600 (beløbet reguleres årligt). Beskatning af aktieindkomst har betydning for, hvorledes en hovedaktionær bør sammensætte løn og udbytte fra sit selskab.På grund af de generelle nedsættelser af skattesatserne kan det i 2009 betale sig så vidt muligt at undlade at hæve beløb som løn eller udbytte til beskatning med henholdsvis topskat og 43/45 pct. udbytteskat og i stedet hæve mere i 2010.Fra 2010 vil den samlede beskatning af udbytte udover progressionsgrænsen (selskabsskat på 25 pct. og udbytteskat på 42 pct.) være 56,5 pct., mens løn beskattes med ca. 55,4 pct. ekskl. kirkeskat og med ca. 56,11 pct. inkl. kirkeskat. Det vil sige, at det fortsat for hovedaktionærer kan betale sig at udlodde udbytte op til progressionsgrænsen på 48.300 kr. (for ægtefæller 96.600 kr.) frem for at få løn til topskat. Om beløb herudover skal hæves som udbytte eller løn, vil være stort set ligegyldigt, men hvis der ikke betales kirkeskat, er der en lille fordel ved at hæve beløbet som løn.

Tab på aktier

Personer har fortsat fradrag for tab på unoterede aktier. For andre aktier, dvs. aktier, der handles på regulerede markeder (begrebet børsnoteret aktie afskaffes), kan fradrag modregnes i gevinst på tilsvarende aktier, men dette fradrag bliver nu betinget af, at der er sket indberetning af køb af aktier og investeringsbeviser. Aktier, der er købt inden 1. januar 2010 skal indberettes som en beholdning pr. 31.12.2009 enten af det pengeinstitut, der har beholdningen i depot – eller hvis der fx er købt gennem en udenlandsk fondshandler, der ikke foretager indberetning – af ejeren selv og senest sammen med selvangivelsen for 2009. Fremover skal køb indberettes i købsåret.

Pensionsordninger

Fra næste år vil det typisk ikke kunne svare sig at indbetale til en pensionsordning, hvis pensionen ved udbetaling beskattes også med topskat. Det skyldes, at marginalskatten reduceres og dermed fradragsværdien af indskud, mens udbetalinger beskattes med marginalt ca. 56 pct. samt med en udligningsskat på formentlig op til 7-8 pct. Det kan fra årsskiftet ikke svare sig at indbetale til kapitalpension, idet skatteværdien af fradrag bliver på ca. 37 pct., og skat ved udbetaling er fastholdt til 40 pct. Selvom fradrag for pension fremover får samme skatteværdi, som den sats udbetalingerne beskattes til, kan der være en fordel ved en langsigtet pensionsopsparing. Det skyldes, at det løbende afkast i en pensionsordning beskattes lavere end afkast af frie midler. Endvidere vil det beløb, der investeres være højere, end hvis pensionen skal sikres gennem opsparing af frie midler eller ved investering via et selskab. Med i overvejelserne om, hvorvidt der fremover skal foretages opsparing i en arbejdsgiver- eller privat pensionsordning skal indgå, at pensionsafkast normalt vil være lavere beskattet end afkast af frie midler. Derfor gælder ovenstående kun som det generelle udgangspunkt og ved forholdsvis kort tid til pensionering. Desuden vil der være individuelle pensionshensyn, kreditorbeskyttelse mv., der kan tale for økonomisk at sikre pensionisttilværelsen gennem en pensionsordning.

