De fleste konkurskarantæne sager drejer sig om rod i regnskaberne og store tab for kreditorerne. Men der er også en helt anden sagstype. Nemlig de sager, der drejer sig om stråmands- og bagmandsvirksomhed. Kort sagt de sager, hvor man søger at sløre de reelle ledelsesforhold i selskabet.
Den sagstype kan du læse mere om i denne artikel.1
Indledning
De nye regler om konkurskarantæne, der trådte i kraft den 1. juli 2024, har fået stor betydning for vurderingen af, hvornår personer kan udelukkes fra at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomheder efter en konkurs. Særligt reglerne om stråmands- og bagmandsvirksomhed er blevet skærpet.
Lovændringen har betydet, at deltagelse i en stråmandskonstruktion nu udtrykkeligt er nævnt som et forhold, der kan begrunde konkurskarantæne. Reglerne omfatter både personer, der formelt står registreret som ledelsesmedlemmer uden reelt at udøve ledelse (benævnt stråmænd), og personer, der reelt leder virksomheden uden at være registreret som en del af ledelsen (benævnt bagmænd).
Der foreligger endnu kun begrænset offentliggjort praksis om de nye regler. Lovforarbejderne og Konkurskarantæneudvalgets betænkning giver imidlertid et billede af lovgivers hensigt og af, hvordan reglerne forventes anvendt af domstolene. Hertil kommer, at den retspraksis, der kom inden lovens vedtagelse fortsat vil have stor betydning også efter indførelsen af lovændringen.
Denne artikel gennemgår reglerne om konkurskarantæne i relation til stråmandskonstruktion og belyser de forhold, som domstolene må forventes at lægge vægt på ved vurderingen af, om der foreligger henholdsvis stråmands- eller bagmandsvirksomhed.
Stråmand og bagmand
En stråmandskonstruktion foreligger, når den person, der formelt er registreret som direktør eller bestyrelsesmedlem, ikke reelt udøver ledelsen af virksomheden. I stedet er det en anden person, der træffer beslutningerne og varetager de ledelsesmæssige funktioner.
Den registrerede person betegnes som stråmanden, mens den person, der reelt leder virksomheden, og som ikke er registreret i Virk.dk. betegnes som bagmanden.
Stråmanden er registreret som direktør eller bestyrelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens systemer (virk.dk), men deltager ikke eller kun i meget begrænset omfang i virksomhedens faktiske drift. Den groft uforsvarlige adfærd består dels i at lade sig registrere som ledelsesmedlem uden at udføre de tilhørende opgaver, dels i at tilsidesætte de forpligtelser, der følger af ledelseshvervet.
Bagmanden befinder sig på den anden side uden for de formelle registre, men udøver i praksis ledelsesbeføjelserne. Den groft uforsvarlige adfærd består her i at drive virksomheden som reel leder uden at være registreret som ledelsesmedlem.
Stråmandskonstruktioner kan opstå på flere måder. I nogle tilfælde rekrutteres en person mod betaling og i andre tilfælde som en slags vennetjeneste til at lade sig registrere som direktør.2
I andre tilfælde kan en person midlertidigt overtage ledelsesfunktionerne, eksempelvis ved sygdom eller dødsfald hos den registrerede direktør. I begge situationer bliver spørgsmålet, om personen reelt har udøvet ledelsesbeføjelser og dermed har fungeret som bagmand.
Konkurslovens § 157 efter lovændringen i 2024
Konkurslovens § 157 fastlægger betingelserne for at pålægge konkurskarantæne.
Efter bestemmelsen kan konkurskarantæne pålægges en person, der inden for det seneste år før fristdagen har deltaget i ledelsen af den konkursramte virksomhed og i denne periode har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse.
Før lovændringen var vurderingen i høj grad baseret på en samlet konkret bedømmelse af virksomhedens forhold. Selvom deltagelse som stråmand blev nævnt i forarbejderne som et eksempel på groft uforsvarlig forretningsførelse, var der ikke en tilsvarende udtrykkelig regulering af bagmandsvirksomhed.
