Når en nærtstående afgår ved døden kan de efterladte stå tilbage med mange spørgsmål og tvivl om, hvorledes de skal forholde sig juridisk med den afdødes efterladte bo. I denne artikel gennemgås en række basale forhold om behandling af et dødsbo og de juridiske problemstillinger og spørgsmål, der kan vise sig i forbindelse dermed.
Døden kan have mange årsager.
Indledningsvis bemærkes, at et dødsfald på et hospital jo ikke afstedkommer de store problemer vedrørende udstedelse af dødsattest. Dødsfald i hjemmet skal anmeldes til en læge, som herefter udsteder dødsattesten, og senest to dage efter dødsdagen skal der være sket anmeldelse af dødsfaldet til den lokale begravelsesmyndighed, som er sognepræsten (kirkekontoret) i afdødes bopælssogn. Der findes en særlig blanket. Er der flere familiemedlemmer involveret, bør det afklares, hvem der skal forestå anmeldelsen af dødsfaldet og i øvrigt – og det er meget væsentligt –, hvem der bestiller begravelsen, idet bestilleren hæfter for begravelsesudgifterne. Sædvanlige begravelsesudgifter vil typisk være forud prioriteret, jf. neden for, men jeg har da set så store udgifter, at arvingerne selv kom til at hæfte. Når dødsanmeldelsen er registreret i Folkeregisteret, spærres afdødes konti i pengeinstitutter, og der kan ikke rådes, før der foreligger en skifteretsattest, som udstedes af skifteretten, jf. neden for. Det ses tit, at arvingerne lykkes med at få afdødes bank til at betale udlæg til begravelsen. Min egen opfattelse er, at bankerne bør afstå fra at foretage sådanne udbetalinger, netop fordi det ikke er givet, at kreditorerne – om jeg så må sige – skal finde sig i store begravelsesregninger i for eksempel insolvente boer. Den person, der er anført på dødsanmeldelsen, er typisk den person, skifteretten vil kontakte, jf. også neden for under pkt. 1.
Vær opmærksom på, at bobehandlere i Danmark aldrig får udleveret en original dødsattest, hvilket ofte efterspørges i udenlandske skifteretter, som ikke kan forstå, at et bo i Danmark ikke udleveres - med skifteretsattest, hvis der ikke er indtrådt et dødsfald. Et andet særkende for danske dødsattester er, at skifteversionen ikke indeholder oplysning om dødsårsagen, hvilket særligt arvinger, der af den ene eller anden grund ikke har haft kontakt med afdøde, ofte efterspørger.
På hjemmesiden for Folkekirken er der en detaljeret beskrivelse af, hvad en kirkelig begravelse indebærer. Husk både ved indgåelse af aftale med præsten og bedemanden at få afklaret, hvem der hæfter for de forskellige omkostninger, og præsten ved givetvis, hvad en ”sædvanlig begravelse” indebærer af udgifter.
På Familieretshuset kan der ved søgning på ordet begravelseshjælp læses nærmere om reglerne, herunder særligt omkostninger til et barns begravelse. Hvem og på hvilke betingelser, der kan indgås aftaler/ske bestillinger, når en person er under værgemål, er meget detaljeret behandlet på den samme hjemmeside. Jeg henviser til bemærkningerne neden for under pkt. 1 E.
Ren strengeleg at finde rundt
Her følger først en redegørelse for, hvad arvinger skal være opmærksomme på i forbindelse med de indledende juridiske skridt med hensyn til hvilke ekspeditioner, der hører under det offentlige i forbindelse med dødsbobehandling og hvilke ekspeditioner, arvinger m.v. kan/skal tage sig af. Hvad angår den juridiske side af dødsbobehandlingen, henviser jeg til hjemmesiden www.domstol.dk (kig under blanketter og jf. i øvrigt neden for under pkt. 1, hvor der er en nærmere beskrivelse af brugen af blanketter, herunder særligt udstedelse og brug af skiftefuldmagt), kan der fås yderligere information, ligesom de formularer, der anvendes i forbindelse med dødsbobehandlingen, kan downloades. Om bobestyrerbehandlingen i øvrigt, henvises til www.bobestyrer.dk, og om arveretlige forhold se også www.danskearveretsadvokater.dk, hvor der ud over rådgivning om diverse arveretlige problemstillinger også er mulighed for at deltage i en simpel test om, hvad der eventuelt skal tages højde for i en konkret arvesituation. For så vidt angår det typiske forløb ved et boskifte, henvises til oversigten i sidste afsnit under pkt. 1 A, som ud over brødtekst, der beskriver afviklingen af et dødsbo, også indeholder en oversigt over et typisk boskifteforløb. Særligt om eksempler på begunstigelse af foreninger, se som eksempel herpå www.gigtforeningen.dk, hvor der er også er mulighed for at bestille en brochure om Arveloven, og videre er der mulighed for at stille spørgsmål til Gigtforeningens advokat. Gigtforeningen er blot ét eksempel på en almenvelgørende forening, der er medlem af Det Gode Testamente, og her henvises til hjemmesiden www.detgodetestamente.dk. Denne hjemmeside indeholder detaljeret vejledning i, hvorledes der kan testeres til fordel for velgørenhed. Der er også mulighed for at opnå tilskud fra den konkrete betænkte forening til oprettelsen af testamentet.
Om muligheden for at se, hvem der er afgået ved døden, og hvor dødsfaldet er annonceret, se www.afdoede.dk, og på hjemmesiderne www.livogdoed.dk, www.begravelsedanmark.dk (hvor der kan læses mere om muligheden for via formularen ”min sidste vilje” at give instruks til de pårørende om, hvorledes en person ønsker at blive begravet, og jf. også det skrækindjagende eksempel lige neden for), www.begravelse.nu og muligheden for skovbegravelse, jf. www.skovbegravelse.nu, kan der meget detaljeret læses om de forskellige former for begravelser, der findes i Danmark. Stenhuggerforeningen har en brancheorganisation, hvis hjemmeside er www.danske-stenhuggerier.dk. Da en del bedemandsfirmaer reklamerer med, at de bistår med alt lige fra vurdering af fast ejendom, salg af aktiver m.v., skal der her lyde en opfordring til, at arvingerne sikrer sig, at der er forsikringsdækning for alle eventuelle fejlekspeditioner/betaling af udgifter og afregning af arv m.v.
Hollansk samlselvkiste
Det kan derfor måske have interesse, at der findes certificerede bedemænd, jf. www.bedemandsinfo.dk, og i øvrigt om udbetalinger efter dødsfald, se eksempelvis www.borger.dk.
Om udgifter ved en begravelse se også www.begravelsesguiden.dk og her et billede af en kiste, som Ikea sælger i Holland!!
For så vidt angår dødsannoncer og mindesider, indrykket i dagspressen siden 2006, se www.afdoede.dk og www.voresmindesider.dk. Om muligheden for ”afsked med verden på en særlig måde”, se www.humanistisksamfund.dk.
Om den bankmæssige side af bobehandling henviser jeg for eksempel til Danske Banks vejledning på www.danskebank.dk/bobehandling, men se også www.skat.dk og søg på ”skat ved dødsfald”.
"Ligfærd" malet af Jørgen Sonne. Set på Aros.
Med udgangspunkt i en konkret bobehandling, jeg har været involveret i i 2019, hvor jeg fra afdødes testamente vidste på hvilket familiegravsted og hvilken kirkegård, hun skulle begraves, har jeg måttet konstatere, at hvis ikke arvingerne ønsker at tage ansvar for begravelsen, er der stor risiko for, at der går så lang tid med engagering af bedemand m.v., at afdødes begravelsesønsker ikke bliver opfyldt. I den konkrete situation var det umuligt at få kontakt til skifteretten med henblik på at få en foreløbig bemyndigelse til at gå videre med begravelsesplanerne, og det var heller ikke muligt at komme i kontakt med kommunens (Gentofte) borgerservice. Pointen er herefter, at såfremt det lokale politi har været involveret og afdøde i øvrigt er afgået ved døden i sit hjem, uden at der har været pårørende til stede, overføres liget til Retsmedicinsk Institut – primært – på Rigshospitalet. Der udstedes naturligvis en dødsattest, og den udleveres til det lokale politi. Der kan ringes til politiet, som har et – og det hedder det virkelig – ”Dødemandskontor”. Politiet vil herefter på given foranledning sørge for, at kommunen forestår begravelsen, hvis ingen arvinger eller familie involverer sig.
Særligt om, hvad der tidligere blev betegnet som et livstestamente, og hvilket livstestamente kunne noteres i Livstestamenteregisteret – inden den 1. januar 2019 –, er der nu tale om, at der i stedet for kan oprettes et Behandlingstestamente. Der kan læses nærmere om det på Ældresagens hjemmeside, og her er der også en omtale af det førnævnte livstestamente. På Sundhedsdatastyrelsen findes der en tilmeldingsblanket. I UfR2022.1423H er der omtalt en dom, hvor en patient mod sit ønske fik blodtransfusion.
I TFA2021, side 559 f., er der en usædvanlig dom, der vedrører en strid mellem afdødes familie om valg af gravsted, og det ender med, at Skifteretten i Sønderborg træffer afgørelse om, hvor afdøde skal bisættes; alt i henhold til lov om begravelse og ligbrænding, § 9, stk. 2. En sådan kendelse kan ikke kæres, hvilket Vestre Landsret kom frem til i sin kendelse.
På dette link til Digitaliseringsstyrelsen, er der som én af de såkaldte 11 guider indeholdt en række gode råd, såfremt en nærtstående afgår ved døden.
Danske Slægtsforskere har publiceret en database med mere end 1,5 million dødsfald i Danmark, se slaegt.dk. Ifølge publicisten indeholder databasen dødsfald i Danmark fra 1943 til 1969 og databasen udvides løbende.
De ti trin på "dødstrappen" af Salomon Savery
Kathrine Tobiasen har i en artikel i det nummer af Slægtsforskerne, der udkom i september 2023, en række henvisninger til, hvorledes man i ind- og udland kan finde arvinger. For eksempel www.familysearch.org, hvor der skal logges på, klikkes på fanebladet ”søg” og så ”optegnelser”, og herefter er der mulighed for at ”gennemse alle samlinger”. Der skal naturligvis eventuelt tastes ”Danmark” i feltet. Et andet relevant link kan være www.dodsregister.dk (register over døde i Danmark), hvor der kan søges på navn og fødsels-/dødsdato. I Sverige kan anvendes www.ancestry.se og på international basis henviser hun til www.ancestry.com. Blandt en række andre fif er der www.slaegtsbibliotek.dk, og videre kan der søges på pasprotokoller og lægdsruller.
Om en noget speciel sag, se UfR2023.2808, hvor Østre Landsret bestemte, at skifteretten ikke var forpligtet til at pålægge Apple at give en efterlevende ægtefælle adgang til førstafdødes Apple-konto. Det blev anført, at en sådan anmodning ikke havde tilknytning til bobehandlingen.
INDHOLD:
- Generelt om dødsbobehandling
A) Overordnet gennemgang af begreber i dødsboskifteloven/tjekliste for bobehandlingen
B) Brugen af blanketter
C) Anmeldelse af fordringer i dødsboer/skifteportalen
D) Arveafgift er nu blevet til boafgift/lidt om 30%-løsningen
E) Vigtige ekspeditioner i boer, der undergives et egentligt skifte
F) Særligt om åndshabilitet/alderdomssvækkelse og om fremtidsfuldmagter og arv, set i relation til skiftefuldmagter
G) Særligt om arveafkald
H) Særligt om værdiansættelser/aktivdiskussioner
I) Oplysningspligt - Behandling af småboer/begravelsesudgifter:
A) Boudlæg
B) Forenklet privat skifte
C) Særligt om begravelsesudgifter
D) Udlæg til en efterlevende ægtefælle - Privat skifte/uskiftet bo
A) Privat dødsboskifte
B) Uskiftet bo - Bobestyrerbehandling, herunder insolvente boer
A) Behandlingsmåde
B) Bobestyrers undersøgelsespligt/oplysningspligt over for skifteretten
C) Insolvente dødsboer - Skattefrie/skattepligtige dødsboer
A) Afsluttende ansættelse - Arv og aktiver i/fra udlandet
- Testamenter/indbo/aktivfordeling
A) Oprettelse af testamente - Arveloven fra 2008/forsikringsbegunstigelsesregler, gældende fra 1. januar 2008
- Links og supplerende råd
- Er det nødvendigt med advokatbistand/salærberegning/omkostninger/klageadgang?
1. Generelt om dødsbobehandling
Ad 1 A - Overordnet gennemgang af begreber i dødsboskifteloven/tjekliste for bobehandlingen
Med henblik på at lette skiftet af et dødsbo blev reglerne om bobehandling ændret ved Dødsboskifteloven (DSL), der trådte i kraft den 1. januar 1997. Et skifte kan nu gennemføres uden væsentlig forsinkelse og unødige formaliteter, selvom:
- Der i boet er arvinger, der ikke kan varetage deres interesser under skiftet.
- Arvingerne undlader at reagere på skifterettens henvendelser, og dermed ikke tager stilling til de spørgsmål, som pårørende eller andre rejser i boet.
Skiftet gennemføres da ved, at skifteretten efter blot én arvings indstilling antager en autoriseret bobestyrer. Med den nye lov introduceres altså en helt ny skifteform, nemlig behandling ved bobestyrer, der er den person, som skifteretten overdrager behandlingen af et dødsbo til. Dette sker i de tilfælde, hvor der ikke skiftes privat, eller hvor boet ikke udlægges til en ægtefælle eller uden skiftebehandling i øvrigt. Ved testamente kan afdøde have bestemt, hvem der skal være bobestyrer. Cirka fire-otte uger efter et dødsfald kontakter den lokale skifteret den person, som bedemanden eller præsten har noteret i dødsanmeldelsen som værende den, der bestilte begravelsen. Der indkaldes til møde i skifteretten, og det er væsentligt at have for øje, at den, der indkaldes, ikke nødvendigvis tilhører den nærmeste familie.
