De nye regler om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. juli 2024 og de har dermed nu været gældende i 18 måneder.1
De foreløbige erfaringer viser, at der især er én lovændring, som har fået stor betydning i praksis, nemlig de nye regler om forlig i konkurskarantænesager i konkurslovens § 164 a.
Nedenfor redegøres der for fordelene ved at forlige en sag om konkurskarantæne og de overvejelser, man som sagsøgt bør gøre sig, inden man forliger en konkurskarantænesag.
1. Konkurslovens § 164 a
Konkurslovens § 164 a stk. 1, 1. pkt., der er det centrale i bestemmelsen, lyder som følger:
”I en sag om konkurskarantæne kan der indgås forlig om nedsættelse af karantæneperiodens længde. Den karantæneperiode, der er fastsat ved forliget, skal mindst udgøre 1 år og være rimelig i forhold til sagens omstændigheder. Skifteretten stadfæster forliget i form af en kendelse om konkurskarantæne.”
2. Bestemmelsens nærmere betydning
Bestemmelsen sætter begrænsninger for kurators adgang til at indgå forlig i en sag om konkurskarantæne. Den tager sigte på den situation, hvor kurator finder, at sagen vil kunne gennemføres, men ønsker at indgå et forlig med den sagsøgte.
Bestemmelsen giver mulighed for at forlige en sag om konkurskarantæne både før sagen er anlagt, men også og mere praktisk efter at sagen er anlagt og dermed efter at kurator har indgivet stævning om konkurskarantæne til retten.2
Bestemmelsen angår derimod ikke kurators adgang til at hæve en allerede anlagt sag (eller undlade at anlægge en sag) i de situationer, hvor kurator, f.eks. efter at være kommet i besiddelse af hidtil manglende oplysninger, kommer til den konklusion, at en sag ikke vil kunne gennemføres til pålæg af konkurskarantæne. Det står altid kurator frit at hæve konkurskarantænesagen egenhændigt af den ene eller anden grund.
Kurator og det ledelsesmedlem eller direktør, der begæres pålagt konkurskarantæne, kan således indgå et forlig om nedsættelsen af karantæneperiodens længde. Et forlig vil modsætningsvist ikke kunne føre til et bortfald af konkurskarantænen.
Et forlig om nedsættelsen af karantæneperiodens længde kan således maksimalt føre til, at karantæneperioden nedsættes til 1 år jf. bestemmelsen.
Bestemmelsen betyder endvidere, at den sagsøgte (direktør eller bestyrelsesmedlem) skal anerkende, at han har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og derfor anerkende, at han skal pålægges konkurskarantæne.
3. Fordele ved at afslutte sagen med et forlig
Der kan være mange grunde til, at man som sagsøgt ønsker at forlige en sag om konkurskarantæne.
Den mest oplagt er, at man vurderer, at kurator vil få medhold i påstanden om konkurskarantæne og at man ved et forlig både kan opnå en nedsættelse af konkurskarantæneperioden i forhold til det forventede udfald af en dom (kendelse) og tillige en hurtigere samt billigere afslutning på retssagen. Dermed kan et forlig ofte være en win win sag for sagsøgte.
Som rådgiver for en sagsøgt i en sag om konkurskarantæne vil jeg anbefale, at man gør sig følgende overvejelser, inden man forliger en sag om konkurskarantæne.
1. Procesrisikoen
Grundlæggende skal man som sagsøgt bede ens rådgiver vurdere procesrisikoen i sagen. Mener rådgiveren, at sandsynligheden for at tabe sagen er større end sandsynligheden for at vinde sagen, taler det for, at man skal søge sagen forligt. Omvendt, hvis rådgiveren vurderer, at det er mest sandsynligt, at man vil blive frifundet for konkurskarantæne. Det er vigtigt, at ens rådgiver har erfaring med konkurskarantænesager og allerbedst, hvis han også har erfaring med at være kurator i konkursboer, idet han så vil kende sagerne fra begge sider.
