Artiklen behandler de problemer, der i praksis kan opstå i relation til udlændingeloven, når udlændinge ansættes i Danmark, herunder bl.a. ved bibeskæftigelse eller når den pågældende påtager sig frivilligt arbejde.
Slår man op på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, er det første, man ser, reklamen for, at den nuværende regering har gennemført 98 stramninger på udlændingeområdet.
I denne artikel skal fokus dog være på en af de mange ændringslove, der indebærer en hårdt tiltrængt lempelse.
Til forhistorien hører nogle sager, hvori vort kontor har repræsenteret udlændingen.
En colombiansk forsker ansat på CBS blev på et tidspunkt opfordret til også at undervise nogle timer på DIS, hvilket han ikke så noget problem i at påtage sig. Da han senere skulle have sin arbejds- og opholdstilladelse som lektor på CBS fornyet, konstaterede udlændingemyndighederne, at der også var indberettet lønindkomst og indeholdt skat fra DIS. Han fik at vide, at bibeskæftigelsen hos DIS hidtil havde været ulovlig, og at han skulle søge om særskilt tilladelse til også at undervise hos DIS. Han fik tilladelsen uden problemer, men der blev rejst straffesag både mod ham og mod DIS for ikke hidtil at have overholdt udlændingeloven.
Overtrædelse af udlændingeloven kan straffes, ikke blot når der er handlet forsætligt, men også hvor der er handlet uagtsomt.
Ved byretten blev udlændingen og DIS straffet med mindre bøder. Landsretten frifandt imidlertid udlændingen, da landsretten ikke fandt, at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne tilregnes ham som uagtsomt, at han undlod at indhente tilladelse til at varetage bijobbet hos DIS. Der blev lagt vægt på, at han hele tiden havde fastholdt sin ansættelse på CBS på fuld tid og på uændrede vilkår, og at hans opholds- og arbejdstilladelse ikke indeholdt andre betingelser eller sagde noget om eventuel bibeskæftigelse, således som det senere blev tilfældet.
Udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk og særskilte vejledningspjecer kom også først på et senere tidspunkt til at omtale spørgsmålet om bibeskæftigelse og behovet for en særskilt tilladelse.
Så kom sagen om den amerikanske professor ved CBS, der havde skrevet bøger om skattely, og som efter de afsløringer, der kom frem via de såkaldte Panama Papers og Paradise Papers, blev en efterspurgt foredragsholder. Hun blev bedt om at gæsteforelæse på Københavns Universitet og sågar bedt om at opholde oplæg for SKAT, Skattedepartementet og for en gruppe medlemmer af Folketinget. Dette førte til, at der også blev rejst sigtelse mod hende og de steder, hun havde holdt foredrag mod beskedent honorar på trods af, at det er en følge af universitetsloven og hendes ansættelsesvilkår, at hun i realiteten havde pligt til at udveksle viden og kompetence med det omgivende samfund og til at deltage i den offentlige debat.
Sagen vakte stor opsigt i såvel danske som internationale universitetskredse. Pressen borede i sagen, og det kom frem, at uanset hvor lille en bøde en udlænding måtte få for ulovlig beskæftigelse, ville det også indebære en karensperiode på 15 år, hvis udlændingen på et tidspunkt ville overveje at søge om permanent opholdstilladelse.
Regeringen kom på banen og erkendte, at reglerne var for rigide. Der var behov for at løse op for muligheden for bijobs, problemerne med karensperioden skulle løses, og der var i det hele taget behov for at se på, om frivilligt arbejde skulle være strafbart.
Udlændinge- og Integrationsministeren fremsatte herefter i starten af februar 2018 et forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hvori man lagde op til, at
udlændinge med opholdstilladelse kan udføre ulønnet frivilligt arbejde,
karensperioden skal ikke gælde for udlændinge med opholdstilladelse,
udenlandske forskere og ph.d studerende fritages for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, der danner grundlag for opholdstilladelsen, og
udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse på andet grundlag skulle også fritages for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse i op til 12 timer om ugen.
Det tog nogen tid at få sagen igennem Folketinget. Det endte med, at det alene var forskerne og de ph.d studerende, der frit skulle kunne påtage sig bibeskæftigelse, stadig forudsat bibeskæftigelsen havde sammenhæng med forskerjobbet.
Loven blev vedtaget i juni måned 2018 og har således fået virkning for sager, der ikke var afgjort inden lovens ikrafttræden. Over for bl.a. den omtalte professor ved CBS er påtalen herefter blevet opgivet.
Man skal imidlertid gøre sig klart, at den lempelse, der er indført ved reglerne, er meget snæver.
For det første er det ikke nærmere i loven beskrevet, hvor langt retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde går. I forarbejderne beskrives ulønnet frivilligt arbejde som arbejde, der udføres frivilligt og vederlagsfrit, og som udføres for en formelt organiseret organisation, forening eller lign. Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet arbejdskraft, og det skal være en del af organisationens eller foreningens kerneopgave. Udlændingen, der har gyldig opholds- og arbejdstilladelse, og som vælger at hjælpe sin nabo med at lægge taget om, risikerer således at blive tiltalt for ulovligt arbejde, selvom han hjælper uden at få noget herfor.
For det andet er forskernes adgang til - uden tilladelse - at påtage sig bibeskæftigelser som anført begrænset til, at bibeskæftigelsen skal have sammenhæng med forskerstillingen, og for så vidt angår andre udlændinge med gyldig opholds- og arbejdstilladelse skal der søges om tilladelse, hver gang man bevæger sig ind på bibeskæftigelsesområdet. Musikere, der er ansat ved et bestemt orkester, må således ikke optræde som gæstesolist ved et andet orkester. Den højt kvalificerede ingeniør eller lignende, der er ansat i en af vore internationale virksomheder, det være sig efter beløbsordningen eller på grund af særlige kvalifikationer, må heller ikke optræde som gæsteforelæser eller påtage sig anden form for bibeskæftigelse uden særskilt tilladelse. Måtte en forsker – måske af rent praktiske grunde - have fået sin opholdstilladelse efter beløbsordningen, vil vedkommende stadig skulle søge om tilladelse til bibeskæftigelse.
Der vil således fortsat kunne opstå sager, men forhåbentlig kan det inden længe lykkes at finde en model, der kan give også andre grupper af udlændinge end forskerne mere fleksible muligheder for også at arbejde hos andre virksomheder end der, hvor de har deres hovedbeskæftigelse.
--oooOooo---
For bistand i sager vedrørende udlændingelovgivningen kontakt da gerne advokat Gunnar Homann eller én af de øvrige specialister i afdelingen for udlændingeret og menneskerettigheder.