Er det ikke muligt at finde en nærmeste pårørende, vil den kommune, hvor afdøde boede, have pligt til at foretage det fornødne. Bedemanden vil typisk være den, der forestår begravelse m.v. Om anmeldelse af dødsfald, se eventuelt www.borger.dk, og begravelsesmyndigheden er kirkekontoret i afdødes bopælssogn.
I den tidligere dødsboskiftebehandling – og det er et udtryk, der stadigvæk ikke er gået af mode – talte arvinger om at "vedgå gældsansvaret". Dette begreb er afskaffet, både for så vidt angår private skifter som bobestyrerskifter. Der er altså ikke tale om, at arvingerne hæfter for afdødes gæld. Er gælden større end værdien af aktiverne, behandles dødsboet som insolvent bobestyrerbo, og i hovedtræk svarer dette til en behandling efter Konkurslovens regler, jf. også nedenfor under pkt. 4. Et insolvent bo kan aldrig behandles som privat skifte.
For en ordens skyld kan oplyses, at der i Dødsboskiftelovens § 4, stk. 1, er en forpligtelse til at – som det hedder – begravelsesmyndigheden eller anden dansk myndighed, der modtager anmeldelse om et dødsfald, snarest muligt skal videreanmelde dødsfaldet til skifteretten i den retskreds, hvor afdøde havde hjemting, jf. også nedenfor i afsnittet Vigtige ekspeditioner i boet. Hvilken skifteret, der rent faktisk er kompetent, afgøres i medfør af reglerne i Dødsboskiftelovens § 2. Disse regler er mere indgående behandlet i artiklen International arv og bobehandling.
Hvad endelig angår den praktiske sagsbehandling, henviser jeg til denne oversigt: Tjekliste til diverse former for bobehandling.
Ad 1 B - Brugen af blanketter
Arvesager rummer mange personfacetter
Et privat skifte i medfør af Dødsboskiftelovens § 25 sættes i gang ved, at der indsendes blanketten Anmodning om privat skifte. Arvingernes repræsentant skal have skiftefuldmagter fra samtlige de privatskiftende arvinger, som skal være enige. Er der ikke enighed, eller har afdøde ikke ved testamente truffet bestemmelse om, hvem der som bobestyrer skal behandle boet, jf. § 37, overgår boet til behandling ved en autoriseret bobestyrer. Her er der ingen blankettvang. Bobestyrerbehandling kan også anordnes ved, at samtlige arvinger giver skiftefuldmagt til en advokat, som herefter begærer boet udleveret til behandling med advokaten som bobestyrer. Den førnævnte skiftefuldmagt indebærer, at fuldmægtigen – udover at anmode om, at få boet udleveret til privat skifte eller bobestyrerbehandling – også har en række andre beføjelser. Disse er relativt vidtgående, og baseret på erfaringen vil jeg tilråde, at i hvert fald salg af fast ejendom eller en andelslejlighed kun kan ske, såfremt der er enighed blandt arvingerne om det. Videre bør det også nøje overvejes, hvorvidt fuldmægtigen selv skal kunne godkende boopgørelsen og udlodde arv m.v. Fuldmagten indebærer som hovedregel også, at alle afdødes konti kan ophæves og et depot realiseres. I hvert fald i et privat skifte kræver det stor tillid til fuldmægtigen.
Der findes i øvrigt blanketter til åbningsstatus og boopgørelse. Bemærk, at såvel åbningsstatus som boopgørelse skal sendes både til SKAT og til skifteretten, og se i øvrigt nedenfor i afsnittet Vigtige ekspeditioner i boet, der undergivet et egentligt skifte om blandt andet SKAT’s svartider.
Lige ovenfor er der redegjort for brugen af skiftefuldmagter ved et privat skifte. Såfremt der ønskes en bestemt bobestyrer, skal samtlige arvinger meddele skiftefuldmagt til advokaten, der ønskes indsat som bobestyrer. Er der ikke enighed om, hvem der skal være bobestyrer, vil den lokale skifteret udmelde en autoriseret bobestyrer ”fra listen”.
Jeg finder lejlighed til specifikt at gøre opmærksom på, at blanketten til brug for et særbarns samtykke til, at en stedforælder kan hensidde i uskiftet bo, har teksten, at samtykket er uigenkaldeligt. Et eventuelt samtykke bør derfor meget nøje overvejes og formentlig kombineres med, at længstlevende stedforælder opretter et uigenkaldeligt testamente med ligedeling.
Ad 1 C - Anmeldelse af fordringer i dødsboer/skifteportalen
Med den indledende bemærkning, at der såvel i private skifter som i bobestyrerboer er pligt til at indrykke proklama i Statstidende, jf. dødsboskiftelovens § 81, stk. 2, hvor anmeldelsesfristen er otte uger efter bekendtgørelsen for kreditorer med bopæl i Danmark, skal jeg gøre opmærksom på, at domstolene fra den 15. november 2022 i alle retskredse har taget en ny skifteportal i brug, og dette indebærer, at kreditorer i dødsboer skal anmelde fordringer og komme med forespørgsler i disse via skifteportalen. Domstolene har udgivet en vejledning til, hvordan der søges efter oplysninger om en afdød person, og hvorledes registrering af fordringer, krav og separatistrettigheder anmeldes. Læs yderligere på domstol.dk og information om skifteportalen.
Selve fordringsprøvelsen sker i solvente boer i henhold til dødsboskiftelovens § 56, og teksten kan læses på retsinformationer.dk. I insolvente dødsboer gælder der principielt de samme fordringsprøvelsesregler, jf. dødsboskiftelovens § 70.
Ad 1 D - Arveafgift er nu blevet til boafgift/lidt om 30%-løsningen
Der er mange ting, der skal tænkes på i et bo
Én af de meget væsentlige begrebsændringer er, at ordet ”arveafgift” nu erstattes med ordet ”boafgift”. Mellem ægtefæller, der arver hinanden, beregnes ingen boafgift. Livsarvinger betaler 15 % i boafgift af arven, og øvrige arvinger betaler – udover de 15 % - et tillæg på 25 %. Før beregningen af boafgiften fratrækkes et bundfradrag, der til og med udgangen af 2023 andrager kr. 321.700,00. For 2024 er det kr. 333.100,00. Der kan læses nærmere herom på
www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/7795.html
Gaveafgiften beregnes med 15 %, og bundfradraget andrager i 2023 kr. 71.500,00 og for 2024 kr. 74.100,00. Ved gaver til svigerbørn er bundfradraget kr. 25.000,00 i 2024.
Der beregnes ingen boafgift for godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner. Dette kan der læses om i SKAT’s juridiske vejledning om retningslinjer for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser og institutioner m.v. ifølge Ligningslovens § 8 A. Se generelt om afgifter på www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/satser_og_beloeb.
Den i overskriften nævnte 30%-løsning indebærer, at der i de arvingsgrupper, hvor der skal betales 36,25% i afgift med fordel i en testators testamente kan bestemmes, at hele boafgiften skal betales af én af de almenvelgørende organisationer. For at det kan ”svare sig” for organisationen at modtage arven, skal organisationen betænkes med 30% af nettobeholdningen. På denne måde slipper den førnævnte arvingskreds billigere/får alt andet lige et større beløb udbetalt, ligesom den almenvelgørende organisation selvsagt nyder godt af den testamentariske begunstigelse.
Uden overhovedet at udtale mig om hvem og hvad, der skal støttes, anfører jeg blot følgende som inspiration, og hvor der kan læses om 30%-løsningen på de konkrete hjemmesider:
- www.fuglevaernsfonden.dk/testamente
- www.detgodetestamente.dk
- www.dn.dk/testamentegave
- www.dyrevaernet.dk
- www.unicef.dk/folder
- www.msf.dk
- www.moedrehjaelpen.dk/arv-og-testamente
- www.sosbornebyerne.dk/arv
- www.danner.dk/arv
- www.help.drc.ngo/arv
- www.fgb.dk/testamente
Ad 1 E - Vigtige ekspeditioner i boer, der undergives et egentligt skifte
Regeringens skattehoroskop tyder på
højere boafgift og skat
Hvad angår den praktiske håndtering i forbindelse med et dødsfald kan oplyses, at der, når dødsfaldet er konstateret, skal udfærdiges en dødsattest, og der skal ske indberetning til begravelsesmyndigheden, som er præsten i afdødes bopælssogn. Begravelsen sker på anmodning af afdødes familie eller andre, og i givet fald af kommunen; typisk borgerserviceafdelingen. Kommunen dækker under visse givne omstændigheder også udgiften til begravelsen, men husk, at det altid er den egentlige bestiller, der hæfter. Hvorvidt boet skal sluttes som et boudlæg, henvises til bemærkningerne i pkt. 2.
Danske Bank har på sin hjemmeside www.danskebank.dk en række nyttige oplysninger om, hvad der sker rent bankmæssigt, når banken får besked om, at der er sket et dødsfald, og herunder ikke mindst ophør af betalingen af regninger, hvorledes der opnås adgang til boets midler, hvorledes der opnås adgang til netbank og E-boks og hvilke formalier, der skal opfyldes, såfremt værdipapirer skal sælges/fordeles til arvinger. På den førnævnte hjemmeside er der også links til skifteretter og SKAT m.v.
Det kan diskuteres, om det er særlig hensigtsmæssigt, at bankerne uden at se en skifteretsattest ”blot” på en arvings/pårørendes begæring udbetaler fra afdødes konto til dækning af begravelsesudgifter. Det må være en bobehandlers afgørelse, om udgiften opfylder kravene til forhåndsdækning – men desværre ses det oftere og oftere, at der frigives selv store beløb, før skifteretten har udleveret et bo. Noget andet, som ofte medfører ”en modsatrettet” diskussion med en bank er, om en konto, der er noteret som fælles – for f. eks ægtefæller – berettiget kan ”spærres” indtil skifteretten har udleveret et bo – selv om kontoen er i kredit. Sædvanligvis vil formodningsregler tilsige, at indeståendet ejes halvt halvt.
Kirkegård i Nuuk
Pengeinstitutankenævnet, har dog ikke mig bekendt fundet anledning til at kritisere dette forhold – og rettelig bør der måske også ske en nærmere gennemgang af, hvorledes kreditsaldoen fremkommer(om det f. eks er en større efterløns- eller forsikringsudbetaling, som førstafdøde har fået/længstlevende har fået). tilsvarende har Ankenævnet heller ikke kritiseret, at alle betalingsserviceoverførsler stoppes pr dødsfaldet. Der kan være nødvendige udgifter – el til opvarmning om vinteren etc – som skal betales – men igen må det være bobehandleren, der skal forestå vurderingen af, hvad der kan betales.
Det neden for nævnte private skifte forudsætter at alle arvinger kendes, hvorimod et bobestyrerbo kan etableres blot de kendte arvinger anmoder om det, eller der er en testamentsindsat bobestyrer. Hvordan finder man så arvingerne? Det er heldigivs blevet nemmere nu der kan søges på internettet og se f.eks www.slaegtogdata.dk. På denne er der også som en DID Forumgruppe mulighed for at søge oplysninger om udenlandske arvinger.
Læseadgang til afdødes e-boks kan ske via www.e-boks.dk med den fornødne dokumentation for, at der rådes på boets vegne. Danske Seniorer tilråder, at man særligt med pensionister i familien sørger for, mens pensionisten er i live, at få medadgang til e-boksen. Der kan gives læseadgang og særligt vil der jo være en del bilag, som også er relevante for en bobehandling, herunder bankbilag, vægtafgift, meddelelser fra ejendomsskattekontoret etc.
Som bobehandler har vi advokater forståelse for, at arvingerne meget gerne ser en hurtig afslutning på en bobehandling, hvad enten det er privat skifte eller bobestyrerbehandling. Der er dog de samme fristregler, som bevirker, at en gennemsnitlig boopgørelsesgodkendelse fra SKAT’s side og skifterettens side tager ca. ni måneder. Baggrunden herfor er, at der i de solvente og insolvente boer for det første skal indrykkes et proklama, hvor kreditorerne har otte uger til at anmelde deres krav fra det tidspunkt, hvor annoncen var i Statstidende. Herefter skal der udarbejdes en åbningsstatus (jf. nedenfor om seks måneders fristen), som skal sendes til SKAT med kopi til skifteretten og arvingerne, naturligvis. SKAT har en frist på tre måneder til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til denne åbningsstatus. Så vidt muligt skal denne åbningsstatus indeholde oplysninger om samtlige aktiver og passiver og de boomkostninger, der vil være. Sidstnævnte skal skønnes så realistisk som overhovedet muligt. Det forhold, at SKAT har den førnævnte tre måneders frist er ikke ensbetydende med, at der ikke kan realiseres aktiver eller i øvrigt foretages ekspeditioner i boets regi. Først når alle aktiver og passiver er håndteret i boet, vil der kunne udfærdiges en boopgørelse. Denne skal godkendes af arvingerne, og herefter sendes den til SKAT, som igen har tre måneder til at gennemgå opgørelsen, og denne gang bliver der foretaget en egentlig sagsbehandling, der munder ud i, at bobehandleren – altså hvad enten det er i et privat skifte, hvor én af arvingerne har fuldmagt, eller en bobestyrer – modtager meddelelse om, at boopgørelsen er godkendt, eller at der er forslag til ændringer. Når disse forhold er afklarede, beregner/kontrollerer skifteretten skifteafgiften og boafgiften. Såfremt det er et skattepligtigt bo, jf. nedenfor, skal skattebeløbet selvfølgelig indbetales separat til SKAT. Såvel for et bobestyrerbo som et privat skifte er det vigtigt, at der ikke sker a´conto udlodning, før der er fuld sikkerhed for, at boet er solvent. Ganske vist er der en såkaldt udbakningsregel i dødsboskifteloven, men sådanne a´conto udlodninger skal i givet fald tilbageføres til boet, og selvom boet måske ikke er insolvent, skal det også altid sikres, at der er tilstrækkelig likviditet tilbage til at betale skifteafgift og boafgift, således at de privatskiftende arvinger ikke risikerer solidarisk hæftelse.