2. Det tidsmæssige perspektiv
Et forlig vil som hovedregel betyde, at konkurskarantæneperioden begynder at løbe fra et tidligere tidspunkt end, hvis sagen skulle hovedforhandles i retten og at konkurskarantæneperioden er kortere og dermed udløber hurtigere end hvis sagen blev fortsat med skiftveksling og Rettens afgørelse af tvisten.
Hvis sagen forliges på fx 1 års konkurskarantæne, vil de 12 måneder løbe fra det tidspunkt, hvor retten afsiger kendelse om, at der pålægges sagsøgte 1 års konkurskarantæne.Sagen afgøres med et forlig og derfor er der ingen kærefrist på 2 udtaget uger, der først skal udløbe.
Eksempel 1: Kurator har stævnet i en sag om konkurskarantæne og kort efter svarskriftet, den 1. februar 2026 aftaler parterne at forlige sagen på 1 års konkurskarantæne. Parterne meddeler dette til retten og retten tiltræder forliget og træffer herefter bestemmelse om sagsomkostninger og idømmer sagsøgte 1 års konkurskarantæne. Fra det tidspunkt, hvor parterne har givet retten meddelelse om forliget og til retten har afsagt kendelse behøver der ikke at gå mere end ca. 2 uger. 1 årsfristen løber fra kendelsens dato i eksemplet den 15. februar 2026.
Eksempel 2: Kurator har stævnet i en sag om konkurskarantæne og sagsøgte afviser kort
efter svarskriftet den 1. februar 2026 at indgå forlig. Sagen udsættes på skriftveksling og hovedforhandling bliver berammet til 3 måneder senere eller optages til afgørelse på skriftligt grundlag 3 måneder senere. (Hvis sagen ønskes hovedforhandlet mundtligt, vil sagen typisk først komme i retten 6 måneder senere, når retten har tid). Hvis sagen afgøres på skriftligt grundlag, vil der i mit eksempel typisk først komme en afgørelse fra retten den 1. maj 2026. Kærefristen er 2 uger og kære har opsættende virkning. Kendelsen vil derfor først være endelig den 15. maj 2026 og 1 års fristen for konkurskarantæne løber først fra det tidspunkt.
Min påstand vil være, at man med et forlig typisk kan fremrykke det tidspunkt som konkurskarantæneperioden beregnes fra med mindst 3-6 måneder i forhold, hvis sagen ikke forliges. Konkurskarantæneperioden vil dermed udløbe tilsvarende hurtigere.
3. Taktiske overvejelser
Jeg oplever ikke sjældent, at den sagsøgte har andre direktør- eller bestyrelsesposter, som han vil være tvunget til at fratræde, hvis han pålægges konkurskarantæne og (også) af den grund, ønsker han at trække konkurskarantænesagen. Det kan være fuldt forståeligt og fuldt legitimt.
Mange sagsøgte ønsker også at afvikle eller overdrage aktiviteten i deres andet selskab eller finde en anden direktør eller måske sælge selskabet, mens konkurskarantænesagen verserer. De ønsker kort sagt at vinde tid, inden der falder en afgørelse i deres konkurskarantænesag.
Man kan som sagsøgt når som helst indgå forlig i en konkurskarantænesag, forudsat at der opnås enighed med kurator om længden af konkurskarantæneperioden, som dog mindst skal være 1 år.
4. Forligsteksten
De fleste kuratorer vil ofte have udarbejdet en længere standard forligstekst, som de præsenterer sagsøgte for i de tilfælde, hvor sagsøgte udtrykker ønske om at forlige konkurskarantænesagen.
Som sagsøgt er det vigtigt, at man her ikke anerkender mere end strengt nødvendigt. På den anden side, er man efter min opfattelse nødt til at anerkende, at man som sagsøgt har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, idet det er kriteriet for at blive pålagt konkurskarantæne og dermed hele grundlagt for at sagen kan afgøres med et forlig.
Forligsteksten vil typisk indeholde en indledning med en kort beskrivelse af sagen og baggrunden for, at kurator har rejst krav om konkurskarantæne, der vil minde meget om sagsfremstillingen i konkurskarantænestævningen, blot væsentligt kortere. Fremstillingen vil typisk tillige indeholde en kort gengivelse af sagsøgtes hovedsynspunkter. Begge dele er helt fornuftigt og anbefalelsesværdigt.
