International arv og bobehandling

Der dukker hele tiden nyt op inden
for international arveret

Denne artikel er et forsøg på at sammenfatte de erfaringer, undertegnede har gjort og har opnået kendskab til i forbindelse med bobehandling og udfærdigelse af testamenter, der involverer udlandsdanskere/udlændinge samt hjemtagelse af dødsboaktiver i udlandet, herunder boafgift. Forfatter til denne artikel er Advokat Bent-Ove Feldung og redigeret af stud. jur Aleksander Soelberg.

Disposition

  1. Testamente/arveregler i Norden
    A) Danske og nordiske statsborgere, der opretter testamenter
    B) Testatorer/særlige arveforhold udenfor Norden
    C) Eksempler på en dansk skifterets/en udenlandsk skifterets håndtering af et skiftes værneting/henvisningsskifte
  2. Selve bobehandlingen
    A) Nordiske statsborgere/domicil i Norden
    B) Statsborgere med domicil udenfor Norden
    C) Praktiske bemærkninger/gode råd vedrørende bobehandling/hjemtagelse af aktiver fra udlandet/behandling af aktiver i udlandet
    D) Hjemtagelse af bankindeståender/realisering af værdipapirdepoter i udenlandske banker
    E) Apostille-konventionen/Affidavits og bistand til at finde arvinger i udlandet
  3. Boafgift/skat i boer og udbetalinger fra udenlandske fonde/gaveafgift/i øvrigt /fast ejendom i udlandet i et dansk dødsbo
    A) Boafgift
    B) Diverse former for skatteovervejelser
    C) Praktiske råd

1. Testamente/arveregler i Norden

Ad 1 A – danske og nordiske statsborgere, der opretter testamenter

Danske testamentsregler

Er testator bosat i Danmark, og er testamentet oprettet her, gælder den danske arvelovs regler om oprettelse af testamenter, og der kan henvises til min artikel om arveret/dødsboer på vores hjemmeside www.homannlaw.dk og videre til arvelovens kap. 11, der kan ses via linket i afsnit 2. Om testamenter, se i øvrigt www.borger.dk.

Sammenfattende kan det konkluderes, at dødsboet efter en person, der bor i Danmark/har hjemting i Danmark, skal behandles efter den danske dødsboskiftelov. Dette er ikke det samme som, at aktiver i udlandet kan betragtes som omfattet af den danske dødsbobehandling, jf. nedenfor, og særligt for så vidt angår England og Frankrig.

I Retsplejeloven er bopælsbetingelsen defineret i § 235, stk. 2, ”som det sted, hvor en part har sit varige hjem for sig selv og sin husstand, hvor hans ejendele i almindelighed befinder sig, og hvor vedkommende opholder sig, når han ikke midlertidigt er på rejse, i fængsel eller lignende”. Det følger vist af denne definition, at afdøde kan have flere bopæle, hvorfor der skal fastlægges et hovedtilknytningskrav, jf. herved også i særdeleshed Dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1.

Testamentsregler i de nordiske lande

For så vidt angår testamenter, oprettet i øvrigt i de nordiske lande, gælder, at disse har accepteret Den Nordiske Dødsbokonvention (se link www.retsinformation.dk). Denne gælder dødsboer, hvor afdøde var statsborger og havde bopæl i én af de nordiske stater. Det fremgår af konventionen, at såfremt et testamente gyldigt er oprettet i et af disse lande, er testamentet også gyldigt i et andet nordisk land.

Det fremgår videre af konventionens artikel 1, stk. 1, at udgangspunktet er, at det er arveloven i den stat, hvor afdøde havde bopæl på dødsfaldstidspunktet, der finder anvendelse. Når dette er anført, hører det med til bedømmelsen, at det for eksempel i Danmark oprettede testamente, som nu påberåbes i et andet nordisk land, vil få betydning. Jeg kan dog kun tilråde, at en testator ved flytning til et andet nordisk land konsulterer en herboende advokat, idet der i de nordiske landes respektive arvelovgivninger kan være markante forskelle på for eksempel hvem, der betragtes som tvangsarving.

Den Nordiske Dødsbokonvention omfatter danske, finske, islandske, norske og svenske statsborgere. Skiftet skal foregå, hvor den pågældende havde sin bopæl/faste ophold ved dødsfaldet. Bobehandlingen omfatter også aktiver, der findes i de andre stater med de undtagelser, der følger nedenfor vedrørende fast ejendom.

Den Nordiske Dødsbokonvention indeholder i artikel 19 en definition på hvilke arveladere, den finder anvendelse på og definitionen er knyttet til, hvad der betegnes som ”sædvanligt opholdssted”; altså det land, arveladeren opholder sig i. Såfremt Danmark sletter retsforbeholdet i forbindelse med en EU-afstemning, henledes opmærksomheden på, at forordning 650 i 2012, jf. også nedenfor i pkt. 2 B, vil gå forud for Den Nordiske Dødsbokonvention, som således får 1. prioritet for de lande, der er med i EU. Udover Danmark er det p.t. England og Irland, der ikke har tilsluttet sig den førnævnte forordning. Der henvises således i det hele til bemærkningerne nedenfor.

I én af de seneste ”svenske arvesager”, jeg har været involveret i, var situationen den, at to ægtefæller, bosat i Sverige, havde oprettet et ”inbördes testamente”, hvori det var bestemt, at én af ægtefællernes børn skulle arve alt. Den anden ægtefælles – danske – familie, som ellers skulle arve efter loven, skulle naturligvis herefter ikke arve noget som helst. Ikke desto mindre blev det fra den svenske bobehandlers side gjort gældende, at de danske arvinger separat skulle tiltræde, at de ikke skulle arve noget, selvom det klart fulgte af det lovligt i Sverige oprettede testamente. Som følge af, at diskussionen kom temmelig langt ud, endte det med, at jeg tilrådede den danske klient ”blot” at underskrive, selvom jeg ikke kan se, at det skulle være nødvendigt – heller efter svensk ret. Den danske klient skulle så at sige bekræfte, at hun havde fået at vide, at hun intet skulle arve.

Nyttige links om nordiske arveforhold:

Ad 1 B – Testatorer/særlige arveforhold uden for Norden

Nedenstående afsnit Ad 1 c vil på samme måde som dette afsnit, være opdelt efter land og vil indeholde en gennemgang af enkelte landes forhold til værnetingsreglerne og hvorledes det konkrete land opfatter boets juridiske identitet.

Med hensyn til testamenter, oprettet i lande uden for de nordiske lande, er udgangspunktet Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner. Ifølge sin ordlyd gælder konventionen generelt, hvad enten testator er statsborger i én af konventionsstaterne eller ej. I Torben Svenné Schmidts bog ”International Person-, Familie- og Arveret” er der et fyldigt referat af, hvilke bestemmelser, konventionen indeholder og også en gengivelse af formålet med konventionen, der i videst muligt omfang kom til verden som et forsøg på at begrænse mulighederne for i et land, under påberåbelse af formmangler, at få tilsidesat et testamente, oprettet i et andet konventionsland. Den førnævnte konvention og andre Haager-konventioner, for den sags skyld, kan læses på www.hcch.net. Af større lande uden for EU, der har tilsluttet sig Haagerkonventionen, kan nævnes USA og Storbritannien.

Med den indledende bemærkning, at der kan være mange frustrationer forbundet med at involvere sig i arveforhold, særligt i England, hvor der dels er en lang behandlingstid ved skifteretterne, dels, jf. også neden for i de forskellige afsnit, hvor England omtales, er noget specielle regler, der skal tages hensyn til, herunder ikke mindst trusts, særlige afgiftsforhold og muligheden for at få afklaret testamentariske dispositioner. En mulighed for at få afklaret, hvorvidt der eventuelt er oprettet et testamente, er ved søgning i The National Will Register, hvor den fulde titel er The National Will Register and Certainty Will Search Service. Mig bekendt er der et gebyr forbundet med det, men fred være med det, hvis ellers der kan opnås vished for, at der ikke er registreret et testamente (som jo dog kan være oprettet på andre måder i England).

I det under 1A anførte link om lovgivningen for parforhold i de 27 EU-lande, se Couples in Europe.

Nedenfor vil jeg kort nævne en række eksempler på hvordan bobehandlingen og testamentets gyldighed vil blive behandlet i andre lande.

EU

Særligt om lovvalg og det europæiske arvebevis gælder forordning 650/210 af 4/7 2012 og medmindre andet er fastsat i denne forordning,  er det loven i den medlemsstat, hvor den afdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, der skal anvendes på hele arven. En person kan vælge, at, hvor den pågældende er statsborger, på det tidspunkt, hvor valget træffes, der skal anvendes ved behandlingen af bodelingen efter vedkommende. Læs mere herom på www.europa.eu. Som følge af retsforbeholdet, som Danmark har, er denne forordning ikke en del af dansk ret. Der har den 3/12 2015 i Danmark været afholdt en folkeafstemning, hvor den førnævnte forordning – i øvrigt sammen med en række andre retsakter, der blev forsøgt undtaget fra retsforbeholdet – ikke blev en del af dansk ret. Danske statsborgere bosat i andre EU-lande end Danmark, Irland og England vil kunne påberåbe sig forordningen, jfr. også neden for hvor jeg redegør for min erfaring med Belgien.

Neden for i pkt. 2 b er der betydeligt mere detaljeret foretaget en gennemgang af, hvorledes arveretlige spørgsmål håndteres, når en dansk statsborger bor i udlandet.

Australien

Jeg har været involveret i et bo, hvor en dansk statsborger, der tidligere havde været bosat i Perth i Australien, havde oprettet et testamente her og bestemt, at de aktiver, der er/var i Australien, skulle skiftes ved en Public Trustee. Der kunne have været anordnet ”privat bobestyrerbehandling”, hvilket ville have gjort det meget nemmere, idet der nu både skal en domstolsudpeget/-ansat Public Trustee på, og samtidig var vi nødt til at engagere en lokal advokat for at, dels kontrollere sagsbehandlingen, der blandt andet bestod i salg af en ejerlejlighed, dels at forsøge at speede ekspeditionen op. I skrivende stund er den australske del af bobehandlingen – i modsætning til den danske! – endnu ikke afsluttet.

Bolivia

Jeg er p.t. involveret i en bobehandling, hvor en afdød dansk statsborger på dødsfaldstidspunktet var gift og havde domicil i Bolivia. Han efterlader sig tre livsarvinger i Danmark. Det er mildest talt temmelig kompliceret – formentlig er der noget, der ligner dansk delingsformue –, og vi forsøger at løse sagen således, at den bolivianske ægtefælle giver arveafkald på alle aktiver m.v. i Danmark, og på samme måde giver de tre livsarvinger i Danmark afkald på alle aktiver i Bolivia. Der er et sommerhus i Danmark, og i hvert fald skal der ske et dansk skifte af dette. Tiden må vise, om de øvrige i Danmark værende aktiver rent praktisk af skifteretten kan godkendes til inddragelse under det danske skifte.

Frankrig

For så vidt angår arveret i Frankrig, er der mange særlige grunde til at søge lokal juridisk bistand, særligt når det gælder sikring af en længstlevende ægtefælles fortsatte ret til at bebo en fast ejendom, når førstafdøde har særbørn. I familieforhold sikres fast ejendom på familiens hænder som hovedregel ved en fransk selskabstype, der i forkortet stand hedder SCI. Om et særligt tilfælde om arvingers ret til at få udlagt fast ejendom i Frankrig, henviser jeg til bemærkningerne under 2b i det afsnit, hvor der omtales en nyere dom om håndtering af faste ejendommene beliggende i Frankrig, men tilhørende et dansk insolvent dødsbo.

I dommen TFA 2018.110/UfR 2018, side 1281, blev der afsagt dom om, at en arvelader, der havde fast bopæl i Frankrig, men som ejede blandt andet fast ejendom i Danmark, skulle have sit bo opgjort i henhold til fransk arveret. Det blev præciseret, at der ikke gjaldt særlige regler om arvemåden til arvelader, bosat i udlandets ejendomme i Danmark.

Undgå at blive arveretligt til grin.

Ghana

I Fuldmægtigen 2018.22 er aftrykt en dom, der omhandler en mand, der afgår ved døden i Ghana, hvor han boede og i øvrigt var gift. Da der ikke forelå dokumentation for, at de aktiver, afdøde havde i Danmark, ikke kunne inddrages under et skifte i Ghana, og da der ikke forelå et samtykke fra ægtefællen, blev skiftet ikke taget under behandling ved en dansk skifteret – men i Ghana.

Grækenland

Græsk arveret er, som det også vil fremgå nedenfor med hensyn til fast ejendom i Grækenland, temmelig speciel. Det er væsentligt at bemærke, at dør en græsk statsborger, der har bopæl i Danmark, men som ejer fast ejendom i Grækenland, kan græske arvinger, bosat i Grækenland, få tinglyst adkomst til ejendommen. Som noget helt specielt anerkender Grækenland ikke danske administrative separationer eller skilsmisser, og dette er ensbetydende med, at skal der ske bodeling i Grækenland, arver den fraseparerede/fraskilte ægtefælle ¼. Jeg har løst dette problem i en konkret sag ved at formå den fraskilte ægtefælle til at give arveafkald. Der skal underskrives en særlig erklæring på græsk, og det skal ske for den græske konsul i Danmark. I øvrigt tilrådes det også, at skiftefuldmagter oprettes på græsk og underskrives for den græske konsul i Danmark.

Da jeg fra flere forskellige arvinger, bosat i Danmark, men hvor arveladerne var bosat i Grækenland, har fået oplyst, at det ikke er muligt på grund af ”blodets bånd” at fragå arv i Grækenland – underforstået, at der hæftes for gælden –, skal jeg oplyse, at dette formentlig ikke er korrekt, idet det følger af Græsk Borgerlig Lovbog, artikel 1846-1859, at en arving kan fragå arv og gæld i Grækenland. Alt andet ville da også være ganske bemærkelsesværdigt og givetvis i strid med ”ordre public”-princippet i Folkeretten/Den Internationale Privatret. Så pas på, hvad der skrives under på i Grækenland!

Italien

Med hensyn til skifte i Italien, når der ejes fast ejendom, er lovgivningen således, at skifte skal finde sted ved den lokale skifteret, og der skal betales en arveafgift. Den gængse opfattelse er, at opgørelsen af arveafgiften kan afvente, indtil der er fundet en køber til ejendommen, jf. også nedenfor om fast ejendom i Italien.

Udgangspunktet for bobehandling i Italien er alt andet lige simplificeret på den måde, at bankkonti kan hæves mod udfyldning og underskrift på en særlig formular, kaldet ”Dichiarazione de Successione”, der er et successionscertifikat, hvori arvingernes navne anføres med en række personlige oplysninger (den mest formelle måde at ekspedere en italiensk arvesag på). Et ”mindre udvidet skifte” sker ved – også over for bankerne – at aflevere en ”Dichiarazione Sostitutiva de Atto Notorio”, som i populær tale kaldes ”Atto Notorio” (den mindre formelle måde at ekspedere en italiensk arvesag på). Det er en erklæring fra en person, hvor han indestår for, at han er arving. Erklæringen skal afgives for vidner, og den skal underskrives under tilstedeværelse af en notar eller en ansat ved en domstol eller andre, der er særligt bemyndiget hertil. For en ordens skyld kan oplyses, at falske erklæringer – og det må det vel nødvendigvis være, når det er så uformelt, at en skifteretsdommer ikke er inde over!! – straffes alvorligt i henhold til italiensk lov.

Da jeg erfaringsmæssigt ved, at italienske statsborgere, der har boet i Danmark, ofte har bibeholdt aktiver, herunder bankkonti, i Danmark, anbefaler vores JCA-advokatforbindelse i Milano, at der anmodes om brug af Arveretsforordningen fra 2012.

Om fast ejendom i øvrigt i Italien, jf. neden for under pkt. 2 C.

Kirkegård

Se også den interessante hjemmeside www.successions-europe.eu, der omhandler regler om oprettelse af testamenter i en lang række europæiske lande, og hjemmesiden er både på engelsk, tysk og fransk, og hjemmesiden drives af Notaries of Europe som et Europakommissionsprojekt. Overskriften på hjemmesiden er ”arv i Europa” og omhandler 27 europæiske lande.

Polen

I disse tider, hvor der ofte benyttes østeuropæiske håndværkere i Danmark, ses det oftere og oftere, at særligt polske arveforhold bliver aktuelle. Polen er en del af den arveretsforordning 650 i 2012, jf. ovenfor, men såfremt den polske arvelader ikke har oprettet noget testamente, og den polske arvelader bor i Polen, skal boet skiftes her. Med udgangspunkt i en sag, hvor jeg har repræsenteret to arvinger, bosat i Danmark, kan jeg oplyse, at der går en del måneder fra dødsfaldet, indtil selve arvesagen kan behandles i retten, og i det konkrete tilfælde var det et krav, at de danske arvinger gav møde i retten og afgav forklaring.

Jeg har været involveret i en anden sag, hvor en dansk statsborger – med to livsarvinger i Danmark – flyttede sammen med en polsk kvinde i Warszawa og herefter oprettede et testamente til fordel for hende. Sagen verserer nærmest på 6. måned og som følge af de noget specielle arveforhold – set fra polsk side –, skal sagen behandles i retten med afhøring af én af arvingerne. Det sker dog efter omstændighederne ved et videolink, således at arvingen – og der er dansk tolk til stede i den polske retssal – sidder i Danmark, når hun bliver afhørt. Såfremt du som læser af denne artikel har brug for arveretlig bistand i Polen, kan jeg meget anbefale vores JCA-advokatforbindelse, Magdalena Mazurek-Szkaluba.

Livsarvinger af polske arveladere arver på samme måde, som de ville efter dansk arvelov. Dét, der adskiller sig, er muligheden for at undgå gældshæftelse. Det er artikel 1012 i den polske Civil Code, der gælder, og denne bestemmelse har følgende ordlyd (engelsk oversættelse):

”An heir either accept the inheritance without limitation of liability for debts (simple acceptance), or accept the inheritance with limitation of liability (acceptance with the benefit of inventory), or else reject the inheritance.”

Sagt på en anden made skal arvinger kun acceptere at arve “without limitation”, såfremt de er helt sikre på, at der ikke er nogen gæld I boet. Ellers er rådet, at arvingerne accepterer arven (with limitation of liability). Kun på denne måde undgås der en hæftelse ud over aktiverne.

Jeg kommer lidt til at tænke på Dødsboskiftelovens § 27, der indebærer, at såfremt arvinger i et dansk bo helt eller delvist har delt aktiverne uden at betale kreditorerne, hæfter arvingerne personligt og solidarisk for denne gæld. Denne hæftelse kan dog undgås ved såkaldt ”udbakning”, jf. Dødsboskiftelovens § 29 sammenholdt med § 104. Dér, hvor dansk ret adskiller sig, er, at selve bobehandlingen kan påbegyndes for eksempel som privat skifte, og såfremt arvingerne ikke har rådet over aktiverne til fordel for sig selv og således kan tilbagebetale/tilbageføre aktiverne til boet, kan der ”udbakkes”, hvorefter boet overgår til bobestyrerbehandling (som insolvent bo). Denne mulighed har man ikke i Polen – eller for den sags skyld Grækenland og Tyskland.