Lovændringen har ændret dette udgangspunkt. Konkurslovens § 157, stk. 2, nr. 1-6, indeholder nu en række forhold, som i udgangspunkt vil anses for groft uforsvarlig forretningsførelse. Blandt dis se er:
- væsentlige overtrædelser af skatte-, told- og afgiftslovgivningen,
- væsentlige tilsidesættelser af bogførings- og regnskabsregler,
- dispositioner der uden forretningsmæssig begrundelse reducerer aktivmassen til skade for kreditorerne,
- registrering som ledelsesmedlem uden reelt at udøve ledelsesfunktionen,
- reel ledelse af virksomheden uden registrering som ledelsesmedlem (min fremhævning) samt
- fortsættelse af driften på et tidspunkt, hvor ledelsen burde have indset, at virksomheden ville påføre kreditorerne væsentlige tab.
Kort sagt bestemmelsen i Nr. 4 og 5 har udtrykkelig i lovteksten medtaget henholdsvis stråmands- og bagmandsvirksomhed.
Fra skønsmæssig vurdering til lovbestemt udgangspunkt
En væsentlig konsekvens af lovændringen er, at deltagelse i en stråmandskonstruktion nu som udgangspunkt i sig selv anses for groft uforsvarlig forretningsførelse.
Tidligere skulle domstolene foretage en bred vurdering af blandt andet den pågældendes egnethed til fremtidig ledelsesdeltagelse samt rimeligheden af at pålægge konkurskarantæne. Vurderingen var derfor præget af et betydeligt skøn.
For stråmænd kunne der blandt andet lægges vægt på, om personen havde forstået sin rolle, om personen havde forsøgt at bringe forholdet til ophør, hvor længe personen havde været registreret, samt personens motiv for at lade sig registrere.3
Efter lovændringen har disse forhold fået mindre betydning. Hvis det alene kan bevises, at en person har fungeret som stråmand eller bagmand, vil udgangspunktet være, at der skal pålægges konkurskarantæne.4
Domstolenes vurdering vil derfor i højere grad fokusere på, om den pågældende faktisk har fungeret som stråmand eller bagmand, fremfor om vedkommende generelt er egnet til at deltage i ledelsen af virksomheder i fremtiden.
Hvordan identificeres stråmands- og bagmandsvirksomhed?
Efter lovændringen er det ikke længere den overordnede rimeligheds- eller egnethedsvurdering, der står centralt. Fokus er i stedet flyttet til spørgsmålet om, hvorvidt en person faktisk har fungeret som stråmand eller bagmand.5
Det afgørende bliver derfor, hvilke konkrete forhold der kan dokumentere, hvem der reelt har varetaget ledelsen af virksomheden. Selvom loven er ændret, må det forventes, at domstolene fortsat vil anvende mange af de samme objektive kriterier, som allerede kendes fra retspraksis.
Stråmandsvirksomhed
Vurderingen tager udgangspunkt i de faktiske forhold. Domstolene vil derfor undersøge, om det registrerede ledelsesmedlem faktisk har fungeret som virksomhedens leder eller blot har lagt navn til ledelsen.
Følgende forhold vil typisk tale for, at der foreligger stråmandsvirksomhed:
Manglende indsigt i virksomhedens forhold
Hvis den registrerede direktør eller bestyrelsesmedlem ikke kan redegøre for virksomhedens drift, økonomi, kontraktforhold eller væsentlige beslutninger, taler det for, at vedkommende ikke reelt har varetaget ledelsen.6
Manglende kontakt med omverdenen
Hvis det ikke er den registrerede direktør, men en anden person, der har kontakt til kurator, kreditorer, banker, offentlige myndigheder, revisorer, samarbejdspartnere eller kurator, kan det være en stærk indikation på, at den registrerede ledelse alene har været proforma.7
Manglende beslutningskompetence
Hvis større økonomiske dispositioner eller driftsmæssige beslutninger reelt er blevet truffet af andre personer end den registrerede ledelse, peger det mod en stråmandskonstruktion.
