Stift ApS med lavere kapital

Er du iværksætter eller overvejer du at stifte et anpartsselskab? Så er der gode nyheder! Fra den  27. februar 2025 blev det markant lettere at komme i gang – og Homann Advokater, med advokat Niels Ulrik Ottesen, står klar til at rådgive dig trygt gennem hele processen.

Med vedtagelsen af en ny ændring i selskabsloven, som led i Iværksætterpakken, halveres kapitalkravet for at stifte et ApS fra DKK 40.000 til DKK 20.000. Det gør det væsentligt mere tilgængeligt at etablere egen virksomhed – uanset om du vælger kontant indskud eller apportindskud (indskud i andre værdier end penge), så længe værdien opfylder det nye minimumskrav.

Advokat Niels Ulrik Ottesen, der er specialist i selskabsret hos Homann Advokater, understreger, at denne lovændring er en kærkommen lempelse for både nye og eksisterende virksomheder:

"Den nye kapitalkravsgrænse gør det nemmere at komme i gang – men det er vigtigt at få kvalificeret juridisk rådgivning, så både stiftelse og eventuelle senere kapitalændringer og indgåelse af ejeraftaler sker korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen," siger han.

Har du allerede et anpartsselskab? Så åbner ændringen også mulighed for at nedsætte selskabskapitalen og frigive midler, hvis det sker efter selskabslovens gældende regler. Det kræver dog grundig vurdering af selskabets økonomi og kapitalberedskab – og netop her kan Homann Advokater tilbyde skræddersyet rådgivning og sikre, at du træffer de rette beslutninger.

---oo0oo---

Ønsker du at stifte et ApS eller vurdere muligheden for kapitalnedsættelse i dit eksisterende selskab? Så kontakt Homann Advokater og få en uforpligtende samtale med advokat Niels Ulrik Ottesen, der har mange års erfaring med selskabsret og rådgivning til iværksættere og virksomheder.

Seneste artikler