Om tvangsarv i henhold til den oven for anførte Civil Code gælder artikel 931 m.fl., og det følger af § 1, at en afdøds børn og ægtefælle arver først, og de arver i lige lodder. En ægtefælle kan dog aldrig arve mindre end ¼ af hele boet. I henhold til § 2 i artikel 931 succederer børnebørn i forældrenes ret til arv i henhold til § 1. Om testamentet i en verserende konkret sag, hvor en mormor havde oprettet et testamente til fordel for én ud af tre livsarvinger (de to øvrige var døde, men efterlod sig selv livsarvinger), kan opretholdes i forhold til de polske tvangsarveregler er en kompliceret diskussion. Generelt anbefaler jeg derfor, at der tages kontakt til vores polske advokatforbindelse via JCA, M. Mazurek I Partnerzy. Kontakt Magdalena Mazurek.

Vores polske advokatforbindelse i JCA-lawyers – Magdalena Mazurek-Szkałuba – har i forbindelse med flere sager, hun har påtaget sig i forbindelse med bistand til danske arvinger i boer i Polen, oplyst, at generelt udpeges der ikke i Polen en bobestyrer, hvis ikke det er nødvendigt. Det er arvingen i henhold til loven/testamentet, som skal forestå bobehandlingen og i den forbindelse betale gælden, og residualen tilkommer herefter arvingen. Som jeg opfatter det, er der en mulighed for at bakke ud, men jeg ville være meget forsigtig og få dette på skrift fra den advokat, der bistår med bobehandlingen i Polen. I en konkret sag her i 2021 har jeg fået oplyst, at uagtet, at en polsk arvelader havde tillagt hele boet til den eneste overlevende datter, er børn af afdøde livsarvinger tvangsarvinger (her var der en niece, som får 1/12). Igen ville jeg være meget forsigtig og få ”alt på skrift”, idet man vist ikke kan tage noget for givet.

Hvad angik det oven for anførte, var den polske advokats råd, at en arving, bosat uden for Polen, over for den konkrete polske domstol skulle anmode om, at boet skulle opgøres efter princippet – og jeg citerer, hvad der er skrevet på engelsk herom med udgangspunkt i artikel 1012 i den polske dødsboskiftelov: ”An heir may either accept the inheritance without limition of liability for debts (simple acceptance), or accept the inheritance with limitation of liability (acceptance with the benefit of inventory), or else reject the inheritance”. Disse formuleringer fortolker advokaten, som det fremgår af det lige oven for anførte afsnit.

Saudi-Arabien

Jeg har i 2022 bistået med behandling af en dansk statsborger, der ved dødfaldet boede i Saudi-Arabien. Selvom han havde fast bopæl i her og betalte skat til Saudi-Arabien, er forholdet det, at alle udlændinge før afrejse, uanset om de er afgået ved døden, skal have ”exit visa”. Et sådant exit visa bliver først afgivet, når alle personens forhold er undersøgt og al gæld betalt. I den konkrete sag, hvor de jo ikke ville finde nogen bobehandling sted i Danmark, lykkedes det at få et henvisningsskifte i medfør af dødsboskiftelovens § 2.

Spanien

Se neden for i punkt Ad 1 c om Spanien, der har særlige regler for behandling af udlændinges boer, når udlændingen dør i Spanien.

Tyskland

Tyskland har tiltrådt Haagerkonventionen, og den har været gældende ret i Tyskland siden 1974. Et testamente, som er gyldigt oprettet i et land omfattet af konventionen(alle formalia skal være opfyldt) vil derfor også gælde i Tyskland. Når dette er anført, ”skader” det måske ikke også at oprette et ”tillægstestamente” i Tyskland. Der kan jo være praktiske grunde til det.

Om de mange ”bureaukratiske krav”, tyskerne har i forbindelse med frigivelse af aktiver, jf. neden for i pkt. 2 D. Et godt råd er at få oversat alle relevante arveretlige dokumenter til tysk med det samme. Om tyskerne vil godkende dokumenterne er herefter en anden diskussion – og særligt er det noget overraskende, at man ikke som udgangspunkt umiddelbart kan påregne, at Apostille-konventionen følges.

Sagt på en anden måde: Som følge af, at såvel Tyskland som Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 5. oktober 1961, er udgangspunktet, at for eksempel et testamente, oprettet i Tyskland i henhold til her gældende regler også i Danmark skal anerkendes som gyldigt oprettet, hvis testator er flyttet til Danmark permanent og bor her. Spørgsmålet er så, om det i Tyskland oprettede testamente kan lægges til grund under et skifte i Danmark. Af den danske arvelov følger det, at boer, der skal behandles i Danmark, skal fordeles i henhold til den danske arvelovs regler (hvor afdøde havde sit internationalt privatretlige domicil ved sin død). Er der således, jf. foran, tale om, at afdøde permanent bor i Danmark, skal arven fordeles efter dansk ret. Testamentet vil altså blive opretholdt, men det kan kun lægges til grund for arvefordelingen i det omfang, testamentet ikke er i strid med ufravigelig dansk arveret (for eksempel tvangsarvereglerne).

Ligesom der i Grækenland er temmelig specielle regler for retten til at tage arv i et dødsbo, gælder det samme for Tyskland. Forholdet er det, at såfremt en person gør gældende at være arving efter en afdød, er der særlige hæftelsesregler, og det er ikke som udgangspunkt lige nemt at finde ud af, om et bo er solvent. Viser det sig, at boet er insolvent, er der ikke en direkte udbakningsregel, som i Danmark, men vist mulighed for dog at give afkald på arv. Det er mildest talt stærkt tilrådeligt at engagere en tysk advokat til at bistå med bobehandlingen.

Særligt om England/USA

Advokaten læser testamentet op.

I en sag, jeg er involveret i, døde en engelsk statsborger i Danmark, efter dels at have boet hos sin søn og dels boet på dansk plejehjem. Han efterlader sig både aktiver i England og Danmark, og i England har han oprettet et testamente, hvori er bestemt, at alt hvad han efterlader sig – han tænkte sikkert ikke lige på, at der var aktiver i to lande med vidt forskellige regler – skal tilfalde en trust, hvilket, hvis vi ellers overhovedet anerkender det i dansk ret, skal arve alt og altså uden hensyntagen til de danske tvangsarveregler.

Den engelske advokat/trustee mener, at hele boet skal behandles i England. Haagerkonventionen er tiltrådt af England og Danmark – se i øvrigt bemærkninger i øvrigt herom i denne artikel – men jeg er af den opfattelse – sammen med flere andre danske bobestyrere, at tvangsarvereglerne i Danmark kan påberåbes og videre, at såfremt fonden(trusten overhovedet er en juridisk person, skal der svares 36,25% boafgift i Danmark og givetvis af samtlige afdødes aktiver. Afhængigt af den engelske formues størrelse, kan der også komme skat af bomassen i England. Om skattemæssig transparenthed for en trust i England, se også neden for i afsnit 3 om boafgifter m.v.

I en 2023-sag, jeg er involveret i, havde den afdøde danske statsborger, der i mange år havde haft domicil i England, i et dansk testamente bestemt, at alle aktiver, herunder en fast ejendom (det giver vist også sig selv), skulle skiftes i Danmark, og Roskilde Skifteret har herefter udleveret den danske del af boet til bobestyrerbehandling. Om det særlige forhold, der gælder vedrørende fast ejendom i England, henviser jeg til afsnittet neden for i pkt. 2 C, Praktisk bobehandling.

Om den praktiske bobehandling i England, se denne hjemmeside www.co-oplegalservices.co.uk.

Særligt om arvereglerne i England

Man er godt stegt efter gennemgang af
U. K arveret.

Som min engelske advokatforbindelse oplyser: Der er et kort svar og et langt svar vedrørende arvereglerne i England/UK. Det korte svar er, at en testator kan testere alle aktiver til hvem, han eller hun overhovedet ønsker at gøre det.

Når dette er sagt, er der en række ”familierettigheder” og rettigheder for personer, der måtte være afhængige af testator. Disse er reguleret i Inheritance Act 1975 (The Inheritance Provision for Family and Dependants Act 1975).

Den korte version er, at ægtefæller, tidligere ægtefæller og børn – og også andre – har en mulighed for at rejse krav mod dødsboet på månedlige udbetalinger. Der er et retskrav, særligt hvis afdøde i forvejen støttede én af de førnævnte personer.

Frem for at oversætte, således at formuleringer eventuelt ”går tabt”, kan jeg oplyse, at følgende førnævnte kan komme i betragtning:

  1. Have not inherited as a result of intestacy.
  2. Have not been left out of a will entirely.
  3. Have not been left as much as they need.

Hvad beløbene bliver udmålt til, afhænger helt af engelsk retspraksis. Min engelske advokatforbindelse har været involveret i en sag, hvor afdødes fraskilte hustru gjorde et krav gældende i henhold til førnævnte regler. Hun nedlagde påstand om, at hun skulle have £ 500.000, men forligsmæssigt blev sagen afgjort på £ 85.000.

Lad derfor en engelsk advokat tage stilling i arvesager, der involverer arveret i England/UK.

Med den indledende bemærkning, at englænderne har særlige regler om domicil, der indebærer, at et sådant ikke fortabes, medmindre der er gået mere end tre år efter, at en borger er udrejst fra England – og at den førnævnte periode under visse omstændigheder forlænges til seks år –, skal jeg oplyse, at en engelsk statsborger, som nåede at bo i Danmark i ca. 18 måneder, af Københavns Skifteret ved en afgørelse af 14. juni 2021 fik status som ”udlænding i dødsboskiftelovens forstand, jf. dødsboskiftelovens § 2, stk. 1, jf. retsplejelovens § 235”. Forholdet var det meget specielle, at den engelske statsborger var blevet alvorligt syg, og da hun ikke havde andre muligheder end at flytte fra England til sin datter, der midlertidigt var bosat i Københavns Kommune med henblik på pleje her, ikke af Københavns Skifteret ansås for at have opgivet sin bopæl i England, hvor hun stadigvæk ejede et hus, hvor hun tidligere forud for flytningen havde boet. Et andet afgørende forhold var, at hun var registreret på datterens adresse og ikke selvstændigt havde indgået et lejemål.

Set i relation til, hvor nemt det er at få påbegyndt et skifte i Danmark – hvad enten det er privat skifte eller bobestyrerbehandling –, er det altid en overvejelse værd, hvor boet skal behandles. Jeg har neden for i 1 C gjort opmærksom på en række forhold vedrørende praktisk bobehandling i England. De indledende skridt til at få udleveret et bo i England indebærer udfyldelse af en 20 A4-sider lang formular, og primært PA1A, der er en såkaldt Probate Application, som vedrører boer, hvor afdøde ikke efterlod sig et testamente, som omhandler aktiver i England og Wales. Videre skal der medsendes såkaldte Inheritance Tax Summary Forms IHT205 eller IHT207 og også IHT217. Med så at sige, dyrt indvunden erfaring fra mere end fem forskellige engelske advokatfirmaer der har givet sig ud for at have speciale i form af skifteret i UK, må jeg konkludere, at det er usædvanligt svært at finde et advokatfirma som lever op til den standard, som i hvert fald en dansk bobestyrer forventer. Catherine (Katie) Broadfield fra www.Whitehead-Monckton.co.uk er stadig mit eget bedste bud på en hurtig og kompetent opfølgning, men når det er sagt, har jeg da hørt fra arvinger, at salæret ligger i den højere ende. Dette kan sikkert forklares med, at det er et Londonfirma. Jeg skal derfor, således foranlediget, fremkomme med et alternativ – også et Londonfirma, men med decideret speciale i person-, familie- og arveret, nemlig Hunterslaw, hvor hjemmesiden er www.hunterslaw.com. 

Særligt om arvereglerne i USA

Jeg har i 2020 været involveret i et bo, hvor en dansk statsborger flyttede til USA og giftede sig i staten Washington, hvor han også døde; efterladende sig en livsarving i Danmark. Det afgørende for den danske livsarvings arveret er, hvorvidt faren eventuelt måtte have oprettet et testamente til fordel for stedmoren i staten Washington. Ifølge vores amerikanske advokatforbindelse er det i en sådan situation muligt at gøre "den danske livsarving" arveløs. I 2020 har jeg også været involveret i en sag, hvor en forælder til en i Danmark bosat livsarving er flyttet til staten Michigan og har giftet sig igen. Der er ikke tvivl om, at et af fraflytteren i Danmark oprettet testamente ikke generelt efter amerikansk skifteret kan lægges til grund, hvis fraflytteren har giftet sig igen. Det store spørgsmål er, om livsarvingen i Danmark har arveret, set i relation til fraflytterens nye ægtefælle. Det afhænger af, om der er oprettet et testamente i USA, og er dette ikke tilfældet, afhænger det af, om der er "community property" eller "separate property". Er det "community property", er der stor sandsynlighed for, at den efterlevende ægtefaelle arver/udtager alt.

En efterlevende - amerikansk - ægtefaelle beder ofte om, at livsarvingen i Danmark underskriver en waiver. Det frarådes at gøre dette, før sagen har vaeret bedømt af egen amerikansk advokat. Jeg kan herved oplyse, at det rent faktisk er muligt at få forsikringsdækning, nemlig en såkaldt ”bond”, og som det hedder i en formular fra Superior Court of the District of Columbia: ”Bond is a form of insurance…”. Ifølge min amerikanske advokatforbindelse kan udgiften til en sådan bond fratrækkes i boet, og der kan være stor forskel på priserne, men han har eksempelvis fortalt mig, at i et bo med ca. 700.000 USD i aktiver, kostede det ca. 2.700 USD at tegne en sådan forsikring.

En del af de forespørgsler, jeg har haft, har angået forhold, hvor en biologisk forælder er afgået ved døden som førstafdøde, hvorefter der er et bo med en stedforælder og typisk en arving i Danmark. Jeg kan herved oplyse, at begrebet ”intestate” er udtryk for, at førstafdøde ikke efterlod sig testamente. Det seneste bo, jeg har rådgivet om, var omfattet af Code of the District of Columbia, og af § 19-302 fremgår de detaljerede regler for, hvorledes boet efter førstafdøde skal fordeles mellem en livsarving og den efterlevende stedforælder. Når der ikke er noget testamente, er livsarvingen ”ikke arveløs”.

Om øvrige praktiske forhold med hensyn til hjemtagelse af aktiver fra USA, se under 2 D.

Nyttige links:

Ad 1 C - Eksempler på en dansk skifterets/en udenlandsk skifterets håndtering af et skiftes værneting/henvisningsskifte, herunder EU-arveretsforordningen

De kompetenceregler, der i øvrigt gælder for behandling af dødsboer, hvor afdøde ikke havde hjemting/bopæl i Danmark, findes i dødsboskiftelovens §§ 2 og 3. Opmærksomheden henledes på, at det er henvisningsregler, og at det ikke længere er Justitsministeriet, men skifteretten på det sted, hvor en fast ejendom eller aktiverne befinder sig, der skal træffe afgørelse om et henvisningsskifte. Det kan i givet fald ende med, at det bliver Københavns Byret. Betingelserne for behandling af boet ved dansk skifteret er anført i dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, og enten skal afdøde have haft dansk indfødsret eller særlig tilknytning til Danmark og efterlade sig aktiver, der ikke kan inddrages under en bobehandling i udlandet, eller også skal afdøde efterlade sig aktiver i Danmark, der ikke kan inddrages under en bobehandling i udlandet.

Er der ikke tale om et henvisningsskifte skal arvingerne i medfør af boafgiftslovens § 10, stk. 3, jf. § 9, stk. 2, indgive en anmeldelse til skifteretten inden seks måneder efter at arvingerne har fået kendskab til arven. Anmeldelsen sker overfor Københavns Skifteret og der skal medsendes dokumentation i form af skifteretsattest, boopgørelse eller lignende, og angivelse af arvingernes slægtskab med afdøde, og i hvilket forhold arvingerne får ejendommen udlagt (tager arv).

Om Dødsboskiftelovens §2 og universalprincippet henvises til en interessant Højesteretsdom; UfR2017.323ff, der også mere detaljeret er omtalt neden for i Ad3.

I UFR 2024.3045ff er der en Østre Landsrets kendelse, der gik ud på, at selvom en italiensk notar havde udfærdiget en erklæring om, at afdødes aktiver i Danmark ikke ville blive omfattet af en bobehandling i Italien, ikke kunne føre til, at en dansk skifteret kunne tage boet som et henvisningsskifte. Begrundelsen var at der ikke (var) fremlagt en erklæring fra en offentlig myndighed i Italien, hvoraf det fremgik, at afdødes værdier og indeståender i danske pengeinstitutter, ikke var eller ville blive behandlet under en bobehandling i Danmark. Endelig skal jeg vedrørende førnævnte problemstilling citere en skifteretssekretariatschef, fra en af de meget store skifteretter, hvor praksis er at f.eks. en erklæring indhentet fra en udenlandsk advokat om at et konkret aktiv ikke skiftes i det konkrete land, ikke er tilstrækkelig. Som det fremgår af dommen ovenfor, skal det være en officiel udtalelse.

Jeg har selv i 2021 bistået en engelsk statsborger, bosat i Danmark, med at få overført behandling af morens bo til England i medfør af dødsboskiftelovens § 2, stk. 2 og 3. Forholdet var nærmere det, at moren flyttede til Danmark for at bo hos sin datter, idet der ikke var andre til at passe hende i England. Hun nåede at bo i Danmark i ca. 1,5 år. Afdøde havde bibeholdt sin bolig i England, og hun havde ikke på noget tidspunkt boet til leje i Danmark, men var dog flyttet på plejehjem. Københavns Skifteret sluttede sagen under anførsel af, at afdøde skulle betragtes som udlænding i dødsboskiftelovens forstand, jf. dødsboskiftelovens § 2, stk. 1, og retsplejelovens § 235.

I 2024 har jeg selv afsluttet et bo med en afdød der havde såvel svensk som amerikansk statsborgerskab, og som døde i Thailand, men havde officiel bopæl i Spanien. Der var ganske få, men ikke uvæsentlige aktier i Spanien. Såvel den længstlevende ægtefælle som to særbørn, ønskede skiftet foretaget i Danmark, hvor størsteparten af aktiverne fandtes.

Videre gennemførte jeg i 2021 et henvisningsskifte, hvor en dansker, bosat i Thailand, afgik ved døden her, efter at være flyttet til Thailand fra Østrig. Der var udelukkende aktiver i Danmark, herunder en større pensionsordning. Afdødes livsarving var bosat i Sverige.

Der kan læses mere detaljeret herom på Justitsministeriets hjemmeside www.justitsministeriet.dk, hvor der skal søges på civilret/arveretlige emner/dødsboer. Det vil fremgå heraf, at Justitsministeriet i medfør af dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, kan henvise boet efter en person, der ved sin død ikke havde fast bopæl i Danmark, til behandling ved en dansk skifteret. Dette forudsætter imidlertid at der ikke skiftes efter den pågældende i udlandet, eller at et skifte i udlandet ikke omfatter de aktiver, der ønskes henvist til skifte i Danmark. Er der således, som det er anført ovenfor, med udgangspunkt i det nævnte universalprincip, tale om at aktiverne kan afvikles fra f.eks. Schweiz som domicilland, ville Justitsministeriet ikke henvise skiftet til en dansk skifteret. Det må derfor undersøges om et aktiv i Danmark af domicillandets skifteret agtes inddraget under skiftebehandlingen her.