Et illustrativt eksempel findes i U.2024.244 Ø. Sagen vedrørte både en registreret direktør og en person, som reelt havde varetaget ledelsen af virksomheden. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at den registrerede direktør ikke havde indsigt i virksomhedens interne forhold og måtte henvise til den reelle leder for oplysninger om virksomhedens drift og økonomi.
Samtidig var det den reelle leder, der fremstod som virksomhedens kontaktperson over for omverdenen. Vedkommendes kontaktoplysninger var blandt andet anvendt over for Skattestyrelsen, og det var også denne person, der indleverede flere af selskabets årsrapporter.
På den baggrund blev både stråmanden og bagmanden pålagt konkurskarantæne. Kendelsen illustrerer, at domstolene ser på den faktiske ledelsesudøvelse frem for de formelle registreringer.
Bagmandsvirksomhed
Bagmanden er den person, der reelt leder virksomheden uden at være registreret som direktør eller bestyrelsesmedlem.
Da bagmanden ofte forsøger at holde sig uden for de formelle strukturer, vil vurderingen typisk bero på en række indicier. Der findes sjældent ét enkelt forhold, som alene kan bevise bagmandsvirksomhed. I stedet foretager domstolene en samlet vurdering af den pågældendes rolle.
Et af de vigtigste spørgsmål er, hvem der i praksis fremstår som virksomhedens leder. Domstolene vil blandt andet se på, hvem der kommunikerer med myndighederne, Hvem der har prokura overfor banken, hvem der forhandler med leverandører og kunder, hvem der besvarer henvendelser fra kurator, hvem der indleverer regnskaber og årsrapporter, samt hvem der træffer væsentlige beslutninger.8
Hvis disse opgaver hovedsageligt varetages af en person, der ikke er registreret i ledelsen, kan det tale for, at personen har fungeret som bagmand.
Kontrollen over virksomhedens økonomi spiller også ofte en væsentlig rolle. Hvis en person er den eneste med adgang til virksomhedens bankkonti eller har fuldmagt til at disponere over selskabets midler, kan dette være et vigtigt indicium på reel ledelse.9
Dette forhold kan dog ikke stå alene. Mange ansatte eller rådgivere har adgang til bankkonti uden dermed at være en del af ledelsen. Det afgørende er derfor, om personen faktisk har kunnet træffe væsentlige økonomiske beslutninger på virksomhedens vegne.10
Domstolene vil også undersøge, om personen har kunnet handle uden godkendelse fra den registrerede ledelse, om personen har truffet væsentlige beslutninger selvstændigt, og om den registrerede ledelse reelt har været sat ud af spil.
Kun hvis personen faktisk varetager ledelsesfunktionen, vil der være tale om bagmandsvirksomhed.
Særlige situationer: Sygdom og dødsfald
Et særligt spørgsmål opstår, når den registrerede direktør eller bestyrelse midlertidigt ikke kan varetage sine opgaver på grund af sygdom eller dødsfald.
I sådanne situationer kan en medarbejder eller samarbejdspartner blive nødt til at træffe beslutninger for at sikre virksomhedens fortsatte drift. Efter den nye ordlyd af konkurslovens § 157 kan der i princippet være tale om bagmandsvirksomhed, hvis personen reelt overtager ledelsesfunktionen uden at blive registreret.