Nye regler for fradrag

Der indføres et loft på kr. 100.000 (2010-niveau) for fradrag for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter. Det gælder både for private ordninger og arbejdsgiverordninger. Pensionsordninger med løbende udbetalinger (livrenter) omfattes af 100.000 kr.’s loftet, hvis der er tale om en ophørende livrente. Det gælder, uanset om den er med eller uden garantidækning. Er livrente livsvarig er den ikke omfattet af loftet. Er der tale om en privat ordning er der således kun fradrag for indskud af beløb på op til kr. 100.000. Er der tale om en arbejdsgiverordning for en ansat eller fx for en hovedaktionær, der lader sit selskab stå for pensionsindbetalingerne, kan selskabet indskyde ca. 108.700 kr., idet der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Det er pensionsinstituttet, der afregner arbejdsmarkedsbidrag af indskud under arbejdsgiverordninger. Hvis der foretages indbetalinger med beløb udover det årligt fradragsberettigede indskud, kan det uudnyttede fradrag ikke fremføres og benyttes i et senere år. Det betyder, at det årlige indskud skal tilpasses det maksimale fradrag. Som virksomhed, ansat eller blot som privatperson med pensionsordning skal man derfor være opmærksom på, at få tjekket firmaaftaler og individuelle aftaler om ratepension og ophørende livrenter, så de om nødvendigt bliver tilpasset de nye regler. Hvis fx en arbejdsgiver fra og med 2010 indbetaler mere end 100.000 kr. (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) til en arbejdstagers ratepensionsordning, vil det som udgangspunkt udløse skattemæssige konsekvenser for medarbejderen, der skal betale skat af det overskydende beløb af sin øvrige indkomst. Er betalingen til ratepensionsordningen mv. fastsat i en kollektiv overenskomst, gælder der dog en særlig overgangsregel. Loftet på 100.000 kr. medfører, at mange i fremtiden vil være nødt til at sammensætte sin pensionsopsparing på en anden måde end hidtil. Dette kan fx gøres ved en base, der består af en ratepensionsordning og evt. en kapitalpensionsordning, suppleret med en overbygning, der udgøres af en livsvarig livrente. Loftet gælder i princippet for alle ordninger, det vil sige også selvom der er tale om en ordning, der er oprettet før 2010. Der er imidlertid en række ganske komplicerede overgangsregler, der ikke omtales nærmere. Blot skal det nævnes, at der kan være mulighed for at anvende de hidtidige regler for ordninger, der er aftalt før d. 22. april 2009.

30 pct. ordning og ophørspension fortsætter

Selvstændige erhvervsdrivende kan hvert år indbetale op til 30 pct. af virksomhedens overskud til en pensionsordning og vil heller ikke i perioden 2010-1014 være begrænset af det nye 100.000 kr.’s loft. Denne ordning kan anvendes sideløbende med fx indskud op til loftet på en arbejdsgiverordning, hvis personen ved siden af sin erhvervsvirksomhed har et ansættelsesforhold. Reglerne om ophørspension for selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer videreføres uændret og uden tidsbegrænsning. Det vil sige, at selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer fortsat kan indskyde en skattepligtig avance ved salg af virksomhed/selskab på op til 2,5 mio. kr. (2010-niveau).

Udbetaling af kapitalpension

Perioden for udbetaling af kapitalpensionsordning forhøjet fra 10 til 15 år. Aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger forhøjes med 5 år (efterlønsalderen + 15 år). Det gælder for ordninger, der ikke er afgiftsberigtiget d. 31. maj 2009.

Ratepension

Aldersgrænser for at oprette ratepension er lempet, således at ratepensionen fra og med 1. juli 2009 blot skal udbetales over mindst 10 år og sidste rate udbetales senest 25 år efter opnåelse af efterlønsalder (85 – 87 år).

Udligningsskat

Forligspartierne har aftalt at indføre en udligningsskat på udbetalinger fra pensionsordninger. Det er ikke alle udbetalinger, der rammes af denne udligningsskat, men alene store årlige udbetalinger. Tankegangen er, at personer, der har haft mulighed for at fradrage indbetalinger med høj skatteværdi, ikke skal nyde godt af de generelle skattelettelser, da disse lettelser primært er givet for at øge udbuddet af arbejdskraft. Med andre ord kan der uden en udligningsskat være en øget tilskyndelse til at gå på pension, og dette ønsker man at undgå. Udligningsskatten fastlægges først i efteråret 2009.

Udbetaling af SP-opsparing

Det er muligt at få udbetalt midler fra SP-opsparingen (Særlig Pensionsopsparing) i perioden fra den 1. juni 2009 til 31. december 2009. ATP, der administrerer en stor del af ordningerne har i maj måned udsendt brev med oplysning om, hvilke beløb, man har stående på sin SP-konto. Vælger man at hæve sit indestående i SP-opsparingen, betales en afgift på 35 pct. af beløb op til 15.000 og 50 pct. af resten. Efter 31. december 2009 vil beløb, der ikke er udbetalt, fortsætte i SP-ordningen efter de gældende regler, hvilket betyder, at opsparingen udbetales løbende og beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Generelt gælder, at man skal hæve sit SP-indestående nu, hvis

• indeståendet kun er op til 15.000 kr.
• hvis man forventer at betale topskat som pensionist (bundgrænse kr. 409.100 i 2011)