Ophavsret: Landsforeningen Liv og Død
På www.livogdoed.dk kan du finde en detaljeret oplysning om, hvorledes den såkaldte digitale arv skal håndteres. Under den sigende overskrift ”Tag stilling til din digitale arv, mens du stadig er logget ind”, er der en lang række gode råd om, hvorledes der kan forholdes med elektroniske lagrede dokumenter, elektronisk lagret indhold, og hvad der ellers hører til et digitalt liv med adgangskoder, profiler og iCloud.
I det følgende uddyber vi den konkrete måde at behandle dødsboer på.
Ad 1 F - Særligt om åndshabilitet/alderdomssvækkelse og om fremtidsfuldmagter og arv, set i relation til skiftefuldmagter
Som nævnt i indledningen kan der på Familieretshuset findes meget detaljerede regler om en værges ansvar og opgaver. Blandt andet er der en artikel om værgens ansvar og opgaver, og der er et detaljeret afsnit under overskriften Mindreårige og også en detaljeret omtale af reglerne om, jf. neden for, fremtidsfuldmagter. Der er også en beskrivelse af reglerne for båndlæggelse af en umyndigs arv. I henhold til vejledningen findes der to typer værger, nemlig den faste værge, som i alle henseender handler på arvingens vegne, og en skifteværge, som beskikkes i henhold til dødsboskiftelovens § 15. En sådan beskikkelse sker typisk, såfremt en fast værge og en arving har modsatrettede interesser, eller såfremt en arving ikke kan findes, og et godt eksempel er også en fond, der skal stiftes i henhold til testators testamente. Jeg vil mene, at en skifteværge kan give samtykke til uskiftet bo, men ikke arveafkald, jf. i øvrigt neden for under pkt. 1 F.
I artiklen TFA-2019/3, side 143 ff., diskuterer Anne Kjærhus Mortensen og Svend Danielsen i afsnit 4.1 en fremtidsfuldmægtigs rolle under dødsbobehandlingen, set i relation til dødsboskiftelovens § 15 om beskikkelse af en skifteværge. Det konkluderes, at den personkreds, der er omfattet af reglerne for, at en fremtidsfuldmagt er i kraft, også vil være dækket af de forhold, der er opremset i dødsboskiftelovens § 15. Det konkluderes videre ud fra, som det hedder, en pragmatisk formålsfortolkning, at skifteretten i givet fald skal nå frem til at lade en fremtidsfuldmægtig træffe dødsbobeslutninger. Vi må se, hvad den kommende praksis giver sig udslag i.
Ad 1 G - Særligt om arveafkald
Indledningsvis bemærkes, at det neden for anførte arveafkald altid forudsætter, at afkaldsgiver er åndeligt habil – altså ved sin fornufts fulde brug – og i øvrigt er myndig. Den, der modtager arveafkaldet, skal – hvis jeg må udtrykke det sådan – vide, hvad arveafkaldet indebærer, idet det ellers kan tilsidesættes. Dette illustreres til fulde af en nyere dom, UfR2017-1160ØL.
Som jeg allerede har været inde på i det foranstående afsnit, kan en værge ikke give arveafkald på arvingens vegne. Dette illustreres for eksempel ved en afgørelse fra 1986 – Familieretshuset – 519-210.
Det følger af Boafgiftslovens § 5, stk. 4, at et arveafkald skal meddeles skifteretten senest samtidig med indlevering af boopgørelsen. Der gælder ikke konkret specielle formkrav til afgivelse af et arveafkald, idet det så at sige blot er almindelig aftaleret. Det fremgår af bestemmelsen, at arveafkaldet ”blot” skal meddeles, hvorfor det rejser spørgsmål om, hvorledes en arving, der ønsker at give arveafkald, bevismæssigt sikrer sig, at skifteretten er gjort opmærksom på arveafkaldet. Jeg vil tilråde, at den blanket, skifteretterne har udfærdiget til brug herfor, anvendes, således at denne medsendes sammen med boopgørelsen.
Arveafkald kan være som isbjerge med
en lille top.
Et arveafkald på faldende arv kan meddeles den bobehandlende advokat, der herefter indsender arveafkaldet sammen med erklæringen. Der kan gives afkald både på forventet arv og på faldende arv, men dette er en mere kompliceret diskussion, som der må søges nærmere juridisk rådgivning om, og tilsvarende gælder diskussionen om, hvorvidt der kan afgives et såkaldt dispositivt arveafkald (= til fordel for én bestemt arving). En umyndig arving kan ikke ved sin værge give afkald på arv, og så meget desto mere må dette vist gælde for en eventuel skifteværge. Om en værges samtykke til uskiftet bo, jf. neden for under afsnit 3. En modtager af et arveafkald kan medvirke til, at det bortfalder. Set fra arveafkaldsgiverens side har det retskraft, hvorfor et arveafkald selvsagt skal overvejes meget nøje, før det gives.
Reglerne om arveafkald findes i arvelovens §§ 41 og 42, og som det fremgår af det første afsnit, skelnes der mellem at give afkald på forventet arv og afkald på falden arv. Afkaldet gives over for arveladeren, og er det forældrene, er det selvsagt over for begge, og i et uskiftet bo er det over for den længstlevende. Udgangspunktet er, at arveafkaldet også har virkning for afkaldsgiverens børn, medmindre andet følger af arveafkaldet. Det vil være rettidig omhu også at forholde sig til, om afkaldet indebærer retten til udbetalinger på eventuelle livsforsikringer m.v. Alt andet lige bliver den samlede ”arvepulje” større, og arvelader kan med respekt af tvangsarvereglerne derved få et større beløbsmæssigt råderum.
Vær særlig opmærksom på Boafgiftslovens §5 stk 2, der indeholder følgende indskrænkning i afkaldskredsen, idet afkaldet kun kan "gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamentet ville arve". Det vil sige, at der med andre ord ikke kan gives afkald til fordel for særbørn, hvis de ikke er testamentsarvinger. Det følger af begrebet "egne livsarvinger".
Om afkald på forventet arv og på falden arv har Erik Werlauff i bogen ”Arv og skifte”, 9. udgave, side 100, en række meget relevante bemærkninger, herunder for eksempel, at afkald på falden arv mod vederlag ikke er en gave, men betragtes som arv efter afdøde med den virkning, at der i stedet betales boafgift af vederlaget og uden beregning af bundfradrag. Videre er det anført, at såfremt en arving får udbetalt et beløb som gave, skal der ikke ved arvedelingen tages hensyn til dette beløb. Udbetales beløbet derimod som arveforskud, skal arveforskuddet tillægges bobeholdningen ved beregningen af arvelodder og tvangsarv.
Det er nemt at blive til grin mht. arveafkald.
I Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2018, side 2819, er der en interessant dom, hvor snitfladen mellem arveafkald og salg til den offentlige ejendomsvurdering , fratrukket 15 %, belyses. Én af arvingerne gav blankt arveafkald – altså uden vederlag – og købte herefter boets ejendom for ejendomsvurderingen minus 15 %. Denne ”konstruktion” blev tilsidesat under fremhævelse af, at arveafkaldsgiveren ikke var arving i boet.
I dommen UfR2020.2097 fik Skattestyrelsen medhold i, at der skulle foretages en sagkyndig vurdering af en ejendom i et dødsbo, idet Skattestyrelsen gjorde gældende, at et delvist arveafkald udelukkende var afgivet med henblik på at kompensere for en lav udlægsværdi vedrørende ejendommen (= forsøg på omgåelse).
I en anden ny dom – UfR2020.2480 ff. – belyses ”klassiske fejl” i forbindelse med afgivelsen af arveafkald. Såvel skifteretten som Østre Landsret kom frem til, at arveafkaldene ikke opfyldte betingelserne i boafgiftslovens § 5, stk. 2, idet arveafkaldene, dels var dispositive, dels skulle have været meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse. På side 2482 har skifteretten en nærmere belysning af det forhold, at arveafkaldene blev betragtet som dispositive. Forholdet var det, at der tilsigtedes en skævdeling mellem de forskellige arvinger.
Endelig er der i TfA2021.243ff en VLafgørelse, der på samme måde som den lige før anførte dom tilsidesætter et arveafkald, der forrykker arvefordelingen(= det koster afgift).
I Fuldmægtigen 2023, side 205 ff., er der anført en afgørelse, hvor en omregistrering af to biler til en arving blev anset for at konstituere en udlodning af boets aktiver, hvorfor et arveafkald, modtaget i skifteretten efterfølgende, ikke kunne tillægges afgiftsmæssig virkning i medfør af boafgiftslovens § 5, stk. 1.
Ad 1 H - Særligt om værdiansættelser/aktivdiskussioner
Den såkaldte 15%-regel (i op- eller nedadgående retning), som har været gældende lige siden værdiansættelsescirkulæret – cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 –, kan forventes ændret, når SKAT offentliggør et nyt værdiansættelsescirkulære. Som jeg har forstået det, kommer der både et ændringscirkulære og et styresignal, som ikke nødvendigvis træder i kraft på samme tid. Meningen var, at cirkulæret skulle træde i kraft 1. juli 2020, men formentlig som følge af udskydelsen af ikrafttrædelsen af nye regler for ejendomsvurderinger er der endnu ikke her i 2021’s begyndelse en konkret regelændring. Hvorvidt den førnævnte 15%-regel gælder, eller om den nye – det var jo planen - +/- 20%-regel gælder, skal man nok være egentlig skatterådgiver for at kunne afgøre. Et nyt ”dyr i åbenbaringen” vil være, at de nye bestemmelser alt andet lige vil være udtryk for, at særlige omstændigheder kan føre til, at SKAT ikke skal acceptere den valgte værdiansættelse. Den gamle retspraksis, herunder en Højesteretsdom, var udtryk for, at SKAT skulle acceptere en værdiansættelse med udgangspunkt i 1982-cirkulæret, medmindre en værdiansættelse, foretaget efter 15%-reglen, indebar særlige omstændigheder. En sådan kunne være, at arvinger for eksempel forinden et boudlæg af ejendommen til ejendomsvurderingen minus 15% havde spurgt en ejendomsmægler, hvad markedsprisen var.
Som jeg har forstået det, skal ændringen af 1982-cirkulæret først træde i kraft, når de nye vurderingsregler er trådt i kraft. Vi må afvente i spænding.
Med den eller de førnævnte undtagelser er udgangspunktet i en boopgørelse, at værdien af aktiver og passiver skal fastsættes til handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, hvilket fremgår af boafgiftslovens § 12.
På eksempel på førnævnte kan jeg oplyse, at jeg i 2020 på vegne af en efterlevende ægtefælle var involveret i en sag, hvor en livsarving, der boede til leje i førstafdødes ”forældrekøbslejlighed”, fra livsarvingens advokats side blev mødt med den indsigelse, at der ved fastsættelsen af markedsværdien af lejligheden skulle tages højde for livsarvingens lejemål. Hillerød Skifteret afsagde en kendelse om, at bobestyrer i boopgørelsen skulle optage dette aktiv til markedsværdien. Sagen blev af livsarvingens advokat indbragt for Østre Landsret, der den 22. december 2020 under kære B-788-20 stadfæstede skifterettens afgørelse, men med den noget uklare præmis: ”At bobestyreren har pligt til at realisere boets aktiver bedst muligt”. Da såvel bobestyrer som jeg under kæresagen havde påberåbt os blandt andet U2014.571H, der er udtryk for, at handelsværdien ved et selskabs salg til en eneanpartshaver af en ejerlejlighed, der var udlejet til eneanpartshaverens søn, skulle ske fastsættelse af handelsværdien uden hensyntagen til lejeaftalen, er det min opfattelse, at dette også er resultatet af den førnævnte skifteretsafgørelse, der dog, vist udelukkende på grund af Landsrettens tvetydige affattelse, stadig er underkastet diskussion med livsarvingens advokat. Dette stemmer også bedst med, hvad der står på side 122 i bogen Bo- og gaveafgift, 5. udgave, af Niels-Jørgen Kaj Petersen og Bue Skammelsen, der også henviser til en skatteafgørelse om det samme fra 2008.
Der er ikke nogen særlig pligt til at lade en formel indbovurdering udarbejde, men det er min erfaring, at såfremt der er flere arvinger og risiko for diskussion om, dels ”hvem, der skal have hvad” og dels hvad værdien er, at der skal indhentes en registrering og vurdering fra en sagkyndig. Såfremt der er sket væsentlige fejl i forbindelse med fastsættelse af handelsværdierne ved vurdering, er der mulighed for, at en arving med skifterettens tilladelse kan få en omvurdering, jf. Dødsboskiftelovens § 94. Et eksempel herpå er TFA 2010.636 ff. (fast ejendom) og TFA 2011.269/2 (aktier).
I TFA2023/4, side 221 ff. er der en interessant Vestre Landsretsafgørelse, for så vidt angår et spørgsmål om, hvad der skal forstås i form af ”indtægter af særejet”; forstået på den måde, om det udelukkende var udbytterne, eller om det også var værditilvæksten i form af opsparet overskud i holdingselskabet. Vestre Landsret kom frem til, at det alene var udbyttet, der konstituerede indtægter af særejet.
Ad 1 I - Oplysningspligt
Bobestyrer er ofte i forbindelse med påbegyndelsen af en bobehandling udsat for, at særligt den efterlevende ægtefælle enten ikke vil give oplysning om aktiverne i vedkommendes egen bodel eller om økonomiske transaktioner, eller for den sags skyld om dispositioner over et uskiftet bos formue. Inden for de sidste par år har jeg kunnet konstatere, at de store pengeinstitutter ikke uden en særskilt retsbogsudskrift fra skifteretten udleverer kontoudskrifter m.v. for en efterlevende ægtefælle. Førnævnte banker insisterer således på, at dødsboskiftelovens § 92 kun kan påberåbes af bobestyrer, såfremt denne kan dokumentere, at skifteretten har godkendt, at den efterlevende ægtefælle – og det kan selvfølgelig også være en arving, som har misbrugt sin kontoadgang til afdødes bank – skal opfylde oplysningspligten (editionspligt), jf. dødsboskiftelovens § 92, stk. 2. Hjemlen til, at en længstlevende ægtefælle er forpligtet til at give oplysninger om dispositioner over et uskiftet bos formue, findes i arvelovens § 29, stk. 3. Om fornødent må en efterlevende ægtefælle eller arving indkaldes til at afgive forklaring i skifteretten.