Se i øvrigt neden for under 2 B in fine om et henvisningsskifte vedrørende en dansk statsborger, der afgik ved døden i Thailand.

Skattemæssigt er banen kridtet op

Såfremt Justitsministeriet godkender, at en dansk skifteret skal behandle boet, tilrådes det, at der udstedes proklama.

Ved en sådan henvisning til en dansk skifteret har Justitsministeriet selvsagt ikke forholdt sig til, hvilke arveretlige regler, der skal gælde. Dette vil typisk være reglerne i det land, hvor afdøde havde domicil, men jf. også ovenfor, for så vidt angår anerkendelse af testamenter.

Nedenfor vil jeg kort nævne en række eksempler på hvorledes skifteretten i andre lande, håndterer skiftets værneting;

Belgien

Jeg har indtil videre kun været involveret i én sag med arveretsbevis, og det var i Belgien. Det fungerede upåklageligt, og den belgiske bank overførte i henhold til arveretsbeviset samtlige den afdøde danske statsborgers indeståender til afdødes danske pengeinstitut. Formålet med arveforordningen var netop at forenkle behandlingen af sådanne arvesager, men jeg kan ikke præcisere kraftigt nok, at der naturligvis i det land, der udsteder arveretsbeviset, skal ske sædvanlig beskatning, herunder betaling af eventuel arveafgift, jf. også nærmere nedenfor under Ad2b.

Les Alyscamps/ Necropolis i Arles

Frankrig samt EU i øvrigt

Opmærksomheden henledes på, at der i et juridisk tidsskrift, der hedder Tidsskrift for Familie- og Arveret, i 2015 har været en artikel om arveretsforordningen, som, som allerede nævnt, gælder for alle dødsfald efter 17. august 2015. Særligt har der været en diskussion om, hvorvidt den danske oversættelse er fuldstændig korrekt, specielt fordi begrebet ”medlemsstat” benyttes i forordningen og i den forbindelse, om Danmark, som altså har taget retsforbeholdet, skal betragtes som ”tredjeland”. Dette er en meget kompliceret diskussion, men en mulig konklusion kunne være, at en dansk statsborger, der for eksempel ejer en fast ejendom i Frankrig i et i Danmark oprettet testamente i medfør af forordningens artikel 22, kan bestemme, at lovvalget er dansk, således at den franske notar skal lægge dette til grund. Var den danske statsborger bosat i Frankrig, kunne der her oprettes et testamente, der var udtryk for, at lovvalget skulle være dansk, og dette testamente skulle – men jeg giver ingen garanti herfor – alt andet lige respekteres af de franske myndigheder. Forordningen regulerer arveretlige forhold for EU-borgere og vil således ikke for eksempel omfatte en amerikansk statsborger, såfremt denne ikke er bosat i Frankrig og således har en tilknytning til Frankrig i forordningens forstand. Denne diskussion vil have stor relevans, for eksempel i relation til spørgsmålet om en ægtefælles tvangsarveret i Frankrig.

Opmærksomheden henledes på, at der nu er indgået en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Frankrig. I et ”danskerbo” i Frankrig skal det derfor kontrolleres, at der ikke er ”betalt for meget skat”. Ordningen går i hovedtræk ud på, at Danmark og Frankrig deler skatten ifølge den nye aftale, således at den samlede skat vil svare til den ”almindelige danske skat”. Det er nok tilrådeligt i givet fald, hvis det drejer sig om større beløb, at involvere en revisor.

Les Alyscamps/ Necropolis i Arles

I UfR 2016 er der på side 107 (de gule sider) gengivet en Højesteretsafgørelse fra 27. oktober 2016. Afdødes bo blev behandlet i Danmark, men afdøde ejede to lejligheder i Frankrig. Det danske bo blev insolvent, idet den franske notar udlagde den ene lejlighed i Frankrig til den efterlevende ægtefælle, og provenuet fra den anden lejlighed blev delt mellem ægtefællen og arvingerne. Højesteret bestemte, at provenuet fra de to lejligheder skulle indgå i det danske dødsbo, der ellers alt andet lige var insolvent. Højesteret fremhæver, at der gælder ”en princip om dødsbehandlingens universalitet, der indebærer, at bobehandlingen som udgangspunkt omfatter alle afdødes aktiver og passiver – både i Danmark og i udlandet”. Jeg henviser i øvrigt til bemærkningerne ovenfor om universalprincippet. Jeg har selv haft en lignende sag, hvor jeg fandt den praktiske løsning, at de tre livsarvinger – afdøde og disse var bosat i Danmark – gav mig en skiftefuldmagt på fransk til at få provenuet fra salget af en ejendom i Frankrig overført til det insolvente dødsbo i Danmark. Der blev ikke ved Højesteretsdom taget stilling til hvilket lands arveregler, der skal gælde.

Østre Landsret har, jf. dommen UfR2018.1281ff, i en sag om, hvorvidt der skulle anvendes fransk eller dansk arveret, truffet afgørelse om, at der skulle anvendes fransk ret som arveladers domicillov. Afdøde havde haft fast bopæl i Frankrig, men ejede fast ejendom i Danmark. Det fremhæves i præmisserne, at det er arveladers domicillov, der skal lægges til grund ved skifte her i landet (= fransk arvelov). Det hører med til sagens oplysning, at bobestyreren i boopgørelsen havde lagt dansk arveret til grund.

For så vidt angår klassiske fejl vedrørende registrering af længstlevendes ejendomsret til en ejendom i Frankrig, jf. bemærkningerne oven for under Spanien.

Ghana

Endelig skal jeg henlede opmærksomheden på en kendelse, ligeledes fra TFA2018/43 VLK, hvis resultat var, at en efterlevende ægtefælle, bosat i Ghana, fik medhold i, at der ikke skulle finde et delskifte sted – af aktiverne, der befandt sig i Danmark – i Danmark, jf. Dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, og § 2, stk. 4. Landsrettens afgørelse belyser ganske glimrende det forhold, at det afgørende for et delskifte af aktiver, beroende i Danmark – udover en samtykkeerklæring fra samtlige arvinger –, også indebærer, at der skal løftes en bevisbyrde for, at aktiver i Danmark ikke kan forventes omfattet af en bobehandling – her i Ghana – i Danmark.

Holland og Luxembourg

Det er aldrig for sent at lære nyt, og jeg har i september 2017 i et dansk dødsbo, der har aktiver i Luxembourg og Holland erfaret, at disse to lande ikke betragter et dødsbo som en juridisk person (”legal entity”), men som en, som det hedder i engelsk oversættelse af loven, ”community of property”. Dette medfører blandt andet, at for at aktier for eksempel kan overdrages til selve boet og senere eventuelt til arvingerne, skal der for eksempel af en dansk advokat – når afdødes bo behandles i Danmark – afgives en erklæring om, at boet er berettiget til at erhverve aktierne, og videre skal der være udpeget en person, der repræsenterer boet; det vil vist typisk være en bobestyrer, som i mit tilfælde. Generelt gælder i øvrigt – ligesom for overdragelse af aktier i Tyskland – at aktieoverdragelser sker via en notar. Ledelsen i et selskab i disse lande er dog under alle omstændigheder forpligtet til at føre et aktionærregister, som skal være tilgængeligt på selskabets kontor.

Polen

I det førnævnte Tidsskrift for Familie- og Arveret 2017, side 255, er gengivet en dom, hvoraf følger, at når en person, der har bopæl i Polen, dør her, men har en bankkonto i en dansk bank, skal boet behandles i Polen. I den pågældende sag skyldtes dette, at det ikke var dokumenteret, at betingelserne for behandling ved en dansk skifteret var opfyldt, jf. Dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 2.

Spanien

Der er forskel på, hvorledes et bo efter en spansk statsborger behandles, og hvorledes boet efter en udenlandsk statsborger behandles. Denne artikel har selvsagt med det emne, den nu én gang vedrører, kun betydning for udenlandske statsborgeres dødsfald. I forhold til de ovenfor anførte EU-retlige arveforordningsregler kan det ikke undre, at det ifølge spansk lov kan lade sig gøre at skifte i Spanien, men efter de regler, der gælder for arvelovgivningen i den udenlandske statsborgers tidligere domicilland. Det fremgår også af de ovenfor anførte regler, at det tilrådes at oprette et notartestamente – her altså i Spanien –, der indeholder bestemmelse om, at skiftet skal ske i henhold til dansk lov. De udenlandske arvinger kan i givet fald begære, at skiftet skal ske efter for eksempel danske regler, og under visse omstændigheder kan dette lade sig gøre – selvom der altså ikke har været oprettet et spansk testamente. En dansker, der efterlader sig aktiver både i Spanien og Danmark, kan ikke efter spanske regler sidde i uskiftet bo. Der skal betales arveafgift af aktiverne i Spanien. Det er ikke helt ligegyldigt i hvilken region afdøde boede. På samme måde, som man i England kræver en original dødsattest, er forholdet tilsvarende i Spanien, og naturligvis skal der foreligge en original skifteretsattest og kopi af alle testamenter og i det hele taget detaljerede oplysninger om arveforholdene. Generelt tilrådes det at antage en advokat i Spanien til at bistå ved afviklingen af aktiverne i Spanien, herunder særligt for eksempel salg af fast ejendom. Jeg har skrevet mere herom i afsnit ad 2 C, hvor jeg henviser til Praktiske bemærkninger med hensyn til fast ejendom; men dog herved skal gøre opmærksom på de basale krav, en spansk advokat vil forlange for så at sige nærmest overhovedet at gå i gang med sagen:

  1. Testamente oversat til spansk og legaliseret/forsynet med apostille (der er et særligt problem med vidnetestamenter, som åbenbart ikke kendes i Spanien!).
  2. Vielsesattest oversat til spansk med legalisering/apostille.
  3. Skifteretsattest oversat til spansk med legalisering/apostille.
  4. Dødsattest oversat til spansk med legalisering/apostille.
  5. Med hensyn til konkrete oplysninger om arvinger er der det mærkværdige ved spansk arveret, at myndighederne ønsker et arveretscertifikat, hvad vi jo ikke kender i Danmark, og konkret har det ikke noget med arveforordningen at gøre. Jeg plejer i den forbindelse at få den danske skifteret til at afgive en erklæring om, at på bobestyrers foranledning oplyses det, at arvinger i boet efter … er …
  6. Der skal også fra den danske bobestyrer afgives en power of attorney på spansk, ligeledes legaliseret og med apostille. Jeg plejer at underskrive under bevidnelse af en dansk notar.

Med den indledende bemærkning, at Spanien i sandhed inden for de seneste år har strammet gevaldigt op på, jf. også neden for under frigivelse af bankkonti, behandlingen af boer efter udlændinge, herunder også selvom disse måtte være flyttet til Danmark, men efterladende sig aktiver i Spanien, skal jeg henlede opmærksomheden på det forhold, at det på et meget tidligt tidspunkt af behandlingen af en bosag, der involverer aktiver i Spanien, kan svare sig fra det spanske justitsministerium – Ministerio de Justicia – at indhente en erklæring om, at afdøde ikke – eller måske har! – oprettet testamente i Spanien (”no otorgó testamento”). Selv med en sådan erklæring i hånden er det mildest talt stærkt tilrådeligt at engagere en spansk advokat med henblik på forhandlingerne med det spanske pengeinstitut, jf. også neden for. Er der oprettet et testamente i Danmark, forlanges dette som hovedregel oversat til spansk, idet banken/notaren ønsker at kontrollere, at der ikke er fravigelser i forhold til et eventuelt spansk testamente/spansk arveret. Jeg har sågar været udsat for, at jeg også skulle underskrive en deklaration – dog på engelsk! – om, at et i Danmark oprettet testamentet var det seneste testamente.

Fra en række sager ved jeg, at en udeladelse, der gentager sig, er, at et dansk ægtepar, der ejer et hus sammen, ved førstafdødes død ikke får overført ejendomsretten til længstlevende. Det kan være en simpel forglemmelse, men også et forsøg på at spare de mange transaktionsomkostninger. Hvorom alting er, er det for længstlevendes arvinger særdeles omfattende at få ejerforholdene registreret efterfølgende og i øvrigt videreoverdraget ejendommen. I værste tilfælde skal længstlevendes bo overdrage adkomsten til livsarvingerne, som herefter står for et salg/arveudlæg. Det samme gør sig i vidt omfang gældende for overdragelse af ejendomme i Frankrig.

For en ordens skyld henledes opmærksomheden på, at Danmark i 2008 opsagde aftalen om dobbeltbeskatning med Spanien. Spanien har nu indført formueskat, som skal betales af formuer over € 700.000, beregnet som den samlede sum af alle aktiver – uanset hvor i verden, de er.  Det vil sige, at der nu også skal betales formueskat af aktiver i Danmark, og dette skal der givetvis tages højde for, når ”et danskerbo” behandles i Spanien, svarende til, at der skal ske kontrol af, om der er betalt formueskat.

Se i øvrigt kollega Mona Davidsens detaljerede redegørelse for spansk arveret på www.monadavidsen.com. Videre har Lawbird i Malaga v./Javier Arboledas i indtil flere boer hjulpet mig med at få frigjort.

Nyttige links:

2. Selve bobehandlingen

Ad 2 A - nordiske statsborgere/domicil i Norden

I den i pkt. 1 a nævnte konvention er der også indeholdt en række reguleringer vedrørende den praktiske behandling af dødsboer i de nordiske lande. Ifølge artikel 19, stk. 1, er udgangspunktet, at de regler, der gælder i den stat, hvor afdøde var bosat ved sit dødsfald, danner udgangspunkt for behandlingen af boet. I det omfang arveforordningen gælder, henviser jeg til bemærkningerne ovenfor, idet denne i givet fald går forud for Den Nordiske Dødsbokonvention.

Så galt behøver det ikke at gå.

Hvad angår selve lovvalget, benytter forordningen, som allerede nævnt, begrebet ”sædvanligt opholdssted” og ikke begrebet ”domicil”. Hovedreglen er, at det er loven i den stat, hvor afdøde havde sit sædvanlige opholdssted, der skal lægges til grund, når forordningen gælder. Som anført i et afsnit ovenfor, kan der foretages et aktivt lovvalg, jf. også forordningens artikel 23. Regler for hvor et EU-statsborgerbo skal behandles, findes i forordningens artikel 15. Der findes også en række komplicerede fuldbyrdelsesregler, både for så vidt angår Den Nordiske Dødsbokonvention, jf. Nordisk Domslovs § 9, og for EU m.v., Retsplejelovens § 223 a, EU-Domskonventionen og Lugano-konventionen. Arvinger kan i et vist omfang indgå såkaldte værnetingsaftaler om, hvor et bo skal behandles. Henviser en fransk myndighed et bo til behandling i Tyskland, er dette selvsagt ikke det samme som, at retten til boafgift frafaldes. Jeg henviser i øvrigt til de supplerende bemærkninger nogle afsnit længere nede.

Hovedreglen er således, at kun ét land har kompetencen. Der er en væsentlig undtagelse i artikel 13, såfremt den afdøde ejer fast ejendom i et andet nordisk land. Ejer en udlandsdansker for eksempel et sommerhus i Danmark, vil der altid ved den lokale skifteret i den retskreds, sommerhuset er beliggende, skulle foretages et delskifte.

Sverige og Norge

Indledningsvis bemærkes, at særligt svenske banker – og her har vi på vort kontor haft konkrete erfaringer med Handelsbanken og SEB Bank – er blevet noget mere ”bureaukratiske”, når vi tilskriver dem med henblik på opgørelse af en svensk konto og overførsel af indeståendet til Danmark. Det er ikke længere tilstrækkeligt med hverken en skifteretsattest på dansk eller engelsk, idet der stilles krav om, at en kontoophævelsesformular skal attesteres af en dansk notar og således, at den danske bobestyrer for notaren underskriver og bekræfter kontoophævelsens rigtighed. SEB Bank forlanger også notarbekræftede kopier af arvingernes pas, og her er forholdet det, at notaren ved Københavns Skifteret ikke bekræfter en fotokopi af passet uden at have set arvingens originale pas. Om det forhold, at ”vi snart ligeså” kan foranledige en skifteretsattest oversat til det lokale sprog og forsynet med apostille, se neden for under 2 B.

Hvad angår bobehandling i Sverige, er det ikke en domstolsbehandling, som i Danmark. Dødsbobehandling blev fjernet fra Tingsrätterna til Skatteverket i 2002. I Sverige er det ganske sædvanligt, at en bank eller bedemanden forestår behandlingen af boet, herunder udarbejdelse af boopgørelse, som på svensk hedder bouppteckning. Der er meget korte frister for indsendelse af en sådan bouppteckning, og først når Skatteverket har modtaget den, kan der som udgangspunkt ske salg af fast ejendom, idet adkomsten for arvingerne sker som en del af indlevering af bouppteckningen (lagfart = tinglysning). Det skal erindres, at der er ejendomsavancebeskatning, som i Sverige hedder kapitalvinstskatt. Det anbefales at få Skatteverket til at udstede et bevis for, at der er sket undersøgelse af arveforholdene – en såkaldt släktutredning, der munder ud i et dödsfallsintyg. En sådan arveerklæring vil typisk blive forlangt af for eksempel danske pengeinstitutter. Ifølge det svenske Skatteverket er forholdet herefter det, at når Skatteverket har registreret bouppteckningen, kan arvingerne gå videre med selve dødsbobehandlingen, som Skatteverket i øvrigt ikke har noget med at gøre, idet det, som Skatteverket anfører, er en ”privat sag”. Ifølge den svenske dødsboskifte- og arvelov, kapitel 23, er det således den, der behandler dødsboet, der er ansvarlig for, at arveforholdene er korrekt oplyst.

Videre kan jeg om bobehandling i Sverige oplyse, at jeg for nylig har gjort den erfaring, at det i boer, hvor kontaktpersoner/medarvinger loyalt over for Tingsrätten/Skatteverket oplyser, at der er andre arvinger, men at de ikke ved, hvem det er/hvor de bor, kan komme på tale, at Tingsrätten efter begæring fra en såkaldt ”delägre” – hvilket vel er en medarving eller én, der har interesse i boet – kan ske udlevering af boet – af Tingsrätten – til behandling ved en såkaldt Boutredningsman, der vist svarer til det danske begreb ”bobestyrer”. På samme måde, som der kan beskikkes en skifteværge i Danmark – i en lignende situation –, vil der i Sverige blive beskikket en såkaldt ”god man”. Uanset, at alle arvinger således ikke er fundet, følger det af svensk lovgivning, at der inden tre måneder fra dødsfaldet under alle omstændigheder skal indsendes en – og det må vel betragtes som værende en foreløbig – bouppteckning.