For personer, der kun forventer at betale bundskat som pensionist, er der ingen skattemæssig fordel ved at ophæve ordningen nu, og det gælder især, hvis en del af indeståendet skal beskattes med  50 pct.. Hvis man betaler topskat i 2009, kan der være en økonomisk fordel ved at ophæve SP-ordningen og indskyde beløbet på en ratepensionsordning, hvorved der opnås en mindre skattebesparelse. Generelt er det forholdsvis små beløb, der står på SP-opsparingen. Desuden er det kun de første 15.000 kr. af opsparingen, der udbetales med en skatterabat, der kan mærkes. Så alt i alt må man sige, at der har været meget debat i medierne og brugt meget energi på at diskutere alternativer med meget begrænsede økonomiske konsekvenser for den enkelte.

Multimediebeskatning

Der er indført en multimediebeskatning. Den træder i stedet for beskatning af værdi af fri telefon mv. fra en arbejdsgiver. Som noget nyt kan selvstændige erhvervsdrivende anvende samme regler og lade sig beskatte af multimedier, mens der i virksomheden tages fradrag for de faktiske omkostninger. Dette er en betydelig forenkling i forhold til de nuværende regler om skat af telefon uden for arbejdsstedet. Lønmodtagere mv. skal medregne 3.000 kr. (2010-niveau) årligt til indkomsten hvis arbejdsgiveren betaler for telefon eller pc, adgang til og brug af internet. Det svarer til en skattebetaling på op til 1.680 kr. Ved multimedier forstås telefon og computer med sædvanligt tilbehør og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse. De 3.000 kr. dækker oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Betaler arbejdsgiveren for andre ydelser, der ikke defineres som almindeligt tilbehør, beskattes medarbejderen af disse ydelser til kostpris. Det betyder, at der ikke er nogen økonomisk fordel ved at lade arbejdsgiveren betale for sådant tilbehør. Multimedieskat udløses, hvis den ansatte har adgang til at råde over telefon, pc mv. til privat brug. Det vil normalt være tilfældet, hvis der er tale om en mobiltelefon eller en bærbar pc, der tages med hjem efter arbejde, og naturligvis også, hvis der er tale om en fastnettelefon og stationær pc, der er anbragt i medarbejderens hjem. Medarbejderen beskattes af kr. 3.000, uafhængig af arbejdsgiverens udgift. Beløbet er også uafhængigt af, om der stilles et eller flere multimedier til rådighed. Det skattepligtige beløb nedsættes ikke med eventuel egenbetaling, og reduceres heller ikke med egne udgifter til telefon mv. Der er dog mulighed for at undgå beskatningen i visse situationer. Har en arbejdstager eksempelvis fået stillet en mobiltelefon til rådighed af hensyn til en tilkaldevagtsordning, vil arbejdstageren ikke blive beskattet, hvis der er indgået en tro og love erklæring om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk alene anvendes erhvervsmæssigt. Arbejdsgiveren er forpligtet til at føre kontrol. Ligeledes sker ikke beskatning for visse personalegrupper, fx hjemmehjælpere, der har fået udleveret mobiltelefon eller PDA-telefoner, der med sikkerhed alene anvendes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder fx folkeskolelærere, der lejlighedsvis låner IT-udstyr med hjem af hensyn til forberedelse af undervisning mv. Generelt er ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige ulønnede medhjælpere, der bistår en forening med skattefri virksomhed, fritaget for multimedieskatten, selvom de får multimedia stillet til rådighed. Det samme gælder ulønnet personale i hjemmeværnet. Hver person i en husstand beskattes af arbejdsgiverbetalte multimedier. Har begge ægtefæller arbejdsgiverbetalte multimedier, skal de hver beskattes af 3.000 kr. årligt af den private rådighed. Man skal være opmærksom på, at beløbet ikke dækker den situation, at arbejdsgiveren stiller multimedier til rådighed for arbejdstagerens ægtefælle eller børns private benyttelse, hvis disse ikke selv er ansat i virksomheden. Betaler et selskab fx for hovedaktionærens ægtefælle eller børns mobiltelefon, vil hovedaktionæren blive beskattet af den faktiske udgift. Der gælder en overgangsordning for aftale om fri pc til rådighed, hvis arbejdsgiver og ansatte har indgået aftalen inden 22. april 2009. I så fald gælder de hidtidige regler om fri pc frem til 2013, dvs. at medarbejderen ikke beskattes, medmindre der også er givet fri telefon, som i sig selv vil udløse multimedieskat. 