En ØL-kendelse, aftrykt i TFA 2020, side 24 ff., belyser førnævnte forhold meget detaljeret, og Østre Landsret lagde til grund, at der havde fundet kritisable dispositioner sted i et uskiftet bo.
I TFA2019.193 ff. ØLK fremsatte en arving skifteretsklage over, at bobestyrer havde afvist at foretage yderligere undersøgelser i anledning af, at det af en konkret bankkontoudskrift fremgik, at der var en række større overførsler, herunder kr. 150.000,00, som klageren hævdede var et lån, som afdøde havde ydet. I mangel af konkret dokumentation afviste såvel skifteretten som Østre Landsret denne del af klagen, hvorimod bobestyrer blev pålagt at undersøge omstændighederne forbundet med afhændelse af afdødes kolonihave.
I Østre Landsretskendelse af 21. november 2019, som aftrykt i TFA2020.67 ff., afviste skifteretten og Østre Landsret ligeledes en klage over en bobestyrer, som havde truffet afgørelse om, at der ikke skulle foretages nærmere undersøgelser, for så vidt angik en række hævninger på samlet kr. 255.100,00, og hvor klageren havde anført, at det samlede beløb var overført til særbørn. Det fremgår af afvisningskendelsens præmisser, at der er taget hensyn til, at boet var af en begrænset størrelse, men også at klageren i givet fald selv kunne bekoste en undersøgelse af hævningerne. Skifteretten var i den forbindelse, jf. også oven for i første afsnit, indstillet på at afsige editionskendelse.
2. Behandling af småboer/begravelsesudgifter
Ad 2 A - Boudlæg
Ved DSL, § 18, er de tidligere gældende regler om begravelsesudlæg forenklet i forbindelse med en udvidelse af anvendelsesområdet. Bestemmelsen foreskriver, at boer, der ikke har ubehæftede aktiver for mere end kr. 49.000,00 pr. 1. januar 2023, samt kr. 51.000,00 i 2024, efter at rimelige udgifter til begravelsen er afholdt, skal kunne udlægges til den, der påtager sig at afholde begravelsesomkostningerne. Det vil sige, at der ikke er nogen forpligtelse til at betale andre kreditorer end bedemanden, ligesom eventuelle øvrige arvinger ikke får noget.
Der skal benyttes en blanket i forbindelse med indsendelse af begæring om boudlæg til skifteretten, og i denne blanket skal boets aktiver og passiver specificeres. Der er ingen boafgift og ingen retsafgift.
Ifølge en afgørelse fra Vestre Landsret den 7. august 2017 – aftrykt i TFA 2017/396 – godkendte Landsretten et grundbeløb på kr. 54.000,00, men her var der tale om specielle omstændigheder, idet boet var insolvent, og med udgangspunkt i grundbeløbet ville der ikke være midler af betydning til udlodning til boets kreditorer.
Det skal herved oplyses – og det er åbenbart noget, der tit spørges om hos skifteretten og i brevkasser –, at den nærmeste familie ikke nødvendigvis underrettes i forbindelse med et dødsfald, der sluttes efter boudlægsreglerne. Kun såfremt der skal ske skiftebehandling, forsøger skifteretten at finde frem til arvinger ifølge arveloven. Denne undersøgelse kan ikke forventes foretaget, når ikke der skal ske en skiftebehandling.
Kreditor med tungen ud af vinduet.
Om domstolenes fortolkning af, hvem der kan få boudlæg, henvises til TFA2018, side 246 f, hvor Vestre Landsret om fortolkningen af Dødsboskiftelovens § 19 skriver, at et boudlæg skal ske til den eller dem, som efter skifterettens skøn var afdødes nærmeste efterladte. Et boudlæg kan derfor eventuelt ske til flere i forening.
Om en noget usædvanlig boudlægssag, se UfR2020.2746.VLK, hvor en kommune anmodede om genoptagelse af bobehandlingen efter et boudlæg, hvor en bil var ansat til en værdi på kr. 60.000,00, men efter boudlæggets effektuering blev solgt for kr. 130.000,00. Landsretten nægtede genoptagelse, og begrundelsen var, at Landsretten troede på arvingernes forklaring om, at bilen var sat i stand. Tja …
Det er vigtigt, at arvingerne, når der bliver tale om et boudlæg, er klar over, at der ikke sker en deling af boet i henhold til Arvelovens almindelige regler og videre, at en afdøds kreditorer i tilfælde af boudlæg må foretage fuld afskrivning af deres tilgodehavender. Min erfaring er, at det ofte kan svare sig at stille en lejebolig til rådighed for udlejer, uden at den skal tømmes. Det kan dog være en betingelse fra skifterettens side, at den, der får boudlægget, skal forestå en tømning af lejligheden. Lejerestancer og istandsættelse vil naturligvis kunne modregnes i det depositum, afdøde har betalt. Skifteretterne rådgiver om muligheden for boudlæg, og som hovedregel er det ikke nødvendigt at engagere juridisk bistand. Der findes en boudlægsblanket, som skal udfyldes. Endelig bemærkes, at et boudlæg sker efter skifterettens skøn til den, der påtager sig at betale for begravelsen, hvilket ikke nødvendigvis er en arving efter loven, idet det også kan være kommunen eller Statskassen.
Som en noget usædvanlig afgørelse om boudlæg, henvises der til Fuldmægtigen 2022.6, Vestre Landsrets afgørelse af den 21. januar 2022, hvor to søskende skændtes om, hvem der skulle have boudlæg. Landsretten kom frem til, at den livsarving, der havde arrangeret begravelsen og som derfor hæftede for omkostningerne ved denne, skulle have boudlægget.
I Fuldmægtigen 2022.45 ff. findes en kendelse, hvor Vestre Landsret i modsætning til Randers Skifteret kommer frem til, at to ud af fire livsarvinger har ret i, at et bo ikke ”blot” skal udlægges som boudlæg til en tredje livsarving. Der var tale om salg af to ejendomme, hvor provenuerne så at sige var forsvundet ud i den blå luft. Vestre Landsret bestemte, at boets forhold skulle undersøges nærmere, som det blev udtrykt, herunder eventuelt ved en bobestyrerbehandling.
I TFA-2023/6VLK var betingelserne for boudlæg ikke opfyldt, idet afdøde havde et bankindestående på kr. 140.000,00, hvortil kom et tilbagebetalingskrav på depositum på kr. 16.000,00. Begravelsesomkostningerne var på kr. 109.000,00!
Ad 2 B - Forenklet privat skifte
Reglerne findes i DSL, §§ 33-35, der forenkler bobehandlingen i boer, hvor der ikke skal betales boafgift eller skat af boets indtægter.
Der er følgende krav, der skal opfyldes, før udlevering kan ske til privat skifte:
- At der i boet ikke er arvinger, som er repræsenteret ved værger.
- At der i boet ikke er legatarer.
- At boet ikke er skattepligtigt.
- At afdøde ikke har drevet selvstændig virksomhed i indkomståret forud for dødsfaldet.
- At der ikke i boet findes aktiver, der kan af- eller nedskrives.
Det er et betingelse, at arvingerne - i forbindelse med boets udlevering – returnerer en opgørelse over boets aktiver og passiver. Det kan være lidt besværligt, da oplysningerne først kan indhentes, når man har dokumentationen fra skifteretten. Vi tilråder derfor, at få skifteretten til at udstede en foreløbig erklæring om, at oplysningerne kan indhentes fra den afdødes pengeinstitut m.v. Denne forenklede skifteform kan anvendes, hvor det er foreninger, der arver, eller en efterlevende ægtefælle, der er enearving; ægtefællerne må således ikke være separeret.
Den førnævnte opgørelse er reelt en åbningsstatus, som ligger til grund for SKAT’s gennemgang af, hvorvidt boet måtte være skattefrit.
Ad 2 C - Særligt om begravelsesudgifter
Indledningsvis bemærkes, at jeg fra tid til anden – og særligt i insolvente boer og boudlæg – får forespørgsler fra arvinger, der ikke har været opmærksomme på, at de hæfter for udgiften til begravelsen, hvis de har bestilt den hos bedemanden. Det ”gode råd her”, hvis en arving/et familiemedlem ikke kender afdødes økonomiske forhold, er, at lade det offentlige forestå begravelsen, idet det ikke som givet er oplagt, at der er tilstrækkeligt med likviditet i boet til at betale for begravelsen. Begravelsesudgifterne er som udgangspunkt fortrinsberettigede, og en ny dom i TFA2019, side 215 ff., belyser dette, idet Vestre Landsret kom frem til, at en samlet begravelsesudgift på kr. 61.401,00 i et insolvent dødsbo, hvor dividenden herefter var kalkuleret til 1,62 %, ikke kunne anses for en urimelig udgift.
Nogle gange skal der humor til for at
forstå arveretten
Østre Landsret har i en kendelse, afsagt den 7. januar 2022 i kæresagen 3. afd. B-802-21, i et insolvent bo godkendt begravelsesomkostninger på kr. 52.462,65, jf. også neden for under pkt. 4 C. Dommen er nu aftrykt i TFA 2022/3, side 173.
I en kendelse, aftrykt i Fuldmægtigen 2022, side 5, er der en afgørelse fra Vestre Landsret, der godkender, at der i et privat skiftet bo er indkøbt 10 kistepladser med en 30-årig vedligeholdelse til en samlet udgift af kr. 210.000,00. Esbjerg Skifteret havde nægtet fradrag for dette beløb og udelukkende godkendt fradrag for kr. 21.000. Den holdt ikke ved Landsretten!
Se oven for under boudlæg, for så vidt angår dommen TFA-2023/6.
Ad 2 D - Udlæg til en efterlevende ægtefælle
I Arvelovens § 11 er der dels i stk. 1 regler om den længstlevendes ægtefælles forlods udtagelsesret og dels, hvad der kan have betydning i mange mindre boer i stk. 2, en bestemmelse om, at den længstlevende ægtefælle har ret til suppleringsarv til en samlet værdi, der i år 2023 androg kr. 850.000,00 og i 2024 andrager kr. 820.000,00. Beløbsgrænsen reguleres i medfør af Arvelovens § 97. Hvad der rent faktisk indgår i det førnævnte samlede beløb, er defineret i § 11, stk. 3.
I UfR 2020.291 VLK (også aftrykt i TFA 2020, side 16) fortolker Vestre Landsret betingelserne for, at et bo kan udleveres som ægtefælleudlæg. Såvel efterindtægt som ægtefællepension efter tjenestemandspensionsloven skulle indgå i beregningen i henhold til arvelovens § 11, stk. 2.
Dør den længstlevende ægtefælle efter at have benyttet sig af den førnævnte ret i § 11, stk. 2, deles boet i henhold til særlige bestemmelser i Arvelovens § 16.
Det førnævnte beløb sammensættes af boslod(=halvdelen af fællesboet), arvelod og med tillæg af fuldstændigt særeje, som længstlevende måtte have. Videre skal tillægges værdien af nærmere definerede forsikringsudbetalinger i Arvelovens §11 stk. 3. Se mere på www.domstol.dk/ægtefælleudlæg
Retten til suppleringsarv gælder også mellem papirløst samlevende, som har oprettet testamente, jfr Arvelovens §87.
Et udlæg til en efterlevende ægtefælle sidestilles skattemæssigt med reglerne for et uskiftet bo. Dette følger af dødsboskattelovens § 58, stk. 1, nr. 2. Den efterlevende ægtefælle har successionsret i førstafdødes skattemæssige stilling, hvad enten det drejer sig om anskaffelsestidspunkter, anskaffelsessummer m.v.
Om boudlæg til en bror, endskønt der både var en kæreste til afdøde, og der var en mor til afdødes barn, der kunne få boet udleveret til boudlæg, se TFA2018, side 293 ff. Broren blev af Østre Landsret betragtet som den, der var – som det hedder – afdødes nærmeste efterladte i Dødsboskiftelovens forstand.
3. Privat skifte/uskiftet bo
Ad 3 A - Privat dødsboskifte
Arvinger, der ønsker at skifte et bo privat, kan mod opfyldelse af specifikke betingelser, herunder at arvingerne mener, at boets aktiver kan dække boets passiver, herefter selv forestå behandlingen. Efter proklamafristens udløb skal det i forbindelse med udarbejdelsen af åbningsstatus beregnes, om boet er solvent, og hvis dette ikke er tilfældet, skal der foretages en udbakning, hvilket er ensbetydende med, at såfremt én eller flere arvinger har ladet for eksempel beløb udbetale til sig selv, skal der ske tilbagebetaling til boet.
Tidligere skulle samtlige arvinger i forbindelse med en udlevering til privat skifte påtage sig at hæfte for den afdødes gældsforpligtelser. Derved kunne de at skulle hæfte personligt, hvis boets midler ikke var tilstrækkelige til at betale kreditorerne. Et privat skifte er en bobehandlingsmåde, hvor arvingerne selv udfører skiftet, eventuelt bistået af en advokat. Efter proklamafristens udløb, jf. om dette begreb ovenfor under udlæg til en efterlevende ægtefælle, skal der udfærdiges en åbningsstatus, der er en opgørelse over den afdødes aktiver og passiver på dødsdagen. Såfremt passiverne overstiger aktiverne i denne åbningsstatus, er boet ikke solvent, og skal derfor overgå til insolvensbehandling. Den førnævnte åbningsstatus er arvingerne forpligtede til at indsende til Skattevæsenet senest seks måneder efter boets udlevering, regnet fra dødsdagen. Skæringsdagen i boopgørelsen skal senest være et-års dagen for dødsfaldet. Indsendelsen af boopgørelsen skal ske inden tre måneder efter skæringsdagen eller ni måneder fra dødsdagen.