Dette kan virke strengt, fordi personen ofte handler for virksomhedens skyld og ikke for egen vindings skyld. Lovforarbejderne peger imidlertid på, at sådanne situationer kan få betydning for konkurskarantænens længde eller i særlige tilfælde føre til, at karantænen helt bortfalder jf. KL § 158. Det må dog forventes, at dette navnlig vil gælde, hvis ledelsesfunktionen kun er varetaget i en kortere og akut periode.11
Bevisbyrden efter lovændringen
Det gælder fortsat, at det er kurator, der skal bevise, at der foreligger stråmands- eller bagmandsvirksomhed.
Det er fortsat nødvendigt at påvise konkrete forhold, der viser, hvem der reelt har udøvet ledelsen.
Den væsentligste forskel er, at når dette først er bevist, følger konkurskarantænen nu langt lettere end tidligere. Hvor domstolene før skulle foretage en bred skønsmæssig vurdering af egnethed og rimelighed, vil fokus fremover primært være rettet mod spørgsmålet:
Hvem ledede virksomheden i praksis?
Hvor meget ledelse skal der til
Det ene ydertilfælde er: Den anmeldte direktør er hentet ind fra den lokale bodega og har intet nærmere kendskab til selskabet eller dets virksomhed. Både han og bagmanden idømmes konkurskarantæne.
Det andet ydertilfælde er: Den anmeldte direktør er ham, der de facto udøver ledelsesfunktionerne. Ingen konkurskarantæne.
Mellem de to ydertilfælde er der en række mellemtilfælde. A lægger hele sin arbejdsindsats i
virksomheden og aflønnes herfor. B udøver ledelsesfunktionerne, står som tegningsberettiget overfor banken, indsender momsangivelser m.v., står som kontaktperson overfor SKAT, holder regnskabsmøder med revisor, godkender og indsender årsrapporten og varetager øvrige ledelsesfunktioner, men arbejder kun deltids i virksomheden. Hvordan bliver den sag bedømt?
Hvis B reelt har udøvet ledelsesfunktionerne, så er der intet grundlag for konkurskarantæne. På den måde kan man sige, at kravet til ledelse er mere et kvalitativt kriterie end et kvantitativt kriterie.
Stråmænd i bestyrelsen
I de fleste sager om konkurskarantæne, som jeg ser, er mindre konkursramte selskaber uden bestyrelse. Men det er vigtigt at understrege, at reglerne om bagmænd også gælder bestyrelsesposter. Kort sagt bestyrelsesmedlemmerne skal varetage den reelle overordnede ledelse af selskabet og må ikke bare være indsat pro forma.
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabets ledelse og skal blandt andet føre tilsyn med selskabets økonomi, bogføring, risikostyring og direktionens arbejde, jf. selskabslovens § 115. Bestyrelsens opgaver er således primært strategiske og kontrollerende, hvilket kan gøre det vanskeligt at vurdere, om et bestyrelsesmedlem reelt har tilsidesat sine pligter.
Dette spørgsmål er særligt relevant i de såkaldte tantebestyrelser. Her registreres personer som bestyrelsesmedlemmer alene for at opfylde selskabslovens krav til bestyrelsens sammensætning, mens den reelle ledelse udøves af én person, typisk ejeren eller direktøren.
Det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at de passive bestyrelsesmedlemmer er stråmænd. I U 2023.1018 H fastslog Højesteret, at en bestyrelsesformand ikke var stråmand, selv om han reelt ikke havde udøvet ledelsesbeføjelser. Afgørende var, at den person, der faktisk ledede selskabet, allerede var registreret som direktør. Konstruktionen havde derfor ikke til formål at skjule den reelle ledelse, men udgjorde alene en formel registrering.
Kendelsen viser, at der som udgangspunkt ikke foreligger stråmandsvirksomhed, når et passivt bestyrelsesmedlem overlader ledelsesopgaverne til en person, der allerede er registreret som ledelsesmedlem i selskabet. Formålet med konkurslovens § 157, stk. 2, nr. 4 er netop at sikre gennemsigtighed om, hvem der reelt udøver ledelsen.