Loft over fradrag for rejser

Fradraget for rejseudgifter begrænses til 50.000 kr. (2010-niveau) pr. år og inkluderer fradraget for dobbelt husførelse. Det gælder både fradrag for kost og logi beregnet efter Skatterådets standardsatser og fradrag for faktiske udgifter. En arbejdsgiver kan imidlertid fortsat uden loft udbetale skattefri godtgørelse, betale en arbejdstagers udgifter efter regning eller give denne fri kost og logi. Selvstændige erhvervsdrivende er kun begrænset af loftet, hvis de anvender fradrag beregnet med standardsatser. Endelig sker den ændring, at 12 måneders perioden for en enkelt rejse og for, hvornår en ny rejse kan anses for påbegyndt, ikke kan omgås ved at skifte arbejdsgiver, når man bliver på samme midlertidige arbejdssted. Endelig ændres den gældende 20 dages regel til en 40 dages regel, således at der skal forløbe mindst 40 dage, før en ny 12 måneders periode kan starte.

Ændrede befordringsfradrag

Der foretages tre ændringer i reglerne om lønmodtageres befordringsfradrag.

• lavtlønnede får forhøjet det særlige tillæg til befordringsfradraget. Tillægget forhøjes gradvist fra 25 pct. til 64 pct. Det maksimale tillæg der kan opnås, forhøjes samtidig fra 6.000 kr. til 15.400 kr. i perioden 2012-2019. Herved kompenseres personer med en indkomst under 248.700 (2009-niveau) for reduktionen af skatteværdien af befordringsfradraget.

• langdistancependlere får øget befordringsfradrag fra og med indkomståret 2012, idet den lave sats for befordringsfradrag så først skal anvendes ved kørsel udover 120 km pr. dag mod 100 km pr. dag.

• ordningen med forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner forlænges med 5 år til 2018. For pendlere i disse kommuner beregnes befordringsfradraget for kørsel ud over 120 km pr. dag med fuld sats i stedet for med den lave sats som for andre pendlere.

Miljøtillæg for firmabiler

Et erklæret sigte med skattereformen er at indføre et grønnere skatte- og afgiftssystem. Et af elementerne heri er at forhøje skat af værdi af fri bil med et såkaldt miljøtillæg. Værdi af fri bil beregnes med 25 pct. af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 pct. af resten.. Den skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Det nye miljøtillæg udgør den årlige ejerafgift for bilen. For personbiler, der er indregistreret den 1. juli 1997 eller senere, betales der ejerafgift. Hvis bilen ikke er omfattet af reglerne om ejerafgift, udgør miljøtillægget den årlige vægtafgift for bilen. Da ejerafgiften afhænger af bilens brændstofforbrug, er der hermed et vist incitament til at vælge en bil med lavt brændstofforbrug, da beskatningen herved bliver lavere. Hvis en firmabil eksempelvis koster 324.000 kr., udgør den skattepligtige værdi efter procentreglerne 79.800 kr. Er det en benzindreven bil, der kører 13,9 km/liter, udgør ejerafgiften 3.020 kr. årligt. Den skattepligtige værdi bliver hermed 79.800 kr. + 3.020 kr. = 82.820 kr. Om det økonomisk er mest fordelagtigt at have fri bil frem for at modtage skattefri godtgørelse for erhvervsmæssigt de kørte kilometer og evt. fradrag for befordring mellem hjem og arbejde, afhænger af konkrete beregninger. Det afhænger af bilen pris, årlige driftsomkostninger og afskrivninger og fordelingen af privat kørte km i forhold til erhvervsmæssig kørsel. Som tommelfingerregel kan man sige, at man skal have en forholdsvis dyr bil og mange private km årligt sammenholdt med erhvervsmæssigt kørte km, for at det kan betale sig med fri bil.

Medarbejderobligationer afskaffes og skattefordel ved medarbejderaktieordninger begrænses

Ordningen med skattebegunstigede medarbejderobligationer afskaffes, men kan dog anvendes indtil udgangen af 2009, og tillige selvom om tildeling af obligationer sker i 2010, hvis virksomhed og medarbejdere har indgået aftale om en sådan ordning inden 22. april 2009. Muligheden for som led i en individuel aktieordning at tildele medarbejderaktier eller tegningsretter til 15 pct. under kursværdien afskaffes ligeledes.  Individuel aktieløn kan fortsat aftales, men det er den særlige skattebegunstigelse, der fjernes. Der sker ingen begrænsning i muligheden for som led i generelle aktieordninger at tildele skattefri aktier eller købe- eller tegningsretter for op til 10 pct. af medarbejderens årsløn.

