Artiklen svarer på, om man skal vælge voldgift eller byretten til tvisteløsning.
Mange klienter spørger, hvad der er forskel på voldgift og byretten og om de skal vælge vold-giftsbehandling og hvad der er billigst og hurtigst.
Det korte svar er, at voldgiftsbehandling er mest velegnet til større sager, mens mindre sager hører bedst hjemme i byretten.
Man kan aftale, at en tvist skal afgøres ved voldgift.
Voldgiftsbehandling kan både aftales på forhånd når man indgår kontakten og senere når tvisten er opstået.
Hvad er forskellen på voldgift og byretten (de almindelige domstole) ?
Svaret er firdelt:
- Voldgift går hurtigere.
- Voldgift er dyrere.
- Voldgift er diskret og ikke offentligt.
- Ingen mulighed for appel ved voldgift.
Voldgift aftales ofte i kontrakter i erhvervslivet men sjældent i private forhold.
Ofte følger voldgift af internationale handelsbetingelser og sager hvor parterne er bosat i 2 for-skellige lande.
Generelt er det min anbefaling, at Voldgift bør begrænses til større tvister mellem erhvervsdri-vende, da voldgiftsbehandling er ganske kostbart.
De lange ventetider der aktuelt er ved de danske domstole (juni 2023) kan øge incitamentet til at vælge voldgiftsbehandling.
For at begrænse udgifterne kan det ofte med fordel aftales kun at sætte voldgiftsretten med en dommer.
De nærmere regler om voldgift findes i voldgiftsloven, lov nr. 553 af 24.06.2015 med senere ændringer. Loven er præget af en stor grad af aftalefrihed.
Jeg har selv lige haft en større voldgiftssag ved ICC i Paris mellem en norsk virksomhed i Dan-mark og en virksomhed i USA.
Sagen endte med et forlig efter 10 måneders skriftveksling. Det viser, at en forligsmæssig løs-ning ofte kan være det bedste for begge parter også i en voldgiftssag.
Voldgift kan bestemt være et godt alternativ til byretten
Homann har flere advokater, der har ført sager for klienter i Voldgiftsretten og kan bistå Klienter i voldgiftssager enten som advokat for en af parterne eller som voldgiftsdommer.
---oo0oo---
For nærmere oplysninger kontakt gerne Advokat Bjørn Wittrup.