Advokater med kendskab til den danske arvelovgivning vil nok mene, at svensk arveret ligner dansk arveret temmelig meget. Det er desværre ikke helt tilfældet, og om særlige svenske arveforhold, se Rättslig vägledning. Som det fremgår, er der tre arveklasser, og livsarvinger hedder ”bröstarvinger”. Begrebet ”särkullbarn” kendes også. Netop for så vidt angår sådanne, er der stort forskel på, om de er født før 1. januar 1970 eller efter, og jeg skal ikke gøre mig klog på de komplikationer, der er i så henseende – ud over at oplyse, at jeg her i 2020 har kendskab til et dansk särkullbarn, som endnu ikke har fået udbetalt sin fædrene arv. Et andet særligt forhold, set i relation til oven for nævnte oplysninger, om Skatteverket registrerer bouppteckningen, er, at Skatteverket stiller krav om, at for eksempel en stedfar eller stedmors eventuelle søskende også skal godkende en bouppteckning – selvom der måske er oprettet et testamente i Sverige, hvor den i Danmark bosatte livsarving skal arve. Jeg kan kun gøre opmærksom på, at det, som skrevet flere gange, er nødvendigt at entrere med en svensk arveretsspecialist, idet der åbenbart kan være faldgrubber.

Afslutningsvis kan der henvises til UfR 2020.226 H.K. Dommen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt det var Roskilde Skifteret, der havde kompetence til at behandle boet efter en svensk statsborger, eller om boet skulle behandles i Sverige, hvor der, jf. også oven for, er tale om, at skifteretten ikke involveres, men derimod at Skatteverket forestår registreringen af en boopgørelse. I dommen fortolker Højesteret begreberne "bosat", som det er anført i Den Nordiske Dødsbokonvention, set i relation til i hvilket land, der skal ske skiftebehandling.

Nyttige links:

  • På Skatteverkets hjemmeside – www.skatteverket.se, hvor der skal søges på bouppteckning - findes der en formular til bouppteckningen, og formularens navn er SKV461, udgave 6.
  • Om dødsbobehandling i Norge, se www.domstol.no og søg på Om arv og skifte”. På www.advokatbladet.no kan der under Jus & nytt læses om den nye norske arvelov, der træder i kraft i 2019.

Ad 2 B – statsborgere med domicil udenfor Norden

Med udgangspunkt i en række praktiske erfaringer fra Portugal, Spanien, Grækenland, Tyskland og Italien vil jeg tilråde, at der allerede fra start af sker oversættelse til de respektive sprog, og at oversættelserne herefter forsynes med apostille, jf. neden for i afsnit 2 E. I disse lande er jeg blevet mødt af krav  om sådanne bekræftede oversættelser, før for eksempel en bank overhovedet ville indlede en drøftelse med mig, og typisk har vi også været henvist til at engagere en lokal advokat. Om mulighederne herfor, se Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet oplyser her, at de eventuelt kan bistå med at finde en advokat.

Igen gælder, at udgangspunktet er, at den praktiske bobehandling skal finde sted i domicillandet.

Torben Svenné Schmidt skriver i den førnævnte bog (”International Person-, Familie- og Arveret”) på side 144, at der ikke i dansk ret findes lovfæstede regler om anerkendelse af fremmede skifter, men at hovedreglen er, at sådanne fremmede skifter anerkendes, således at bobehandleren kan forvente at få overført aktiverne til domicillandet. Med hensyn til fast ejendom, beliggende i Danmark, er forholdet det, jf. også nedenfor under boafgiftsafsnittet, pkt. 3, at der af værdien af den faste ejendom skal betales boafgift i Danmark. Hvorvidt den faste ejendom skal afvikles som en del af et skifte i Danmark, afhænger af de nedenfor i dette afsnit nævnte internationale procesretlige regler og Justitsministeriets godkendelse.

The Book of the Dead

Igen kan der være store forskelle på de enkelte landes konkrete bobehandlingsregler. For eksempel er det ikke i Spanien et krav, at aktiver, der befinder sig udenfor Spaniens grænser, medtages til beskatning i Spanien. Der er ikke i boafgiftslovgivningen/ skattelovgivningen i Spanien hjemmel til at opkræve skat afaktiver, der befinder sig udenfor Spanien. Der er dog ikke noget til hinder for, at den spanske bobehandler medtager alle aktiver under bobehandlingen.

Mange lande godkender det såkaldte universalprincip, hvilket er ensbetydende med, at når afdøde på dødstidspunktet havde domicil i udlandet, skal det undersøges, hvorledes skifteretten er i det konkrete land, for så vidt angår afvikling af aktiver, der beror i udlandet. Hovedreglen vil være, at skifteretssystemet er baseret på det, som betegnes som ”The Principle of Unity of Succession”, forstået på den måde, at afdødes aktiver afvikles med udgangspunkt i det skifte, der finder sted, hvor afdøde havde domicil/bopæl. Hvor ”mere eller mindre besværligt” dette kan være, fremgår af de praktiske bemærkninger nedenfor, og særligt i Commonwealth-lande, herunder særligt U.K, vil der under alle omstændigheder alligevel skulle ansøges om et ”Grant of Probate”, og dette gælder særligt, når der skal afvikles fast ejendom. Jeg henviser herved til de allerede nævnte praktiske bemærkninger nedenfor.

For så vidt angår lovvalg ved dødsboskifte, jf. også ovenfor, er der af EU vedtaget en forordning nr. 650/2012 den 4. juli 2012. Forordningen regulerer i hvilket land, en arvesag skal behandles, og den indebærer blandt andet, at en EU-borger har rådighed over, hvor en arvesag skal afgøres, herunder hvilket regelsæt, der skal gælde. Hovedreglen er, at det er domstolen i afdødes – sædvanlige – opholdsland på dødsfaldstidspunktet, der tager boet under behandling, og at det er de arveretlige regler i det førnævnte land, der skal anvendes. Der er adgang til lovvalg.

Kirkegård i Nuuk

Sagt mere simpelt er førnævnte ensbetydende med, at den danske statsborger, der er bosat i et EU-land, hvor den førnævnte EU-forordning gælder, bestemmer, at den danske arvelov skal anvendes, herunder naturligvis fordelingsreglerne. Den danske statsborger kan frit fordele i dette testamente. Det er altid en god idé, som det også er anført oven for, at spørge en lokal advokat, hvorvidt det er nødvendigt at oprette et ”lokalt testamente”. Om boafgifter m.v. gælder opholdslandets regler, jf. også oven for vedrørende eksemplet fra Belgien, og om boafgift på arv i øvrigt – fra udlandet –, jf. afsnit 3 neden for.

Reglerne finder anvendelse på personer, der afgår ved døden efter den 17. august 2015. Som det er omtalt ovenfor vedrørende oprettelse af testamenter i EU-lande, gælder reglerne ikke i Danmark, idet Danmark har et retligt EU-forbehold. Både oven for og længere nede i denne artikel har jeg behandlet arveforhold i England/UK, men jeg finder anledning til at fremhæve, at Irland kan indebære en særlig udfordring, når der ansøges om skiftebehandling, som i Irland hedder Grant of Probate, idet bobehandleren – som benævnes Administrator of the estate – til skifteretten skal indsende en Revenue Affidavit, hvori der detaljeret redegøres for alle aktiver og forpligtelser, som den afdøde havde pr. dødsdagen, og det inkluderer såvel aktiver i Irland som i udlandet. Såfremt værdien af aktiverne ikke kendes, kan det ikke forventes, at boet udleveres, hvilket jo i og for sig kan ”siges at være en noget bagvendt måde at gøre tingene på”, når det påtænkes, at i Danmark starter et bo alt andet lige som solvent, og er der herefter grundlag for at konstatere, at boet er insolvent, begæres der insolvensbehandling.

Som i de ovenstående afsnit, vil jeg nedenfor kort nævne en række eksempler på hvorledes den faktiske bobehandling kan foregå i andre lande.

Egypten

Arveret i Egypten kan virkelig være en udfordring. Jeg har været involveret i en sag, hvor danske statsborgere skal arve deres far i Egypten, og her gør en farbror gældende, at boet skal deles efter muslimsk ret. Når det er afklaret, om de som livsarvinger rent faktisk får deres fædrene arv udbetalt, vil jeg gøre tilføjelser til dette afsnit, men indtil videre er rådet, at livsarvinger, bosat i Danmark, så hurtigt som muligt skal sørge for at få rådighed over aktiverne i Egypten og i den forbindelse at antage en advokat, som er helt uafhængig. Problemet er, at de danske ambassader rundt om i verden jo udleverer lister med advokater, men det er ingen skade til at spørge direkte, om der er ”nogle, der er særligt gode til arvesager”.

Dødsbobehandling i England

Hovedreglen er, at der i England eksisterer tre slags bobehandlinger, nemlig situationen, hvor der ikke er oprettet et testamente, og hvor der skal ske udpegning af en bobehandler via skifteretten. Såfremt der er oprettet et testamente, men ikke sket udpegning af en eksekutor/trustee, skal der udpeges en ”personal representative”, der forestår behandlingen af boet i henhold til et grant of probate. Den tredje slags bobehandling, hvor der er en testamentsindsat eksekutor/trustee, sker ved, at eksekutor/den nævnte trustee får et grant of probate fra skifteretten. Det er ganske sædvanligt, at én af arvingerne i testamentet er udpeget som trustee, og at den praktiske eksekutorbehandling/afvikling af boet foretages af en til formålet udpeget advokat (solicitor). Det forholder sig således, at eksekutor/trustee skal være enig med den førnævnte solicitor/administrator, idet en køber af for eksempel en fast ejendom fra boet skal kunne stole på, at et salg lovligt kan finde sted

Om konkrete anbefalinger af britiske advokatfirmaer, der har forstand på skifteret i UK, se ovenfor under 1B

Særligt om Grækenland

Jeg har ovenfor lovet at knytte bemærkninger til de særlige græske skifteregler, og med udgangspunkt i to boer, som er blevet udleveret i respektive Athen og Thessaloniki – hvoraf det sidste gik langt hurtigere end det lidt over ét år, vi måtte vente i Athen –, kan det som indledende bemærkning oplyses, at før der overhovedet skal rettes henvendelse til en græsk skifteret, skal der foreligge dansk dokumentation for, hvem der eventuelt er ægtefælle og livsarvinger, og om der er børn, og det gælder også, selvom der måtte være oprettet et testamente i Grækenland. Jeg citerer fra den engelske oversættelse af den græske skiftebog, hvoraf følger, at der blev fremlagt følgende dokumenter: Græsk fødsels-/dåbsattest (i det ene tilfælde var det en græsk statsborger), græsk slægtskabsoplysning, herunder oplysning om hustruen (en skilsmisse, foretaget i Danmark, var ikke registreret i Grækenland), oplysning om børnene, oplysning om, at der ikke var oprettet noget testamente (endskønt vi efterfølgende fik oplyst, at en sådan erklæring ikke var fuldt ud dækkende, idet der kunne være private testamenter, for eksempel i afdødes bankboks, som vi ikke kunne få adgang til, før boet var udleveret og gældshæftelsen rent faktisk pådraget!), arveafkaldserklæring fra den fraskilte hustru (endskønt der var ført bevis for den førnævnte skilsmisse), særlig erklæring fra retten om, at de to livsarvingers arv ikke var draget i tvivl, og en særlig erklæring om, at der ikke var andre, der havde anmeldt krav i boet. Der var i henhold til den græske retsplejelovs § 819 sket annoncering af dødsfaldet, og hvem der gjorde gældende at være arvinger, ligesom der var indhentet skattemæssige oplysninger. På den førnævnte baggrund blev der herefter afsagt dom om, at de to i Danmark bosatte livsarvinger også var arvinger i henhold til græsk lov (vi må så håbe, at der ikke i afdødes bankboks, som kun kan tømmes i overværelse af det græske skattevæsen, ikke findes et testamente).

Arvesager og bobehandling kan hurtigt
blive sakralt. 

I Athenboet lykkedes det i november 2019 efter en meget lang og bureaukratisk sagsbehandling i Grækenland at få overført et meget stort – beløb naturligvis – fra en Athenbank i til Danmark. Her blev der ikke uforståeligt stillet dokumentationskrav til pengenes ”oprindelse” af de to – danske – involverede banker.

Et særligt problem i dette bo var en større ejendom, beliggende i et græsk landdistrikt, hvilken ejendom afdøde havde arvet. Her måtte boet antage en landinspektør med henblik på at opmåle, dels ejendommen og dels at foretage en registrering om hvilke lejere, der måtte være på den.

Med hensyn til boet i Thessaloniki havde afdøde, der var dansk statsborger, ikke oprettet noget testamente, og herefter var det de legale arvinger, bosat i Danmark, der skulle arve. Arvingernes eksistens blev dokumenteret på samme måde som oven for. Måske som følge af, at størsteparten af boets aktiver befinder sig i Danmark, er det lykkedes at få boet udleveret i Grækenland på under seks måneder.

Om mulighederne for at sikre en salgssum fra salget af en ejendom i Grækenland, se neden i afsnittet Ad 2 C/Ad ejendomme i Tyrkiet/Grækenland.

I et bo, jeg har været involveret i 2017, og hvor der er en ejerlejlighed i Athen, er jeg udover, jf. ovenfor vedrørende en fraskilt ægtefælles arveret, blevet gjort opmærksom på, at græske arveregler er udtryk for, hvad der tidligere gjaldt i Danmark, for så vidt angik begrebet ”vedgå arv og gæld”. Der fastsættes typisk en fire måneders frist, indenfor hvilken arvinger skal gøre gældende, at de er testaments- eller legale arvinger efter en afdød. Såfremt dette herefter er gjort gældende, hæfter arvingerne og reelt uden, at der måske på fristudløbstidspunktet er overblik over aktiver og passiver. Ganske usædvanligt og ifølge den græske advokat, jeg har samarbejdet med, er der ingen ”udbakningsregel” – udover, at arvinger, bosat i udlandet, ”måske kan slippe” for hæftelsen, hvis det senere viser sig, at et bo er insolvent. Det gælder derfor om straks at få undersøgt, om der er pantegæld i en fast ejendom og også, om den er let omsættelig, hvilket jo gør en beslutning om at gøre gældende, at man er arving, nemmere.

Det skal desuden fremhæves, at Gældsstyrelsen inden for det seneste år er blevet meget opmærksom på, om der er udlændinge, der tidligere har boet i Danmark og som skylder det offentlige penge. Kravene anmeldes over for livsarvingerne, og med hensyn til Grækenland drejer det sig om artikel 1901 i den græske civillov. Det fremgår øjensynligt, at såfremt der er udpeget en bobehandler i Grækenland, eller arvingerne selv har påtaget sig opgaven med afviklingen af boet, hæfter livsarvingerne som universalarvinger for boets forpligtelser i medfør af den anførte bestemmelse.

Irland

Som nævnt ovenfor ligner dødsbobehandling i Irland ligner til en vis grad de oven for anførte græske regler, idet bobehandleren først skal dokumentere helt ned i detaljer hvilke aktiver, der er, og værdien af disse – og naturligvis også størrelsen af passiverne, og begge dele pr. dødsdagen. Det er således en betingelse, at der i forbindelse med ansøgningen om en skifteretsattest – benævnt Grant of Probate – skal medsendes en såkaldt Revenue Affidavit, som detaljeret opremser aktiver og passiver, og det gælder også aktiver uden for Irland. Ifølge en advokat, jeg p.t. samarbejder med i Dublin, vil skifteretten i Dublin ikke udstede det førnævnte Grant of Probate, før de formelle forhold er i orden. Det virker jo meget ”bagvendt”, når det betænkes, at skifteretten i Danmark selv indhenter en R75-erklæring fra SKAT og videre, som jo trods alt er meget væsentligt, at ingen kan få oplysninger fra bankerne i Danmark, før det er dokumenteret, hvorledes et bo behandles. På tidspunktet for tilføjelsen af førnævnte afsnit er det oven for anførte bo i Grækenland næsten afsluttet, uden at arvingerne dog har fået frigjort afdødes betragtelige kontantindestående, og hvad angår det konkrete bo i Irland, synes der selv efter ca. tre år efter dødsfaldet stadigvæk at være ”lang vej” tilbage, før boet udleveres.

Thailand

Arvingstvister giver sjældent laurbær

Endelig skal jeg, for så vidt angår ”praktisk skifteret” i Thailand, oplyse, at jeg fra den danske ambassade i Bangkok/Udenrigsministeriet har fået oplyst, at hverken ambassaden eller ministeriet som udgangspunkt får oplysning om, hvorvidt der – efter en dansk statsborger – indledes et skifte i Thailand. Ambassaden har dog videre til orientering oplyst, at der som udgangspunkt ikke foretages et skifte ved myndighedernes foranstaltning i Thailand. Hovedreglen er, at arvingerne selv fordeler arven mellem sig, og kun hvis der opstår tvist mellem arvingerne, skal sagen indbringes for en thailandsk domstol til nærmere afgørelse.

Som følge af, at der snart ikke er en måned, hvor jeg ikke får en forespørgsel om, hvorledes en i Thailand bosat dansk mands bo skal behandles, når han har indgået ægteskab med en thailandsk kvinde.

Jeg har ved flere lejligheder måttet ændre på de anbefalinger af advokatfirmaer i Bangkok – med kendskab til arve- og familieret –, idet venlige personer har henledt min opmærksomhed på, at det er meget svært at få svar fra de forskellige thailandske advokater. 

På www.juslaws.com indeholder omtalen her en meget detaljeret gennemgang af arveretsforhold m.v. i Thailand, herunder en efterlevende ægtefælles stilling ved dødsfald og muligheden for at oprette et thailandsk testamente, der skal ses i sammenhæng med et eventuelt i Danmark oprettet testamente.

Jf. neden for i litra B om eventuelle muligheder for fuld beskatning i Thailand.

Som jeg allerede har været inde på er jeg desværre alt for mange gange blevet skuffet over thailandske advokatfirmaers inkompetente håndtering af dødsboer, og da den Danske Ambassade ikke må anbefale et konkret advokatfirma, henviser jeg til de firmaer som respektive den Amerikanske og den Engelske Ambassade oplyser om på deres hjemmesider, alt som føler:

Såfremt der ikke er oprettet et testamente, skal der deles lige mellem ægtefællen og livsarvingerne. Den afdøde mands forældre kan øjensynligt også under givne omstændigheder være arveberettigede. Der kan i et thailandsk testamente være indsat en administrator, svarende til – vel – en bobestyrer. Der kan også, jf. neden for, indgives en begæring til skifteretten med henblik på udnævnelse af en administrator af boet.

Neden for under 2 C behandler jeg underoverskriften Bankindeståender i Thailand, herunder at det i et bo, der skulle behandles i Danmark, lykkedes mig at blive bobestyrer ved The District Court i Phuket og på den måde få hjemtaget et større bankindestående i en thailandsk bank til Danmark. Da det øjensynligt bliver mere og mere almindeligt at – og det er særligt mænd! – flytte til Thailand og indleder et nyt forhold her/gifter sig, er det væsentligt at have for øje, at boet altså ikke skal behandles i Danmark og med den konsekvens, at tvangsarvinger, bosat i Danmark, kan have meget svært ved at få udbetalt deres arv/endsige deres tvangsarv. I 2020 har jeg lige afsluttet et bo som henvisningsskifte i medfør af dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 2. Det var en meget konkret bedømmelse fra Københavns Skifterets side, der førte til, at boet kunne behandles i Danmark. Afdøde havde oprindelig frem til 1984 boet i Danmark, hvorefter han flyttede til Østrig, og herfra flyttede han i 2017 til Thailand. Afdøde havde en livsarving, der var bosat i Stockholm, og de væsentligste aktiver var diverse bankindeståender og ratepensioner i en dansk bank. Uagtet mine ovennævnte erfaringer med thailandske arvesager - sikkert afstedkommet af manglende interesse fra den lokale ret eller den afdøde udlændings “uoverskuelige” aktiver og passiver - hører det med til sagens belysning, at der findes en arvelov i Thailand; se denne hjemmeside Thai inheritance laws.

