Vintervejr & erstatning

Både det aktuelle vintervejr (vinteren 2010/2011) og sidste års vinter har medført mange skader f.eks. i form af færdselsuheld, personskader ved fald på glatte fortove og lign., og skader på bygning og løsøre som følge af snetryk og tøvejr mv. Der gælder for så vidt ikke særlige regler om ansvar og erstatning for færdselsuheld, der sker som følge af glat føre og lign., set i forhold til de generelle ansvarsregler i færdselsloven og reglerne i erstatningsansvarsloven om opgørelse mv. af personskadeerstatning. Bliver man påkørt af en bil (eller et andet moterkøretøj), er bilens ansvarsforsikringsselskab på objektivt grundlag – altså uanset hvem der måtte være skyld i uheldet – forpligtet til at yde erstatning for evt. personskade som følge af færdselsuheldet. Kun i ganske særlige – og i praksis særdeles sjældne – tilfælde, er der grundlag for at lade skadelidtes personskadeerstatning bortfalde eller nedsætte, fordi vedkommende har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved uheldet. Den beløbsmæssige opgørelse af personskadeserstatningen sker også på normal vis efter erstatningsansvarslovens regler. For så vidt angår erstatning af tingskader, der sker ved sammenstød mellem flere biler (moterkøretøjer), fordeles disse efter en bedømmelse bl.a. af, hvem der måtte være skyld i uheldet. Derved kan det godt i denne sammenhæng have betydning f.eks., om den ene part kørte stærk, selvom det var glat eller lign., men principielt gælder det jo for alle færdselsuheld, at de vejrmæssige forhold (sne, regn, tåge eller andet) kan have betydning for, hvilken af de involverede parter, der må anses for at være skyld i uheldet. Derimod kan der siges at gælde særlige ansvarsregler for falduheld og lign. på glatte fortove, veje, indgangspartier til forretninger osv., hvor ansvarsbedømmelsen nok som udgangspunkt vil bero på en skærpet culpanorm – altså en skyldbedømmelse - for den ansvarlige. Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart (og sikre sig bevis for), hvor uheldet fandt sted, således at det er muligt at fastslå, hvem der måtte have pligten på uheldsstedet til at foretage glatførebekæmpelse, fjerne istapper fra hustagene eller lign., ligesom det hurtigst muligt – helst staks – bør fastslået, hvornår uheldet (ikke blot datoen, men også tidspunktet på døgnet) fandt sted og hvordan forholdene var på uheldsstedet på dette tidspunkt. Fotos med en mobiltelefon eller notering af identiteten på evt. vidner vil senere kunne blive afgørelse for ansvarsbedømmelsen. En nærmere bedømmelse af, om grundejeren, butiksejeren, kommunen eller andre er ansvarlig for uheldet, vil herefter bero på en konkret vurdering baseret på omstændigheder ved uheldet. Eksempelvis vil indholdet af kommunalt fastlagte regulativer om privates snerydning mv., men også indholdet af interne retningslinjer for snerydningen mv. hos den mulige ansvarlige, f.eks. hvis denne er kommune eller et trafikselskab, der skal foretage snerydning og anden glatførebekæmpelse af store arealer, kan have betydning for ansvarsbedømmelsen, da alle arealer jo i sagen natur ikke vil kunne ryddes samtidigt. I sidste ende kan en evt. uenighed om ansvarsbedømmelsen med den ansvarlige eller dennes ansvarsforsikringsselskab, naturligvis indbringes for domstolene, og retspraksis på området må siges at være ganske omfattende. For så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse af personskadeserstatningen, vil den også i disse sager skulle opgøres efter erstatningsansvarslovens normale regler herom. Du kan evt. læse mere på www.forsikringogpension.dk under nyhedsbreve om husejeres ansvar for nedfaldende istapper og lign., herunder om de forholdsregler, man som husejer kan og bør tage for at undgå skader. Som en for årstiden særligt relevant skadestype, vil jeg endvidere fremhæve de såkaldte snetryksskader på tage og lign, idet der alene i vinteren 2009/2010 opstod ca. 5.000 skader af denne karakter. Der er normalt tale om en problemstilling af forsikringsmæssig karakter, hvor den berørte bygningsejer, der udsættes for skade på sin bygning og sit løsøre, skal have afklaret, i hvilket omfang skaderne og tabene er dækket på de af ham tegnede forsikringer; typisk den tegnede bygningsforsikring. Det beror i første række på indholdet af de valgte forsikringsbetingelser, der på dette område kan variere ganske meget mellem de forskellige forsikringsselskaber. Normalt er det en betingelse for dækning af en snetryksskade, at den ikke skyldes fejlkonstruktion af bygningen eller lign., og at det ikke har været muligt at fjerne sneen eller på anden vis at undgå skaden. F.eks. bør man også holde afløb fri, så smeltevand løbende kan ledes bort fra taget. I mange tilfælde er skaderne særdeles bekostelige at udbedre, så det kan være en god ide at gennemgå forsikringsbetingelserne nøje inden skaden sker. Du kan evt. læse mere på www.forsikringogpension.dk under nyhedsbreve om snetryksskader, og på www.ebst.dk (Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside) i vejledningen bl.a. om, hvordan man som husejer kan forebygge disse skader. Endeligt skal tøbrudsskader og andre vandskader ved oversvømmelse og lign. i forbindelse med tøvejr, der i disse dage er særligt aktuelt, nævnes. Også dette er primært en forsikringsretlig problemstilling, der typisk beror på indholdet af den bygningsforsikring (for bygningsskaden) og den indboforsikring (for løsøreskaden), der måtte være tegnet, herunder om der alene er dækning ved ”voldsomt tøbrud”, hvor der normalt kræves, at temperaturen er steget fra minusgrader til 8-10 plusgrader i løbet af ½ døgn, eller om der, som flere forsikringsselskaber tilbyder, er tegnet en udvidet dækning. En af flere væsentlige begrænsninger er, at der normalt ikke ydes dækning for skader som følge af, at smeltevand er kommet gennem utætheder i bygningen. Endvidere har det siden den 1. juli 2010 været muligt af få erstatning af Stormrådet efter de nye regler om erstatning af skader forårsaget af oversvømmelse som følge af ekstreme vandstande i vandløb og søer, men hertil kræves altså bl.a., at (smelte) vandet hidrører fra et nærliggende vandløb eller sø. Du kan evt. læse mere på www.forsikringogpension.dk under tøbrudsskader, og på www.stormraadet.dk, hvor der bl.a. findes et anmeldelsesskema til rådet. Har du uddybende spørgsmål mv. til emnet, er du meget velkommen til at kontakte advokat Jesper Perregaard på jsp@homannlaw.dk, eller på telefon 33 15 01 02.