Uskiftet bo

Indholdsfortegnelse:

  1. Indledning.
  2. Betingelser for uskiftet bo.
  3. Hvad omfatter det uskiftede bo/længstlevendes rådighed?
  4. Skifte af uskiftet bo.
  5. Kort om beskatning.

Ad pkt. 1

Før en længstlevende ægtefælle så at sige pr. automatik, vælger at overtage fællesboet til uskiftet bo med fælles livsarvinger – om uskiftet bo med særbørn, se pkt. 2 – er det altid en overvejelse værd, hvorvidt længstlevende ønsker at de pensionsudbetalinger der tilfalder den længstlevende ægtefælle efter førstafdøde og som går uden om førstafdøde ægtefælles dødsbo, ved et skifte skal holdes uden for eller om de skal indgå i det uskiftede bo, eller sagt på en anden måde: Om længstlevende ikke ønsker at dele udbetalingen med andre arvinger. Denne overvejelse gælder selvsagt også, såfremt førstafdøde har særbørn, og ud over de førnævnte forsikringsudbetalinger, kan der være tale om værdistigninger på fast ejendom.

Arv, gaver og livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser som tilfalder længstlevende indgår ikke i det uskiftede bo, såfremt længstlevende anmoder om skifte inden tre måneder efter at længstlevende har fået et krav på modtagelse af sådanne udbetalinger. Dette følger af arvelovens § 23, stk. 7. I medfør af arvelovens § 23, stk. 2 indgår livsforsikringssummer og pensionsydelser, der ikke er forbrugt ved udlevering af et uskiftet bo til skifte ikke heller i bodelingen, og længstlevendes egne livsforsikringsordninger m.v. indgår heller ikke, jf. arvelovens § 23, stk. 3.

I overvejelserne om etablering af et uskiftet bo skal også medtages, hvorvidt længstlevende på et senere tidspunkt måtte ønske at indgå et nyt ægteskab. Ønsker ægtefællen dette skal det uskiftede bo skiftes, jf. arvelovens stk. 26, stk. 2.

Ved skiftet er den længstlevende ægtefælle fritaget for at skulle betale boafgift og længstlevende udtager som boslod halvdelen af fællesboet og arver en halvdel af den anden halvdel, svarende til 1/4. Førnævnte gælder, såfremt ægtefællerne ikke har oprettet et testamente, og længstlevende udtager således i henhold til arveloven 3/4 af det samlede bo. I et gensidigt testamente kan det bestemmes at længstlevende skal arve mest muligt og skal der skaffe likviditet til at skifte livsarvingerne ud vil dette typisk kunne ske ved pensionsudbetalinger, der går uden om boet, eller ved en krydsende livsforsikring.

Det er dog min erfaring, at længstlevende oftest vælger at hensidde i uskiftet bo, idet dette udløser færrest ekspeditioner/stillingtagen til, hvorledes der skal forholdes med aktiver og passiver; alt som følge af, at længstlevende indtræder i førstafdødes retsstilling, jf. også nedenfor om hæftelse m.v.

Ad pkt. 2

Den længstlevende ægtefælle i et fællesbo har et retskrav på at hensidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger, hvilket følger af arvelovens § 17.

Anmodning om uskiftet bo sker ved en indsendelse af formular i henhold til dødsboskiftelovens § 24.

Det forhold at længstlevende har et retskrav på at etablere et uskiftet bo med fællesbørn bevirker naturligvis, at disse ikke skal give et forhåndssamtykke. Ønskes der derimod etableret et uskiftet bo med førstafdødes særbørn skal et sådant samtykke indhentes, før der rettes henvendelse til skifteretten. Et forhåndssamtykke fra et særbarn, kan som udgangspunkt ikke frit tilbagekaldes, men arvelovens misbrugsregler, jf. § 29, finder også anvendelse her, og ligeledes kan der være tale om bristende forudsætninger, der kan føre til at forhåndssamtykke tilsidesættes.

Selv hvis længstlevende er dement, er det min erfaring, at længstlevende fortsat har et krav på udlevering af boet til uskiftet bo, og dette er da også afspejlet i UfR 2025.1007ff VLK. Længstlevendes interesser under det uskiftede bo kunne varetages af en datter, som havde fuldmagt. Landsretten fandt det ikke fornødent, at der skulle beskikkes en skifteværge. Se i øvrigt også TFA 2008.13/2Ø. Om udlevering til uskiftet bo fra værge/skifteværge, jf. arvelovens § 20, stk. 1. Om værgemål i øvrigt se TFA 2014.431V)

Det følger af arvelovens § 19, at længstlevende alt andet lige skal være solvent, men der er dog undtagelser i arvelovens § 19, stk. 2 og 3. 

Det burde være overflødigt, at anføre at det er vigtigt, at længstlevende får et klart overblik over førstafdødes bodel, således at der ikke kommer overraskelser i form af gæld, som bevirker at førstafdødes bodel rent faktisk er negativ og længstlevende, derfor indirekte pådrager sig en hæftelse for afdødes gæld i form af udveksling af boslod (med førstafdødes kreditorer). Nogen vil mene med udgangspunkt i den såkaldte ”bodegadom” UfR 2000.424V, at der allerede i en kombinationssæreje ægtepagt, skulle være taget højde herfor, således at længstlevende fik fuldstændigt særeje!