Vietnam

I 2023 fik jeg en henvendelse fra et i Danmark bosat familiemedlem, der omhandlede en afdød slægtning, der var bosat i Vietnam. Slægtningen havde et tilgodehavende i Commercial Bank for Foreign Trade of Vietnam (Vietcombank). Slægtningen skulle sammen med flere andre slægtninge arve, og arvingerne fik i Ho Chi Minh City rigtig god bistand af advokatfirmaet Family Lawyers.

Jeg kan supplerende oplyse, at med henblik på at få boet udleveret til behandling i Vietnam, skulle advokaten fra Danmark have skiftefuldmagter (power of attorneys), ”declaration of inheritance”, hvor min erfaring er, at danske skifteretter gerne medvirker til at udfærdige en retsbogsudskrift – også på engelsk –, der indeholder oplysning om, hvem der skal arve og hvilke andele, dåbsattester for arvingerne, dødsattest samt pas og visum for afdøde og selvfølgelig oplysninger om bank/aktiver og pas på den af de danske arvinger, der er bemyndiget til at handle på alles vegne i henhold til den førnævnte power of attorney, som selvfølgelig skal videregives til den vietnamesiske advokat.

Ad 2 C - Praktiske bemærkninger/gode råd vedrørende bobehandling/hjemtagelse af aktiver fra udlandet

Erfaringer vedrørende fast ejendom udenfor Danmark

Da udgangspunktet, jf. også ovenfor er at der ikke foretages noget skifte i Danmark, når en afdød var bosiddende i udlandet ved sin død, er forholdet det at der i private skifter skal indgives en anmeldelse i medfør af boafgiftslovens § 10, stk. 3, idet der, jf. samme lovs § 9, stk. 2, er afgiftspligt til Danmark af værdien af fast ejendom. Anmeldelsesfristen er 6 måneder. Anmeldelsen skal vedlægges dokumentation for, hvem der er arvinger (skifteretsattest, boopgørelse eller lignende), og for arvingernes vedkommende, oplysninger om slægtskab/ægtskab med afdøde, og der skal gives oplysninger om eventuel gæld i ejendommen. Endvidere skal det angives i hvilket forhold (brøkdele/procent) arvingerne har fået ejendommen udlagt/provenuet udbetalt. For en ordens skyld bemærkes, at skifteretten ikke forholder sig til om en udenlandsk skifteretsattest udgør tilstrækkelig legitimation for om ejendommen i Danmark kan sælges af boet. Er der tvivl i så henseende, anbefaler jeg en bobestyrerbehandling, se i øvrigt nedenfor i pkt. 3, i indledningen.

Såfremt der, jf. også neden for, skal ske salg af fast ejendom – eller for den sags skyld frigivelse af et bankindestående, hvorved bemærkes, at særligt Banco Santander er meget besværlig at have med at gøre – er det et uomtvisteligt krav, at der udstedes en power of attorney – på spansk – af den danske bobestyrer til den spanske advokat. Denne power of attorney skal af den danske bobestyrer underskrives under overværelse af en dansk notar, der herefter påtegner fuldmagten, som skal legaliseres af Udenrigsministeriet, herunder forsynes med en apostille. Alle arveretsdokumenter i øvrigt skal oversættes til spansk, og her kan det blive noget besværligt, hvis det danske testamente er et vidnetestamente, men det er muligt at forklare en spansk notar, at et sådant retsgyldigt kan oprettes i Danmark.

Ad ejendomme i England

Den sidste rejse

Her vil udgangspunktet i de fleste lande være, at såfremt de hylder universalitetsprincippet, jf. ovenfor, kan der fra domicillandets side, af bobehandleren ske salg af den boet tilhørende faste ejendom. Jeg har allerede været inde på undtagelsen i form af salg af fast ejendom i England samt Irland. Her kan der ikke handles på boets vegne, medmindre der er opnået enten et såkaldt Grant of Probate – og det hedder det, når der er en designeret eksekutor – eller et Grant of Representation. Opmærksomheden henledes på, at det skal undersøges, hvorvidt der er oprettet et testamente, og er der oprettet et testamente i England, vil der som regel være indsat en eksekutor, som skal tage sig af boets administration. De forskellige County Council’s Money Management sections vil som hovedregel kunne svare på, om afdøde havde oprettet et testamente i England og også, om afdøde havde fast opholdssted, herunder betalte skat, i England.

Med den indledende bemærkning, at der kan søges meget detaljerede oplysninger om ejendomme, beliggende i England på www.gov.uk, skal jeg – naturligvis uden ansvar for, hvorvidt jeg har fortolket reglerne korrekt – gøre opmærksom på, at såfremt en engelsk ejendom ejes af mere end én person – co-owners –, fortolkes dette sameje som property on a trust of land. Der findes en Trusts of Land and Appointment of Trustees Act 1996 og med udgangspunkt i § 34 i Law of Property Act 1925 vil den længstlevende medejer, uden at der er tale om arv eller bobehandling, indtræde i førstafdødes ejerrettigheder under, hvad der kaldes Right of survivorship. Dette vil nok komme som en overraskelse for temmelig mange, og i skrivende stund ved jeg rent faktisk ikke, om den førstafdøde i et testamente kunne have bestemt anderledes, men jeg tror det ikke. Såfremt afdøde var eneejer, ville han i henhold til The Wills Act 1867 kunne træffe bestemmelse for, hvad der skulle ske med hele ejendommen. I en sag, som jeg har ført for en i Danmark bosiddende arving, hvor der var tale om, at faren, som boede i England, ejede en ejendom i lige sameje med ny ægtefælle, fik min danske klient derfor ”en lang næse”, hvad fædrene arv angik.

Ud fra en nyligt afsluttet sag i 2016 har jeg i øvrigt personligt erfaret, hvor bureaukratisk det er at sælge en fast ejendom i England. Når boet er udleveret i henhold til det førnævnte Grant of Probate, sættes ejendommen til salg – typisk gennem en ejendomsmægler. Såvel køber som sælger forventes at være repræsenteret af hver sin advokat, og typisk vil det ikke være som i Danmark, at bobehandleren/bobestyreren forestår hele arbejdet. Der er praksis for i England, at en advokat tager sig af bobehandlingen, en administrativ medarbejder tager sig af afviklingen af løsøre og indbo m.v. og selve salget forestås af en anden advokat på samme kontor. Køber antager sin egen advokat, og ingen af parterne kan forvente, at ejendomsmægleren gør andet så at sige end at ”sælge ejendommen” (sales contract/contract incorporating the standard conditions of sale). Formidlingsaftalen med ejendomsmægleren hedder memorandum of sale og i den er det blot anført, at ”purchase is subject to contract, survey and mortgage finance og i forbindelse med indgåelsen af dette memorandum skal bobehandleren også underskrive en såkaldt sellers instructions. Der er ikke, når køberen har underskrevet, vished for, at handlen gennemføres, idet der ikke er tradition for at indsætte hverken forbehold om finansiering eller tilstandsrapport. Begge dele kan der dog insisteres på, når en bobehandler repræsenterer sælgerboet. Selve ekspeditionstiden med at få afviklet betingelserne er også meget lang, og der er ikke heller tradition for, at købesummen indsættes på en såkaldt escrow account. Betaling skal være til rådighed på overtagelsesdagen/completion date. Her gælder det om at have givet en nøje instruks til sælgerboets advokat om, at nøgler under ingen omstændigheder må udleveres og transfer deed (land registry – transfer of whole of registered title)  registreres, før købesummen er sikret. Når de førnævnte dokumenter er underskrevet, kan den endelige ekspedition udfærdiges af den engelske advokat i henhold til en transfer og powers of attorney fra boet til advokaten, underskrevet af den danske bobehandler under behørig vitterlighedsattestation.

Med udgangspunkt i mine erfaringer fra en 2024-sag, hvor jeg medvirker til salg af en lejlighed i London-området, skal jeg henlede opmærksomheden på, at der nu i England er særlige regler for salg af lejligheder, beliggende i etageejendomme, og jeg har fra en London-ejendomsmægler fået oplyst, at mange engelske advokatfirmaer, der ellers er specialiserede i rådgivning i forbindelse med køb og salg af ejendomme, ikke længere ønsker at medvirke ved salg af bygninger, der er over 11 meter høje. Forholdet er det, at det som følge af en stor brand i det centrale London ved Grenfell Tower er blevet meget dyrt at tegne en forsikring som advokatfirma. Jeg har i den forbindelse benyttet et advokatfirma, som jeg ikke har haft noget med at gøre tidligere, nemlig Smart Legal.

Endelig skal jeg henlede opmærksomheden på, at der kan være en såkaldt ”gain tax” på fortjenesten ved et ejendomssalg. Min seneste erfaring er, at denne ”gain tax” er på 26%, der er pristalsreguleret i forhold til grundtaksten på 19%, der gjaldt i 2021. Jeg skal ikke kunne sige, om det har noget at gøre med, at huset i England havde stået tomt i en længere periode. Ifølge vores engelske advokatforbindelse forkortes den førnævnte skat til CGT (står for Chargeable Gains Act fra 1992), og skatten påhviler et bo, såfremt en ejendoms værdi er forøget fra dødstidspunktet, indtil ejendommen bliver solgt. Jeg kan herved oplyse, at advokaten har meddelt mig, at i de fleste tilfælde overdrages ejendomme af boet til familiemedlemmer, og her vil der typisk ikke være tale om en værdiforøgelse.

Den førnævnte ”gain tax” vedrører ejendomsavance, som opnås i, hvad der i England kaldes ”the administration period”. Der er en undtagelse, såfremt et salg sker i ejerens levende live (”a relief for a principal residence, if a gain is made and sold by the owner in their lifetime”).

Om krav til de dokumenter, der skal til for at få et Grant of Probate, jf. nedenfor under punktet Bankindeståender/depoter og særligt i engelske banker.

Nyttige links om skifteretsbehandling og arveret i England, se www.co-oplegalservices.co.uk.

Ad ejendomme i Frankrig/bankindeståender

Salg af ejendom i Frankrig sker gennem en notar, og jeg har selv med udgangspunkt i en dansk skifterets udstedte bobestyrerattest forestået et salg af en ejendom. Kort og godt gælder det om at få afklaret, hvad de enkelte landes skifteretssystemer kræver, når der skal sælges fast ejendom. Vi kan altid bistå med en afklaring heraf, jf. www.jca-lawyers.com.

Før et bo kan sælge en ejendom, er det ifølge advokater med kendskab til fransk arveret nødvendigt, at der sker udlæg til arvingerne, før der kan sælges. Jeg skal ikke ”gøre mig klog på”, om dette virkelig kan være rigtigt, men jeg har flere gange fået oplyst, at et fransk bo ikke betragtes som en ”juridisk person”.

Om en dansk skatteyders gaveoverdragelse af en ejendom i Frankrig til sine livsarvinger og efterfølgende overdragelse til et fransk selskab, se Skatterådets udtalelse SKM2013.789SR i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2014 side 161 ff, hvor der er en meget detaljeret beskrivelse af de meget specielle regler om opdelingen i fuld ejendomsret og brugsret.

I 2023 har jeg medvirket til ekspeditioner til at få frigivet et bankindestående med Société Générales Paris-afdeling. Da indeståendet oversteg 100.000 euro, bad notaren om et såkaldt ”certificat de non exigibilité” og i forvejen har notaren fået en udskrift fra Københavns Byret, hvori arvefordelingen mellem de tre livsarvinger er anført. Der er også udstedt en power of attorney, og jeg har fået oplyst, at frigivelsen af beløbet kommer til at tage nogen tid, idet den lokale notar også skal sikre sig, at afdøde, som ikke var bosat i Frankrig, men i Italien, har betalt alle skatter.

Ad ejendomme i Italien

Jeg har allerede ovenfor været inde på det forhold, at der skal finde et skifte sted ved den lokale skifteret, når en afdød ejer fast ejendom i Italien. Ifølge mæglere med kendskab til de italienske ejendomsmarked, er det ikke nemt at få en realistisk prisansættelse, og det er mit indtryk, at det ikke på samme måde som i Danmark er velset, at flere ejendomsmæglere spørges til råds om, hvad ejendommen kan prissættes til. Derimod er det vist udbredt at trække på et netværk af mæglere, såvel i Italien som udenfor.

For så vidt angår salg af et dødsbos faste ejendom i Italien, henviser jeg indledningsvis til bemærkningerne under 1 B. Jeg kan herved oplyse, at den i dette afsnit anførte Atto Notorio ikke vil være tilstrækkeligt ved et salg af fast ejendom. Der skal udfærdiges en egentlig ”Dichiarazione de Successione” (Declaration of Succession), og som det også fremgår senere i dette indlæg, skal boet registreres som ejer på tinglysningskontoret, før der kan ske et salg fra boets side.

Da der er 20 % avanceskat – medmindre arvingerne vælger at overtage huset og succedere efter italienske skatteregler – kan der som led i en salgsaftale være – hvis jeg må udtrykke det diplomatisk – flere måder at opgøre prisen på. Særligt skal sælger her være opmærksom på, om rådgiverne eventuelt får ekstra honorarer.

Efter sigende var ejendomspriserne i Italien i 2007 ”på toppen”. Først nu er priserne efter et kraftigt fald så småt på vej tilbage for liebhaverejendomme.

I et konkret salg var jeg selv udsat for, at den italienske mægler ville have et honorar på 3 % med tillæg af moms af salgsprisen, og honoraret forfaldt på det tidspunkt, hvor køber og sælger enedes om, at der var indgået en handel og således ikke, når købesummen var deponeret! Også en sådan betingelse fordrer jo, at sælgere virkelig er opmærksomme.

Husk endelig, at der også skal betales arveafgift, jf. ovenfor.

Særligt skal jeg henlede opmærksomheden på den italienske bobeskatning af arvinger, der gælder, uanset om et bo er solvent eller insolvent, hvor de former for hæftelse, der eksisterer, kan opgøres som:

  • de legale eller testamentariske arvinger.
  • den, der betragtes som havende en ”midlertidig rådighedsret” over ejendommen, hvilket for eksempel kan være en bobehandler.
  • andre administratorer – som det udtrykkes – af boet, herunder rådgivere/bobehandlere, der er udnævnt af – som det udtrykkes – the competent court to administer the inheritance.

Det kan forekomme lidt stødende, at et insolvent bo, der ejer ejendom i Italien, derfor skal betale arveafgift (eller rettere en beskatning på 8 % af den offentlige vurdering), og som min advokatforbindelse i Italien svarede: Det italienske retssystem bygger på den grundsætning, at det ikke er relevant, om der rent faktisk bliver en arv til arvingerne. Modsat kan jeg så oplyse, at det efter en del diskussion og forelæggelse for det italienske justitsministerium lykkedes at få tilladelse til, at jeg som bobestyrer i det insolvente dødsbo kunne sælge ejendommen i henhold til en til formålet oprettet fuldmagt (= procura speciale), der blev underskrevet for notaren i Danmark.

Ved salg af ejendom, beliggende i Italien, skal det italienske skattevæsen have oprettet en ”skattekode” (codice fiscale), og den kan opnås via den italienske ambassade i Danmark. Der sendes blot en anmodning til konsulatet/ambassaden, og ekspeditionstiden er forbavsende kort (i mit tilfælde fra den 25. oktober 2022 til udstedelsen den 9. november 2022).

I Italien er det en notar, der har monopol på udfærdigelse af skøder, og det er derfor vigtigt, at en dansk sælger, da alt jo foregår på italiensk, har en rådgiver, der forstår italiensk. Min primære erfaring med fast ejendom i Italien er salg i dødsboer, og selvom der er tilknyttet en dygtig ejendomsmægler, har jeg altid valgt at have advokatrepræsentation i Italien, jf. sidste afsnit. Typisk betales ejendommens købesum i to etaper, nemlig et aftalt depositum, når et købstilbud afgives, og restkøbesummen, når skødet underskrives. Sørg altid for, at købesummerne bliver deponeret hos notaren. Den seneste handel, jeg har medvirket til som bobestyrer, var salg af en lejlighed ved Como-søen. Her – hvad der meget tit er tilfældet i Italien, idet der købes som beset – havde køberen engageret en arkitekt, som meget minutiøst gennemgik bygningsforhold og installationer i lejligheden, og dette førte naturligvis til genforhandling af prisen.

Selv i solvente boer skal der gives fyldestgørende oplysninger om, hvem der er arvinger – uagtet, at det er et bobestyrerbo –, og disse arvinger skal registreres som ”adkomsthavere” i forbindelse med et salg. Da faren for fodfejl er meget stor, vil jeg stærkt tilråde, at der antages en italiensk advokat. Selv har jeg med stort held brugt Silvia Gussetti i Milano.

Ad ejendomme i Libanon

Jeg er p.t. advokat for en arving – bosat i Danmark –, der skal arve sin far, som, viste det sig, var ejer af en lejlighed i Beirut. Den efterlevende ægtefælle – en stedmor – fremkom på begæring fra bobestyrer med oplysninger om beliggenheden af lejligheden. Den danske ambassade kunne ikke påtage sig at medvirke, for så vidt angik nærmere undersøgelser om pantehæftelser m.v. Bobestyrer har derfor engageret en libanesisk advokat i Beirut med henblik på afklaring af afdødes ejerskab m.v.

Ad ejendomme i Norge

I vidt omfang fungerer ejendomsmarkedet fuldstændigt som i Danmark; dog at der i en del tilfælde bruges en såkaldt takseringsmand, men ellers er det også sædvanligt at bruge en ejendomsmægler. Under givne omstændigheder skal der betales en ”gevinstskat” på 24 %, men dette gælder kun ved salg og ikke ved udlæg til arvinger, idet dette ikke betragtes som et salg. I øvrigt er der ikke arveafgift i Norge, jf. også nedenfor.

Ad ejendomme i Portugal

Indledningsvis bemærkes, at udlændinge, der ejer fast ejendom i Portugal, ofte benytter sig af en såkaldt kurator, som har fuldmagt til at forestå administrationen af ejendommen, herunder at betale udgifter m.v., og som også er kontaktperson. Før der foretages skridt i dødsboer, hvor der er fast ejendom i Portugal, bør det undersøges, om der er indgået en aftale med en sådan administrator/kurator.

I øvrigt gælder, at boet skal udleveres til behandling i Portugal, for så vidt angår den faste ejendom. Det anbefales kraftigt at antage en lokal advokat, der dels har kendskab til bobehandling i Portugal, dels fast ejendom.

Det er også værd at huske, at Portugal i mange år har praktiseret, at der er forskel på ejendomsavancebeskatningen mellem personer med domicil i Portugal og udenlandske ejere. Denne praksis er vist endegyldigt tilsidesat af EU Domstolen, men dog under specifikke betingelser.

Ad ejendomme i Spanien

Salg af fast ejendom i Spanien forudsætter, at afdøde eller arvingerne har et såkaldt N.I.E. nr., og der skal forevises døds- og begravelsesattest samt være en fuldmagt fra arvingerne til den, der skal sælge ejendommen. N.I.E. nr. kan fås på den lokale spanske politistation, men der må forventes en meget lang ventetid, hvorfor nr. alternativt fås ved henvendelse til den spanske ambassade. Om N.I.E. nr. i øvrigt, se omtalen på www.sydspanien.dk og søg under N.I.E.