2. Erhvervsbeskatning

Selskaber og fondes skat af udbytte og fortjeneste på aktier

Der indføres nogle nye begreber, der styrer beskatning af selskaber og fondes skat af udbytte og aktieavancer. Samtidig bliver skat af udbytte og aktieavance gjort ensartet. De nye regler har virkning for udbytte, der udloddes fra og med 1. januar 2010. Øvrige regler gælder som udgangspunkt fra og med indkomståret 2010, dog med en række undtagelser og særregler, som kort er beskrevet i det følgende.

Skattefrit udbytte og aktieavance

Selskaber og fondes udbytte og aktieavance på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er skattefri uanset ejertid. Et selskab, der erhverver datterselskabsaktier, kan fx sælge disse og realisere en skattefri gevinst, umiddelbart efter, at der er erhvervet. Tilsvarende kan selskabet modtage udbytte af datterselskabsaktier skattefrit straks efter erhvervelse af aktierne. Datterselskabsaktier er:

• Aktier i selskaber, hvor ejerselskabet ejer mindst 10 pct. af kapitalen.

Der er fastsat regler, der skal modvirke, at flere selskaber af rent skattemæssige årsager etablerer et fælles mellemholdingselskab blot for at opnå en ejerandel på 10 pct. i det underliggende selskab. Det betyder, at der ses bort fra det mellemliggende selskab, således at det er selskabsdeltagerne i mellemholdingselskabet, der skal opfylde kravet om en ejerandel på 10 pct. Koncernselskabsaktier er:

• Aktier i selskaber, der indgår i en national sambeskatning eller kan indgå i en international sambeskatning med ejerselskabet.

Skattepligtigt udbytte og aktieavance

Aktier, der ikke er enten datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, betegnes som porteføljeaktier. Udbytte og fortjeneste på porteføljeaktier beskattes fuldt ud, dvs. af det fulde beløb og med 25 pct. i selskabsskat. Som noget nyt – og meget kritiseret – skal selskaber og fonde opgøre gevinst og tab på aktier efter et lagerprincip. Beskatningsgrundlaget i det enkelte år bliver dermed baseret på forskel i værdi af beholdning henholdsvis primo året og ultimo året reguleret for årets køb/salg. Ved betydelige værdistigninger inden for et enkelt indkomstår kan selskabet blive tvunget til at afstå aktier for at skaffe likviditet til at betale skat af en urealiseret fortjeneste. Der er dog givet mulighed for, at selskaber, med hensyn til unoterede porteføljeaktier, kan vælge at blive beskattet efter realisationsprincippet, dvs. skatten udløses først ved afståelse af aktien. I så fald skal selskabet anvende realisationsprincippet for alle unoterede aktier, og tab på disse aktier kan kun modregnes i gevinst på realisationsbeskattede aktier. Kan tabet ikke rummes i indkomstårets realiserede gevinster på realisationsbeskattede aktier, kan det fremføres til modregning i fremtidige gevinster. Der gælder særlige regler for fonde, som kun omtales ganske kort her. En fond kan anvende realisationsprincippet på noterede aktier, hvis fondens indtægter benyttes til at opfylde fondens formål. Ændrer en aktie karakter fra eller til at være porteføljeaktie, betragtes dette som en afståelse/erhvervelse.

Indgangsværdier for porteføljeaktier

Selskabets beholdning af porteføljeaktier indgår til handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010. Dog skal anskaffelsessummen anvendes i følgende tilfælde

• når selskabet d. 25. maj 2009 ikke havde påbegyndt indkomståret 2010 og på dette tidspunkt ikke ejede porteføljeaktier – dvs. aktierne er erhvervet efter 25. maj 2009
• når selskabet er stiftet efter 25. maj 2009 (normalt) 

