Når et selskab eller en person tages under konkursbehandling udpeger skifteretten en kurator. Men hvordan er mulighederne for at få en anden kurator end ham skifteretten har udpeget fra start.
Det redegøres der kort for i denne artikel.
1. Valg af kurator
I alle konkursboer er der udpeget en eller flere kuratorer af skifteretten. Hvis der er flere kuratorer benævnes de kuratellet. Kurator tegner konkursboet i alle boets anliggender og han træder i direktionens og bestyrelsens sted.
Konkurslovens regel er, at det er kreditorerne, der vælger kurator, men da der ofte kun er en kreditor repræsenteret på mødet i skifteretten, hvor konkursdekretet bliver afsagt, nemlig ham, der har indgivet konkursbegæringen på vegne af sin klient, sker det som regel aldrig nogen afstemning på mødet. Enten udpeger skifteretten den advokat som konkursrekvirenten har peget på i sin konkursbegæring, alternativt udpeger skifteretten typisk en af de faste advokater, som er tilknyttet den pågældende skifteret som faste kuratorer.
Men hvad gør man som kreditor, hvis man ønsker at få udpeget en anden kurator fx ens egen advokat, fordi man mener, at han er bedre og billigede end den nuværende kurator? Og måske lettere at komme i kontakt med.
Først er det vigtigt at være opmærksom på tidsfristerne. Man skal nemlig være vågen fra start.
Konkursloven foreskriver, at når det afsiges et konkursdekret, kan kreditorerne senest 3 uger efter bekendtgørelsen i Statstidende anmode Skifteretten om at indkalde til møde om kuratorvalg, se konkurslovens § 108 stk. 2. Fremsættes der en sådan anmodning, skal Skifteretten herefter indkalde til et møde til kuratorvalg, der skal afholdes inden 3 uger efter rettens modtagelse af begæringen.
Reglerne om valg og afsættelse af kurator findes i KL § 113-117. Lidt forenklet sagt vil den kandidat, der får flest kreditorstemmer (og man stemmer efter kravenes størrelse i kroner) på mødet til kuratorvalg vinde afstemningen og blive udpeget som kurator, forudsat, at han kan afgive sædvanlig habilitetserklæring efter KL 239 og der mindst er mødt 1/3 af den stemmeberettigede kreditormasse i boet.
Der er kun stemmeret til de kreditorer, der har udsigt til at få dividende i boet.
- Hvad nu, hvis der ikke er udsigt til dividende i boet. Så kommer der ingen afstemning. Så fortsætter den kurator, der blev udpeget fra start med at være kurator.
- Hvad nu, hvis en kreditor har fuld sikkerhed for sit krav. Så har han ingen stemmeret.
- Hvad nu, hvis en kreditor kun har delvis pant for sit krav. Fx han har et krav på 10 mio. kr., men den genstand han har pant i har kun en værdi på 6 mio. kr. I så fald har han kun stemmeret for den ikke pantesikrede del af kravet, det vil her sige 4 mio. kr.
2. Har kurator pligt til at udlevere en udskrift af gældbogen.
Viden er også ved afstemning til kuratorvalg lig med magt.
Viden om gældbogen betyder, at man både på forhånd kan se både den enkelte kreditors krav og den samlede kreditormasse.
Ofte vil en kreditor have en interesse i på forhånd at se en udskrift af gældbogen. Både for at se, hvor mange stemmer han skal samle for at blive kurator, men samtidig vil det give ham en mulighed for at kontakte andre kreditorer og søge at overbevise dem om, at de skal stemme på ham.
Man kan også forestille sig, at kan vil afkøbe andre kreditorer deres krav og på den måde indtræde i deres stemmeret i boet.
Imidlertid ses det ofte, at kurator afviser en anmodning om at udlevere en udskrift af gældbogen til kreditor.
Fastholder kreditor kravet om at se gældbogen, opstår tvisten, om kurator er forpligtet til at udlevere gældbogen til en kreditor.
Konkursloven siger ikke direkte noget om dette.
Der ses heller ingen retspraksis på området.
Aktuelt har jeg netop sådan en tvist, hvor jeg søger rettens afgørelse.
De argumenter, som jeg har anført overfor skifteretten som begrundelse for, at skifteretten skal pålægge kurator at udlevere gældbogen til en kreditor er følgende:
- Kurators opgave er at varetage kreditorernes interesser og ikke egne interesser i at fortsætte som kurator.
- Kurator kan ikke afskære en kreditor fra at se gældbogen og de anmeldte krav.
- Hvor hensynet til at nægte at udlevere disse oplysninger?
- Spørgsmålet er ikke, som anført af kurator, at der ikke er nogen hjemmel til at gældbogen.
I stedet skal man spørge, hvor er hjemlen til at nægte en kreditor disse oplysninger? - Som yderligere argument kan det være, at ejeren fx tillige er den største kreditor.
Det betyder, at der er et særligt yderligere hensyn at tage til denne, fx hvis boet er i den sjældne situation, at det forventes at være solvent, når pantet er realiseret, idet han så har en yderligere interesse i at kunne vælge kurator.
Tilsvarende hensyn kan gælde, hvis ejeren kautionerer for et eller flere kreditorkrav. - Når kurator afviser at udlevere en gældbogsudskrift, tilbageholder han dermed vigtige oplysninger for kreditor og forringer dermed hans muligheder for at vinde kuratorvalget og dermed giver han kreditorerne ulige vilkår i kampen om kuratorposten. Kurator varetager dermed egne interesser og ikke kreditorenes interesser.
Med henvisning hertil har jeg anmodet Skifteretten om at pålægge kurator at udlevere gældbogen til min klient.
Skifteretten har optaget sagen til kendelse.
3. Bistand ved kuratorvalg.
Ønsker du rådgivning om kuratorvalg og vil have svar på, om du kan få valgt din egen advokat som kurator, alternativt som medkurator, så gælder det først og fremmest om at være hurtig, dvs, begæringen skal fremsendes til Skifteretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen af konkursen i Statstidende.
---oo0oo---
Homann Advokater yder rådgivning herom og alle andre insolvensretlige spørgsmål og kontakt gerne advokat Bjørn Wittrup, tlf 33150102 eller 22661296 og bw@homannlaw.dk.