Ad pkt. 3

Indledningsvis bemærkes, at den efterlevende ægtefælle ved overtagelsen til uskiftet bo har den fulde rådighed over alle aktiver, og videre har overtaget den gæld, førstafdøde måtte have, jf. herved arvelovens § 24, stk. 1. Dog kan længstlevende ved testamente kun råde over så stor en del af det uskiftede bo, som ved længstlevendes død falder i arv efter denne.

Inden seks måneder efter dødsfaldet er længstlevende forpligtet til, til skifteretten, at indsende en formueoversigt. Hentes på Danmarks Domstole. Formueoversigten skal også indeholde oplysninger om såvel førstafdødes som længstlevendes fuldstændige særeje og i henhold til § 22, stk. 2, hvem der skal arve førstafdøde ægtefælles fuldstændige særeje.

Livsarvinger har i medfør af arvelovens § 22, stk. 5, krav på om fornødent at få udleveret formueoversigten.

Ad pkt. 4

Udover at længstlevende selv kan begære det uskiftede bo skiftet, kan en livsarving i medfør af §§ 29-30 i arveloven forlange at den længstlevende ægtefælle skal skifte med den eller de livsarvinger som forlanger et skifte. Den væsentligste betingelse er at livsarvingen skal føre bevis for at den længstlevende ægtefælle væsentligt har misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo.

I henhold til en note i Karnov til loven er det anført at såvel en væsentlig formindskelse af det uskiftede bo, som fremkaldelse af en nærliggende fare herfor, vil være forhold, der kan føre til, at skifteretten vil træffe afgørelse om skifte.

Når dette ”er sagt” er udgangspunktet, at længstlevende har ret til at forbruge formuen i det uskiftede bo. Der skal være tale om, som det hedder i en anden note i Karnov et ”egentligt ekstravagant eller meningsløst forbrugt”. Længstlevende kan fratages rådigheden over aktiver der helt eller delvist er delingsformue, såfremt der er en nærliggende risiko for at den længstlevende ægtefælle på utilbørlig måde vil disponere til skade for boet, jf. dødsboskiftelovens § 75, stk. 2.

Før en livsarving begærer skifte af et uskiftet bo, under påberåbelse af at der er sket misbrug, skal det nøje overvejes – for begge involverede parters vedkommende – om en mere hensigtsmæssig løsning er at der gives arveafkald mod vederlag. Jeg var i 2025 involveret i en langvarig sag, hvor jeg på den længstlevendes vegne tilbød særbørnene et vederlag, der naturligvis var beregnet ud fra de aktuelle aktiver og passiver. Tilbuddet blev afslået og der blev etableret bobestyrerbehandling. Denne endte med at særbørnene fik et noget mindre beløb og det er som allerede nævnt, derfor en overvejelse værd, at foretage en beregning på, hvor stort et vederlag skal være i forbindelse med et arveafkald.

Endelig bemærkes at såfremt længstlevende skifter i levende live skal ægtefællen naturligvis arve førstafdøde og der skal selvsagt også udveksles boslod.

Ad pkt. 5

Det bemærkes, at når et bo er udleveret til uskiftet bo for den længstlevende ægtefælle bliver skattestyrelsen underrettet herom af skifteretten.

Længstlevende indtræder fra udleveringsdagen i førstafdødes skattemæssige stilling, herunder anskaffelsestider, anskaffelsessum, afskrivninger m.v. på aktiver/passiver.

Det er altid en overvejelse værd – men konsulter en revisor eller en skatteretsadvokat! – om længstlevende skal vælge at skifte f.eks. når der er en erhvervsvirksomhed – eller sagt på en anden måde, der skal regnes på, hvad der er mest fordelagtigt – uskiftet bo eller beskatning under en dødsbobehandling.

Beskatningsreglerne i et uskiftet bo findes i dødsbobeskatningslovens § 58 og i ! 59 stk. 1 er indeholde de ovenfor anførte regler om den længstlevendes ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling. Da reglerne er ganske komplicerede og da der i henhold til § 59, stk. 2 er mulighed for at den længstlevende ægtefælle ikke indtræder i førstafdødes forskudsafskrivninger eller indskud på etableringskonto og iværksætterkonto tilrådes det at søge særlig skattemæssig rådgivning her.

Indkomstopgørelsen for den længstlevende ægtefælle fremgår af dødsboskattelovens § 60.

Der er også, alt andet lige, skattepligt såfremt længstlevende vælger at skifte i levende live. Dette fremgår af dødsboskattelovens kap. 12, herunder særligt § 71 og længstlevende er skattepligtig i hele boperiodens forløb, jf. dødsboskattelovens § 73.

Nyttige links

---oo0oo---

Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Bent-Ove Feldung.

Se flere artikler

Seneste artikler