Vigtige ændringer i Forbrugeraftaleloven er nu trådt i kraft

Forbrugeraftaleloven indeholder den velkendte fortrydelsesret på 14 dage vedrørende Internethandel, ligesom den bl.a. indeholder en lang række punkter, som den handlende skal oplyse forbrugeren om før der indgås aftale om forbrugerkøb. Ændringerne er en følge af, at Danmark skal implementere et nyt EU-direktiv, der skal sikre en større harmonisering af forbrugeres rettigheder i hele EU. Tidligere har reglerne fulgt et såkaldt ”minimumsdirektiv”, hvor det indenfor en ramme var op til medlemsstaterne selv at vælge, i hvor høj grad man ville tillempe egen lovgivning til EU reglerne. Nu er der udstedt et totalharmoniseringsdirektiv, der – som navnet indikerer – skal følges slavisk i forbindelse med inkorporeringen i den nationale lovgivning. Bestemmelserne om fortrydelsesret og oplysningspligt suppleres som hidtil af anden lovgivning, herunder købeloven, markedsføringslovens og e-handelsloven. I den nye forbrugeraftalelov gælder en lang række stramninger for virksomhederne. Heraf kan nævnes:

Udvidet oplysningspligt:

Uanset om der er tale handel uden for den erhvervsdrivendes forretningssted (fx Internethandel) eller handel inde i en fysisk butik, skal virksomheden – før en handel gennemføres - oplyse en stor mængde af oplysninger til forbrugeren, herunder bl.a. telefonnummer, e-mailadresse og adresse på det faste forretningssted, oplysning om varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber, oplysning om at købelovens mangelsregler finder anvendelse og oplysning hvad den samlede pris er for varen. Det sidste er særligt relevant i tilfælde af abonnementsaftaler og tidsubestemte aftaler. Det er ikke forbudt at anføre en opdeling i forskellige delpriser. Men den første pris, der overhovedet omtales for kunden, skal være den samlede pris. Alle priser skal i øvrigt være gennemskuelige for forbrugeren, ligesom det skal fremgå, hvordan prisen bliver beregnet.

Fortrydelsesretten:

Af særlig vigtighed er det, at kunden skal oplyses om den 14 dages fortrydelsesret før et køb gennemføres. Dette er relevant, når handel gennemføres uden for virksomhedens forretningssted. Med ”uden for fast forretningssted” menes ikke blot Internethandel, som hidtil har været det primære anvendelsesområde for dette regelsæt. Begrebet uden for forretningssted er nu udvidet til fx også at være situationen, hvor aftalen med kunden faktisk indgås i forretningen, og hvor kunden faktisk har været inde i forretningen med det formål at betragte og vurdere den pågældende vare, som købes – men så har forladt forretningen igen ”for at tænke sig om”. Hvis kunden da umiddelbart efter bliver kontaktet af en sælger, som ”lokker” kunden ind i forretningen igen, hvorved et køb afsluttes, betragtes dette som et køb uden for forretningssted, som dermed også er omfattet af fortrydelsesretten. Overholder virksomheden ikke reglen om oplysning vedrørende fortrydelsesretten, kan virksomheden risikere, at forbrugerens fortrydelsesret forlænges op til 12 måneder, hvor det i dag kun er tre måneder. Når en kunde ønsker at fortryde et køb i henhold til fortrydelsesretten, er det kunden selv, der skal betale for udgifterne forbundet hermed (returfragt m.m.). Hvis virksomheden ikke oplyser kunden herom, skal virksomheden selv betale disse omkostninger. I den nye lov er det præciseret, at fortrydelsesfristen på 14 dage løber fra det tidspunkt, hvor varen er i kundens ”fysiske besiddelse”. Dette giver normalt ikke anledning til usikkerhed. Men når der er tale om varer, som skal transporteres til kunden, kan det give anledning til tvivl, hvornår ”besiddelse” finder sted. I modsætning til EU direktivet skelner loven nemlig ikke mellem de situationer, hvor (1) der er sælgers fragtfirma, der leverer varerne til kunden, respektive (2) hvor det er en transportør, som kunden har antaget, der leverer varen til kunden. I den sidstnævnte situation er der ifølge direktivet tale om levering til kunden allerede ved overgivelse til transportøren. Det er uafklaret, om denne diskrepans mellem direktivets og lovens ordlyd vil få praktisk betydning.

Regler for returnering af varer og kompensation ved slid:

Ifølge de nye regler har kunden en ny 14-dages frist til faktisk at returnere varen efter udløbet af den første 14-dages frist. Indtil den nye lov trådte i kraft den 13. juni 2014 skulle varen være returneret inden for selve fortrydelsesfristen. Endnu mere opsigtsvækkende er det dog, at forbrugere nu har ret til at tage varen i brug og fortsat fortryde et køb, selvom der ved ibrugtagningen er opstået slid på varen. Dette er modsat den tidligere lov, hvor varen skulle tilbageleveres i hovedsagligt samme stand som ved leveringen. Til gengæld kan sælgeren nu kræve kompensation for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes kundens håndtering af varen. Dette betyder, at en kunde - modsat tidligere - nu gerne må afprøve varen hjemme, tilsvarende den brug, som normalt er tilladt inde i butikken (og som notorisk efterlader en del af kollektionerne som usælgelige ”demomodeller”). Hvis sælger kan konstatere værdiforringende slidtage på varen – og her er det vel at mærke virksomheden, der har bevisbyrden – skal forbrugeren skal betale kompensation til sælgeren for værditabet ved returnering. Det er sælgeren, som fastlægger størrelsen af kompensationen. Hvordan sådan en kompensation i praksis skal udregnes er uafklaret. Forbrugerombudsmanden barsler med en opdateret udgave af online guiden ”Net Tjek” om handel på Internettet, som også vil forholde sig til denne problemstilling.