Hvis de faktiske ledelsesbeføjelser derimod overlades til en person, som ikke er registreret i selskabets ledelse, vil de passive bestyrelsesmedlemmer efter omstændighederne kunne anses for stråmænd og dermed risikere konkurskarantæne efter konkurslovens § 157, stk. 2, nr. 4. Samtidig skal det bemærkes, at passive bestyrelsesmedlemmer fortsat kan pålægges konkurskarantæne efter bestemmelsens øvrige regler, hvis de i væsentlig grad har tilsidesat deres ledelsesforpligtelser.
Sammenfatning
Lovændringen i 2024 har gjort deltagelse i stråmandskonstruktioner til et centralt fokusområde i konkurskarantænesager.
Lovgiver vil med lovændringen slå hårdt ned på stråmænd og bagmænd.
For stråmanden vil konkurskarantæne som udgangspunkt kunne pålægges, hvis personen formelt har været registreret som ledelsesmedlem uden reelt at udøve ledelsesfunktionen. For bagmanden vil konkurskarantæne kunne pålægges, hvis personen faktisk har ledet virksomheden uden at være registreret.
Den praktiske vurdering vil i høj grad bero på objektive forhold, såsom hvem der har truffet beslutninger, haft kontakt med omverdenen, disponeret over virksomhedens økonomi og haft indsigt i virksomhedens interne forhold.
Domstolene må forventes fortsat at lægge vægt på de samme faktiske omstændigheder som før lovændringen, men konsekvensen af at blive anset som stråmand eller bagmand er nu væsentligt mere direkte: Når rollen først er bevist, er vejen til konkurskarantæne blevet betydeligt kortere.
Mit råd til alle er derfor klart: Du skal være klar over, at hvis du er registreret som ledelse i selskabet, skal du leve op til det ledelsesansvar, du dermed har efter selskabsloven m.v., og du kan ikke gyldigt overlade ledelsen til andre. Hvis du alligevel gør det, er både du selv og bagmanden godt på vej til at glide ned ad rampen til den sorte gryde, der hedder: Konkurskarantæne. Og den gryde skal man undgå at komme i.
---oo0oo---
Hos Homann Advokater har vi meget stor erfaring med at føre sager om konkurskarantæne, idet vi både anlægger sager om konkurskarantæne som kurator og fører sager, hvor vi repræsenterer den sagsøgte direktion eller bestyrelse. Vi kender derfor sagerne fra begge sider og det er en klar fordel.
Hvis du bliver sagsøgt i en sag om konkurskarantæne eller hvis du vil vide mere om reglerne eller praksis på området, er du velkommen til at kontakte advokat Bjørn Wittrup Tlf. 33150102, mobil 22661296 eller bw@homannlaw.dk.
1 Denne artikel er lavet i samarbejde med Homanns stud jur Dina Friis-Møller, der har skrevet et bachelorprojekt om emnet med titlen: Konkurskarantæne som følge af stråmandskonstruktion.
2 Vi ser bort fra de tilfælde, hvor der er tale om identitetstyveri eller hvor en person helt uden samtykke eller uden hans vidende indsættes som direktør i et selskab af en fremmed tredjemand. I disse tilfælde er han reelt set ikke stråmand og kan ikke pålægges konkurskarantæne herfor.
3 Der kan b.la. henvises til kendelserne U.2019.2612V, U.2017.424Ø, FM2023.234V, U2023.3318V og U.2019.230V.
4 Justitsministeriets betænkning nr. 1525 af 2023, side 125
5 Justitsministeriets betænkning nr. 1525 af 2023, side 125
6 Se bl.a. U 2024.244Ø
7 Se tillige bl.a. U 2024.244Ø
8 Se tillige bl.a. U 2024.244Ø
9 Se bl.a. U 2022.35V
10 Se bl.a. U 1981.202 SH og
11 Lovforslag nr. L 129, Folketingstidende 2023-24, tillæg A, s. 54.