De nærmere betingelser for at kunne overtage et bo til privat skifte er anført i DSL § 25. Først og fremmest er der tale om, at alle arvinger skal være enige om, at boet skal skiftes privat. Er dette ikke tilfældet, overgår boet til bobestyrerbehandling. Det gælder også, hvis der er tvister om, hvorvidt en person er arving eller ej, eller at det i øvrigt er uafklaret, om boet kan udleveres til privat skifte. Til hinder for et privat skifte kan også være, at afdøde ved testamente har påbudt en bobestyrerbehandling.
Fordele og ulemper
Familiefodspor skal man ikke altid følge.
Fordelene ved privat skifte i forhold til et bobestyrerbo er, at det private skifte er billigere, hvis arvingerne selv kan berigtige boet helt eller delvist uden sagkyndig assistance. Såfremt arvingerne anvender advokat, vil udgifterne formentlig være de samme, som ved bobestyrerbehandling.
Ulemperne ved et privat skifte er, at arvingerne hæfter personligt og solidarisk for gælden. Der kan dog ske frigørelse for dette ved en udbakning, hvis det viser sig, at boet er insolvent (forgældet), jf. herved også DSL § 29. Da det er en betingelse, at boet overgår til behandling ved bobestyrer, og at arvingerne i forbindelse med udbakningen tilbageleverer det, de eventuelt har modtaget fra boet eller fralægger sig berigelsen. Privatskiftende arvinger skal ikke blot ved begæringen om privat skifte være enige herom, men også løbende under boets behandling, og der kan under boforløbet opstå uenighed om fordeling af aktiver, hvor en bobestyrer i givet fald ville kunne anordne for eksempel lodtrækning eller sørge for sagkyndig vurdering af et aktivs værdi.
Baseret på en række kedelige erfaringer med privatskiftede boet, hvor arvingerne er blevet mildest talt meget uenige, vil jeg stærkt tilråde, at hvis der er fast ejendom, en andelslejlighed eller et større bankindestående/ værdipapirdepot, at en skiftefuldmagt begrænses, så kun mindst to arvinger kan handle på boets vegne i sådanne tilfælde. Senest har jeg for klienter måttet konstatere, at en arving uden at orientere medarvingerne blot havde taget boudlæg i andelen.
Ad 3 B - Uskiftet bo
Ifølge arvelovens § 17 kan den længstlevende ægtefælle overtage fællesboet til hensidden i uskiftet bo. Der er et retskrav herpå med fælles livsarvinger. Særbørn skal give samtykke til, at den længstlevende hensidder i uskiftet bo. Set fra et særbarns side vil det være formålstjenligt at kombinere samtykket med for eksempel et uigenkaldeligt testamente, og særbarnet kan betinge samtykket af, at særbarnet begunstiges udover tvangsarven, eller at ægtefællen ikke etablerer et fast samlivsforhold eller lignende betingelser, som i givet fald kunne udhule særbarnets arv, når længstlevende afgår ved døden. Etableringen af det uskiftede bo er udtryk for, at der ikke sker noget skifte af dødsboet, således at den længstlevende ægtefælle overtager den afdøde ægtefælles formue. Der kan ikke hensiddes i uskiftet bo med særeje efter førstafdøde. Den længstlevende ægtefælle skal være solvent, og der skal afgives en skriftlig erklæring i så henseende. Der skal indrykkes proklama i Statstidende, som ved almindelig dødsbobehandling. Varigheden af det uskiftede bo bestemmes af længstlevende. Længstlevende kan vælge at skifte det uskiftede bo i levende live, og den typiske årsag hertil vil være, at længstlevende skal indgå et nyt ægteskab. Skattemæssigt er der nu praksis for, at kun halvdelen af det fællesbo, der tages under skifte, danner udgangspunkt for, hvorvidt der skal ske dødsbobeskatning, jf. i øvrigt nedenfor om skattepligten.
Det kan forekomme ligetil, at den længstlevende ægtefælle skal overtage boet til uskiftet bo, men der bør i hver enkelt sag en nærmere undersøgelse til, for så vidt angår hæftelsen, særligt overfor førstafdødes kreditorer. Ved et skifte i længstlevendes levende live skal der afgives boslod, og der kunne være indbetalinger til førstafdøde, som denne eventuelt ved et skifte efter førstafdøde kunne have holdt udenfor et uskiftet bo.
Såfremt der – som det hedder i populær omtale – er ”både dine og mine børn”, således at førstafdøde efterlader sig særbørn, har det i mange år ved førstafdødes død været håndteret således, at der på forhånd i en særskilt erklæring eller i ægtefællernes gensidige testamente fra begge hold særbørn var givet forhåndssamtykke til et uskiftet bo for længstlevende – uanset hvem af ægtefællerne, der måtte blive længstlevende.
Med udgangspunkt i de bobehandlinger, jeg selv har været involveret i som autoriseret bobestyrer, og også hvad jeg hører fra kolleger, synes der nu at være en generel tendens til at anbefale, at tilladelsen til et uskiftet bo gives på det tidspunkt, hvor der er et konkret behov herfor. Gives tilladelsen ikke, skal der, som nævnt i afsnit 1, ske et skifte, men dette behøver bestemt ikke at være nogen ulempe, idet der i ægtefællernes testamente blot skal tages højde herfor.
Ud over at en skriftlig og typisk uigenkaldelig forhåndstilladelse til, at længstlevende kan hensidde i uskiftet bo – set i relation til, hvor meget formueforholdene og familierelationerne i øvrigt kan ændre sig – er uhensigtsmæssig, afskæres den længstlevende også for selv at kunne råde frit over formuen i det uskiftede bo. I arvelovens § 29 m.fl. er der såkaldte misbrugsregler. Den efterlevende ægtefælle skal således leve med risikoen for, at førstafdødes særbarn finder, at længstlevende ”spiser formuen op” eller måske forfordeler førstafdødes særbørn, set i relation til længstlevendes egne børn.
Set fra førstafdødes særbørns side er det også en overvejelse værd, om det er bedre at få udbetalt arven efter den førstafdøde forældre i ”nutidskroner”, hvilket i et gensidigt testamente eventuelt kan kombineres med, at boet efter længstlevende fordeles på en sådan måde, at førstafdødes børn – med fradrag af den arv, de fik udbetalt efter førstafdøde ved dennes død – begunstiges sammen med længstlevendes børn. Det kan gøres på flere måder.
Såfremt et uskiftet bo skiftes i længstlevendes levende live – for eksempel hvis længstlevende skal indgå nyt ægteskab –, deles boet på grundlag af boets størrelse på det tidspunkt, hvor der begæres skifte og altså uanset, om formuen er blevet større eller mindre end på tidspunktet for førstafdødes død.
Såfremt førstafdødes børn beslutter sig for at give samtykke til, at længstlevende kan hensidde i uskiftet bo, tilrådes det, at der søges oplysninger om nettoformuen i det uskiftede bo, herunder ikke mindst som følge af, at ægtefællen, jf. oven for i pkt. 2, har en særlig fortrinsret i medfør af arvelovens § 11. Der vil vel også med rette kunne stilles det krav til den længstlevende ægtefælle, at der oprettes et uigenkaldeligt testamente helt eller delvist til fordel for førstafdødes særbørn (alt afhængigt af, om længstlevende også selv har særbørn). Forældre til ”dine og mine børn” tænker næppe helt ud i disse detaljer, hvorfor det er vigtigt at søge juridisk rådgivning. Jf. oven for i punktet 1 B om brugen af blanketter, hvor der advares mod forhåndssamtykke, som er uigenkaldeligt.
Desværre forekommer det ofte, at længstlevende enten er dement eller begyndende dement, uden at der er sat en værgemålssag i gang. Når dette sammenholdes med, at ægtefæller ”med dine og mine børn” ofte i et fælles testamente har bestemt, at såfremt førstafdødes livsarvinger ikke har givet samtykke til, at længstlevende kunne hensidde i uskiftet bo, er prisen så at sige, at den eller de af førstafdødes særbørn, der ikke har meddelt samtykke til, at længstlevende kunne hensidde i uskiftet bo, ikke deltager i en ligedeling efter længstlevendes død, jf. også oven for. Problemet kan herefter være, at længstlevende ikke er åndeligt habil og derfor ikke kan få boet udlagt til uskiftet bo. Situationen, hvor et særbarn er under værgemål eller har fået beskikket en skifteværge, er behandlet i arvelovens § 18. Situationen, hvor den efterlevende ægtefælle, der måtte være dement eller under værgemål, begærer et bo udleveret til uskiftet bo, er behandlet i arvelovens § 20, som i stk. 1 har følgende ordlyd: ”Anmodning om et bos udlevering til uskiftet bo fremsættes af ægtefællen eller af dennes værge eller skifteværge.”
Når flødeskumspaladset ryger af hænde.
Hvor der således ikke er et værgemål, og der ønskes etableret et uskiftet bo – og det kan der jo være rigtig gode grunde til, jf. oven for –, bør der straks rettes henvendelse til skifteretten med henblik på beskikkelse af en skifteværge. Det følger af arvelovens § 20, stk. 2, at skifteretten skal skønne over, om det er mest formålstjenligt for den længstlevende, at boet udleveres til uskiftet bo.
Skifteretten har vejledningspligt og skal i den sidste ende finde frem til, hvad der er mest tjenligt for den længstlevende ægtefælle. Såfremt der er en uafhængig - = professionel – værge, hvis interesser ikke kan antages at komme i strid med ægtefællens interesser, vil skifteretten vel som udgangspunkt finde det mindre betænkeligt at udlevere et dødsbo til den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo. Der er ingen, der siger, det skal være nemt.
Bofradraget ved skifte af et uskiftet bo er kr. 72.900,00.
4. Bobestyrerbehandling, herunder insolvente boer
Det er skifteretten, der udleverer et bo til bobestyrerbehandling, og det vil typisk ske, når en arving anmoder om det , eller hvis afdøde i sit testamente har bestemt, at der skal være bobestyrerbehandling.
Hvis der ikke er en testamentarisk bobestyrer, er det skifteretten, der foranlediger boet udleveret til behandling ved en autoriseret bobestyrer.
Om opretholdelsen af en testamentarisk bobestyrerindsættelse – kontra en begæring fra arvingerne om, at boet skulle skiftes privat –, se TFA 2018.149 f. Bobestyrerindsættelsen blev opretholdt af Vestre Landsret under henvisning til ”boets karakter.
Tidligere oprettede testamenter med såkaldte eksekutorindsættelser fortolkes således, at den indsatte advokat skal behandle boet som bobestyrer.
I modsætning til et privat skifte behøver arvingerne ikke at være enige om væsentlige spørgsmål. Er de uenige, afgøres beslutningerne ved en afstemning blandt arvingerne, eller ved at bobestyreren træffer en afgørelse. Bobestyreren er forpligtet til at fremme boets behandling mest muligt og til løbende at orientere arvingerne om boets afvikling. Arvingerne har klageret til skifteretten.
Ad 4 A - Behandlingsmåde
Om den nærmere behandling af bobestyrer boet, herunder de konkrete ekspeditioner, henvises til pkt. 3, privat skifte, idet bemærkes, at der både skal ske indrykning af proklama og udfærdigelse af åbningsstatus. I et bobestyrerbo oprettes der desuden en gældbog over anmeldte fordringer. Der er særlige regler for, hvordan bobestyreren skal prøve de anmeldte fordringer, og hvordan eventuelle tvister om anmeldte krav skal afgøres.
Fordele
Bobestyrerbehandling kan være en fordel:
- Hvis der er tale om et bo, der er vanskeligt at opgøre indenfor 12-måneders fristen.
- Hvis der er tale om fast ejendom, som ikke umiddelbart kan afhændes.
- Der kan inden for fire uger klages til skifteretten over eventuelle væsentlige beslutninger, som bobestyrer har truffet, og videre er der særskilt klageret for salærets størrelse.
Bobestyreren læser testamentet op.
Selvom testator i et testamente har indsat en ”bestemt advokat” til at behandle boet, er det ikke nødvendigvis sådan, at boet udleveres til denne advokat som bobestyrer, jf. herved for eksempel Østre Landsrets kendelse af 11. august 2017, som er offentliggjort i TFA 2017, side 397. Modsat er det heller ikke sikkert, at en bobestyrer så at sige er den ”rette overdommer”, når aktiver skal fordeles, herunder særligt for eksempel aktier/anparter uden stemmeret; se herved Vestre Landsrets afgørelse af den 11. august 2017, som aftrykt i TFA 2017, side 398.
Skæringsdagen i boopgørelsen i et bobestyrerbo er senest to år fra dødsfaldet, men der er dog dispensationsmulighed. Det er værd at bemærke, at der i bobestyrerboer også kan ske klage over bobestyrerens honorar direkte til skifteretten som led i en klageadgang.
Øvrige fordele ved en bobestyrerbehandling kan ses under privat skifte ovenfor.
Er et privat skifte ikke afsluttet indenfor dødsboskiftelovens tidsfrister, jf. ovenfor under privat skifte, overgår boet til bobestyrerbehandling. En bobestyrer vil i første omgang forsøge et frivilligt salg af en boet tilhørende ejendom, men der vil på grund af manglende likvider i insolvente boer være tale om, at bobestyrer træffer afgørelse om, at salget af ejendommen skal ske på tvangsauktion. Hovedreglen er således tvangsauktion, men arvingerne vil ofte få tilbudt at købe ejendommen, eller for den sags skyld løsøreeffekter til vurderingsprisen og mod kontant betaling.
Har de privatskiftende arvinger udloddet a´conto til sig selv i forbindelse med det private skifte, skal alt betales tilbage, og der er skrappe hæftelseskrav i dødsboskiftelovens § 104, herunder erstatningsansvar. En konsekvens af, at et bo overgår til behandling som insolvent bo, er, at det ikke længere er arvingerne, der bestemmer i boet, men kreditorerne. En anden stor ulempe kan for en efterlevende ægtefælle med positiv formue være, at vedkommende, hvor der har været fælleseje i ægteskabet, og hvor førstafdøde kun havde gæld, kommer til at dele sin formue med førstafdødes kreditorer. Dette kunne være undgået ved oprettelse af et såkaldt kombinationssæreje.