For sagsøgte vil det typisk være meget væsentligt, at der indsættes en bestemmelse i forliget om, at parterne er enige om, at forliget indgås uden præjudice for en eventuel senere sag om ledelsesansvar. Det vil sige, at sagsøgte ikke ved at forlige konkurskarantænesagen anerkender noget ledelsesansvar og dermed et personligt erstatningsansvar for det tab, som det konkursramte selskab har påført sine kreditorer.
Tillige vil sagsøgte ofte kræve indsat en bestemmelse om, at forliget fra hans side alene sker ud fra et ønske om at afslutte sagen ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt og henset til den psykiske belastning, som sagen udgør for ham.
Det mest almindelige er at forlige sagen på 1-2 års konkurskarantæne, men man kan også aftale andre varianter på f.eks. 1,5 års konkurskarantæne eller 1 år og 3 måneders konkurskarantæne etc.
Om indsættelse af en bestemmelse i forliget om fortrolighed og sagsomkostninger, se nedenfor under pkt. 5 og 7.
5. Fortrolighed om forliget
Der er 2 sider i spørgsmålet om fortrolighed i forliget.
Sagsøgte ønsker typisk, at der er 100 % fortrolighed om forliget mellem ham og kurator. Det giver loven ikke mulighed for.
Den endelige afgørelse om konkurskarantæne træffes af retten ved kendelse. Erhvervsstyrelsen fører i henhold til konkurslovens § 169 et register over pålagte konkurskarantæner. Skifteretten sender automatisk en kopi af den endelige kendelse om konkurskarantæne til Erhvervsstyrelsen og der vil snart i et vist omfang blive adgang til registeret for offentligheden.
Dernæst er spørgsmålet, hvilken fortrolighed der kan pålægges kurator om forligets indhold. Der kan aftales en vis fortrolighed, men ikke fuld fortrolighed.
Typiske fortrolighedsaftaler i en forligstekst om konkurskarantæne kunne være i stil med følgende
”Parterne er som udgangspunkt forpligtet til at behandle indholdet af forliget og de berørte forhold fortroligt.
Konkursboet er dog forpligtet og derfor berettiget til at informere om forligets indgåelse og vilkår efter reglerne i konkursloven, herunder særligt men ikke begrænset til kapitel 12 (om boets administration), kapitel 15 (reglerne om kreditorinformation), kapitel 16 (om prøvelse af fordringer og andre krav) og reglerne og boregnskab og boafslutning m.v.”
6. Flere sagsøgte
Det ses ofte, at kurator rejser krav om konkurskarantæne overfor flere sagsøgte. I de tilfælde skal der altid udtages særskilt stævning mod hver af de sagsøgte.
Det kunne være en sagsøgt direktør og 3 sagsøgte bestyrelsesmedlemmer. Det kunne også være 2 sager mod hhv. den formelle direktør og den påståede reelle direktør.
Retssagerne vil i de tilfælde som hovedregel blive behandlet sammen og til sin tid hovedforhandlet sammen og samme dag, men sagsøgte har kun adgang til at se de processkrifter, der er udvekslet i hans egen sag.
Der er ikke noget i vejen for, at f.eks. en eller to af sagerne forliges, mens de andre sager/den anden sag fortsætter til en hovedforhandling.
Min erfaring er, at det som hovedregel vil være en god ide, at de sagsøgtes advokater taler sammen om sagen og sagsstrategien, og at de så vidt muligt ikke udstiller indbyrdes uenigheder om faktum og orienterer hinanden om eventuelle forligsskridt. På den måde opnår de sagsøgte at have den samme viden om alle sager, som kurator også selv har.