Jeg har p.t. her i 2024 et dødsbo under behandling, hvor der er fast ejendom i Malaga-området, og den lokale advokat har oplyst, at der som alternativ til den oven for anførte NIE kan udstedes en DNI! I øvrigt har denne advokat bedt om kopi af pas eller kørekort, telefonnummer, fysisk adresse og en fuldmagt fra arvingen – alt materiale skal foreligge, før den lokale ejendomsmægler kan sættes i gang. Førnævnte er vist endnu et argument for at antage en spansk advokat.

Om fast ejendom/bolig i Spanien, se i øvrigt www.ditspanien.dk. Bobehandlere, der har med boer at gøre, hvor der er fast ejendom i Spanien, skal særligt være opmærksomme på, at det kan have alvorlige konsekvenser ikke at betale et ejerforeningskontingent, grundejerforeningskontingent eller fremfor alt ejendomsskatten – den såkaldte IBI. De spanske myndigheder er ikke bundet af den danske dødsboskiftelovs § 58 m.fl. om, hvorledes et dødsbos aktiver bedst muligt kan afhændes.

For en ordens skyld skal vedrørende et bos salg af en ejendom, beliggende i Spanien, oplyses, at jeg som en del af en sådan ejendomsafvikling fra flere spanske advokater har fået oplyst, at ejendommen skal skiftes, inden den kan sælges af arvingerne. Dette giver en del usikkerhed om, hvor den spanske kapitalvindingsafgift kan fradrages. Flere advokater med større kendskab til spansk skatteret end jeg mener ikke, at kapitalvindingsskatten derfor kan fratrækkes i selve dødsboet.

Med den indledende bemærkning, at der findes mange gode råd om køb og salg af fast ejendom i Spanien på advokat Mona Davidsens hjemmeside – hun driver advokatvirksomhed i Sydspanien – www.monadavidsen.com, herunder at der ikke kendes til begrebet ”tilstandsrapporter” og/eller ”ejerskifteforsikringer”. Der købes som beset, og en forsigtig køber – og da vist særligt i et dødsbo – vil herefter af denne årsag engagere en teknisk rådgiver, der gennemgår lovligheden af bygningsforhold og installationer m.v. Om betaling/deponering af købesummen og underskriftprocedure m.v., henvises der til den førnævnte hjemmeside.

I modsætning til dansk skifteret indebærer spansk ret ikke en mulighed for at tinglyse bobehandlingen i det såkaldte Registro de la Propiedad. Spansk arveret indebærer, at arvingerne har en proportionel ret til hele boet, og konsekvensen heraf er, at en registrering i ejendomsregisteret kun kan ske til fordel for arvingerne i forhold til deres andel af boet – og altså ikke som et hele. Registreringen sker ved en såkaldt Escritura de partición de herencia, og enten skal der en notarerklæring eller også en retsafgørelse. Der er naturligvis en række dokumentationskrav, der skal opfyldes, før registreringen kan ske, og af samme grund skal der benyttes en spansk advokat.

Der er et testamentsregister i Spanien, og på baggrund af blandt andet disse oplysninger, kan der udfærdiges et arveskøde, som skal underskrives foran en notar i Spanien. Opmærksomheden henledes på, at arvinger ikke, som i Danmark, i ”en E-boks” modtager en indkaldelse fra skifteretten. Arvinger skal selv rette henvendelse til den lokale myndighed, og jeg anbefaler klart, at der engageres en lokal advokat med kendskab til dødsbobehandling/arveret.

Ad ejendomme i Tyrkiet/Grækenland

Mine nyeste erfaringer vedrører fast ejendom i respektive Tyrkiet og Grækenland. Jeg skal her bemærke, at jeg vedrørende en lejlighed, tilhørende et insolvent dansk dødsbo, fik bistand af vores advokatforbindelse i Istanbul – se www.jca-laywers.com –, og det forholder sig således i Tyrkiet, at når en person, der ejer fast ejendom, dør, kan ejendomsrettighederne overføres til arvingerne, der i den forbindelse påtager sig afdødes gældsansvar. Såfremt arvingerne ikke ønsker en sådan overførsel af ejendomsretten – for eksempel fordi boet er insolvent –, skal der gennemføres en form for konkursbehandling. Det er naturligvis tyrkisk lovgivning, der finder anvendelse. Det tyrkiske ejendomsregister foretager ikke som udgangspunkt nogen nærmere undersøgelse af forholdene i Danmark, men forholder sig til, hvem der er anført som arvinger i det lovpåkrævede arvecertifikat. Videre skal der forefindes en erklæring om, at alle lokale skatter er blevet betalt. Jeg vil tilråde, at der søges lokal bistand i sådanne sager.

Hvad angår fast ejendom i Grækenland, har jeg været involveret i et dansk bo, der var insolvent, og hvor afdøde ejede to lejligheder i Athen, hvilke lejligheder var uden gæld. Foreløbig har jeg fra den revisor, der har rådgivet afdøde fået oplyst, at revisoren ikke vil bistå med at overføre et eventuelt salgsprovenu til Danmark. Det er videre oplyst, at livsarvingerne – uagtet at det er det insolvente bo i Danmark, der skal oppebære et salgsprovenu –  i Grækenland kan sælge lejlighederne. I en sådan situation gælder det derfor om at sikre sig, at arvinger i Danmark nøje er gjort bekendt med, at de i givet fald risikerer et erstatningsansvar, såfremt salgsprovenuet ikke allokeres til det insolvente dødsbo i Danmark. Jeg henviser herved til bemærkningerne ovenfor under Salg af fast ejendom i Frankrig.

Afslutningsvis skal jeg som lovet oven for bidrage med oplysninger om, hvorledes en klient hos notaren på én af de attraktive græske øer fik sikret sin købesum – så godt man nu kan gøre det efter græske regler. Forholdet er det, at der i første omgang indgås en ”private agreement/preliminary contract of property purchase”. Det bestemmes i denne, at der skal betales – direkte til køberen og til én af denne anvist bankkonto – en meget stor udbetaling. I det konkrete tilfælde var det aftalt, at halvdelen af udbetalingen skulle deponeres til brug for betaling af overdragelsesomkostninger, eller som det hedder på engelsk ”the preparation of the file of the purchase”. Restbeløbet tjener som sikkerhed for købers eventuelle misligholdelse.

Den resterende købspris betales herefter i forbindelse med indgåelsen af en endelig aftale og igen ved overførsel til sælgers bank. Der er naturligvis i aftalen indeholdt frister for de forskellige ekspeditioner og også en betingelse om, at sælgeren ikke må foretage udlejning eller ændringer i det solgte.

Ad ejendomme i Thailand

Som udgangspunkt kan udlændinge ikke eje et hus eller jord i Thailand –, men en udlænding kan dog eje en ejerlejlighed (condominium). Hovedreglen vil derfor være, at huset eller jorden er lyst i den thailandske ægtefælle eller kærestes navn (men husk her, at der ved et ægteskab vil være tale om, at det er et aktiv i fællesboet, som skal deles, jf. i øvrigt oven for vedrørende arvereglerne i Thailand). Baseret på en 2020-erfaring vil et almindeligt pænt hus i Chonburi være ca. 2 mill. Baht værd. Jeg henviser til bemærkningerne oven for, for så vidt angår anbefalinger af thailandske advokater. På et lokalt regeringskontor (Transportation Office eller Land Office) kan indhentes oplysninger om udlændinges aktiver i Thailand. Om værdipapirdepoter og bankkonti, jf. neden for. Livsarvinger i Danmark vil typisk ikke ofre ”noget” på at få undersøgt, om der rent faktisk er aktiver. Normalt vil en thailandsk advokat skulle bruge ca. ti timer på en sådan undersøgelse, og det synes da at være værd at overveje.

Jeg benytter lejligheden til at oplyse, at jeg primo maj 2022 blev kontaktet af en bobestyrer fra Aarhus, der fortalte mig, at det førnævnte thailandske advokatfirma havde været umanerlig lang tid om at besvare henvendelser. Jeg er naturligvis interesseret i at få oplyst, om kontoret stadigvæk er, hvis jeg må udtrykke sådan, velfungerende – men ellers må jeg henvise til den anførte henvisning til Udenrigsministeriets hjemmeside, jf. det oven for anførte link. Endelig benytter jeg lejligheden til at oplyse, at den samme advokat informerede mig om, at det bo, hun behandlede, via et thailandsk selskab ejede fast ejendom i Phuket. Denne konstruktion var udført med udgangspunkt i en rådgivning fra en advokat i Phuket, som hun ikke kunne engagere til at bistå sig i Thailand, idet konstruktionen anses for at være ulovlig.

Ad 2 D - Hjemtagelse af bankindeståender/realisering af værdipapirdepoter i udenlandske banker

Ad bankindeståender/depoter i England

Baseret på personlige erfaringer kan jeg, for så vidt angår hjemtagelse af bankindeståender i engelske banker, oplyse, at den engelske bank typisk vil forlange en bekræftet kopi af dødsattesten og således, at bekræftelsen er underskrevet af en advokat, en notar eller en bank. Videre skal den danske bobehandler fremsende bekræftet kopi af personlige identifikationspapirer og således, at bekræftelsen er foretaget af én af de førnævnte. Der skal også underskrives en hæveerklæring vedrørende de relevante konti/depoter. Mit personlige udgangspunkt har derfor ved flere lejligheder været, at det ikke er nødvendigt at entrere med et advokatfirma i England. Ved udbetaling af et beløb på under 15.000 £ forlangte Barclays Bank en såkaldt ”Solicitors Indemnity”, der var en standardformular, der skulle underskrives af en advokat. De førnævnte udbetalinger fra engelske banker er omhandlet af Administration of Estates (small payments) Act 1965, hvor det nuværende maksimumbeløb, der kan udbetales på denne noget uformelle måde er 5.000 £; det kan åbenbart beløbsmæssigt variere fra bank til bank.

For større udbetalinger op til 25.000 £ gælder Trustees Savings Bank Regulations 1972, Reg 41. Udbetaling kan ske til en personlig repræsentant uden en skifteretsattest og under helt konkrete omstændigheder.

I en sag, hvor jeg har medvirket til hjemtagelse af aktiver fra Isle of Man, kan jeg oplyse, at kravene til udstedelse af Grant of Probate var:

  1. Court Sealed or Court certified copy of the Will (and any codicil) and any Grant of Probate, that may already have been issued.
  2. Original registry certified copy of the death certificate, jf. også ovenfor!
  3. Cheque made payable to the Isle of Man government (som betaling af skifteafgiften).
  4. Plain copy of any other will.
  5. Og så selvfølgelig en fuldmagt til Isle of Man-advokaten.

Senest har jeg i en sag, hvor der var et indestående i Barclays Bank på ca. DKK 800.000,00, fra vores engelske advokatforbindelse (www.jca-lawyers.com/members/uk) fået oplyst, at der i dette tilfælde skal foreligge:

  1. Grant of Representation/Grant of Probate (jf. ovenfor)
  2. Death Certificate
  3. Affidavit of Foreign Law (se neden for under 2, litra E)
  4. Full details of all accounts
  5. Form IHT205
  6. The Danish Grant of Probate/Power of Attorney from all Danish heirs
  7. Oath to be sworn by whomever is applying for the Grant
  8. A letter of authority concerning instruction to act on behalf of the death estate

Der er ifølge den engelske advokat intet til hinder for, at en arvingsrepræsentant med de fornødne fuldmagter og de førnævnte dokumenter selv forestår hele sagsbehandlingen. Hvor realistisk dette er, må man selv bedømme ... Baseret på en frisk erfaring vedrørende hjemtagelse af aktiver fra CBH Bank i Geneve kan oplyses, at dét, banken forlangte af dokumentation, var følgende:

  • En original skifteretsattest på engelsk og af hvilken skifteretsattest det fremgik, hvem der var arvinger og således berettiget til at råde på boets vegne.
  • Dødsattest på dansk vedhæftet en oversættelse, foretaget af en autoriseret translatør.
  • Kopi af pas, hvor kopien skulle signeres af en skifteretsdommer.
  • Alle tre dokumenter skulle bekræftes af en advokat, hvilket var et krav fra bankens side.

Om praktisk bobehandling i U. K. se eventuelt en række gode oplysninger på dette link.

Hvad angår overførsel af aktier eller salg af disse, er forholdet det, at Danmark ikke er et land, der er omfattet af den såkaldte Colonial Probates Act 1892, og derfor er det nødvendigt at rette henvendelse til en lokal ret med henblik på at få udpeget en bobestyrer i England. Salg af værdipapirer er strengt reguleret i England, hvorfor det tilrådes at få en sådan lokal bobestyrer, der er vant til at samarbejde med engelske børshandlere.

Hvad særligt angår instruks til en engelsk vekselerer om salg af værdipapirer, har jeg været udsat for, at vekselererfirmaet forlangte, at der skulle antages en engelsk advokat, som efter engelsk retspraksis skulle have et – som det hedder – ”Grant of Probate from an UK Court”.

Ad bankindeståender/depoter i Frankrig

For så vidt angår Frankrig, er der ovenfor under pkt. 2 b givet oplysning om de specielle regler, der gælder fast ejendom. Hjemtagelse af for eksempel bankindeståender fra Frankrig, er en myriade af formelle krav, hvor alle dokumenter skal være oversat til fransk og legaliserede, og der skal afgives en række erklæringer. Ekspeditionstiden kan godt være op til ét år – uanset, om man selv mener at have opfyldt alt til punkt og prikke.

Særligt for så vidt angår fast ejendom gøres opmærksom på, at den franske arvelov er markant anderledes end den danske, og det får konsekvenser for en eventuel efterlevende ægtefælle, og tvangsarvereglerne er også mere gunstige efter fransk ret. Helt grotesk bliver det i et dansk insolvent bo, der ejer fast ejendom i Frankrig, hvor det i visse tilfælde kan være nødvendigt at få de danske arvinger til skriftligt – og gerne for notaren – at bekræfte, at de er enige i, at det er de danske kreditorer, der skal have provenuet fra et salg af den førnævnte ejendom i Frankrig.

I dommen UfR.2017.323ff fik en dansk bank medhold i, at der i et insolvent bo, der blev skiftet i Danmark, skulle ske inddragelse af to faste ejendomme i Frankrig. Det var fra bankens side gjort gældende, at uanset, hvor afdødes aktiver befinder sig, skal de i følge af det ovenfor nævnte universalprincip inddrages i den danske bobehandling, og at kreditorerne i insolvente dødsboer skal dækkes forud for arvingerne. Jeg har selv været involveret i en lignende sag, og da franske notarer ikke er sådan at bide skeer med, sikrede jeg mig kreditorernes rettigheder ved at få skiftefuldmagter (på fransk) fra de tre danske arvinger og herefter blev ejendommen solgt og provenuet overført til Danmark.

Ad bankindeståender/depoter i Gibraltar

En del udlandsdanskere har haft/har bankindeståender i pengeinstitutter i Gibraltar. Her er forholdet det, at den danske bobehandler straks bør antage en lokal advokat. På samme måde som bemærkningerne ovenfor vedrørende bankindeståender i England skal der fremskaffes engelske oversættelser af dødsattesten og skifteretsattesten og videre af et eventuelt testamente. Det er en temmelig bureaukratisk affære, idet der skal findes en egentlig bobehandling sted i Gibraltar, og det er Gibraltars højesteret, der udnævner en lokal advokat som bobestyrer.

Hvad angår et ikke helt usædvanligt forhold, nemlig diverse bankkonti og depoter i banker på Jersey, vil der være tale om, at der på Jersey skal opnås et Grant of Probate. En i England bosiddende advokat kan få dette, men det vil ikke være særligt praktisk.

Ad bankindeståender/depot på Isle of Man

Indledningsvis bemærkes, at det kan godt være, at det er nemt for en skatteyder i levende live at oprette en konto her – eller sikkert også på de andre Kanaløer –, men når skatteyderen er afgået ved døden, er det et bureaukratisk inferno at få frigivet midlerne/realiseret depotet. Med involvering af den lokale skifteret – og jeg endte med selv via skifterettens hjemmeside at udfylde de mange formularer, idet en advokat skulle have nærmest kr. 50.000,00 for det – tog det ca. ét år, før pengene blev frigivet fra banken på Isle of Man.

Ad bankindeståender/depoter i Luxembourg

Udover førnævnte er håndteringen af indeståender og værdipapirdepoter i Luxembourg-banker et helt særligt kapitel. Efter at havde pudset den danske konsul i Luxembourg på BIL Bank – konsulen er også partner i et større advokatfirma – lykkedes det efter ca. ¾ år at få de fornødne oplysninger om en afdød danskers diverse indeståender og også det af ham 100 % ejede selskabs indeståender. I skrivende stund er det ikke lykkedes at få en opgørelse over, hvad der skyldes i en ejendom i Italien, men det lykkes jo nok også på et tidspunkt. Via den førnævnte korrespondance til banken og dansk SKAT lykkedes det også at få afklaret en række transaktioner i øvrigt, for at udtrykke det diplomatisk.

Hvad angår en afdøds eventuelle indeståender i danske pengeinstitutters afdelinger – særligt for så vidt angår post mortemfuldmagter - i Luxembourg, henviser jeg til bemærkningerne nedenfor under pkt. 3.

Ad bankindeståender/depoter i Norge

Hvad angår overførsel af afdøde kontohaveres tilgodehavender i norske banker – arvingerne var bosat i Norge –, skulle der fremsendes en skifteretsattest (på dansk), en såkaldt opgørelsesanmodning og skiftefuldmagter fra arvingerne. Herefter blev indeståendet udbetalt fra DNB Banks side.

Ad bankindeståender/depoter i Schweiz

Hvad angår hjemtagelse af bankindeståender fra schweiziske banker, har dette kunnet – for eksempel i et genoptagelsesbo – ske ved fremsendelse af boopgørelsen og en kopi af skifteretsattesten på engelsk, men i øvrigt bekræftet af en advokat (en anden end bobestyrer!). Det kan muligvis være forskelligt fra bank til bank. I det konkrete tilfælde var det UBS Bank AG. For at få bankindeståendet med UBS Bank AG udbetalt, blev der krævet følgende oplysninger:

  • En såkaldt Close-out order, underskrevet af bobestyreren,
  • En bekræftet kopi af bobestyrers pas, hvor bekræftelsen kunne foretages af en advokat-kollega, og
  • Skifteretsattest på engelsk – den originale version –, forsynet med påtegning fra en advokat.

Den schweiziske CBH Bank stillede krav om fremsendelse – alle dokumenter på engelsk – instruktionsbrev fra klienten til undertegnede vedrørende ophævelse af kundeforholdet i banken, fremsendelse af skifteretsattest, attesteret af undertegnede, min bekræftelse af, at klienten var den eneste arving, bekræftet kopi af min klients pas (bekræftelsen var foretaget af notaren ved Københavns Skifteret) og endelig bekræftede kopier af døds- og begravelsesattester.