Ad 4 B - Bobestyrers undersøgelsespligt/oplysningspligt over for skifteretten
Af dødsboskiftelovens § 92, stk. 2, fremgår det, at skifteretten kan forlange at få oplysninger vedrørende et bos forhold og også at kræve relevante bodokumenter udleveret. Bobestyrers forpligtelser, for så vidt angår sikring af aktiver og registrering af passiver, fremgår af dødsboskiftelovens § 44 (registrering af aktiver), og registrering af gæld fremgår af kapitel 20 i dødsboskifteloven.
Indimellem er jeg udsat for, at arvinger forlanger omfattende undersøgelser – også vedrørende forhold, der er forældede – vedrørende afdødes kontoforhold. Pligten hertil er belyst i en række domme, herunder senest TFA2019, side 193 ff., hvoraf fremgår, at en bobestyrer ikke kunne undslå sig for at undersøge, hvor salgsprisen på kr. 120.000,00 for et kolonihavehus var så at sige blevet af. Om undersøgelse af et muligt gældsforhold, se også Fuldmægtigen 2019.92, og om pligt til at udlevere relevante bilag, se for eksempel TFA2014, side 478 ff., og TFA2010.13/1 (aktindsigt i længstlevendes testamente).
Ad 4 C - Insolvente dødsboer
Les Alyscamps/ Necropolis i Arles
Særligt overbelånte ejendomme – hvad enten det drejer sig om villaer, ejerlejligheder, sommerhuse eller andelslejligheder – kan føre til, at det ved ejerens dødsfald konstateres, at der ikke er nogen friværdi i ejendommen, og at boet derfor er insolvent.
Det skal herved oplyses, at der i dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 2, nu er indsat en revideret bestemmelse med følgende ordlyd:
”Et bo udleveres til privat skifte, såfremt boets aktiver samt en eventuel sikkerhedsstillelse må antages at være tilstrækkelig til at dække boets gæld, og der ikke er konkret risiko for, at boet under behandlingen bliver insolvent (min fremhævning). Denne lovrevision er udtryk for, at det således ikke længere er tilstrækkeligt, at boet er solvent ved udlevering til privat skifte. Ændringen er udtryk for et krav om, at boet skal kunne dække boets udgifter i hele boperioden (typisk ét år).”
Les Alyscamps/ Necropolis i Arles
Er dette tilfældet, skal skifteretten træffe afgørelse om insolvensbehandling, og hoved-reglen er, at det insolvente dødsbo behandles af en bobestyrer – men dog i visse tilfælde af en kurator. Boet behandles i store træk ifølge konkurslovens regler sammenholdt med dødsboskiftelovens § 70 m.fl. Der skal, jf. også ovenfor, indrykkes proklama én gang i Statstidende, og bobestyrer prøver fordringerne i medfør af dødsboskiftelovens § 56.
Det er bobestyrer, der tegner boet, og bobestyrer sørger for registrering og værdiansættelse af boets aktiver af enhver art. Som i solvente boer skal der efter proklamafristens udløb udarbejdes en åbningsstatus, der indeholder fortegnelse over boets aktiver og passiver. Væsentlige afgørelser i et insolvent bo skal forelægges for kreditorerne. I praksis drejer dette sig primært om realisation af for eksempel fast ejendom, og her vil der typisk blive indgået en underhåndssalgsaftale med den største panthaver.
Bobestyreren skal om fornødent indkalde til bomøde. Sådanne møder er ikke offentligt tilgængelige, og arvinger vil ikke blive indkaldt. Arvinger vil heller ikke som udgangspunkt få tilsendt en åbningsstatus. Vi praktiserer dog at gøre dette.
Kan for eksempel fast ejendom eller andre aktiver ikke realiseres ved underhåndssalg, er udgangspunktet, at realisering skal ske ved tvangsauktion.
Viser det sig, at boet bliver solvent, skal det overgå til behandling ifølge reglerne om solvente boer.
I insolvente boer har rimelige begravelsesudgifter fortrinsret for al anden gæld, herunder massekrav.
Hvad angår rimelige begravelsesudgifter, har Østre Landsret afsagt en kendelse den 7. januar 2020 i kæresagen 3 afd. B-802-21, hvor der i et bo med aktiver på ca. kr. 71.000,00 og passiver på ca. kr. 87.000,00 blev godkendt begravelsesudgifter til en størrelsesorden af kr. 52.462,65 og i øvrigt bestemte, at bobestyrers salær delvist skulle dækkes af Statskassen.
Østre Landsret har ligeledes i en afgørelse af den 7. januar 2022 i 3. afdeling, kære B-797-21, statueret, at Statskassen skulle betale et underskud ved bobehandlingen i et insolvent bo på kr. 25.886,29 (her var det særlige forhold, at boets ejendom var solgt i fri handel).
5. Skattefrie/skattepligtige dødsboer
Dødsboer er underkastet en beskatning med udgangspunkt i Dødsboskatteloven. Et dødsbo er kun fritaget for beskatning, såfremt a) boets aktiver og b) boets nettoformue på tidspunktet for boets afslutning (skæringsdagen) hver især ikke overstiger et grundbeløb på kr. 3.160.900,00 i 2023 og for 2024 kr. 3.272.500,00.
I 2012 ændrede Skattevæsenet praksis, således at der for et fællesboskifte nu i beregningen af de førnævnte beløb kun skal medtages afdødes andel af formuefællesskabet (den såkaldte ”boslod”). Et særeje skal medregnes ved opgørelsen af beløbsgrænsen.
Indledningsvis bemærkes, at den førnævnte grænse på kr. 3.272.500,00 for skifte af et bo med delingsformue herefter indebærer, at det samlede beløb, der danner udgangspunkt for, om boet er skattepligtig eller ej, er på kr. 6.545.000,00. Den endelige afklaring af, hvorvidt der er skattepligt, opgøres pr. den valgte skæringsdag i boopgørelsen, og de omkostninger, der derfor måtte være påløbet inden skæringsdagen, har selvsagt betydning for, om der er skattepligt eller ej.
Videre er det af stor betydning for fastlægning af en eventuel skattepligt, hvorvidt de, både for så vidt angår boets aktiver, som for så vidt angår boets nettoformue, hver især ikke overstiger grundbeløbet i det konkrete skatteår.
Ud over de allerede anførte omkostninger, der påløber i bobehandlingsforløbet, er der en række undtagelser til hvilke aktiver og passiver, der indgår i selve aktivopgørelsen. Jeg skal ikke gå i detaljer med hvilke skattebeløb, der ikke indgår, men som det mest almindelige aktiv, der ikke indgår, fremhæve værdien af en fast ejendom, som er underkastet, hvad der tidligere blev benævnt som ”parcelhusreglen”; kan der således sælges skattefrit, kan der bortses fra ejendomaktivets værdi ved opgørelse af boaktiver.
For så vidt angår opgørelsen af nettoaktiverne, er udgangspunktet, at alle aktiver medregnes, herunder altså ejendom, der alt andet lige opfylder kravene oven for, hvad angår skattefrit salg. Ved opgørelsen af nettoformuen fradrages alle former for gæld til realkreditinstitutter, banker m.v. En latent skat på dødsboaktiver kan ikke fradrages ved opgørelsen af nettoaktiverne.
Om beregning af nettoaktiverne henviser jeg for en ordens skyld til 7. udgave af Karsten Gianellis bog ”Dødsbobeskatning”, 7. udgave, side 114 ff. og særligt side 117, hvoraf det fremgår, at værdien af en ejerbolig skal medregnes ved opgørelsen af boets nettoformue – uanset, at disse ejendomme ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af aktiverne, jf. oven for.
Er boet ikke skattepligtigt, er udgangspunktet, at realiserede avancer ikke beskattes.
Et godt råd: Man kan brænde nallerne gevaldigt i et ikke-skattepligtigt bo, hvor der er en længstlevende ægtefælle, og hvor der er værdipapirer. Ét er, at boet kan sælge værdipapirerne uden avancebeskatning, men den længstlevende ægtefælle er skattepligtig af en eventuel gevinst i medfør af dødsboskattelovens § 73.
Netop som følge af, at ejendomme, der ellers kan sælges skattefrit, indgår i vurderingen af, hvorvidt et bo er skattepligtigt – nettoformuebegrebet –, kan det af hensyn til de store ejendomsvurderingsstigninger, der forventes i 2024/2025, overvejes, om et uskiftet bo, hvor der ellers er skatterelevante aktiver i form af for eksempel værdipapirer, skal skiftes, hvorved forudsættes, at grænsen for skattefritagelse i det konkrete år kan overholdes, jf. også oven for i første afsnit.
Ad 5 A - Afsluttende ansættelse
Hvis boet ikke er skattepligtigt, kan ellers skatterelevante aktiver sælges uden beskatning i boet, herunder aktier og anparter. Genvundne afskrivninger beskattes heller ikke.
I skattefri boer har boet adgang til at begære en såkaldt afsluttende ansættelse inden seks måneder efter dødsfaldet, og det kan svare sig, såfremt afdøde har betalt for meget i skat. De nærmere regler om afsluttende skatteansættelse findes i DSL, og den afsluttende skatteansættelse kan kræves af såvel Skattemyndighederne som af dødsboet. Ansættelsen vedrører mellemperioden, der går fra 1. januar i dødsåret frem til dødsdagen. Kravet om afsluttende ansættelse skal fra boets side ledsages af en selvangivelse af indkomsten for mellemperioden. Bundgrænsen er kr. 41.300,00 for 2024.
I skattepligtige boer beskattes indkomsten med 50 %, men i indtægten er der:
- Et månedligt fradrag på kr. 6.400,00 i 2023 og kr. 6.600,00 i 2024 - alt pr. påbegyndt måned.
- Et såkaldt mellemperiodefradrag fra den 1. januar i dødsåret frem til dødsfaldet på kr. 2.400,00 pr. måned i 2024.
Som arving bør man nøje overveje, om det er en fordel, at boet er skattepligtigt, idet der kan være skattefordele ved at få for meget betalt skat tilbage i forbindelse med udnyttelsen af fradraget.
De indtægter, der skal beskattes, er de samme som for levende skattepligtige personer.
Bundfradraget for SKAT’s berettigede krav om efterbeskatning er på kr. 41.300,00.
Beskatningen af den længstlevende ægtefælle er særdeles kompliceret, og vi vil derfor ikke gå i detaljer med disse regler her.
6. Arv og aktiver i/fra udlandet
Det kan være meget vanskeligt og langvarigt at få arv hjem fra udlandet eller at få realiseret aktiver i udlandet, hvilke aktiver skal hjemtages til udlodning i et dansk dødsbo.
Artiklens forfatter har en mangeårig erfaring med sådanne ekspeditioner lige fra at have været domstolsgodkendt bobestyrer i Thailand i en danskers bo, der blev behandlet i Phuket til at realisere fast ejendom i Spanien og Frankrig – som har helt specielle regler i Code Civil, hvor man ikke respekterer, at det f.eks er kreditorerne, der bestemmer i et – dansk – insolvent dødsbo og Sverige samt hjemtage kontanter og værdipapirer fra Gibraltar, Frankrig, Schweiz, USA, Thailand og flere andre lande.
Som autoriseret bobestyrer har jeg selv haft en række af de førnævnte sager, men har også repræsenteret advokatkolleger fra det meste af landet, som på denne måde har draget nytte af den oparbejdede ekspertise og vort kontors omfattende netværk.
Artiklen "Bobehandling og testamenter der involverer udlandsdanskere/udlændinge samt hjemtagelse af dødsboaktiver i udlandet" beskriver uddybende om hjemtagning af arv fra udlandet.
7. Testamenter/indbo/aktivfordeling
Danmarks Radios serie ”Arvingerne” illustrerer til fulde, dels hvor komplicerede familieforholdene kan være med hel- og halvsøskende, og dels hvor nyttigt det kan være, at en arvelader i levende live har forholdt sig til, hvordan formuen skal fordeles. I serien var der et eksisterende testamente, et testamentsudkast og endelig et nødtestamente. Det sidste endte med at være dét, skifteretten lagde til grund for skiftet, hvilket førte til, at Stine arvede gården. Jeg har selv været involveret i en retssag, hvor en bror til afdøde gjorde gældende, at et udkast til testamente skulle opfattes som et nødtestamente. Dette gav skifteretten ikke medhold i. Blot for at undgå sådanne konflikter tilrådes det, at en arvelader i god tid, før det bliver aktuelt, forbereder, hvorledes bodelingen skal ske.
Der findes en lang række eksempler på mennesker, som kunne have ønsket sig en anden fordeling af arven, end den der rent faktisk følger af arveloven. Derfor nævner vi her en række tilfælde, hvor et testamente kan forhindre senere komplikationer.
Det drejer sig om:
- Papirløst samlevende, der for eksempel ejer en andelslejlighed eller fast ejendom sammen, bør altid oprette et gensidigt testamente, hvori samleveren tilgodeses således, at samleveren ikke skal tilsvare beløb til førstafdødes familie. Er der børn i samlivet, bør disse skæres ned til tvangsarven.
- Personer uden arveberettigede slægtninge bør oprette testamente for at undgå, at formuen tilfalder Statskassen.
- Svigerforældre, som ønsker at betænke et svigerbarn – for eksempel fordi deres barn er afgået ved døden før svigerbarnet –, bør altid oprette et testamente.
- Såfremt man ønsker at betænke en almenvelgørende forening på bekostning af en ellers arveberettiget familie, bør man oprette testamente.
- Hvis der er ønske om at gøre arv til særeje for ens børn.
- Hvis arv skal båndlægges.
- Med lovændringen i 2008 blev der i arvelovens § 5, stk. 2, indsat en mulighed for, at en arvelader kan begrænse – uanset boets størrelse – arvelodden til, hvad der i 2024 andrager kr. 1.450.000,00, jf. nedenfor i skema 2.