Opsigelsesvarsel:

Der indføres et nyt, generelt maksimalt opsigelsesvarsel i forbrugeraftaler, som er på måned plus løbende måned. Dette kan fx være relevant for mobilabonnementer, løbende aftaler i fitnesscentre eller lignende.

Lempelser for virksomhederne / byrder for forbrugerne:

Der er også enkelte ændringer i loven til fordel for de handlende. Kunderne skal fremover give en udtrykkelig meddelelse om, at fortrydelsesretten bringes i anvendelse indenfor den gældende frist. Tidligere var det tilstrækkeligt, at kunden blot returnerede varen indenfor fristen. Når en kunde returnerer en vare ifølge de nye regler, så har kunden nu selv risikoen for varens hændelige beskadigelse eller forringelse under tilbagetransporten. Tidligere havde den handlende risikoen hele vejen fra levering til kunden og til og med returnering igen, altså gik risikoen på intet tidspunkt over på kunden, hvis reglerne for fortrydelse eller blev fulgt. Virksomheden har ikke pligt til at godtgøre kunden eventuelle meromkostninger, som er forbundet med, at en forbrugeren har valgt en anden og dyrere leveringsform ved returneringen end den, som virksomheden har tilbudt. Endelig kan peges på, at det forhold, at virksomhederne nu kan kræve sig kompenseret for slid, udgør en form for styrkelse af deres retsstilling, selvom det også modsvares af en udvidet adgang for kunden til at ibrugtage en vare i hjemmet.

Standardformularer i loven

Som bilag til loven findes nu standarder for oplysning til kunden om fortrydelsesretten samt blanketter vedrørende anvendelse af fortrydelsesretten, som med fordel kan anvendes. Forbrugerombudsmanden har således oplyst, at disse overholder lovens formkrav og vil således pr. automatik blive godkendt ved en eventuel prøvelse af oplysningsniveau o.lign. På baggrund af det nye regelsæt må det tilrådes, at de handlende efterser sine generelle handlebetingelser og rutiner i forbindelse med afgivelse af oplysninger til kunderne – dels om virksomheden, varerne og om eventuel fortrydelsesret, idet det kan have store konsekvenser at træde forkert. Enten i form af ugyldighed af indgåede aftaler og dermed tab af omsætning, pålæggelse af mere byrdefulde vilkår for de handlende end påregnet (fx betydeligt forlænget fortrydelsesret) eller direkte bødestraf.

--oooOooo---

For assistance i forbindelse med vurdering af, om de nye regler har betydning for din virksomhed, kontakt venligst advokat Nicolai Platzer Funder.

Seneste artikler

Er kampen mod mobilmaster som Don Quixote’s kamp mod vindmøllerne?

af advokat Nicolai P. Funder

I La Mancha i det centrale Spanien står der stadig 10 ud af de oprindelige 30-40 vindmøller, der i år 1605 inspirerede Miguel de Cervantes til…

Elleve hurtige råd før du køber hus, sommerhus eller ejerlejlighed

af advokat Bent-Ove Feldung

Vi har lavet en manual med ti hurtige råd før du køber hus, sommerhus eller ejerlejlighed

Foreningers/udlejeres byggesager/varslingsregler/adgang til en lejlighed

af advokat Bent-Ove Feldung

Vi har lavet en manual med elleve hurtige råd til hvorledes foreninger skal forholde sig i entreprisesager

Ejendomsskader, herunder vandskader/vandforbrug/badeværelser og erstatningsansvar

af advokat Bent-Ove Feldung

Indenfor de seneste par år har jeg noteret mig et stadigt større antal henvendelser fra foreningsbestyrelser/klienter om, hvem der er ansvarlig for…

Behandling af forslag på andelsbolig- og ejerforeningsgeneralforsamlinger

af advokat Bent-Ove Feldung

Som led i min mangeårige erfaring med varetagelse af dirigenthvervet og som juridisk rådgiver har jeg bl.a. gjort mig følgende tanker, som måske kan…

Investment in commercial properties / residential rental properties in Denmark

af attorney Bent-Ove Feldung

As our law firm in the last couple of years has handled quite a lot of transactions involving commercial properties and residential rental properties…

Højesteret tilsidesætter værdiansættelse af investeringsejendomme efter 15 %-reglen

af advokat Nicolai P. Funder

I sin nylige dom af 23. september 2024 stadfæstede Højesteret Østre Landsrets afgørelse om, at 15 %-reglen ikke fandt anvendelse på…

Forældelse og ny Højesteretsdom

af advokat Bjørn Wittrup

Højesteret fastslår i ny dom fra 27. august 2024, at kreditors krav mod en kautionist ikke var forældet. I artiklen kommenteres dommen og der…