Ad bankindeståender/depoter i Portugal

Hvad angår hjemtagelse af et bankindestående fra en portugisisk bank – Banco Espirito Santo – var det fornødent med en portugisisk, bekræftet oversættelse af den danske skifteretsattest, hvorefter indeståendet blev overført til boets konto. Banken havde videre fået en portugisisk oversættelse af et brev fra skifteretten, hvori var angivet, hvilke arvinger, der var i boet.

Ad bankindeståender/depoter i Spanien

Hvad angår bobehandling i Spanien, vil jeg anbefale, at der indgås aftale med en lokal spansk advokat, og specielt i Sydspanien er der flere dansktalende advokater med indgående kendskab til spansk arve- og skatteret, og jeg henviser til bemærkningerne oven for i 1 C.

Baseret på Banco Sabadells krav kan jeg oplyse, at der skal afgives oplysninger om, hvem der er arvinger, om der foreligger et testamente (se også oven for vedrørende erklæring om intet testamente) og oplysninger om arveafgifter. Alt skal være på spansk og om fornødent forsynet med en apostille. Det synes som om, at de spanske banker er nærmest ligeglade med, hvorvidt et dødsfald fandt sted i udlandet, og hvorvidt boet skal behandles i en anden EU-stat. Som nævnt oven for kan jeg kun stærkt anbefale at engagere en lokal advokat, hvis der er tale om et større indestående i en spansk bank.

Efter at det er lykkedes at få frigjort et bankindestående i den førnævnte Banco Sabadell på over kr. 5 mill., kan jeg uddybe min erfaring med følgende, baseret på vores advokatforbindelse i Madrids redegørelse: Pligten til at betale arveafgift i Spanien forudsætter, at arvingen har haft, hvad der kaldes ”habitual residence within Spanish territory”. Hjemlen er den såkaldte Donations Tax Act (Ley 29/1987 af 18. december). Der er forskellige tillæg fra 1991 og 2006. Pligten forudsætter, at det skattepligtige individ har været bosat på spansk territorium i mere end 183 dage inden for et kalenderår, og såfremt det skattepligtige individ har en ægtefælle eller børn, herunder umyndige (i mit tilfælde var barnet på 3 år), omfatter skatte- og afgiftspligten også disse familiemedlemmer.

Efter mere end ét års mailudvekslinger og benyttelse af en lokal spansk advokat gik Banco Sabadell med til at frigive hele indeståendet efter, at der i øvrigt var beregnet arveafgift m.v. Da boet, der behandles som henvisningsbo i Danmark, ikke af den spanske skifteret blev betragtet som en selvstændig juridisk person, blev det samlede indestående efter skatter og afgifter opsplittet til direkte udbetaling til den efterlevende ægtefælle og livsarvingerne (heldigvis er der i restboet dækning for danske skatter og afgifter m.v.!!). Sikkert dejligt at bo i Spanien, men før et dødsfald er det nok en god idé at komme ud af landet!

Ad bankindeståender/depoter i Sverige

Om praktisk bobehandling, begravelse m.v. i Sverige, se i øvrigt www.oresundsdirekt.dk og fremfor alt www.skatteverket.se/bouppteckning, der meget detaljeret beskriver reglerne for bobehandling i Sverige.

Efter en række mailudvekslinger med Handelsbankens Stockholm-afdeling, herunder juridisk afdeling, er det lykkedes at få overbevist banken om, at en dansk bobestyrers instruks om opgørelse af en række konti skal føre til, at det samlede beløb overføres til bobestyrers klientkonto, der naturligvis er oprettet i boets navn. Det har i den forbindelse været nødvendigt at sende en bekræftet kopi af den danske skifteretsattest, en engelsk oversættelse, kopi af bobestyrers pas og en udfyldt og af bobestyrer underskrevet blanket til overførsel til udlandet (beställning utlandsbetalning med betalingsanmälan).  

For så vidt angår værdipapirdepotet med Handelsbanken, vil dette også kunne udføres mod fremsendelse af en formular, der har titlen ”Uppdrag och överföring värdepapper”. Der har ikke været krav om fremsendelse af en ”nulskatteerklæring”.

Ad bankindeståender/depoter i Thailand

Jeg har allerede i flere punkter oven for været inde på det forhold, at det bliver mere og mere udbredt, at særligt danske mænd bosætter sig i Thailand og gifter sig og den forbindelse får overført deres aktiver til Thailand eller beholder dem i en Luxembourg-bank. Som jeg også har været inde på, ved jeg, at det er muligt som dansk advokat at blive antaget som bobestyrer i en danskers bo, hvilket sker ved den lokale byret (Municipal Court). Der kræves en lang række detaljerede oplysninger, og mit råd er at benytte sig af en thailandsk advokat, og jf. herved oven for om Advokatfirmaet Kamthorn, Surachit & Somsak. Det vil være muligt for den thailandske advokat at finde oplysninger om eventuelle bankindeståender og depoter med værdipapirer.

Ad bankindeståender i Tyskland/depoter/overførsel af aktiver

Baseret på de seneste – meget besværlige – erfaringer med at få udbetalt bankkontoindeståender fra Deutsche Bank skal jeg som det første tilråde, at skifteretsattest/relevante arvedokumenter oversættes til tysk. De tyske banker har en pudsig praksis, hvor dén, der skal have pengene udbetalt, skal underskrive en erklæring for hver konto, der har overskriften Hinweis für Bestätigende Bank, og ikke alene skal denne erklæring underskrives - den skal nemlig underskrives i én af Deutsche Banks afdelinger eller en anden, som det hedder, ”financial institution in the EU!”. Danske banker praktiserer jo ikke sådanne påtegninger, og jeg har herefter forsøgt at gøre opmærksom på, at en underskrift for en dansk notar, hvorefter formularen forsynes med en apostille, må være tilstrækkelig. 

I min kvide for at få min underskrift attesteret, fandt herefter frem til indtil flere tyske rechtsanwalter, der praktiserer i Danmark, og jeg fik herefter én af dem til at attestere min underskrift i Deutsche Banks formular. Advokaten oplyste, at den primære årsag til, at tyske banker kan forekomme meget bureaukratiske, er, at Danmark har opretholdt retsforbeholdet. Jeg er ikke helt sikker på, at det er korrekt, idet jeg ikke har oplevet de samme besværligheder med at få udbetalt bankkonti fra Sverige, men fred være med det. Ud over, at der således forefindes en af undertegnede som bobestyrer underskrevet anmodning om frigivelse, og hvilken underskrift er attesteret af en dansk notar og forsynet med apostille, foreligger der således også en af undertegnede underskrevet erklæring, attesteret af en tysk praktiserende advokat. Videre har den tyske bank modtaget kopi af mit pas og skal herefter have en ”nulskatteerklæring”, hvorefter beløbet forhåbentlig kan frigives fra Deutsche Bank.

Hvis førnævnte forekommer bemærkelsesværdigt, så vent til der kommer et bo med et erhvervsdrivende selskab i Tyskland, hvor aktierne skal udlægges i arv eller sælges. Ud over de meget besværlige skatteregler/værdiansættelse skal der en såkaldt Registeranmeldung til, og det er sågar en notarregistrering, der også skal til, før aktieoverførelsen kan betragtes som endelig. Igen kan jeg kun stærkt tilråde at antage en tysk advokat.

Ad bankindeståender/depoter i USA

Med hensyn til hjemtagelse af aktiver fra USA vil jeg som udgangspunkt anbefale, at der antages en lokal advokat, idet det kan være ganske besværligt at få for eksempel bankindeståender m.v. overført til Danmark, hvorved bemærkes, at jeg som det seneste har påbegyndt en sag i Dallas, Texas, hvor det er nødvendigt at fremsende en legaliseret oversættelse af afdødes testamente, og hvis ikke der er et testamente, en underskrevet erklæring fra advokaten – på engelsk – om arveforholdene i Danmark og i øvrigt en legaliseret oversættelse af skifteretsattesten og så vidt muligt også en oversættelse af dødsattesten. Hvad særligt angår pensionsordninger, oprettet i USA, gælder der meget komplicerede regler – også set i relation til danske tilsvarende ordninger! Non-US-citizens – også selvom de er gift med en US-citizen – beskattes meget kraftigt af pensionsordninger. Der findes specialfirmaer, der rådgiver herom. Jeg foreslår en søgning på www.wikipedia.org under estate tax in The United States og lignende søgeparametre; eller for den sags skyld, at der også her søges sagkyndig rådgivning, hvilket vi naturligvis kan bidrage med henvisninger til.

Ved forespørgsel til Den Amerikanske Ambassade og til amerikanske banker/investeringsselskaber er det indledende svar ofte, at der ”blot” skal et Letter of Administration til. Desværre er realiteten, at – og det er baseret på min amerikanske JCA-advokatforbindelses oplysninger – der som minimum skal følgende forhold til:

  1. An original exemplified copy of the Probate Certificate with apostille (if in Danish, then with certified translation).
  2. Original death certificate (with certified translation if not in English) with apostille.
  3. Waiver of Citation and Consent to appoint the USA trustee as ancillary administrator, which waiver is to be signed by the heirs.
  4. A form of Affidavit of Foreign Law, signed by a Danish lawyer (jf. neden for i litra 2 E).
  5. A copy of bank/investment company portfolios with account numbers in the concrete USA state.

Med den indledende bemærkning, at der er ”et skattemæssigt problem”, såfremt der er dobbelt statsborgerskab, hvilket vil føre til, at der skal ske beskatning i USA, uanset om den danske arvelader er flyttet til Danmark, kan jeg oplyse, at jeg i 2021 har bistået med at få frigivet værdipapirer fra et depot i en amerikansk afdeling af Morgan Stanley. Det var ikke nødvendigt med et såkaldt Ancillary Letter, men til gengæld var det nødvendigt at udfylde og fremsende – som udgangspunkt – Form 706-NA sammen med Form 8833 og måske endda IRS Form 5173. Videre skal der en original skifteretsattest på engelsk til, og uanset om den danske arvelader kun havde dansk statsborgerskab, forlangte Morgan Stanleys juridiske afdeling oplysninger om arveladers danske skatteforhold i form af enten certified copy of the foreign death tax return, if filed eller if no tax return was filed, a schedule of debts and charges, that were filed with the foreign probate court or as a part of the estate’s administration proceedings and finally itemized schedule of all expenses related to the funeral and/or probate. Ingen siger, at det skal være nemt!!

Som én af de seneste sager – fra 2023 – har jeg formidlet kontakten til vores advokatforbindelse Stephen Harnik i New York – www.harnik.com –, der bistår med frigivelse af et depot med et investeringsfirma ved navn Fidelity. Den korte version er: Lad være med at forsøge selv at få en sådan frigivelse i stand. Der forlanges et såkaldt US Ancillary Administration Document, og det kan kun udstedes til en person, der er hjemmehørende i USA – og naturligvis skal der være de sædvanlige dokumentationer for et dødsfald og hvem, der er arving i Danmark, og alt naturligvis i de nødvendige engelske oversættelser og med apostille. Endelig skal der også et Affidavit, hvor en dansk advokat afgiver en underskrevet og med apostille forsynet erklæring om arveforholdene.

Afslutningsvis bemærker jeg, at USA praktiserer en global beskatning for borgere, der også har statsborgerskab i et andet land. Der skal derfor indsendes en tax return (= selvangivelse) hvert år, og det er indtægter fra dels USA, dels andre lande. Jeg har set én af disse selvangivelser, som fyldte 45 sider! Det er altid en god idé at finde frem til afdødes social security nr. i USA, og med en fuldmagt til for eksempel en amerikansk advokat kan der søges aktindsigt i de tax returns, der er indsendt til IRS.

Ad bankindeståender i Vietnam

Om bankindeståender i Vietnam, se oven for vedrørende frigivelse af en konto med Vietcombank, hvor det lykkedes at få overført et indestående til én af arvingernes bankkonto.”

Ad bankindeståender/depoter i Østrig

Husk i alle tilfælde, hvor der benyttes lokale advokater, at få afklaret, hvorvidt der gælder en pligt til at indsætte oppebårne beløb på særligt sikrede klientkonti, og også om der foreligger en form for kautionsforsikring. Dette er for eksempel ikke tilfældet i Østrig, hvor jeg var udsat for, at en advokat i Wien, der havde forestået salget af en skihytte, gik konkurs. Det lykkedes på anden vis at få sikret salgssummen.

I et bo, jeg har fået i 2017, er der et mindre aktiedepot i Morgan Stanley i New York. Det har vist sig helt umuligt – selv med skiftefuldmagt m.v. på engelsk og tilsvarende skifteretsattest – at formå banken til at sælge aktieposten. Det eneste, banken vil acceptere, er, at der sker udlæg til én arving, hvor kopi af vedkommendes pas så skal fremsendes! Ganske usædvanligt – men da aktiepostens værdi er ca. kr. 10.000,00 har jeg ikke villet involvere en advokat i New York.

Ad 2 E - Apostille-konventionen/Affidavits og bistand til at finde arvinger i udlandet

Udenlandske skifteretters krav om notarbekræftede oversættelser

Indledningsvis bemærkes, at de fleste skifteretter i Danmark vist efterhånden kan udstede en original skifteretsattest på engelsk. Husk at få skifteretsdommeren til at underskrive attesten, idet det typiske – i hvert fald i bobestyrerboer – er, at der ikke længere underskrives. Der findes udenlandske skifteretter, som godkender en sådan skifteretsattest på engelsk –, når den er underskrevet med, hvad jeg vil definere som ”blåt blæk”.

Særligt i USA og UK forholder det sig således, at alle skifterelevante dokumenter skal oversættes til engelsk af en autoriseret translatør, og herefter skal oversættelsen bekræftes af en notar og i mange tilfælde også forsynes med den nedenfor nævnte apostille (typisk kaldet legalisering). Enhver skifteretsnotar kan bekræfte en underskrift, og det er blot at lave en aftale med den ”lokale notar”.

Jeg kan for en ordens skyld supplerende oplyse, at jeg med den i afsnit 1 nævnte originale skifteretsattest – på engelsk – har fået den anerkendt af kontorets advokatforbindelse i New York i forbindelse med, at skifteretsattesten blev forsynet med den neden for anførte apostille af Udenrigsministeriet. Den engelske skifteretsattest var underskrevet af skifteretten med ”blåt blæk”.

Særligt skiftefuldmagter skal bekræftes af en notar, og underskrift sker for notaren (og altså ikke bekræftelse fra notarens side på et allerede underskrevet dokument).

Særlig om Affidavits

Typisk afgives disse af en dansk advokat med speciale i arveret, og et eksempel på en sådan u-udfyldt erklæring ses her. Advokaten skal underskrive for den engelske eller amerikanske konsul/på ambassaden.

Apostille-konventionen/oversatte dokumenter, der skal underskrives for notaren og bistand til at finde arvinger i udlandet

Jeg henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk, hvor der skal søges under ”Apostille”, og som det vil fremgå, kan der nu typisk ske legalisering i form af en enkelt påtegning i form af et Apostille-stempel i Udenrigsministeriet. Som det vil fremgå, indeholder det førnævnte stempel oplysning om, hvilken myndighed underskriveren af dokumentet tilhører, og hver Apostille får et specifikt nummer, og de enkelte oplysninger arkiveres. Apostille-stemplet er både på dansk og på engelsk. Læs i detaljer om dette på ministeriets hjemmeside, hvor der også er oplysninger om de ca. 100 lande, som har tiltrådt Apostille-konventionen, heriblandt alle EU-lande.

I øjeblikket er gebyret for en apostille kr. 200,00, og Udenrigsministeriet skelner mellem en fysisk/våd signatur – det, som jeg kalder ”med blåt blæk” – og en digital signatur. Ministeriet godkender kun originale fysiske/våde underskrifter, som det fremgår af legaliseringsvejledningen.

Pas på med henvendelser fra genealoger/postulerede bankfolk m.v.

Baseret på en nylig erfaring skal jeg henlede opmærksomheden på, at en i Danmark bosat kvinde, der har skotske aner, blev kontaktet af en genealog fra England, der oplyste, at hun skulle arve en person i England. Hun kunne dog ikke få oplyst, hvad afdøde hed, men kun, at sagen blev behandlet af et advokatfirma i England, hvis navn hun heller ikke kunne få oplyst. Mit bud er, at første skridt i sådan en sag efter en længere korrespondance vil være, at den potentielle arving anmodes om at indbetale et større beløb til firmaet, og at der herefter ikke sker noget som helst. Vær derfor opmærksom på denne avancerede form for ”snyd”.

En anden metode – og den har jeg selv været udsat for mange gange! – er, at man får en mail fra en person, der angiver at være bankdirektør i en Hong Kong-bank eller en afrikansk bank, eller noget endnu mere eksotisk, og får oplyst, at man kan tjene penge ved at bistå med at få overført en ”herreløs konto” til ens klientkonto eller til ens bank. Det er udenfor al tvivl også ”forsøg på at snyde”. Er der andre, der har erfaringer med hensyn til førnævnte, er jeg meget interesseret i at høre nærmere.

Nyttige links: Jf. ovenfor under pkt. 1b in fine og Udenrigsministeriet om dødsfald i udlandet

3. Boafgift/skat i boer og udbetalinger fra udenlandske fonde/gaveafgift/i øvrigt

Ad 3 A - Boafgift

Den danske boafgiftslovs § 9, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Når en afdød person ved dødsfaldet havde hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten hele afdødes formue, uanset hvor den befinder sig.”

Og stk. 2 har følgende ordlyd:

”Havde afdøde ikke hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil, samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet.”

Det vil sige, at udlandsdanskere, der har fast ejendom i Danmark, jf. også ovenfor, er i den situation, at der i deres dødsbo skal betales boafgift af det provenu, der kommer ind fra salget af fast ejendom, beliggende i Danmark.

Afgiftspligten for fast ejendom, der er beliggende i Danmark, gælder såvel under en dødsbobehandling som i det tilfælde, hvor der ydes en gave i form af fast ejendom, beliggende i Danmark; for eksempel hvis udenlandske forældre forærer en livsarving et sommerhus i Danmark.

Om den praktiske håndtering af anmeldelse af afgiftspligtig ejendom i Danmark, henviser jeg til indledningen under pkt. 2 C.

I øvrigt er udgangspunktet, at afgiftsberegning/beskatning sker i domicillandet, jf. reglerne gengivet ovenfor. Har afdøde derfor kendt bopæl i Danmark, udløser dette afgiftspligt, og det gælder videre, såfremt boet eller dele af boet henvises til et skifte i Danmark. Disse regler fremgår af dødsboskiftelovens § 2.

Særligt i de såkaldte henvisningsskifter i henhold til dødsboskiftelovens § 2, skal det fortolkes, om henvisningsskiftet omfatter alle afdødes aktiver, eller om der er aktiver, der ikke inddrages under bobehandling i udlandet. Jeg har oven for i afsnit 2 redegjort for, at en række lande på samme måde som Danmark beregner afgift af fast ejendom, beliggende i det konkrete land.

Sagt på en anden måde kan det konstateres, at arvingernes og/eller afdødes statsborgerskab er ligegyldigt, idet der af arv fra boer i Danmark skal betales dansk boafgift – uanset om arvingen bor i udlandet. Forfaldstidspunktet for boafgiften indtræder i henhold til boafgiftsloven ved arveladers død.