Indbofortegnelse fra maleren
Canalettos bo 1768
I et testamente kan en arvelader indsætte bestemmelser om fordeling af aktiver, herunder både fast ejendom og indbo, hvilket indebærer fravigelser af Arvelovens paragraf 11 og 12 samt paragraf 50. Ved diskussion om, hvem der skal have udtagelsesretten kan særbørn f. eks være henvist til at føre skifteretssag om særlig “erindringsværdi” eller ikke være sikker på at kunne få et bestemt aktiv - enten på grund af en for høj værdi i forhold til arvelodden eller faren for at tabe en lodtrækning.
Af den førnævnte § 50 i arveloven følger også, at en arvelader kan bestemme, at en livsarving skal have sin – tvangsarv? – udbetalt kontant, og dette er ensbetydende med, at livsarvingen ikke kan få udlagt indboeffekter fra afdødes hjem. Dette skal være udtrykkeligt formuleret i testamentet, idet en livsarving ellers har adgang til, jf. også oven for, så at sige i ”konkurrence” med andre livsarvinger, at få udlæg i indboeffekter/fast ejendom m.v. Om der i et testamente direkte kan anordnes, at en tvangsarving ikke har ret til arveladers bolig, vil helt sikkert afhænge af, at den førnævnte kontantudbetalingsbestemmelse er indsat i testamentet. Tvangsarvingen vil have krav på at få dokumentation for, hvad værdien af indbo og løsøre, samt fast ejendom er, og her er det givetvis tilrådeligt, at der er indsat en bobestyrer til at forestå behandlingen af boet.
Endelig er det kun ved oprettelse af testamente, at en testator selv kan bestemme, hvem der skal være bobestyrer i boet. Begrebet testator dækker over den person, der opretter et testamente.
Der findes en meget let læst bog ved navn ”Dit Testamente” af Henrik Dam og Finn Taksøe-Jensen på Nyt Juridisk Forlag om denne problematik.
Ad 7 A - Oprettelse af testamente
Man kan godt selv oprette et testamente. Vi tilråder dog at lade en advokat forestå arbejdet med at skrive testamentet.
Såvel efter den gældende arvelov, som for den nedenfor nævnte nye arvelov, kan et testamente oprettes som enten et notartestamente, et vidnetestamente eller et såkaldt nødtestamente.
For så vidt angår en testators åndelige habitus i forbindelse med oprettelse af testamente, se den interessante dom i TFA2022.357 ff., hvor testator ved oprettelsen af testamentet i 2016 led af svær demens. Notaren havde dog ved sin påtegning attesteret, at testator var i stand til at oplyse om testamentets indhold og var klar over, at det var et testamente, der blev oprettet, jf. arvelovens § 63. Testamentsoprettelsen blev derfor ikke tilsidesat.
Testator skal som hovedregel være fyldt 18 år eller have indgået ægteskab. Ifølge Arveloven skal et testamente oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes enten overfor en skifteretsdommer eller overfor to vidner. Af bevismæssige grunde anbefaler vi, at testamentet oprettes overfor en skifteretsdommer, idet der i forbindelse med, at skifteretsdommeren påtegner det originale testamente, også afleveres en særlig testamentsgenpart, som opbevares centralt, og som skifteretten ved testators død, på forespørgsel, får en kopi af. Dette sker ganske automatisk.
Da skifteretsdommeren som standard giver testamentet en påtegning om, at testator er i stand til at handle fornuftsmæssigt ved oprettelsen, og i øvrigt anføre andre eventuelle omstændigheder, som kan være af betydning for testamentets gyldighed, er dette også et godt argument for at oprette et testamente for skifteretsdommeren - eller som det hedder i den mere gammeldags sprogbrug; for notaren.
Opret testamentet i god tid!
Kravene til tilbagekaldelse af testamenter er blevet strengere, idet tilbagekaldelse altid skal ske i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af testamente
Et gyldigt vidnetestamente kan kun oprettes, hvis en lang række betingelser i den nye arvelovs § 64 er opfyldt.
Om den nye mulighed for at oprette samlevertestamente og de markant ændrede båndlæggelses-bestemmelser samt andre relevante arveretlige forhold henvises der til punkt 7 og 8.
Afslutningsvis bemærkes, at kollega Allan Ohms fra Forum Advokater i Roskilde – han skriver meget tankevækkende artikler om person, familie og arveret m.v. i Berlingske Tidende om lørdagen – plæderer meget for, at et velskrevet testamente, der ikke blot er en ”standardskabelon uden forståelse for den konkrete baggrund”, er den allerbedste forsikring mod skuffelser og konflikter, når et bo skal deles. Jeg er fuldstændig enig. Med hensyn til de mest oplagte fejl/udeladelser i testamenter, henviser jeg til en artikel, som Allan Ohms har skrevet herom på Forum Advokaters hjemmeside, jf. neden for under links.
8. Arveloven fra 2008/forsikringsbegunstigelsesregler, gældende fra 1. januar 2008
Den 1. januar 2008 trådte der, hvad fagfolk stadigvæk betegner som den nye arvelov, i kraft. Loven indeholder en række overgangsbestemmelser, der har betydning særligt, hvor førstafdøde i et ægteskab er afgået ved døden før den 1. januar 2008.
Tvangsarvereglerne før og efter 1. januar 2008 kan illustreres, som følger:
| Gældende arvelov frem til 1. januar 2008 | Ny arvelov efter 1. januar 2008 |
Fordeling af arv:
| Fordeling af arv:
|
 |  |
Begrebet boslod er uforandret, og er udtryk for, at den efterlevende ægtefælle udtager halvdelen af fællesboet.
Den efterlevende ægtefælle har fået en udvidet ret i medfør af arvelovens § 11, stk. 2, hvoraf det fremgår, at den længstlevende ægtefælle har ret til at udtage et samlet beløb på indtil kr. 870.000,00 (2024). Ved beregningen af beløbet skal der ske sammenlægning af længstlevendes boslod og arvelod, fuldstændigt særeje og pensions- og forsikringsydelser, jf. den nye arvelovs § 11, stk. 2 og 3.
Såfremt der oprettes testamente, er differencerne i tvangsarvereglerne før og efter 1. januar 2008, som følger:
| Regler, der gælder til 31. december 2007 | Regler, der gælder efter 1. januar 2008 |
| Tvangsarv: Fastsat til halvdelen af arvelodden | Tvangsarv: Fastsat til 1/4 af arvelodden Der kan efter den nye arvelov fastsættes et loft på kr. kr. 1.450.000,00 (2024), jf. AL § 5, stk. 2 i maksimal arv til hvert barn |
 |  |
Begrænsningen til kr. 1.450.000 giver arvelader mulighed for en stor rådighed over sit bo, hvad enten det udnyttes til et generationsskifte i en virksomhed eller andre formål. Testator står her helt frit til at udnytte friarven, der altså andrager 3/4 af det, som afdøde efterlader sig.
I den nye arvelovs § 87 m.fl. er der indført adgang til, at papirløst samlevende kan oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvilket indebærer, at de arver hinanden helt eller delvist som ægtefæller. Blandt andet giver det mulighed for, at livsarvingers tvangsarveret kan reduceres fra 1/4 til 1/8, den ovenfor anførte kr. 870.000,00-regel kan anvendes, der er udtagelsesret, og der kan ydes arvehenstand. Der vil fortsat ikke være mulighed for at hensidde i uskiftet bo, og der er ikke, som der ellers var lagt op til i det oprindelige lovforslag, indført en tvangsarveret for samlever. Såfremt der dog testeres mest muligt til fordel for samleveren, kan denne få i alt 7/8 af boet.
Betingelserne for at kunne oprette et udvidet samlevertestamente er, at parterne skulle opfylde kravene til at kunne indgå ægteskab/registreret partnerskab, at de ikke har oprettet andre udvidede samlevertestamenter, at de har boet sammen i to år, medmindre parret har børn, og at parterne har fælles bopæl på dødsfaldstidspunktet. Der skal i et sådant testamente tages højde for, hvad der skal ske, såfremt parterne indgår ægteskab.
Den anførte tvangsarv på 1/8 beregnes således, at den ovenfor anførte tvangsarv på 1/4 sættes i forhold til, at det er af den del af boet, som arveladeren efterlader sig, nemlig halvdelen, hvorefter tvangsarven er 1/8 af det samlede bo.
Båndlæggelsesreglerne ændres fra og med 1. januar 2008. Tvangsarven kan nu maksimalt båndlægges til arvingens 25. år, og såfremt båndlæggelsen ikke tjener et rimeligt formål, som det hedder i loven, kan båndlæggelsen eventuelt ophæves. Der kan stadigvæk ske ubegrænset båndlæggelse af friarv, men med en mere lempelig mulighed for frigivelse til arvingen i medfør af den nye arvelovs § 56 (båndlæggelsen tjener ikke noget rimeligt formål m.v.).
Med hensyn til oprettelse af testamente er der tale om, at begreberne notartestamente og vidne-testamente, jf. ovenfor, stadigvæk eksisterer. Et nødtestamente kan nu oprettes såvel mundtligt som skriftligt, og der er videre åbnet adgang til, at testator – uden at de almindelige regler om oprettelse af testamente skal være opfyldt – ved en dateret og underskrevet erklæring kan bestemme, hvem der skal arve almindeligt indbo og personlige effekter. Det kan ikke i denne erklæring gyldigt bestemmes, at der ikke skal betales boafgift.
Den 1. januar 2008 er der trådt nye regler om begunstigelsesindsættelser i forsikrings- og pensionsaftaler i kraft. En forsikringstager har adgang til at indsætte en begunstiget til at modtage forsikringssummen ved forsikringstagerens død. Sådanne begunstigelsesindsættelser er reguleret i forsikringsaftaleloven og pensionsopsparingsloven, men arvelovens regler om blandt andet tvangsarv finder også anvendelse, hvilket følger af forsikringsaftalelovens § 104.
Så galt kan det gå
Det typiske er, at der i en forsikring ikke er indsat en konkret person som begunstiget, hvorfor forsikringen/pensionen skal udbetales til ”nærmeste pårørende”. Dette begreb omfatter i henhold til den ændrede lovgivning nu også ugifte samlevere, hvorefter en samlever på samme måde som en ægtefælle herefter vil oppebære forsikringssummen. Der stilles en række konkrete krav, før en samlever kan påberåbe sig at være ”nærmeste pårørende”, herunder at de ugifte samlevende ven-ter, eller har haft et barn, eller har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de to sidste år forud for dødsfaldet. Samleveren vil få udbetalt begunstigelsesbeløbet forud for livsarvinger og andre arvinger.
I 2020 afsagde Højesteret en dom om, at en ensidigt udsendt meddelelse fra PFA i 2011, indeholdende oplysninger om, at PFA havde valgt at sidestille samlevere med ægtefæller som begunstigede, ikke kunne gennemføres ved såkaldt ”passiv accept”, idet det var en væsentlig ændring. Vort kontor er selv p.t. involveret i en sag, hvor Danske Banks juridiske kontor har stoppet udbetalingen af en ratepension til en samlever. Begrundelsen er, at ratepensionen er oprettet inden den 1. januar 2008. Det er derfor rettidig omhu at gennemgå begunstigelsesklausuler, der indeholder udbetaling ”til nærmeste pårørende”; eller sagt på en anden måde: Forsikringstageren bør gennemtænke, hvem det er, der ønskes begunstiget, herunder om der er overensstemmelse mellem ordlyden i et eventuelt testamente og begunstigelsesklausulen i ratepensionen/forsikringsordningen.
Der er mulighed for at få urimelige begunstigelser tilsidesat. Overgangsreglerne i de nye lov-bestemmelser er komplicerede, og forsikringstagere/pensionsopsparere skal være opmærksomme på, at gamle fortolkningsbestemmelser fortsat gælder for alle gamle aftaler. Det tilrådes at søge rådgivning om sådanne forhold.
Et ofte rejst spørgsmål – og det kan være under alt lige fra et middagsselskab til forespørgsler fra klienter eller som reaktion på denne artikel – er, om en arvelader kan gøre sine livsarvinger – altså tvangsarvinger – arveløse. Jeg har skrevet lidt om det oppe under pkt. 7 med fokus på kontant udbetaling af tvangsarv. Det korte svar i øvrigt er, at en livsarving altid har ret til at få sin tvangsarv, der dog, som det fremgår oven for, kan begrænses til – i 2030 – kr. 1.410.000,00. Vær også opmærksom på, at såfremt der er en pensionsopsparing eller en livsforsikring, er livsarvinger – hvis den anden forælder ikke lever – nærmeste pårørende, og livsarvingen får derfor den førnævnte ordning udbetalt udenom boet, hvis der ikke sker ændring af begunstigelsesklausulen.
Lidt om successionsrækkefølger
Forud for den oven for nævnte ændring af arveloven blev der udfærdiget Betænkning nr. 1473, hvori blandt andet er omhandlet et afsnit om successionsrækkefølger, og dette har herefter blandt andet givet sig udslag i arvelovens § 60, hvoraf følger i stk. 1, at friarv ved testamente kan indsættes i en successionsrækkefølge, således at arven tilfalder en arving eller legatar på 1. plads og derefter én eller flere arvinger eller legatarer på 2. eller senere pladser. Tvangsarvereglerne skal således naturligvis overholdes.
Om sådanne successionsrækkefølger er mere end en faible, har vi vist stadig tilgode at se, men jeg har da selv medvirket til at oprette sådanne testamenter. Da arveloven her er fravigelig, er det givet, at en testator så vidt muligt skal forsøge at forholde sig til de mange praktiske spørgsmål, en successionsrækkefølge rejser. Særligt skal risikoen for, at nr. 1 i successionsrækkefølgen bruger rub og stub, overvejes. Jeg må tilstå, at jeg ikke er nogen ”stor tilhænger” af successionsrækkefølger. Der er givetvis andre måder at løse en eventuel manglende tillid til en arving på.
9. Links og supplerende råd
På hjemmesiderne www.borger.dk og www.retsinformation.dk kan der læses mere om den nye arvelov. Se endelig også hjemmesiden for Forum Advokater og søg under ”oversigt over de ti mest udbredte fejl i testamenter”.