Der er klart, at de sagsøgte kan se forskelligt på sagen og at deres sager kan være forskellige med den konsekvens, at nogle sagsøgte muligt ønsker at forlige sagen, mens andre af de sagsøgte har gode grunde til at fortsætte sagen. Det kan også være, at der kan være grunde til at sondre mellem bestyrelsens ansvar og direktionens ansvar med den konsekvens, at direktionen forliger sagen på en lidt længere konkurskarantæneperiode end bestyrelsesmedlemmerne eller at bestyrelsesmedlemmerne indtager det standpunkt, at direktionen er den hovedansvarlige og at de helt skal frifindes for påstanden om konkurskarantæne.
7. Sagsomkostninger
Det er ikke billigt at føre sager om konkurskarantæne. Det svarer som udgangspunkt helt til andre retssager om erhvervsforhold.
Indtil lovændringen med ikrafttræden den 1. juli 2024 kunne alle sagsøgte frit få beskikket en advokat, som blev betalt af statskassen. Efter lovændringen i 2024 kan man nu kun få beskikket en advokat, hvis man opfylder betingelserne for fri proces. Alle andre sagsøgte må selv betale advokatudgifter.
Skifteretten træffer efter KL § 165 bestemmelse om sagsomkostninger i konkurskarantænesager.
Udgangspunktet er, at hvis konkursboet vinder sagen fuldt ud, bliver sagsøgte pålagt at betale sagsomkostninger til kurator/statskassen og herudover skal han selvsagt betale sin egen advokat, dog lægger statskassen ud, hvis han har fået beskikket en advokat.
Bliver sagsøgte frifundet for konkurskarantæne, vil han som udgangspunkt få tilkendt sagsomkostninger af retten til dækning af hans advokatudgifter, dog kun efter de takstmæssige takster på 30-40.000 kr. ved en fuldt gennemført retssag. Hvis sagen forliges på 1- 1,5 års konkurskarantæne, vil retten typisk bestemme, at hver part bærer egne sagsomkostninger.
Det kan anbefales, at man i et forlig i en konkurskarantænesag forholder sig til sagsomkostningsspørgsmålet. Det kunne ske ved at aftale, at hver part bærer egne omkostninger eller at omkostningsafgørelsen overlades til rettens afgørelse, men således, at hver part har lejlighed til at komme med et eller højst 2 indlæg herom indenfor en vis kortere frist, og i øvrigt med sædvanlig kæreadgang.
Det er min erfaring, at hvis der indgås forlig på 1- 1,5 års konkurskarantæne, vil retten ofte ophæve omkostningerne, dvs. pålægge hver part at bære egne sagsomkostninger. Det betyder i praksis, at man som sagsøgt kun skal betale salær til sin egen advokat, mens statskassen endeligt betaler kurators salær for sagens førelse.
4. Sammenfatning
Det er vigtigt at gøre sig en række overvejelser, inden man som sagsøgt indgår forlig i en konkurskarantænesag.
Formålet med denne artikel er at give et indblik i de overvejelser, som man som sagsøgt bør gøre sig, inden man indgår forlig i en konkurskarantænesag. Der kan tillige være andre hensyn, som spiller ind i den konkrete sag.
Hos Homann Advokater har vi meget stor erfaring med at føre sager om konkurskarantæne, idet vi både anlægger sager om konkurskarantæne som kurator og fører sager, hvor vi repræsenterer den sagsøgte direktion eller bestyrelse. Vi kender derfor sagerne fra begge sider og det er en klar fordel.
---oo0oo---
Hvis du bliver sagsøgt i en sag om konkurskarantæne eller hvis vil du vide mere om reglerne eller praksis på området, er du velkommen til at kontakte advokat Bjørn Wittrup Tlf. 33150102, mobil 22661296 eller bw@homannlaw.dk.
1 Se nærmere min artikel om De nye regler om konkurskarantæne.
2 Af lovbemærkninger til KL § 164 a fremgår, at forlig også kan indgås forud for kurators udtagelse af stævning, se lovbemærkningerne side 67, 2. spalte. I så fald skal kurator udtage en konkurskarantænestævning og anføre heri, at der er enighed om en vis længe af konkurskarantæneperioden og bede Skifteretten om at tiltræde dette i en kendelse. Det er min erfaring, at den mulighed sjældent anvendes i praksis.