En gave fra et familiemedlem, der bor i udlandet, til et familiemedlem, der bor i Danmark, udløser afgiftspligt for modtageren, og det kan for eksempel være en gave fra forældre, bosat i udlandet, til børn eller børnebørn, der bor i Danmark. Det er ligegyldigt, om beløbet, der gives, er beskattet i udlandet, jf. også i afsnittet neden for.

Undtagelsen fra at skulle betale boafgift af arv efter personer, der har bopæl i udlandet, gælder som hovedregel, uagtet om der er i afdødes bopælsland skal betales skatter eller afgifter af arven. Såfremt der slet ikke er nogen form for arveafgift eller beskatning, og det ikke lige er et af "de nordiske lande", er det gode råd nok at forespørge SKAT og også i givet fald at anmode om en bekræftelse på, at arven er skatte- og afgiftsfri. Der vil sikkert også være et dokumentationskrav!

Jeg har allerede oven for anført, at i det tilfælde, hvor afdøde ejede fast ejendom i Danmark, skal der betales boafgift af værdien af denne ejendom, der i henhold til gældende regler skal skiftes i Danmark. Videre skal der også betales boafgift af et aktiv, der – som det hedder i lovgivningen – er tilknyttet et såkaldt fast driftssted i Danmark, og det er jo typisk en erhvervsvirksomhed. Endelig skal der også betales boafgift i Danmark, såfremt et dødsbo i henhold til dødsboskiftelovens § 2 er henvist til skiftebehandling i Danmark. Jeg har selv medvirket ved flere skiftesager, hvor udenlandske arvinger – men hvor der naturligvis har været tilknytning til Danmark – har ønsket, at et skifte blev foretaget for eksempel ved Københavns Skifteret. Den seneste sag, jeg har haft, vedrørte en svensk/amerikansk statsborger, som ud over at have fast ejendom i Danmark, også havde diverse bankindeståender i en række udenlandske banker, men som i øvrigt døde i Thailand (!).

For at ”kalde spaden en spade” skal det fremhæves, at udgangspunktet således er, at der ikke skal svares boafgift af arv, som personer med bopæl i Danmark arver fra arvelader med domicil i udlandet (bortset fra fast ejendom og de to øvrige undtagelser, der er omtalt oven for!). Hovedreglen er således, at såfremt afdøde havde bopæl i Danmark, skal der betales dansk boafgift.

Et spørgsmål, der stilles oftere og oftere, er, hvorledes den skattemæssige/afgiftsmæssige behandling er, når udenlandske skatteydere vil begunstige for eksempel livsarvinger, bosat i Danmark. Opmærksomheden henledes på, at arveforskud i Danmark betragtes som en gave, og der er således en gaveafgift på 15 % af det beløb, der overstiger – 2022 – kr. 69.500,00. Typisk er det derfor fornuftigt i stedet for at overveje ydelsen af et (familie)anfordringslån med eller uden renter. Mere information i artiklen Dødsboer, bobestyrer, testamenter og arv, afsnit 1, litra C.

Med udgangspunkt i et i øvrigt stadig verserende bo i USA har jeg bragt i erfaring, hvor kompliceret en boafgiftsberegning kan være, set i relation til den dobbeltbeskatningsoverenskomst, Danmark har med USA. Her var der tale om en såkaldt US Brokerage Account, hvor der ville komme et større beløb til udbetaling i en amerikansk bank i Washington. Den amerikanske bobehandler oplyste, at den i Danmark bosiddende arving var forpligtet til i USA at udfylde og indsende en såkaldt W-8BEN-formular, og der skulle fra den danske modtagers side gøres opmærksom på, at der skete påberåbelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Den a´conto skat, der blev indeholdt i USA af udbytte, renter og kapitalgevinster, blev oplyst til at være 30%. Uden garanti for rigtigheden er det oplyst fra den amerikanske bobestyrers side, at der rent faktisk kun skal tilbageholdes 15%. Om der herefter kommer beløb til afgiftsberegning/beskatning i Danmark, er, som det hedder, ”et stort spørgsmål”, og ét af de store revisionsfirmaer her i landet har svaret klienten, at spørgsmålet er ”kompliceret”.

Førnævnte afsnit illustrerer ganske godt, at i de tilfælde, hvor der ikke er en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det land, hvor der også sker afgiftsberigtigelse af arveladers aktiver, kan resultatet meget vel blive, at der er en nettomerudgift i det danske bo. Selvom det er kompliceret stof, er det altid en god idé at få afklaret, om der er en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det andet land, hvor der findes aktiver i.

Jeg henviser neden for til bemærkningerne, der relaterer sig til Norge og Sverige, hvor der ikke længere eksisterer dobbeltbeskatningsaftaler, for så vidt angår skatter af arv og gaver.

Særligt om gaver fra udlandet

Indledningsvis bemærkes, at såfremt en i Danmark bosat gavemodtager modtager en gave fra en familie, der bor i udlandet, gælder de samme regler, som hvis giveren boede i Danmark. Der kan læses mere herom på www.skat.dk/gaver.

Det samme er tilfældet, hvis der ydes en gave til én, der bor i udlandet. I begge tilfælde skal der betales afgift til Danmark. Jeg henviser i det hele til SKAT’s hjemmeside, og bemærk, at gaver fra udenlandske gavegivere også skal indberettes til SKAT.

Frankrig

Særligt om inddragelse af fast ejendom i udlandet under den danske bobehandling, se den interessante Højesteretsdom i UfR.2017.323ff, der omhandler fast ejendom i Frankrig og hvor disse ikke i den oprindelige boopgørelse blev medtaget med det til følge, at boet var insolvent! En bank, der som kreditor indbragte sagen for retten og ultimativt Højesteret fik medhold i, at den faste ejendom skulle inddrages i det danske bo.

For en ordens skyld bemærkes, at arvinger, der er bosat i udlandet, selvsagt må finde sig i, at der beregnes boafgift i henhold til de danske regler, når afdøde i øvrigt havde domicil i Danmark. Dette fremgår af boafgiftslovens § 9, stk. 1, jævnfør denne bestemmelses ordlyd lige ovenfor, der fastlægger, at hvis en afdød person ved dødsfaldet havde hjemting i Danmark, omfatter afgiftspligten hele afdødes formue og dette uanset, hvor den befinder sig.

Sammenfattende kan siges, at udgangspunktet er, at arv, modtaget fra et bo i udlandet, er afgiftsfri i Danmark – også selvom arvingen bor i Danmark. Har for eksempel en i Frankrig bosat arving i et dansk bo betalt boafgift i Danmark, er det ikke nødvendigvis således, at arvingen slipper for at betale afgift i Frankrig. Dette skal undersøges nærmere. Arvingers bopæl, opholdssted m.v. er således uden betydning for beregning af den danske boafgift. Hvorvidt udenlandske aktiver, hvorpå der hviler en latent skat, kan gøres til genstand for passivering i Danmark, må diskuteres med SKAT. Det er også en overvejelse værd, hvorvidt aktiver i udlandet, som ikke kan inddrages under skiftet i Danmark, alligevel udløser afgift. Alle sådanne overvejelser bør gøres, når et testamente, der involverer udlandsdanskere/danskere med aktiver i udlandet, oprettes.

Når dette er anført om skatte- og afgiftsfritagelse for arv fra udlandet, henledes opmærksomheden på, at SKAT gennem de seneste år har kigget nærmere på bankkonti placeret i udlandet, hvor indehaverne af disse konti har eller har haft relation til Danmark. Det kan f. eks dreje sig om Gibraltar, Luxembourg, New Zealand og Australien. Det er derfor kort sagt afgørende, om den førnævnte afgiftsfritagelse  for arv fra udlandet til en i Danmark bosat arving, vedrører en bobeholdning, som arvelader så at sige ikke har akkumuleret ved at unddrage sig skattepligt i Danmark.

Der kan i dobbeltbeskatningsoverenskomster være indeholdt regler om nedsættelse af den danske afgift med et tilsvarende beløb, der måtte være betalt i udlandet.

Polen

Om fortolkning af Dødsboskiftelovens § 2, stk. 1, for så vidt angår en polsk statsborger, der ikke var folkeregistertilmeldt i Danmark, men havde boet her fra sommeren 2012 frem til sin død i januar 2014, se Vestre Landsrets afgørelse i UfR 2017.233. Boet skulle skiftes i Danmark og derfor også underkastes afgiftsberegning i Danmark.

Spanien

Opmærksomheden henledes på, at en EU-dom fra 2014, der vedrører udlændinges dødsboer, behandlet i Spanien, men hvor arvingerne bor udenfor Spanien, har fastslået, at der kan være tale om forskelsbehandling i forhold til spanske arvinger. Praksis i Spanien er, at der er stor forskel i måden, som bosiddende og ikke-bosiddende er blevet pålagt arveafgift. Hvorvidt der i tilfælde, hvor der allerede er betalt arveafgift, kan være belæg for tilbagesøgning må der ske konsultation af en spansk advokat om.

Spanien er opdelt i 17 regioner, og der gælder forskellige regler for betaling af arveafgift, men det benhårde udgangspunkt er, at arveafgifter skal være betalt senest seks måneder efter dødsfaldet. Jeg ved af erfaring fra et bo, som havde ca. 1 mill. euro stående på en bankkonto med en spansk bank, at det tages meget alvorligt, at afgiften skal betales. Saldoen blev tilbageholdt, indtil arveafgiften dokumenteret var betalt. Afdøde i førnævnte bo havde indtil sit dødsfald bopæl i Spanien, der praktiserer global beskatning – som USA – således, at den i øvrigt umyndige livsarving, der bor nu bor i Danmark, også skal betale arveafgift af alle farens aktiver, der er spredt over temmelig mange lande (hvorimod to livsarvinger fra et tidligere forhold, der bor i andre lande uden for Spanien, skal betale dansk arveafgift i henvisningsskiftet; ingen siger, det skal være nemt). Er forholdet det, at boet skiftes i Danmark, skal en i Spanien beliggende ejendom medtages i den danske boopgørelse, men eventuelle betalte afgifter/skatter i Spanien kan fratrækkes i boafgiften i Danmark, jf. de indledende bemærkninger i denne artikel.

Ad 3 B - Diverse former for skatteovervejelser

Om skattepligtige boer henvises der til www.skat.dk, og i øvrigt kan der læses supplerende på vores hjemmeside www.homannlaw.dk under artikler om dødsbobehandling/skattepligtige boer.

Som en helt særlig diskussion om, hvorvidt udbetalinger fra engelske eller amerikanske fonde/trusts er arv eller gaver eller beløb til indkomstbeskatning, findes der en række både artikler og retsafgørelser. Generelt kan nok siges, at der skal en del til, før en udbetaling fra en trust i et af de førnævnte lande til en modtager med bopæl i Danmark, kan betragtes som arv og ikke en gave. Er det en gave, vil den udløse boafgift. Der kan læses nærmere om sådanne forhold i SKATs ligningsvejledning. Begrebet ”trust” eksisterer ikke som en officiel del af en juridisk person i dansk ret, og det kan som udgangspunkt ikke sammenlignes med en dansk fond, idet der ikke er foretaget en såkaldt ”uigenkaldelig og effektiv udskillelse” fra trust-opretterens side, jf. herved også www.skat.dk, hvor der er angivet en lang række eksempler.

Der vil ikke kunne gives gaver til modtagere, der har bopæl i Danmark, uden at der skal betales gaveafgift eller indkomstskat, såfremt gavemodtagerne er uden for den gaveafgiftskreds, der er nævnt i boafgiftsloven. Dette gælder for eksempel søskende eller nevøer/niecer.

Der er selvfølgelig stor forskel på beskatningsreglerne i de forskellige lande, og særligt kan jeg konstatere, at der for så vidt angår spanske og franske forhold ved låneoptagning kan ske en begrænsning af afgifts-/skattepligten.

Opmærksomheden henledes på, at uanset at en ejendom ikke er beliggende i Danmark, skal der betales ejendomsværdiskat; beregnet efter danske regler. Det er så at sige en god idé at opgive sin udenlandske ejendom til det danske skattevæsen, men desværre ser jeg i flere og flere boer, at den afdøde har ”glemt” at deklarere sin udenlandske ejendom. Det accentuerer den gode gamle regel om, at ”man skal betale skat og dør, men også dør og så skal betale skat, således at der ikke er nogen vej uden om skatten”. 

Belgien

Om beskatning af dødsboer i Belgien er det lovpligtigt at indgive en dødsboopgørelse til den lokale skifteret, og dette skal ske inden fire måneder efter dødsfaldet. I opgørelsen skal samtlige aktiver og passiver opgives. Overholdes fristen ikke, skal man være opmærksom på, at en forsinkelse mellem én til fem måneder udløser en ”bøde” på 5 % af arveafgiften og 10 % for en forsinkelse på seks til 11 måneder. Fristerne skal derfor overholdes. Ifølge kontorets belgiske advokatforbindelse kan en eventuel i Danmark betalt arveafgift fratrækkes i den belgiske arveafgift.

England

I England kan der også være beskatningsmæssige  overraskelser i dødsboer – både hvad angår fortjenester på værdipapirer, herunder det særlige engelske fænomen, at der er opkøbt misligholdte pensionsaftaler.

Det kommer måske også som en overraskelse for nogle, at arveafgiften i England rent faktisk er på 40 %, men dog således, at der p.t. er et bundfradrag på 325.000,00 £. Afgiften beregnes af værdien af en portfolio af værdipapirer, bankindeståender og værdien af fast ejendom. Afgiftsberegningen vil blive foretaget uanset, om der i øvrigt måtte være en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et andet land, hvor afdøde havde domicil. Konkret har jeg selv haft en sag med en dansker, der havde domicil i Schweiz, men aktiver i England.

Hjemlen til at beregne arveafgift findes i Inheritance Tax Act 1984 (kaldet IHTA), og ifølge section 4 (1) bestemmes det, at arveafgiften forfalder på samme måde, som hvis – som det hedder på engelsk  - ”the deceased had made a transfer of value …”. Ifølge section 5 (1) er det bestemt ”that a person’s estate is the aggregate of all the property to which he’s beneficially entitled…”, og endelig er det i section 6 (1) anført ”that property outside the United Kingdom is excluded property if the person beneficially entitled to that property is domiciled outside of the UK”.

Om en engelsk trusts udbetalinger til begunstigede, hjemhørende i Danmark, se Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2019, side 3161 m.v. Ikke overraskende fastslås det i Skatterådets bindende svar, at en trust kun kan tillægges betydning for en dansk skatteyder, såfremt kapitalen definitivt og effektivt er udskilt fra stifterens/indskyderens formuesfære. Der må ikke være mulighed for så at sige at ”tilbagekalde” trusten. Udgangspunktet er herefter, at udlodninger til begunstigede i Danmark er gaveafgiftspligtige.

Frankrig

Udlandsdanskere, der er bosat i Frankrig skal være opmærksomme på, at det er lovpligtigt at udfylde en særlig formular om bruttoarvens størrelse i Danmark og videre, at der skal indsendes dokumentation til den franske skattemyndighed i form af boafgiftberegning i Danmark, herunder at den er endeligt beregnet, dødsattest mv. Den i Danmark betalte boafgift krediteres i Frankrig og efter et særligt bundfradrag beregnes derefter en progressiv skala supplerende boafgift.

Sverige/Norge

Hvad angår fast ejendom i Sverige, er der – uanset om et dansk bo i øvrigt måtte være skattepligtigt i Danmark – tale om, at fortjeneste på et ejendomssalg skal beskattes i Sverige. Se herom på www.skatteverket.se. Efter gældende regler er det 2/3 – som det er i øjeblikket, i hvert fald – af fortjenesten, der skal beskattes, og der er skattemæssigt fradrag ved tab!

Særligt med hensyn til Sverige kan det oplyses, at der ikke beregnes boafgift her. De allerede anførte regler om skifte/boafgift, når der efterlades fast ejendom i Danmark, gælder naturligvis stadig – og også, såfremt der er eksempelvis en erhvervsvirksomhed i Danmark.

Gaver til gavemodtagere med domicil i Danmark afgiftsberigtiges i medfør af danske regler.

Som det allerede er fremgået oven for, har Norge opsagt den nordiske aftale om fravigelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår skatter af arv og gaver. Aftalen blev opsagt i 2014, idet sådanne skatter ikke længere praktiseres i Norge. Det er dog, som allerede anført, for Sveriges vedkommende uden betydning, idet der ikke i Danmark skal betales dansk boafgift af arv fra Norge, medmindre der er tale om fast ejendom, beliggende i Danmark, eller formue tilknyttet et fast driftssted.

På samme måde som vedrørende Norge er dobbeltbeskatningsoverenskomsten, for så vidt angår skatter af arv og gaver, opsagt. Det får dog ingen betydning, idet der ikke i Danmark skal betales dansk boafgift af arv fra Sverige, dog medmindre der er tale om fast ejendom, beliggende i Danmark, eller formuetilknyttet et fast driftssted her.

Thailand

Uden garanti for, om det virkelig forholder sig således, skal jeg afslutningsvis oplyse, at en dansker, der siden 2006 har været bosat i Thailand og gift med en thailandsk kvinde, og hvor der ud over den efterlevende thailandske ægtefælle også er to livsarvinger i Danmark, hvor der er aktiver i form af en større værdipapirbeholdning, måske er den mulighed, at da der ikke er en havelågebeskatning/henstandsordning i Danmark, kan der være tale om, at boet kan skiftes i Thailand, således at beskatningen sker her. Denne fortolkning skulle man kunne nå frem til via dødsboskiftelovens § 1, stk. 2 og stk. 3, samt den juridiske skattevejledning C.E.2.2.2.2.1 (fra 2023-1). Såfremt nogen har erfaring i så henseende, hører jeg meget gerne nærmere, således at dette punkt i artiklen kan udbygges.

Ad 3 C - Praktiske råd

Som bobehandler/arving skal man særligt være opmærksom på, hvis afdøde havde konti i banker i udlandet. Jeg har selv blandt andet været involveret i et bo, hvor der 12 år efter skete genoptagelse som følge af, at det blev konstateret, at afdøde havde et større bankindestående i Schweiz. Udover, at det udløste tillægsboafgift, udløste det også en beskatning i Danmark, hvor afdøde var hjemmehørende.

Et andet specielt forhold kan være de post mortem-fuldmagter, som specielt pengeinstitutter i Luxembourg opretter, og som angiveligt er i overensstemmelse med Code Civil-lovgivningen, idet en sådan fuldmagt respekteres af det konkrete pengeinstitut under forudsætning af, at fuldmagtshaveren alene skal bekræfte overfor banken, at alle arvinger er informeret om fuldmagten. Der kan herefter ske udbetaling af bankindeståenderne i Luxembourg til den eller de personer, som fuldmagtshaveren ønsker beløbene allokeret til.

Dansk ret anerkender ikke sådanne fuldmagter, og det må givetvis i hvert enkelt bo undersøges, hvorvidt der er kreditorer/arvinger, som forfordeles. Det er ikke noget nyt problem, hvilket fremgår af dommen UfR1977.418H, hvor en schweizisk bank nægtede at give oplysninger om, hvem der var foretaget udbetalinger til. Den skønnede formue i Schweiz blev inddraget under det danske skifte.

---oo0oo---

Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Bent-Ove Feldung.

Se flere artikler

Relaterede artikler

Relaterede links

Seneste artikler