Husk,
- at som enlig har man ingen tvangsarvinger, hvorfor man med fordel kan oprette testamente,
- at familier med børn fra tidligere forhold skal være opmærksomme på, at arven til børnene ikke automatisk fordeles lige, hvorfor det også her er nødvendigt at oprette et testamente,
- at ugifte samlevende, der ejer hus eller ejerlejlighed sammen, bør oprette et testamente til fordel for hinanden,
- at par med sammenbragte børn typisk bør oprette testamente og tilsvarende barnløse ægtepar,
- at det ved testamente kan bestemmes, hvad der skal ske med en tvangsarv, som tilkommer en livsarving, som efter at have arvet dør, før livsarvingen er fyldt 18 år,
- at det nu er muligt at få henstand med udbetaling af tvangsarv, herunder for eksempel såfremt en konsekvens ville være, at længstlevende ved et skifte skal sælge huset for at kunne betale tvangsarven til førstafdødes livsarvinger,
- at det ved testamentsoprettelse er en overvejelse værd at tilgodese en velgørende organi-sation, der typisk ikke skal betale boafgift, og
- at den nye arvelov gør det muligt at begrænse tvangsarvingers arv til kr. 1.320.000 (år 2020), hvilket gør det betydeligt nemmere at generationsskifte, for eksempel en virksomhed eller at udlægge en bestemt ejendom til en arving.”
10. Er det nødvendigt med advokatbistand / salærberegning / omkostninger / klageadgang?
Som det fremgår ovenfor under pkt. 3, ”Privat skifte”, er der intet til hinder for, at arvingerne selv kan forestå en bobehandling. Det forudsætter blot akkuratesse og overholdelse af Dødsboskiftelovens og Dødsboskattelovens frister for indberetninger – og naturligvis klarhed over, hvem der skal arve.
Det skal herved bemærkes, at der intet er til hinder for, at en advokat i øvrigt bistår med et privat skifte og således får fuldmagt fra arvingerne. En sådan skiftefuldmagt kan til enhver tid tilbagekaldes.
Én af de mange fordele, der er ved at have en advokat som bobestyrer, er, at der i medfør af dødsboskiftelovens § 96, stk. 2, er klageadgang til skifteretten. Klagefristen er fire uger, og fristen regnes fra det tidspunkt, hvor klageren fik kendskab til bobestyrers afgørelse. En klage over bobestyrers afgørelse har ikke opsættende virkning, men dette kan bobestyrer eller skifteretten selv bestemme.
Den førnævnte klageadgang gælder ikke i et privat skifte.
Det følger af dødsboskiftelovens § 96, at fristen for klage over en bobestyrers afgørelser er fire uger, regnet fra det tidspunkt, hvor klageren fik kendskab til afgørelsen. Udgangspunktet er, at skifterettens elektroniske formular skal benyttes i forbindelse med klagen. En række skifteretter praktiserer, at formularkravet ikke gælder salærklager.
Det er værd at bemærke, at en skifteret, når der foreligger særlige grunde, kan pålægge en klager at betale omkostningerne forbundet med behandling af klagesagen.
I en kendelse fra den 24. januar 2020 (2218KMW) har Advokatnævnet behandlet spørgsmålet om, hvorvidt Nævnet også kunne behandle klager til trods for, at arvinger og arvingsrepræsentanter i øvrigt har klageret til skifteretten, som foran anført. En indklaget bobestyrer gjorde gældende, at sådanne klager ikke kunne behandles af Advokatnævnet, idet de vedrørte korrespondance og materiale, der indgik i en del af den sagsbehandling, bobestyrer stod for i et dødsbo. Dette fik bobestyreren ikke medhold i, og Nævnet kom frem til, at bobestyreren skulle betale en bøde på kr. 30.000,00.
Såfremt denne artikels forfatter skal forestå bobehandlingen, vil det være en betingelse, at der oprettes en selvstændig konto i boets navn i advokatkontorets klientbogholderi. Dette skal ske af ordensmæssige hensyn, således at alle indtægter og udgifter fremgår af bogholderiet. I øvrigt omhandler advokatbistanden alt lige fra indledende postspærring til korrespondance med afdødes forbrugsleverandører, forretningsforbindelser, udlejer, kommunen, og hvad der ellers er af praktiske forhold. Videre betales der, når den fornødne likviditet er til stede, og proklamafristen er udløbet, gæld til kreditorerne, sker afvikling af fast ejendom med advokatens bistand, rådgives om skatte- og afgiftsspørgsmål og naturligvis arveforhold, ligesom de lovpligtige indberetninger i form af åbningsstatus, boopgørelse m.v. ekspederes fra vort kontors side. Er boet skattepligtigt, er dette også en del af bobehandlingen.
Såfremt boet skal behandles som bobestyrerbo, tegnes der naturligvis den lovpligtige forsikring. Hvad enten det er et privat skifte eller et bobestyrerbo, er vores praksis, at der afholdes bomøder, hvortil alle arvinger indkaldes.
Hvad særligt angår advokatens salærberegning i et bobestyrerbo, er dette reguleret af dødsboskiftelovens § 70, stk. 7, som har følgende ordlyd:
Bobestyrerens salærberegning skal godkendes af skifteretten på baggrund af en samlet vurdering af det udførte arbejde. Ved denne vurdering skal der navnlig tages hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat.
Det følger videre af dødsboskiftelovens § 27, stk. 2, at bobestyreren på det første møde, og når der i øvrigt er anledning dertil, skriftligt skal oplyse arvingerne om, hvorledes salæret beregnes, og om muligt den forventede størrelse af salæret. Bobestyreren skal videre oplyse om hvilke øvrige omkostninger, der må forventes.
onkret kan jeg om min egen salærberegning oplyse, at der på første bomøde vil blive givet detaljerede oplysninger herom og naturligvis under overholdelse af såvel retsplejelovens regler om salærberegning som Justitsministeriets tjekliste fra oktober 2021, jf. særligt pkt. 3, litra d, som i al væsentlighed er en afskrift af den oven for anførte citerede dødsboskiftelovsbestemmelse om salærberegningen.
Det er meget væsentligt at bemærke, at ét er, hvad den autoriserede bobestyrers timesats er – og der kan være store forskelle landet over! –, noget andet er, hvad der debiteres for bobestyrerens dødsbobehandlere. Nogle vil have den opfattelse, at disse udfører det meste af arbejdet, og det være, hvad det være vil. Dét, en arving skal være opmærksom på, er, at bobehandlerens timesats inkl. moms typisk er halvdelen af den autoriserede bobestyrers timesats. Andre punkter i den førnævnte tjekliste indebærer, at der skal ske orientering til arvingerne, såfremt der er behov for, at salæroverslaget væsentligt skal korrigeres, og om fornødent kan arvinger udbede sig kvartalsvise opgørelser over den medgåede tid.”
I såvel bobestyrerboer som private skifter er arvingerne at betragte som forbrugere.
Såvel skifteretten – i bobestyrerboer – som Advokatnævnet er klageinstans, såfremt en arving er utilfreds med det beregnede salær.
Typisk vil det skønnede salær i et bo være opgjort med forbehold, idet den endelige størrelse fuldt ud afhænger af for eksempel besværet med at få afhændet afdødes faste ejendom eller en virksomhed eller komplicerede arveforhold. I den åbningsstatus, der skal udfærdiges, vil der være indeholdt et overslag over boomkostningerne. Det vil ikke være usædvanligt, at et salæroverslag kan gives med udgangspunkt i oplysninger, meddelt i en telefonsamtale eller i en mail. I så tilfælde vil der naturligvis blive taget forbehold for eventuelle særligt komplicerede forhold.
Det er omdiskuteret, hvorvidt en advokat skriftligt før første bomødes afholdelse skal oplyse om salærberegningsreglerne og estimere et salær. Timesatsen for advokaten og en dødsbobehandler kan selvfølgelig oplyses, men bobehandlingens kompleksitet vil være helt afgørende for, hvor stort salæret i den sidste ende bliver. Jf. neden for om den specificerede timeopgørelse, som en del skifteretter forlanger udarbejdet i bobestyrerboer. I øvrigt vil jeg henholde mig til, at der først, når der har været afholdt første bomøde/møde med de privatskiftende arvinger, kan udfærdiges et nogenlunde retvisende salærestimat. Under alle omstændigheder skal der jo også efter min opfattelse i den oven for anførte åbningsstatus indeholdes et bud på advokatomkostningernes størrelse.
Som led i den oven for anførte ret til at klage over – særligt bobestyrers - salærberegning bemærkes, at der ikke som udgangspunkt i henhold til den nyeste retspraksis er en forpligtelse for bobestyrer til at fremlægge sin interne tidsregistrering, jf. herved en Østre Landsrets kendelse fra 29. august 2018. Om Østre Landsrets ophævelse af skifterettens nedsættelse af et bobestyrersalær, se Østre Landsrets kendelse af 20. juni 2018, aftrykt i TFA 2018, side 275. I Fuldmægtigen 2018.121 er der et eksempel på nedsættelse af bobestyrers salær i et, som det udtrykkes, ukompliceret og enkelt dødsbo.
I en dom fra TFA 2019, side 135, er der et godt eksempel på, at Vestre Landsret, af egen drift, nedsatte en bobestyrers salær. Bobestyrer havde beregnet sig kr. 119.500 med tillæg af moms og salæret blev nedsat til kr. 80.000 med tillæg af moms medfør i af dødsboskiftelovens § 79, stk. 5. inkl. salæret for berigtigelsen af adkomstforholdene vedrørende den forurenede ejendom. Der var et opgjort advokatforbrug på 91 timer. Skifteretten fremhævede, i sin afgørelse, at der var tale om ukompliceret arveforhold og uagtet, at der var to ejendomme i boet, var der heller ikke særlige ekspeditioner for så vidt angik disse, idet en ejerlejlighed blev solgt med bistand af en ejendomsmægler og en olieforurenet ejendom blev solgt til kommunen.
En dom fra TfA2019 side 277VL blev et af bobestyrer fast salær på 155.000 kr plus moms af såvel skifteret som Vestre Landsret reduceres til 100.000 kr plus moms. Dommen er ikke særlig detaljeret gengivet, men det ser ud som om, at der kun var to væsentlige aktiver nemlig en villa, som blev solgt og en bankbog og netop ”boets beskaffenhed” blev fremhævet.
I TFA 2021, side 13 ff. ØL, er der en interessant kendelse, hvor det af Landsrettens præmisser fremgår, at der dels er lagt vægt på, at bobestyrer ikke havde udarbejdet en specificeret timeopgørelse for de oplyste anvendte timer, dels at bobehandlingen bar præg af bobestyrers manglende kendskab til reglerne for behandling af bobestyrerboer (sic!). Salæret blev herefter nedsat fra kr. 1,3 mill. til kr. 850.000,00.
Endelig er der i TFA 2020, side 243 ØLK, en interessant afgørelse, hvor et bobestyrersalær nedsættes fra kr. 140.000,00 til kr. 60.000,00. Det var skifteretten, der fik sin afgørelse stadfæstet, og det fremgår af skifterettens præmisser ”at boets arveforhold var enkle og afklarede, og at arvingsundersøgelserne i store træk var sædvanlige.
I en i Fuldmægtigen 2022.31 offentliggjort Østre Landsretskendelse nedsætter Landsretten bobestyrers salær fra det indstillede på kr. 493.375,00 til i alt kr. 218.750,00. Bobestyrer havde gjort gældende, at der var anvendt 213 timer og 45 minutter på boets behandling. Arvingernes advokat havde gjort gældende, at boet på ingen måde var komplekst, og at der udelukkende havde været let omsættelige aktiver, herunder et bankindestående på kr. 3,22 mill., en halvpart af en fast ejendom, som ægtefællen skulle udtage, og aktieposter. Ganske drakonisk anfører Landsretten, at salæret ”væsentligt afviger fra det salær, der er sædvanligt i boer af tilsvarende karakter”.
Det er for arvingerne værd at bemærke, at advokatsalæret fratrækkes som passiv i boopgørelsen; det vil sige, før boafgiften beregnes.
Indledningsvis bemærkes, at det ikke er nogen hemmelighed, at vi advokater, der har med bobehandling at gøre, ”må lægge ører til mange diskussioner”, der også mange gange er irrelevante for selve bobehandlingen. Indimellem er der derfor én eller flere arvinger, der rejser det krav, at bobestyrers samlede salær er blevet højere end ellers tilsigtet som følge af klagesager til skifteretten – i modsætning til henvendelser til bobestyrer – og at det samlede salær som følge af bobestyrers ekstraarbejde alt andet lige er blevet højere, uden at boet i øvrigt er tilført nye aktiver. Der er taget højde herfor i dødsboskiftelovens § 97, stk. 6, som har følgende ordlyd: ”Skifteretten kan, når særlige grunde taler derfor, pålægge klageren at betale omkostningerne ved klagesagen helt eller delvist”.
Jeg har ikke kendskab til afgørelser herom; men har da selv indimellem nedlagt påstand herom. Blot for en ordens skyld bemærkes, at en bobestyrer ikke kan få tillagt større salær som følge af bobestyrers besvarelse af en klage over bobestyrers egen sagsbehandling.
De førnævnte betragtninger belyses meget detaljeret i Advokatnævnets kendelse af den 22. december 2022 i sagsnr. 2022-296, hvor der i et privat skifte beregnes et salær på kr. 529.031,25 inkl. moms. Der var bruttoaktiver for ca. kr. 8,6 mill. og passiver for ca. kr. 1,6 mill. I kendelsen er der én af de længste salærredegørelser, jeg kan mindes at have set. De privatskiftende arvinger indbragte salærberegningen for Advokatnævnet, der anfører, at den indklagede advokat ikke ses at ”have givet tilstrækkelig opdrags- og prisoplysning”. I den af indklagede udfærdigede åbningsstatus var udgifterne til boets behandling ansat til kr. 240.000,00. Med henvisning til det oplyste tidsforbrug og omfanget af indklagedes arbejde nedsættes salæret til kr. 150.000,00 inkl. moms!
---oo0oo---
Paletten kan synes fuld med de ovenstående detaljerede oplysninger, men skulle der være yderligere spørgsmål så kontakt advokat Bent-Ove Feldung.