Urealiseret tab primo 2010

Da handelsværdien og dermed indgangsværdien primo indkomståret 2010 kan være lavere end den faktiske anskaffelsessum kan forskellen – nettokurstabet – fremføres til modregning i efterfølgende nettogevinster på porteføljeaktier. Vælger selskabet realisationsprincippet for unoterede aktier, kan det kun modregne nettokurstab på unoterede aktier i realiseret gevinst på unoterede aktier. Det betyder, at nettokurstabet skal opdeles i kurstab på noterede og unoterede aktier. Der gælder forskellige bestemmelser, der skal sikre, at det beregnede nettokurstab er et reelt tab og ikke skyldes, fx at der forud er udloddet skattefrit udbytte. Det skal bemærkes, at selskaber ikke i resten af indkomståret 2009 kan sælge gevinstgivende aktier skattefrit efter den nuværende 3-årsregel og samtidig kan opgøre et nettokurstab til modregning i senere gevinster. Alle porteføljeaktier, der afstås efter 25. maj 2009, og som har været ejet i mere end 3 år ved afståelsen, skal indgå ved opgørelse af nettokurstabet.

Realiseret tab på aktier 2002 - 2009

Tab på aktier, der er realiseret i perioden 2002-2009 kan fremføres og modregnes i nettogevinst på porteføljeaktier, der realiseres i indkomståret 2010 eller senere, Tabet indgår således ikke i lageropgørelsen. Sælger selskabet at anvende realisationsprincippet for unoterede aktier, kan tab, der er realiseret d. 22. april 2009 eller senere kun modregnes i nettogevinst på unoterede realisationsbeskattede porteføljeaktier. Hvis tabet må henføres til aktier, der er datterselskabsaktier eller koncernaktier, med virkning fra primo indkomståret 2010, mistes fradrag for tabet. Har selskabet aktier, hvor der inden udgangen af indkomståret 2009 kan realiseres gevinst på aktier (porteføljeaktier) ejet i mindre end 3 år, er fradrag ligeledes afskåret, hvis gevinst er realiseret efter 22. april 2009.

Selskabers gevinst og tab på fordringer

Selskaber skal som udgangspunkt også anvende lagerprincippet for opgørelse af gevinst og tab på fordringer. Dette gælder dog ikke

• koncerninterne fordringer
• fordringer, der er vederlag for varer og tjenesteydelser 

Fordringens anskaffelsessum anvendes som indgangsværdi ved overgang til lagerbeskatning primo 2010. Lagerprincippet er ikke obligatorisk, for så vidt angår selskabers gæld.

Selskabers omkostninger til sagkyndig bistand i skattesager

Med virkning for klage over skatteansættelser eller afgørelser om afgifter, der indbringes for en klageinstans eller for domstolene fra 14. juni 2009, ydes ikke længere godtgørelse til sagkyndig bistand. Udgifterne til sådanne klager kan i stedet fradrages som driftsomkostninger. Det gælder også udgifter, der afholdes i forbindelse med drøftelser om selve skatteansættelsen. Disse udgifter har ikke tidligere kunnet fradrages, hvis skatteforvaltningen har udsendt et forslag til ændring af skatteansættelse eller afgiftsgrundlag.

3. Moms

Med skattereformen gennemføres en række ændringer i momsloven, som omtales mere udførligt senere, da de først får virkning fra 1. januar 2011. Her nævnes ændringer derfor kun ganske kort:

• der indføres moms ved erhvervsmæssigt salg af byggegrunde og nye bygninger
• ejendomsadministration pålægges moms – lønsumsafgift bortfalder
• rejsebureauer og turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed bliver momspligtige. Rejsebureauer skal beregne moms af deres fortjenstmargin 

Endelig indføres en ændring med virkning allerede pr. 1. juli 2009. Den går ud på, at en udlejer, der ønsker at lade sig frivilligt momsregistrere ikke længere behøver at indhente samtykke fra lejeren. Det gælder uanset, at der er tale om et allerede indgået erhvervslejemål, hvor lejeren kan have lagt vægt på, at lejemålet er fritaget for moms, fordi lejer selv ikke er momsregistreret – hvilket vil være tilfældet fx for finansielle virksomheder, læger, tandlæger, visse undervisningsvirksomheder og skoler.

Leveringssted for tjenesteydelser skifter

Som følge af et EU direktiv skal gennemføres ændrede regler for moms af tjenesteydelser. Det sker med virkning fra 1. januar 2010. Ændringerne vil blive nærmere omtalt i løbet af efteråret, når der foreligger et lovforslag. EU direktivet fastlægger, at leveringsstedet typisk bliver i det land, hvor køber er hjemmehørende. Hermed skal der for tjenesteydelser beregnes moms i købers land og med dettes momssats, svarende til reglerne for moms ved varesalg.